UDKAST til høring. Vejledning om lægers tilknytning til lægemiddel- og. medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr

Relaterede dokumenter
Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om apotekeres tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om behandlerfarmaceuters tilknytning til lægemiddelvirksomheder

UDKAST til høring. Bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddelog medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr

Vejledning om lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr med tilknyttede sundhedspersoner

Det skal du vide, når du som sundhedsperson samarbejder med en virksomhed

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 94 Bilag 20 Offentligt

Branchegruppen for Life Sciences

Habilitetspolitik og procedurer vedr. habilitetserklæringer

Bekendtgørelse af lov om medicinsk udstyr

Lov om medicinsk udstyr

Vejledning om lægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr

Tandlægen gjorde bl.a. gældende, at hun burde have en tilladelse, da lægemiddelvirksomhedens produkter ikke blev brugt i hendes virksomhed.

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

Evaluering af tilknytningsreformen

INDUSTRITILKNYTNING STATUS OG ERFARINGER

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Forslag. Lov om ændring af lægemiddelloven, lov om medicinsk udstyr, apotekerloven, sundhedsloven og lov om markedsføring af sundhedsydelser 1)

Lov om ændring af lægemiddelloven, lov om medicinsk udstyr, apotekerloven, sundhedsloven og lov om markedsføring af sundhedsydelser 1)

Indtast din adresse

Danmarks Apotekerforening skal fremkomme med følgende bemærkninger til lovudkastet.

FORSLAG TIL REGULERING AF SUND- HEDSPERSONERS SAMARBEJDE MED LÆGEMIDDEL- OG MEDICOVIRKSOMHE- DER RAPPORT - JUNI 2013

Habilitetspolitik for medlemmer af lægemiddelrådet

Bekendtgørelse om reklame mv. for medicinsk udstyr

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Jurmed Sagsbeh.: HBJ Sags nr.: Dok.nr.: Dato: 9. april 2014

YNGRE LÆGER AFTALE OM OPLYSNINGSPLIGT VED BIBESKÆFTIGELSE

L94 Sundhedspersonales dobbeltroller

Svar på høring over udkast til rapport med forslag til regulering af sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicoindustrien

LOV nr 1555 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2019

Vejledning til forhandlere af medicinsk udstyr

Bekendtgørelse om gebyrer for medicinsk udstyr

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler

UDKAST. I medfør af 29 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af 2010, fastsættes: Kapitel 1

Forslag. til. Lov om ændring af sundhedsloven. (Styrket indsats på høreapparatområdet)

Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9.

Udkast til. Bekendtgørelse om gebyrer for medicinsk udstyr

UDKAST TIL HØRING RAPPORT FORSLAG TIL REGULERING AF SUNDHEDSPERSONERS SAMARBEJDE MED LÆGEMIDDEL- OG MEDICOVIRKSOMHEDER. Februar 2013 Dok. nr.

Vejledning om den periodiske revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Granskningsmandspanelets vurdering: Efter gennemført høring har Granskningsmandspanelet genvurderet sagen og fundet, at følgende regel er overtrådt:

Bemærkninger til høringssvar

LIF FAQ om aftalen med Region Syddanmark

2013/1 LSF 94 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni Forslag. til

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1)

Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde 1)

Bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler og lægemiddelvirksomheder m.v.

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

LÆGEMIDDEL STYRELSEN. Aarhus Universitet Klinisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Brendstrupsgårdsvej Århus N

November Rigsrevisionens notat om beretning om. hospitalslægers bibeskæftigelse

Rigsrevisionens notat om beretning om hospitalslægers bibeskæftigelse

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT

Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler

Bliver du truet med at miste din autorisation?

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv

Udkast til Bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler m.v.

Udkast til bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som. indsamlingsvirksomhed 1)

Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) 1)

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

2013/1 BTL 94 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 13. maj Betænkning.

Bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som farmaceut eller farmakonom på apoteker i Danmark for statsborgere fra EU- og EØS-lande m.v.

Lovgrundlaget for udbetaling af tilskud til disse kandidatlister er nedenstående to love:

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

Privatlivspolitik i PPclinic

Guide til ansøgning om tilladelse til fremstilling af cannabismellemprodukter

Bekendtgørelse om gebyrer for importører og distributører af medicinsk udstyr

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bekendtgørelse om indsamling m.v.

hospitalslægers bibeskæftigelse 3/2016. November Rigsrevisionens beretning om

UDKAST. Bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler og lægemiddelvirksomheder m.v.

1. Indledning og lovgrundlag

Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere

Fremsat den 28. februar 2019 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag. til. (Styrket indsats på høreapparatområdet)

Til alle på vedlagte liste. Høring over ændring af bekendtgørelse om gebyrer for lægemidler m.v.

Dato Sagsnr / UDKAST. Bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med. offentlige og private behandlingssteder m.v.

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Anmeldelse af lægemiddelskade Udfyldes af pårørende mv., når patienten er død

Forslag. Lov om ændring af lægemiddelloven, lov om medicinsk udstyr, apotekerloven, sundhedsloven og lov om markedsføring af sundhedsydelser 1)

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

FAQ. Lif FAQ om aftalen med Region Syddanmark

Danske Regioner har følgende specifikke kommentarer til de enkelte paragraffer i lovforslaget:

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Anmeldelse af lægemiddelskade Udfyldes af pårørende mv., når patienten er død

Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler

1. Spørgsmål vedr. afgrænsning og definitioner

O - Dansk Folkeparti Tilskudsbeløbet bedes overført til Pengeinstituttets navn. Nordea

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Indholdsfortegnelse Sammenfatning af lægers bibeskæftigelse Præsentation af resultater for

ARBEJDSAFTALE. Mellem. Ortoflex ApS CVR-nr (herefter Ortoflex) Navn. Adresse. CPR-nr. Lægeautorisations ID: (herefter Vikaren) er der d.

