Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 3 Separate afsnit... 4 Regler for anvendelse af lokalet... 5 Generelt... 5 Generelt for tovholdere/arbejdsgrupper/udvalg... 6 Mærkning af ejerforhold på privat materiel... 8 Baggrund... 10 Grundplan... 10 Overordnet baneudvalg/tovholdere... 11 Skinnetyper... 12 2- og 3 skinne kryds... 12 Specielt 3 skinne... 12 Skinneunderlag, overhøjder og ballast... 13 Sikkerhedskant ved skjulte spor ( autoværn )... 17 Signaler... 18 220 V... 19 230V delen tovholder:... 19 Strøm til skinnelegemet... 20 El og elektronik tovholder... 20 Power unit... 20 Ledningsfarvekoder... 21 Landskab... 23 Patinering generelt... 23 Stationer... 24 Hoved banegårds tovholder... 24 Remisser... 25 Bjerge... 25 Træer... 25 Køreledninger... 26 Bygninger... 26 Veje... 26 Faller car system... 26 Belysning... 26 Broer... 27 Grus/sten/kalk/bjergværk med H0e bane... 27 Svævebaner... 27 Figurer... 27 Turudvalg... 27 Turudvalgets tovholdere... 27 Ajourføringer... 28 Ajourførings historik... 28 06/03-2012 Helt omredigeret, derfor ingen ændringsmarkeringer... 28 Opbygning af dette MS Word dokument... 28 1 af 28 29-04-2012
HÅNDBOG og ideer 2 af 28 29-04-2012
Forord Dette lille skrift (med tilhørende separate afsnit) skulle gerne indeholde alt, hvad der kan opfattes som Model Jernbane Klubben Limfjordens standard. Samtidigt skal skriftet være et ide katalog hvor alle forslag samles, således at disse kan diskuteres, for til sidst enten at blive ophøjet til klubbens standard, eller blot som muligheder, eller for den sags skyld som noget vi ikke vil gøre. Hver fase vil vises ved farve markering: Grøn - vedtaget standard Gul - mulighed der kan anvendes (under overvejelse) Rød sådan vil vi ikke gøre Derfor skal undertegnede gerne have al information, om hvad der har relevans for bygning af vores modeljernbane. Helst i digital form og gerne med tilhørende illustrationer. Jeg skal så efter bedste evne forsøge at få ideerne ind i dette skrift, og hurtigst muligt få dem offentliggjort primært via vores hjemmeside, sekundært via udskrift i en mappe, der ligger tilgængeligt i klublokalet. Alle forslag skal debatteres blandt medlemmerne, hvorefter vi beslutter hvad vi vil og enten markerer ideerne med Grøn eller Rød. Hvis noget markeres med rød (sådan vil vi ikke gøre), vil jeg tillade mig fra tid til anden at fjerne disse ideer. Bemærk det er tanken at dette skrift skal være meget dynamisk! Dvs. der skal holdes øje med datoen i nederste højre hjørne, da jeg håber at især i starten vil der hele tiden komme nyt stof ind. Dette er helt op til jer selv, hvor meget dette bliver. Skriftet er udarbejdet i MS Word, og skal være ajourført på internettet i PDF format. MJK Limfjordens hjemme side har adressen http://www.mjk-limfjorden.dk Alle oplysninger kan findes her. Mødereferater samt medlems forum (diskussions/informationsudveksling) kan læses via medlems login. (Medlems login er pt. under forberedelse.) Så længe dette ikke er på plads, findes de seneste referater på opslagstavlen, samt arkiv i et ringbind i køkkenet ved siden af denne Håndbog. Bemærk at alle MOROP standarderne findes her (på tysk): http://www.morop.org/de/normes/index.html Endvidere har vi køkkenet en komplet udskrift af alle MOROP standarderne fra den 17. juli 2008. Erik Bersan 3 af 28 29-04-2012
Separate afsnit Da Håndbogen hele tiden skal holdes a jour og at undgå for store udskrifts mængder samt for store sider på internettet, er så mange som mulige afsnit separate. Se http://www.mjk-limfjorden.dk/frameset.htm under fanen Håndbog. NB: I afsnittet om bundrammer står, at vi anvender stålprofiler som ben, men det er rent historisk, da de alle er udskiftede med træben pga. dårlig stabilitet. 4 af 28 29-04-2012