CVR-nummer O. Dansk Folkeparti Tilskudsbeløbet bedes overført til Pengeinstituttets navn. Nordea

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Transkript:

UDKAST til høring Vejledning om lægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr Indhold 1. Indledning 2. Reglerne 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen 2.2 Hvilke virksomheder er omfattet? 2.2.1 Lægemiddelvirksomheder 2.2.2 Medicovirksomheder 2.2.3 Specialforretninger med medicinsk udstyr 2.2.4 Opgaver uddelegeret til 3. part 2.2.5 Lister over omfattede virksomheder og forretninger 3. Hvilke læger er omfattet af reglerne om tilknytning? 3.1 Undtagelser fra anmeldelses- og ansøgningspligten 4. Hvad er en tilknytning? 4.1 Hvad er ikke en tilknytning? 5. Anmeldelser og ansøgninger 5.1 Anmeldelse af tilknytning 5.1.1 Hvad skal en anmeldelse indeholde? 5.2 Ansøgning om tilknytning 5.2.1 Hvad skal en ansøgning indeholde? 5.2.2 5.3 Honorar fra virksomheden eller forretningen 6. Vurderingskriterier og praksis 6.1 Faglige tilknytninger 6.2 Økonomiske tilknytninger (ejerskab, værdipapirer) 7. Offentliggørelse af tilknytninger 7.1 Lægemiddelstyrelsen 7.2. Læger med tilknytning til specialforretninger med medicinsk udstyr 8. Ændringer i gældende tilknytninger 9. Hvad sker der, hvis der ikke foretages anmeldelse eller ansøgning? 10. Lægemiddel- og medicovirksomheder samt specialforretninger med medicinsk udstyr har indberetnings- og informationspligt 10.1 Virksomheder og forretninger har indberetningspligt 10.2 Virksomheder og forretninger har informationspligt 11. Spørgsmål og klager 12. Ikrafttrædelse og tidligere vejledning

1 Indledning Denne vejledning vedrører læger, der er i klinisk arbejde i Danmark, og samtidig ønsker at drive eller være knyttet til en lægemiddel- eller medicovirksomhed eller specialforretning med medicinsk udstyr. Der findes to ordninger for, hvordan læger skal meddele Lægemiddelstyrelsen om deres tilknytning til disse virksomheder og forretninger: en anmeldelsesordning og en tilladelsesordning. Anmeldelse og ansøgning skal foretages digitalt via en formular på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Læger må ikke drive eller være knyttet til en lægemiddel- eller medicovirksomhed eller specialforretning med medicinsk udstyr, med mindre lægen forinden har anmeldt tilknytningen til Lægemiddelstyrelsen (anmeldelsesordningen) eller efter ansøgning har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til tilknytningen (tilladelsesordningen). Ved ansøgning skal lægen have Lægemiddelstyrelsens tilladelse, inden tilknytningsforholdet kan begynde. Lægemiddelstyrelsen offentliggør alle anmeldte og tilladte tilknytningsforhold på sin hjemmeside. Offentliggørelse sker, når lægen har foretaget sin anmeldelse, eller når Lægemiddelstyrelsen har godkendt tilknytningen. Lister over de virksomheder og forretninger, der er omfattet af reglerne, findes ligeledes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Når en virksomhed eller forretning indgår en aftale med en læge, skal virksomheden informere lægen om anmeldelses- og tilladelsesordningen, samt om den efterfølgende offentliggørelse. Anmeldelses- og tilladelsesordningen skal understøtte lægestandens generelle habilitet. Reglerne skal understøtte, at læger ikke påvirkes af økonomiske eller andre industriinteresser i deres kliniske arbejde, og har til formål at sikre borgernes tillid til sundhedsvæsenet. 2 Reglerne 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen Reglerne om lægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr er beskrevet i sundhedslovens kapitel 61 a ( 202 a-202 d), 73 a samt i bekendtgørelse nr. [xx] af [xx] 1154 af 22. oktober 2014 om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr. Sundhedslovens 202 a, stk. 1-4 fastslår følgende:

Stk. 1. Læger, tandlæger og apotekere må ikke uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse drive eller være knyttet til en lægemiddelvirksomhed, der har tilladelse efter lægemiddellovens 7, stk. 1, eller 39, stk. 1, medmindre tilknytningen er omfattet af anmeldelsespligten efter stk. 3. Dette gælder ikke for tilknytning til offentlige sygehuse. Stk. 2. Læger, tandlæger, sygeplejersker og apotekere må ikke uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse drive eller være knyttet til en medicovirksomhed omfattet af lov om medicinsk udstyr 2 b, stk. 1, medmindre tilknytningen er omfattet af anmeldelsespligten efter stk. 3. Stk. 3. Sundhedspersoner omfattet af stk. 1 og 2 kan være knyttet til en lægemiddel- eller medicovirksomhed efter forudgående anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen, hvis tilknytningen består af 1) opgaver med undervisning eller forskning eller 2) besiddelse af aktier eller andre værdipapirer til en værdi af højst 200.000 kr. i hver virksomhed på tidspunktet for erhvervelsen. Stk. 4. Læger kan drive eller være knyttet til en specialforretning omfattet af lov om medicinsk udstyr 2 b, stk. 2, efter forudgående anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen, jf. dog 73 i. Sundhedslovens 73 i fastslår følgende: Speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, der arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, må ikke fra den 1. juli 2019 erhverve ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater. Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke speciallæger og hvilket ejerskab der omfattes af stk. 1. 2.2 Hvilke virksomheder er omfattet? 2.2.1 Lægemiddelvirksomheder De virksomheder, der er omfattet af lægemiddellovens 7, stk. 1 og 39, stk. 1, og som anmeldelses- og ansøgningspligten er knyttet til, er: indehavere af en markedsføringstilladelse til et lægemiddel, der lovligt kan forhandles eller udleveres her i landet, jf. lægemiddellovens 7, stk. 1. virksomheder, der har fået tilladelse af Lægemiddelstyrelsen (tidligere Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) til fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og emballering af lægemidler, jf. lægemiddellovens 39, stk. 1.