Regler for anvendelse af lokalet Generelt Lokalet er beliggende på Nørre Uttrup Torv 1, 9400 Nørresundby, se i øvrigt http://www.mjk-limfjorden.dk/frameset.htm Vi ønsker alle, at lokalet altid er i en rimelig tilstand, hvorfor man selvfølgelig forlader lokalerne i mindst lige så god stand, som da man ankom. Det vil bl.a. sige, at man gør rent og vasker op efter sig selv, sidste mand har ansvaret for at f.eks. kaffemaskinen er tømt og slukket. Værktøj rengøres og lægges på plads efter endt brug osv. Der skal selvfølgelig låses både i kælder samt hoveddør ligesom vinduerne skal være lukkede, når man går. Nøgler til lokalet administreres af kassereren. Nøgle udleveres mod et depositum på kr. 100 af kassereren. Der kræves et medlemskab på et halvt år før nøgle kan udleveres. Ved bortkomst af nøgle refunderes de 100 kr. ikke. Ved skødesløs omgang med nøglen, forbeholder bestyrelsen sig mulighed for at inddrage nøglen. Nøglen til vores kælderrum hænger i indgangen sammen med en skinneskrue, og skal være dér igen, når man forlader lokalet. Der må i lokalerne ikke udføres kommercielt arbejde, med mindre det er til gavn for klubben. Når der tales om retninger i det store lokale, anvendes for nemheds skyld de omtrentlige kompasretninger, altså: Indgangen = syd. Vinduespartiet = øst. Ende gavlen modsat indgangen = nord. Væggen modsat vinduerne = vest. Husk: Ved hvert besøg i lokalet skal mindst dato og navn noteres i logbogen, men hvis der er noget usædvanligt skal dette også skrives ned. Vicevært er Arne Pedersen som har telefon nr. 98 70 32 52 eller 98 70 32 56 - udenfor arbejdstiden 98 17 80 76 eller 22 11 80 76, men så skal det også være presserende. 5 af 28 29-04-2012
Generelt for tovholdere/arbejdsgrupper/udvalg En tovholder /arbejdsgruppe/udvalg har fået tildelt ansvaret for en given del af banen. Dvs. han/hun/de skal sørge for at koordinere deres afsnit med naboafsnittene, såvel som at designe, opbygge og implementere afsnittet. Altså er det tovholderne, der skal konsulteres ved ethvert tiltag, der skal ske indenfor det relevante område. Det behøves ikke hele vejen igennem forløbet, at være de samme personer ligesom der i de forskellige byggefaser kan gå medlemmer ind og ud af den givne gruppe, alt efter hvad der er mest praktisk/hensigtsmæssigt. Tovholder/tovholdere/arbejdsgrupper/udvalg er til enhver tid ansvarlig over for bestyrelsen, ligesom de enkelte medlemmer er ansvarlige over for tovholderne. Generelt kan de enkelte grupper disponere over maksimalt kr. 500 til indledende forsøg med materialer. Hver tovholder/tovholdere/arbejdsgrupper/udvalg udarbejder løbende hver især prioriterede indkøbs-/ønskelister. Indholdet af disse skal - i hvert fald for større indkøbs vedkomne - diskuteres på vores midt måneds medlems møder. Herefter vil bestyrelsen løbende prioritere de økonomiske midler mellem grupperne. Det forventes af hver enkelt tovholder/tovholdere/arbejdsgrupper/udvalg at den/de løbende udarbejder passende dokumentation herunder skitser og/eller fotografering til denne Håndbog. Således kan alle følge med i, hvad der foregår og evt. forsætte hvor andre slap. Da det dog har vist sig, at kun få har ønsket at påtage sig ansvaret som tovholder, vil det primært være arbejdsgrupper vi vil se. 6 af 28 29-04-2012
Beskrivelse af arbejdsgrupper. HÅNDBOG og ideer 1. En arbejdsgruppe er en gruppe af medlemmer, der er fælles om at udføre en del af arbejdet med opbygningen af banen eller tilsvarende opgaver. Arbejdsgruppen noterer sig i den til arbejdet hørende arbejdsmappe. 2. En arbejdsgruppe vælger/udpeger en koordinator (tovholder/arbejdsleder/inspektør/teamleder/gruppeleder) for arbejdet i gruppen. 3. Koordinator planlægger arbejdet sammen med resten af gruppen. 4. Koordinator sikrer, at arbejdet ikke iværksættes før end den nødvendige kunnen er demonstreret. 5. Skal man udføre et stykke arbejde, man ikke umiddelbart har viden til i gruppen, må gruppen hente den fornødne viden inden arbejdet igangsættes. Viden kan hentes udefra eller ved at man lærer sig de nødvendige færdigheder. 6. Der etableres en arbejdsmappe for gruppens arbejdsområde. Alle notater, skitser og arbejdstegninger skal forefindes i projektmappen. Tillige noteres, hvad der kan fortsættes med næste gang. Mappen bliver således en kombineret kommunikations og dokumentationsmappe. 7. Koordinator sikrer også kontakten til andre grupper, der kan blive involveret i samme område eller et område grænsende op til gruppens område. Dette gælder både i fysisk forstand, men også i teknologisk forstand. 8. Den opnåede viden og dokumentation skal sikres ved, at den indsamles og placeres i klubhåndbogen. 9. Koordinator er kontakt til bestyrelsen med hensyn til indkøb etc. 7 af 28 29-04-2012
Mærkning af ejerforhold på privat materiel Ved kørsel på klubanlæg med privat materiel kan det være nødvendigt, at markere materiellet med et ejermærke. Klubben indfører derfor følgende form for mærkning i bunden af det rullende materiel: Materiellet markeres med ejerens medlemsnummer i form af en farvekodemærkning. Som farvekode anvendes i princippet den til elektronik standardiserede farvekode. Den har følgende sammenhæng mellem farver og talrækken: 1 brun 2 rød 3 orange 4 gul 5 grøn 6 blå 7 violet 8 grå 9 hvid 0 sort (evt. pink) Udførelse af mærkningen. Medlemsnummeret markeres med en lille farveklat repræsenterende medlemsnummeret. Ved flercifrede medlemsnumre angives 1. ciffer med en større farveklat end de(t) efterfølgende ciffer. Angående medlemsnummeret se opslagstavlen. Eksempel: Medlem nr. 3 Medlem nr. 27 8 af 28 29-04-2012
Materiel uden mærkning: Klubmateriel eller 99 (hvid hvid) Denne mærkning er valgt ud fra, at den ikke er skæmmende for modellen, ingen tvivl om tydningen uanset hvilken vej man læser den, ingen klistrede mærkater, samt let at håndtere. Materiel med samme baggrundsfarve som en af de anvendte farver Ulempe: I numre hvor f.eks. 0 indgår, kan det på det meste af det rullende materiel være svært at se farven. I dette tilfælde erstattes cifferet med farven PINK. 9 af 28 29-04-2012
Baggrund Der er i hele lokalet opsat hvidmalede baggrundsplader med blåtoner, der skal illuderer skyer. Belysning på anlægget Vi har opbygger et stort belysningssystem indeholdende bl.a. 42 lysstofrør over hele vores anlæg med automatisk sænkning til nat belysning (i fire trin). Her er lyskassen over "tungen" midt i lokalet, der er ligeledes lyskasser langs alle væggene: 10 af 28 29-04-2012
HÅNDBOG og ideer Grundplan Overordnet baneudvalg/tovholdere: Gert Frikke, Stig Sørensen & Erik Bersan. Aktuel skinneplan Hovedsporplanen ligger fast, mens smalspor er under udarbejdelse. Plan fra 6/3-2012: Men se under WinTrack på pc en i køkkenet. 11 af 28 29-04-2012
Skinnetyper På medlemsmøde den 15. juni 2007 blev det vedtaget at indstille sportyperne: Märklin K-skinner til 3 skinnedrift og PECO til 2 skinnedrift. Det skyldes at disse 2 skinnetyper visuelt ligner hinanden meget, der er flexspor til 3 skinne og udvalget af sporskifter m.v. er stort. 2- og 3 skinne kryds Det er nødvendigt at lade 2- og 3 skinnerne passere hinanden rundt omkring. Derfor har Michael Gøhler konstrueret et kryds ud fra et 2 skinnekryds, hvori er indlagt stifterne fra et gammelt Märklin kryds i det ene spor. Det er nødvendigt at slagte gamle Märklin 5114 kryds for at få den korrekte stigning og fald på stifterne for 3 skinnesystemet. Billedet viser en fungerende analog forsøgsopstilling. Specielt 3 skinne Der anvendes generelt flexskinner overalt mellem sporskifterne. Men specielt for 3 skinne drift bør der efter Märklin sporskifte fra det afvigende spor anvendes en fast buet skinne nr. 2274. 12 af 28 29-04-2012
Skinneunderlag, overhøjder og ballast Sporplanen fra WinTrack udskrives i 1:1 med trasse. Den udklippes efter trasse kanterne hvilket igen danner grundlag for udskæring af pladen. På pladerne påklæbes 2 mm korkplade som igen påklæbes Midwest H0 Scale Cork Roadbed herpå limes skinnerne endeligt. (Trasse betyder kant i WinTrack termologien.) Alle synlige skinner skal males rustfarvede, og der skal ligges ballast. Det kan se sådan her ud: Først 2 mm kork og der oven på Midwest Roadbed så skinner til sidst ballast, "rust" samt jord op til ballasten med græs og ukrudt. 13 af 28 29-04-2012
Alle kurverne vil ideelt skulle ligge med overhøjde og overgangs kurver. Overhøjde på kurver udføres på alle synlige kurver. (UNDER UDARBEJDELSE.) Overgangs kurver samt overhøjde er ikke nødvendige for den almindelige driftssikkerhed, og er derfor kun ønskelig af visuelle hensyn. 14 af 28 29-04-2012
Strøm til skinnerne føres under 12 mm pladen. Der tilsluttes strøm for hver ca. 900 mm. Ledningen føres til samlesteder ved PowerBoosterne (aftales med Gert), midtlederne på K skinnene skal alle loddes sammen. Skinnerne isoleres fra hinanden ved sektion opdelinger, samt hvor det er brug for det til styning og signaler (aftales med Gert). 15 af 28 29-04-2012