Reglerne omfatter ikke tilknytning til offentlige sygehuse, herunder Regionernes lægemiddelorganisation Amgros, der er et integreret led i de offentlige sygehuse. Reglerne omfatter ikke tilknytning til en virksomhed, som kun foretager kliniske forsøg og ikke selv har lægemidler på det danske marked. Se dog afsnit 2.2.4. 2.2.2 Medicovirksomheder De virksomheder, der er omfattet af lov om medicinsk udstyr 2 b, stk. 1, og som anmeldelses- og ansøgningspligten er knyttet til, er fabrikanter, der markedsfører medicinsk udstyr i risikoklasse II a, II b eller III, medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eller aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, repræsentanter for fabrikanter af denne type produkter, samt importører og distributører af denne type produkter, der er etableret i Danmark. Reglerne omfatter ikke tilknytning til offentlige sygehuse, herunder Regionernes lægemiddelorganisation Amgros, der er et integreret led i de offentlige sygehuse. 2.2.3 Specialforretninger med medicinsk udstyr De specialforretninger, der er omfattet af lov om medicinsk udstyr 2 b, stk. 2, og som anmeldelsespligten er knyttet til, er forretninger etableret i Danmark, der er specialiserede forhandlere af medicinsk udstyr i risikoklasse II a, II b eller III, medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik eller aktivt, implantabelt medicinsk udstyr og repræsentanter for sådanne forretninger. Det kan f.eks. være specialforretninger med medicinsk udstyr som høreapparater og kontaktlinser. En forretning er specialiseret forhandler, når det medicinske udstyr udgør over 50 % af forretningens varesortiment og omsætning. 2.2.4 Opgaver uddelegeret til 3. part Reglerne gælder også, når der er tale om en opgave, som er uddelegeret af en af de ovenstående virksomheder til 3. part f.eks. til en kontraktorganisation eller konsulentvirksomhed. I disse tilfælde betragtes tilknytningen som værende til den lægemiddel- eller medicovirksomhed eller specialforretning, der har uddelegeret opgaven. 2.2.5 Lister over omfattede virksomheder og forretninger Lægemiddelstyrelsen udarbejder lister med de lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr, der er omfattet af reglerne om tilknytning, jf. sundhedslovens kapitel 61 a. Listerne er tilgængelige på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside og opdateres løbende. 3 Hvilke læger er omfattet af reglerne om tilknytning?

Reglerne om tilknytning gælder kun læger, der er i klinisk arbejde i Danmark. Ved klinisk arbejde forstås behandling af patienter og bistand med behandling af patienter. Reglerne omfatter således læger, der selv varetager ordination eller valg af lægemidler og medicinsk udstyr, og de læger i ledende stillinger, som i deres praktiske virke har væsentlig indflydelse på, hvad andre læger, tandlæger eller sygeplejersker vælger i patientbehandlingen, uanset at lægen ikke selv har direkte patientbehandling. Reglerne om tilknytning gælder også de læger, der alene har klinisk arbejde i forbindelse med klinisk forsøg eller afprøvning. Reglerne gælder også de læger, der kun har patientbehandling som led i frivilligt, velgørende arbejde og samtidig er knyttet til en lægemiddel- eller medicovirksomhed eller specialforretning med medicinsk udstyr. Speciallæger i øre-næse-halssygdomme, der er omfattet af forbuddet imod at have ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater, jf. afsnit 2.1, kan være læger, der arbejder i privat praksis inden for den offentlige sygesikring eller uden overenskomst, og læger med tilknytning til private høreklinikker. Det kan også være læger ansat i det offentlige sygehusvæsen med bibeskæftigelse med privat høreapparatbehandling. 3.1 Undtagelser fra anmeldelses- og ansøgningspligten I følgende tilfælde skal læger ikke anmelde en tilknytning eller ansøge om tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen: 3.1.1 Hvis lægens konkrete tilknytning til en medicovirksomhed eller en specialforretning med medicinsk udstyr alene vedrører udstyr i risikoklasse I. 3.1.2 Hvis lægen ikke har patientbehandling (f.eks. udelukkende er beskæftiget med laboratoriearbejde eller administrative opgaver) eller kun har patientbehandling i meget begrænset privat sammenhænge (f.eks. i forhold til familie og nære venner). Undtagelsen under punkt 3.1.2 forudsætter dog, at lægen ikke er i en ledende stilling, hvor pågældende i sit praktiske virke som læge har væsentlig indflydelse på, hvad andre læger, tandlæger og sygeplejersker vælger af lægemidler og medicinsk udstyr i patientbehandlingen. 4 Hvad er en tilknytning? Tilknytning omfatter faglig og økonomisk tilknytning til en lægemiddel- eller medicovirksomhed eller specialforretning med medicinsk udstyr.

Ved faglig tilknytning udfører læger arbejdsopgaver med undervisning, foredrag, rådgivning i ekspertgrupper og andre opgaver af faglig art for virksomhederne. Deltagelse i forskningsprojekter, herunder kliniske forsøg, ikkeinterventionsforsøg og klinisk afprøvning, betragtes også som en tilknytning (se afsnit 5.1 om forskning). Tilknytning kan være opgavebaseret eller bestå i fuldtids- eller deltidsarbejde. Hvis der er tale om en fuldtidsstilling anbefales det, at der tages kontakt til Lægemiddelstyrelsen, inden der indsendes en anmeldelse/ansøgning. Tillidsposter i en lægemiddel- eller medicovirksomhed eller specialforretning med medicinsk udstyr anses også som værende en tilknytning, f.eks. bestyrelsesmedlem. Selvom en læge ikke modtager betaling fra virksomheden eller forretningen, anses det stadig som værende en tilknytning. Læger kan også få en tilknytning til en virksomhed eller forretning, når en opgave ikke udføres for virksomheden eller forretningen, men lægen modtager betaling, der dækkes af midler fra virksomheden eller forretningen. Det kan f.eks være i forbindelse med et fagligt arrangement, som lægen har været med til at tage initiativ til. Uanset tilknytningens omfang kræves der enten en anmeldelse til eller en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Læger skal således anmelde eller ansøge om tilladelse til hvert enkelt tilknytningsforhold til en lægemiddel- eller medicovirksomhed eller specialforretning med medicinsk udstyr. Et tilknytningsforhold kan strække sig over længere tid og f.eks. omfatte flere foredrag eller en række møder i et advisory board. Læger kan også have en ren økonomisk tilknytning i form af ejerskab i værdipapirer eller anden investering, herunder værdipapirer, i disse virksomheder. Ved tilknytning i form af ejerskab forstås ejerskab, som er personligt ejerskab, ejerskab i andelsselskab, holdingselskab eller andre selskabsformer, ejerskab af værdipapirer eller anden økonomisk tilknytning til en eller flere af de omfattede virksomheder, jf. afsnit 2.2. Det er dog ikke tilladt for speciallæger i øre, næse- og halssygdomme, der arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, at have ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater, med mindre ejerskabet er erhvervet inden den 1. juli 2019. Forbuddet gælder for enhver levering af høreapparat inden for privat høreapparatbehandling, hvor patienterne har en egenbetaling. Samtidig gælder forbuddet, uanset hvordan virksomheden er organiseret. Det vil sige uanset om patientbehandling og høreapparatsalg foregår i samme lokalitet, som f.eks. samme lægeklinik og høreklinik, eller i adskilte lokaliteter. 4.1 Hvad er ikke en tilknytning?

Udgangspunktet er, at alle tilknytninger er omfattet af reglerne. Visse forhold, der relaterer sig til en virksomhed, betragtes dog ikke som værende en tilknytning, og kræver derfor ingen anmeldelse eller ansøgning til Lægemiddelstyrelsen. Det kan f.eks. være følgende: Indledende samtaler om et eventuelt samarbejde, hvor der ikke udbetales honorar. Anonyme undersøgelser (f.eks. spørgeskema eller panel), hvor undersøgelsen udføres af 3. part og hvor anonymiteten mellem henholdsvis den bagvedliggende virksomhed og lægen opretholdes efter undersøgelsens gennemførelse. Det vil sige, at virksomheden og lægen ikke får kendskab til hinanden. Pressemeddelelser fra en virksomhed med citat af en læge, hvis udtalelsen relaterer sig til en tilknytning til virksomheden, som lægen i forvejen har anmeldt til eller har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til. Dette er under forudsætning, at der ikke er tale om reklame (se bekendtgørelse nr. 1153 af 22. oktober 2014 om reklame mv. for lægemidler, 2, nr. 7 om pressemeddelelser). Oplæring i brug af produkter fra virksomheden f.eks. medicinsk udstyr, der sker som led i behandlingsstedets drift (indkøbte produkter eller produkter udlånt til demonstration i kort tid). Opfølgning på konkret aftale om køb af produkt fra en virksomhed, hvor der spørges ind til tilfredshed med samarbejdet, leverancen og produktet eller lignende, men hvor der ikke er tale om rådgivning om f.eks. forbedring af produktet. Deltagelse i brugergrupper i forbindelse med udbud og indkøb, hvor der defineres krav til en ydelse og evalueres på indkomne tilbud (kun rådgivning af offentlig myndighed). Deltagelse i standardiseringsudvalg. Deltagelse i et debatarrangement, som er arrangeret af et nyhedsmedie, en patientforening eller en anden organisation, og som støttes økonomisk af en lægemiddel- eller medicovirksomhed, og der ikke udbetales honorar af midler fra lægemiddel- eller medicovirksomheden til lægen. Er lægemiddel- eller medicovirksomheden (med)arrangør vil det være en tilknytning, se afsnit 5.1 om undervisning. 5 Anmeldelser og ansøgninger Læger har pligt til at anmelde en tilknytning til Lægemiddelstyrelsen eller ansøge om Lægemiddelstyrelsens tilladelse til en tilknytning (anmeldelses- og tilladelsesordningen). Det er tilknytningens karakter, der afgør, hvorvidt en læge skal anmelde sin tilknytning til en virksomhed til Lægemiddelstyrelsen eller ansøge om Lægemiddelstyrelsens tilladelse.

Anmeldelse og ansøgning skal foretages digitalt via én formular på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Der logges på formularen med personligt NemID. Når lægen har udfyldt og indsendt formularen, får pågældende en e-mail, hvori Lægemiddelstyrelsen bekræfter, at anmeldelsen eller ansøgningen er modtaget. E-mailen fra Lægemiddelstyrelsen sendes til den mailadresse, som lægen har angivet i formularen. Lægen får i en ny e-mail oplyst sit sagsnummer samt, om lægen må begynde tilknytningen med det samme (ved anmeldelse) eller skal afvente Lægemiddelstyrelsens tilladelse (ved ansøgning). 5.1 Anmeldelse af tilknytning Anmeldelsesordningen omfatter opgaver, der vedrører forskning og undervisning. Den omfatter også ejerskab, herunder besiddelse af værdipapirer, op til en værdi af 200.000 DKK (på erhvervelsestidspunktet) i en lægemiddel- eller medicovirksomhed. En anmeldelse skal foretages inden tilknytningen begynder. Tilknytning til en specialforretning med medicinsk udstyr er omfattet af anmeldelsesordningen, uanset hvilken type at tilknytning, der er tale om (jf. dog afsnit 3.1). Lægen skal anmelde tilknytningen til Lægemiddelstyrelsen før tilknytningen påbegyndes. En anmeldelse omhandler et enkelt tilknytningsforhold. Det er altid den enkelte læges ansvar at sørge for en nødvendig anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen. Speciallæger i øre- næse- halssygdomme, omfattet af forbuddet imod ejerskab i virksomhed med høreapparatsalg, jf. afsnit 2.1, er udelukket fra anmeldelse via en blokering i Lægemiddelstyrelsens IT-system for lægers anmeldelse af tilknytning til specialforretninger med medicinsk udstyr. Forskning Forskning omfatter især kliniske forsøg, ikke-interventionsforsøg, samt afprøvning og test af medicinsk udstyr. Usabilitytest (medicinsk udstyr), der gennemføres før eventuel klinisk afprøvning, betragtes som forskning. Anmeldelsespligten gælder også i forbindelse med investigatorinitierede forsøg eller afprøvning, som en lægemiddel- eller medicovirksomhed støtter økonomisk. Andet fagligt samarbejde om konkrete projekter og lignende er omfattet af ansøgningspligten og kræver således en forudgående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen (jf. afsnit 5.2).

Artikelskrivning er som udgangspunkt en tilknytning, der kræver en forudgående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen (jf. afsnit 5.2). Skal en læge i direkte forlængelse af sin deltagelse i et studie bidrage til udarbejdelse af en artikel, der redegør for resultaterne af studiet, vil dette dog betragtes som en integreret del af lægens tilknytning til virksomheden i forbindelse med forskning. Der kræves i denne situation ingen tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til artikelskrivning, da opgaven indgår i anmeldelsen om forskning. Ved forskning er anmeldelsespligten begrænset til de læger, der har det overordnede ansvar for gennemførelse af det pågældende projekt. Det vil sige den primære investigator og andre med tilsvarende ansvar. Subinvestigatorer og andre med tilsvarende opgaver skal ikke anmelde deres tilknytning til Lægemiddelstyrelsen, med mindre de modtager honorar for deres deltagelse. Hvis der i en klinik med flere læger gennemføres f.eks. ikke-interventionsforsøg, er anmeldelsespligten begrænset til den eller de læger, der har det overordnede ansvar for gennemførelse af det pågældende projekt. Det vil sige den primære investigator og andre med tilsvarende ansvar. Subinvestigatorer og andre med tilsvarende opgaver skal ikke anmelde deres tilknytning til Lægemiddelstyrelsen, med mindre de modtager honorar for deres deltagelse. Undervisning Anmeldelsesordningen omfatter undervisning, herunder foredrag og lignende om forskningsresultater og behandlingsformer. Lægers deltagelse i paneldebatter med offentlig adgang, der arrangeres af lægemiddel- og medicovirksomheder (eventuelt sammen med et nyhedsmedie, en patientforening eller en anden organisation eller via et agentur/konsulentvirksomhed) om emner af generel sundhedsmæssig karakter, sidestilles med undervisning og skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Det gælder også hvis debatten er arrangeret af et nyhedsmedie, en patientforening eller en anden organisation eller via et agentur/konsulentvirksomhed, og den støttes økonomisk af en lægemiddel- eller medicovirksomhed, og der udbetales honorar af midler fra lægemiddel- eller medicovirksomheden til lægen. Lægers deltagelse i andre former for paneldebatter end de ovenstående, f.eks. en debat uden offentlig adgang, er omfattet af ansøgningspligten og kræver en forudgående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen (jf. afsnit 5.2). 5.1.1 Hvad skal en anmeldelse indeholde?

Ved anmeldelse af en faglig tilknytning skal anmeldelsen indeholde identifikation af lægen og virksomheden/specialforretningen, samt oplysninger om tilknytningens art, start- og slutdato og forventet betaling fra virksomheden. Ved anmeldelse af en økonomisk tilknytning skal anmeldelsen indeholde identifikation af lægen og virksomheden/specialforretningen, oplysning om antal aktier, anparter eller lignende, tidspunkt for erhvervelse og værdi på erhvervelsestidspunktet. 5.2 Ansøgning om tilknytning Alle typer af tilknytning, der ikke er omfattet af anmeldelsesordningen, kræver en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen inden tilknytningen må påbegyndes. Det gælder f.eks. deltagelse i advisory board (ekspertgruppe), bestyrelsesposter, artikelskrivning eller andet redaktionelt arbejde og besiddelse af værdipapirer over 200.000 DKK (på erhvervelsestidspunktet). En tilknytning relateret til markedsføringsaktiviteter vil altid blive behandlet som en ansøgning. En ansøgning omhandler et enkelt tilknytningsforhold. Det er altid den enkelte læges ansvar at sørge for en nødvendig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. 5.2.1 Hvad skal en ansøgning indeholde? Ved ansøgning om en faglig tilknytning skal ansøgningen indeholde identifikation af lægen og virksomheden, samt oplysninger om tilknytningens art, start- og slutdato og forventet betaling fra virksomheden. Herudover skal ansøgningen indeholde oplysninger om lægens anvendelse af, ordination af eller indflydelse på andres valg af produkter fra virksomheden. Lægen skal i sin ansøgning beskrive indholdet af den tilknytning, der søges om tilladelse til så præcist som muligt. Lægemiddelstyrelsen kan altid bede om yderligere oplysninger. Ved ansøgning om en økonomisk tilknytning skal ansøgningen indeholde identifikation af lægen og virksomheden, oplysning om antal aktier, anparter eller lignende, tidspunkt for erhvervelse og værdi på erhvervelsestidspunktet, samt om der er særlige forhold knyttet til erhvervelsen af værdipapirerne. Ansøgningen skal også indeholde

oplysninger om lægens anvendelse af, ordination af eller indflydelse på andres valg af produkter fra virksomheden. 5.3 Honorar fra virksomheden eller forretningen I forbindelse med anmeldelse/ansøgning vedrørende tilknytning, skal lægen angive det honorar som lægen forventer at modtage fra virksomheden eller forretningen for sin faglige ydelse. Modtager en læge eller lægens praksis honorar fra virksomheden eller forretningen, vil Lægemiddelstyrelsen vurdere, om honoraret står i rimeligt forhold til ydelsen og det oplyste timeforbrug. Honorar skal forstås som det beløb, der overstiger dækningen af de direkte udgifter (såsom udgifter til transport, rejseophold, bespisning og lignende) på et rimeligt niveau, som er forbundet med arbejdet for virksomheden eller forretningen. Honorarer må kun ydes i form af egentlig (kontant) betaling for en ydelse. En læge må derfor ikke modtage naturalier eller på anden indirekte måde blive betalt for sin faglige tilknytning til en virksomhed eller forretning. Modtager en læge honorar for en længerevarende tilknytning, skal honoraret fordeles hen over de forskellige år i proportion til det tidsforbrug, der er på opgaven de enkelte år. Det er således ikke afgørende, hvornår honoraret udbetales. Modtager en læge ingen betaling for sin faglige ydelse, skal honoraret angives til 0 DKK. Er der tale om en læge ansat på et sygehus, og beløbet fra virksomheden eller forretningen indsættes på en sygehusadministreret forskningskonto, skal lægen oplyse honoraret til 0 DKK i formularen. Lægen skal dog oplyse det beløb, pågældende personligt vil modtage, hvis lægen modtager honorar for arbejdet for virksomheden eller forretningen via den sygehusadministrerende forskningskonto. Lægemiddelstyrelsen betragter det som betaling fra en virksomhed, når udgifterne til lægens honorar helt eller delvist betales af den pågældende virksomhed enten direkte eller indirekte via en sygehusadministreret forskningskonto. Det kan f.eks. være en læge, der er frikøbt helt eller delvist til forskning, eller en ph.d.-studerende, hvor lønnen betales af en virksomhed eller forretning. 6 Vurderingskriterier og praksis 6.1 Faglige tilknytninger

Ved vurdering af en ansøgning fra en læge om tilladelse til at være knyttet til en lægemiddel- eller medicovirksomhed, lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på følgende forhold, når der ikke er tale om ejerskab: Tilknytningen skal være forenelig med lægens arbejde med patientbehandling vurderet i forhold til virksomhedens art og arbejdsfelt. Tilknytningen må ikke indebære en nærliggende risiko for, at lægen bliver tilskyndet til at fremme forbrug, ordination, udlevering eller salg af et bestemt produkt. Den betaling, lægen modtager, skal være rimelig og modsvare omfanget og karakteren af det arbejde, lægen udfører for virksomheden. Tilknytningen må ikke indebære en nærliggende risiko for, at der vil opstå tvivl om lægens grundlæggende uvildighed. Lægemiddelstyrelsen foretager en konkret, individuel vurdering af hver ansøgning om tilknytning. Vurderingen af en ansøgning hviler på de ovennævnte kriterier og baserer sig ikke på en vurdering af, om den enkelte læge på grundlag af sine personlige egenskaber må antages at ville lade sig påvirke eller ej. I vurderingen lægges der vægt på karakteren af tilknytningen - herunder formålet og arbejdsopgavernes indhold. Det indgår endvidere i vurderingen, om lægen kan komme ud for at ordinere lægemidler eller vælge medicinsk udstyr eller ved bistand i patientbehandling at skulle anbefale brug af virksomhedens produkter i patientbehandlingen. Lægemiddelstyrelsen vil som udgangspunkt give afslag på ansøgninger om at bidrage til en lægemiddel- eller medicovirksomheds markedsføringsaktiviteter. Lægemiddelstyrelsen vil som udgangspunkt også give afslag på ansøgninger fra læger, der ønsker at sidde i bestyrelsen for en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. 6.2 Økonomiske tilknytninger (ejerskab, værdipapirer) Ved vurdering af en ansøgning fra en læge om tilladelse til helt eller delvist at have ejerskab i en lægemiddeleller medicovirksomhed, lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på følgende forhold: Ejerskabet skal være foreneligt med lægens arbejde med patientbehandling vurderet i forhold til virksomhedens art og arbejdsfelt samt den økonomiske værdi af personens ejerandel.

Lægen må ikke i sit arbejde med patientbehandling i væsentlig grad kunne påvirke valg og anvendelse af produkter fra virksomheden. Tilknytningen må ikke indebære en nærliggende risiko for, at der vil opstå tvivl om lægens grundlæggende uvildighed. Lægemiddelstyrelsen vil som udgangspunkt imødekomme ansøgning om ejerskab i en virksomhed, der udvikler lægemidler eller medicinsk udstyr, hvis virksomhedens produkter ikke markedsføres. Hvis virksomheden senere bringer lægemidler eller medicinsk udstyr på markedet, skal lægen indsende en ny ansøgning til Lægemiddelstyrelsen. Hvis Lægemiddelstyrelsen ikke kan imødekomme den nye ansøgning, bortfalder den oprindelige tilladelse til at være knyttet til virksomheden. Lægemiddelstyrelsen vil i disse tilfælde fastsætte en frist for, hvornår lægen skal have afviklet sit ejerskab. Hvis en læge arver værdipapirer i en lægemiddel- eller medicovirksomhed til en værdi på over 200.000 DKK og får afslag på en ansøgning om at besidde værdipapirerne, skal beholdningen nedbringes til en værdi på højst 200.000 DKK senest 2 år efter Lægemiddelstyrelsens afgørelse. En læge må eje værdipapirer i flere virksomheder. Beløbsgrænsen på 200.000 DKK gælder for hver enkelt virksomhed på tidspunktet for erhvervelsen. Aktier mv. skal ikke sælges, selv om kursværdien senere overstiger beløbsgrænsen. Reglerne gælder for alle værdipapirer både børsnoterede og unoterede, herunder aktier, anparter, obligationer og værdipapirer med underliggende aktiver. Reglerne gælder også for aktier i investeringsforeninger etableret af sundhedspersoner. Reglerne omfatter ikke aktier m.v. i investeringsforeninger, pensionsforeninger og puljeordninger med placeringsret uddelegeret til 3. part. Lægemiddelstyrelsen vil altid foretage en konkret vurdering af en læges ansøgning om tilladelse til at have ejerskab i en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Lægemiddelstyrelsen vil som udgangspunkt give afslag på ansøgninger om ejerskab i lægemiddel- og medicovirksomheder, når værdien på tidspunktet for erhvervelse overstiger 200.000 DKK, til læger med arbejde i almen praksis, speciallæger og andre læger inden for et lægeligt speciale som indebærer, at lægen i sit kliniske arbejde kan ordinere eller bruge produkter inden for virksomhedens produktsortiment.

Eksempler: En hudlæges tilknytning til en virksomhed med lægemidler til psoriasisbehandling eller en ørelæges tilknytning til en høreapparatvirksomhed (se dog afsnit 5.1 om tilknytning til en specialforretning med medicinsk udstyr). Lægemiddelstyrelsen vil som udgangspunkt give tilladelse til ejerskab, når værdien på tidspunktet for erhvervelse ikke overstiger en vejledende maksimalgrænse på 300.000 DKK, hvis lægen i sit kliniske arbejde ikke har indflydelse på valg eller brug af virksomhedens produkter. Lægemiddelstyrelsen kan efter en konkret vurdering i særlige tilfælde tillade ejerskab, når værdien på tidspunktet for erhvervelse overstiger en vejledende maksimalgrænse på 300.000 DKK. Eksempler: Hvis lægen har klinisk arbejde i meget begrænset omfang. Det kan også være tilladelse til ejerskab i en overgangsperiode, når ejerskab over 200.000 DKK skal afvikles - ved afvikling af ejerskab i udviklingsvirksomheder og ejerskab erhvervet ved arv. 7 Offentliggørelse af tilknytninger 7.1. Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelstyrelsen offentliggør alle anmeldte og tilladte tilknytningsforhold på sin hjemmeside (jf. sundhedslovens 202 c). Der offentliggøres oplysninger om lægen, virksomheden eller forretningen, tilknytningens art, tidsmæssige udstrækning og lægens honorar pr. kalenderår fra virksomheden eller forretningen. Har en læge flere forskellige tilknytninger til den samme virksomhed eller forretning, er det lægens samlede honorar fra denne pr. kalenderår, der bliver offentliggjort. Ved økonomisk tilknytning i form af værdipapirer offentliggør Lægemiddelstyrelsen antal værdipapirer og værdi på erhvervelsestidspunktet. Offentliggørelse sker, når lægen har foretaget sin anmeldelse, eller når Lægemiddelstyrelsen har meddelt tilladelse til tilknytningen. Oplysninger om et tilknytningsforhold slettes fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside 2 år efter tilknytningen er ophørt. Lægen skal gøre Lægemiddelstyrelsen opmærksom på, hvornår tilknytningen ophører eller er ophørt. 7.2. Læger med tilknytning til specialforretninger med medicinsk udstyr For læger med tilknytning til specialforretninger med medicinsk udstyr gælder særlige oplysningspligter i den tidsperiode, hvor tilknytningen består.

Ved tilknytning i form af ejerskab skal lægen på behandlings- og salgsstedet oplyse om, hvilket udstyr der sælges og udstyrets pris. Ved anden tilknytning, herunder ansættelse, rådgivning eller undervisning, skal lægen på salgsstedet oplyse om eventuel anden beskæftigelse inden for lægevirksomhed og tilknytning til virksomheder omfattet af reglerne om tilknytning. Offentliggørelse sker ved skriftligt opslag i lokaliteter, hvor behandling og salg foregår, samt digitalt på specialforretningens hjemmeside. 8 Ændringer i gældende tilknytninger Ændringer i anmeldte og tilladte tilknytningsforhold skal meddeles til Lægemiddelstyrelsen. En formular til dette formål findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Formularen kan alene anvendes til gældende tilknytninger, den kan ikke benyttes til at ændre i forhold, hvor den angivne slutdato er passeret. Læger benytter formularen ved hjælp af NemID. I formularen vælger lægen det tilknytningsforhold, der skal ændres. Lægen beskriver i fritekstfeltet, hvori ændringen består. Ændringer som vedrører datoer og honorar kan herudover udfyldes i de særlige felter på den efterfølgende side. Lægen skal beskrive ændringen så præcist som muligt. Lægemiddelstyrelsen kan altid bede om yderligere oplysninger. Lægen får efter indsendelse en e-mail, hvori Lægemiddelstyrelsen bekræfter, at ændringsanmodningen er modtaget. E-mailen fra Lægemiddelstyrelsen sendes til den mailadresse, som lægen har angivet i formularen. Lægen får i en ny e-mail oplyst sit sagsnummer samt, at Lægemiddelstyrelsen behandler ændringsanmodningen. I visse tilfælde kan en ændring kræve en tilladelse. Godkender Lægemiddelstyrelsen ændringen, rettes oplysningerne om tilknytningen på hjemmesiden, hvis ændringen giver anledning til det. 9 Hvad sker der, hvis der ikke foretages anmeldelse eller ansøgning?

Overtrædelse af anmeldelses- eller ansøgningspligten kan straffes med bøde, medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning, jf. sundhedslovens 272 og 19 i bekendtgørelse nr. [xx] af [xx] 1154 af 22. oktober 2016 om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr. Lægemiddelstyrelsen foretager altid en konkret vurdering af, om en overtrædelse skal sendes til politiet med indstilling til bødestraf. I vurderingen indgår en række skøn. For eksempel kan antallet af overtrædelser blive taget i betragtning, ligesom det indgår i vurderingen, om der er formildende omstændigheder, eksempelvis hvis virksomheden ikke har overholdt sin informationspligt over for lægen. 10 Lægemiddel- og medicovirksomheder samt specialforretninger med medicinsk udstyr har indberetnings- og informationspligt 10.1 Virksomheder og forretninger har indberetningspligt Indberetningspligten indebærer, at lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr en gang om året (senest den 31. januar) skal indberette til Lægemiddelstyrelsen hvilke læger, der har været tilknyttet virksomheden eller forretningen i det foregående kalenderår. Indberetningen sker i henhold til lægemiddellovens 43 b (lægemiddelvirksomheder) og 2 b i lov om medicinsk udstyr (medicovirksomheder og forretninger). Nærmere regler for indberetningen er fastsat i bekendtgørelse nr. [xx] af [xx] 1154 af 22. oktober 2014 om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1685 af 16. december 2016 om ændring af bekendtgørelse om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr Indberetningen skal indeholde oplysninger om lægens fulde navn, arbejdsplads, privatadresse og autorisationsid eller CPR-nummer samt tidsperiode for tilknytningen. Ved indberetning af en tilknyttet læge skal så vidt muligt anvendes lægens autorisationsid. Virksomheden eller forretningen skal samtidig med indberetningen til Lægemiddelstyrelsen informere den enkelte læge om indholdet af indberetningen. Lægemiddelstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger fra virksomheden eller forretningen om det enkelte tilknytningsforhold, herunder om tilknytningens art og omfang samt om størrelsen af den betaling, som lægen har modtaget.

På baggrund af virksomhedernes og forretningernes indberetninger, kan Lægemiddelstyrelsen kontrollere, om lægerne har anmeldt eller ansøgt om tilladelse til deres tilknytningsforhold. Virksomheder og forretninger skal ikke indberette lægers besiddelse af værdipapirer i virksomheden eller forretningen. 10.2 Virksomheder og forretninger har informationspligt Informationspligten indebærer, at virksomheder og forretninger skal informere lægen om reglerne om sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr, når de ved aftale knytter en læge til virksomheden eller forretningen. Virksomheden eller forretningen skal informere om reglerne om anmeldelses- og tilladelsesordningen for læger, og den efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om lægen og dennes tilknytning til virksomheden eller forretningen. Indberetnings- og informationspligten gælder ikke for offentlige sygehuse. 11 Spørgsmål og klager Spørgsmål til reglerne om tilknytning kan sendes til Lægemiddelstyrelsen på tilknytning@dkma.dk eller: Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S. Der kan også ringes til Lægemiddelstyrelsen på +45 44 88 95 95. Lægemiddelstyrelsens afgørelser i sager om lægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr kan påklages til Sundheds- og Ældreministeriet, hvis Lægemiddelstyrelsen har givet helt eller delvist afslag på lægens ansøgning. Ministeriets adresse er: Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K. 12 Ikrafttrædelse og tidligere vejledning Vejledningen træder i kraft den 1. januar 2017.

Vejledning nr. 9739 af 26. juni 2015 om lægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr bortfalder. Lægemiddelstyrelsen, den [dato]