Retningslinjer omkring sporforløb Efter at have udført en række forsøg med kurver og stigninger, er vi kommet frem til følgende: Kurver: Kurver på spor skal have en min. radius på 700 mm. Kurver udføres med overgangskurver (del af en oval) svarende til NEM norm 113 Ubergangbogen http://www.morop.org/de/normes/nem113_d.pdf. S sving vil kunne forekomme med de skal have en radius på min 600 mm for ikke synlig spor og 700 mm for synligt spor, S-sving laves ligeledes med overgangskurver som beskrevet under kurver. S sving i det synlig skal så vidt mulige undgås. Stigninger Stigninger må max. være på 2 %, Det vil sige, at for eksempel en helix, skal have en min. radius på 800 mm for at kunne krydse sit eget spor Andre forhold Ved skinne forløb, hvor der skal forekomme hyppige automatiske sammenkoblinger i en bue som for eksempel på en rist - skal kurven have en radius på min 4500 mm for at det er muligt sikkert at sammenkoble af vogne 16 af 28 29-04-2012
Sikkerhedskant ved skjulte spor ( autoværn ) For ikke at løbe nogen risiko for at materiellet ved afsporing skal falde på gulvet, skal der på udsatte steder opsættes en sikkerhedskant ( autoværn ) primært på skjulte strækninger. Sikkerhedskanten skal placeres, hvor der kunne være nedstyrtningsfare ved afsporing. Denne kant fremstilles af den rulle transparente PVC (eller plastik), der ligger i klubben. Med en stållineal som styring ridses et vinkelret spor med en hobbykniv, således at man kan brække en liste på 50 mm af i rullens bredde. Der fremstilles et passende antal lister til de aktuelle steder. Evt. kan der i den ene side forbores huller til skrue montage af listerne, hullerne bores 5 mm langs kanten i en afstand af 100 mm - se foto. Alternativt kan listerne blot klipses fast, hvis man ellers kan ramme plet. Hvis der, som i eksemplet anvendes skruer, kunne det meget passende være 3,5 x 20 mm spun skruer (til 15TX torks), disse kræver forboring med et 2,5 mm bor. Eksempler: (NB: Højden i de viste eksempler er ikke helt 50 mm, men det skulle den have været.) 17 af 28 29-04-2012
Signaler Er endnu ikke gennemdiskuterede, men Gert Frikke har fremvist et nydelig hjemmefremstillet hovedsignal - vippearmssignaler kan købes i gode udførsler mere herom senere. 18 af 28 29-04-2012
220 V 230V delen tovholder: John Terp Fra separat sikringsgruppe (i køkkenet) leveres strøm til hele anlægget via installationskabel 3G1,5 (med jord). Alle stikkontakter på anlægget forsynes via denne kabel type og er forbundet således: Venstre side af stikkontakt - fase - BRUN(RØD) Højre side af stikkontakt - nul - (BLÅ) Jord (GUL/GRØN) Billedet viser stikkontakter sammen med vores Power unit (i alt 13 stk.), men der opsættes mellem disse også enkelte stikkontakter langs hele rammekanten, således at der overalt på anlægget er meget kort mellem mulighederne for at få 220 V. 19 af 28 29-04-2012
Strøm til skinnelegemet El og elektronik tovholder: Gert Frikke HÅNDBOG og ideer Vi anvender overordnet en Uhlenbrock Intellibox IR 65050 (IB) til styring samt hjemmebyggede booster efter Gert Frikkes design. Der anvendes såvel to- som treskinnedrift, men samme IB og Booster til begge systemer. Den individuelle styring af et lokomotiv vil skal ved hjælp af Fred styrebokse, der kan sættes i bøsninger overalt på kanten af banelegemet. Ledninger ind i de specielle stik til IB skal have dimensionen 0,50! Power unit Hver sektion har sin egen strømforsyning i form af transformator og booster. Booster samt separat strømforsyning til lys etc. sammenbygges i en Power unit efter Gert Frikkes design. (Se det separate afsnit om Booster). Billede af prototype Angående programmering af lokomotiver samt initiering af et lokomotiv på banen - se de laminerede lynvejledninger, der ligger ved programmeringssporet på kontoret. Men læs meget mere under det separate afsnit "Generelle principper". 20 af 28 29-04-2012
Ledningsfarvekoder HÅNDBOG og ideer Dette afsnit er muligvis forældet i indhold... Vi har vedtaget følgende ledningsfarvekoder: BRUN Strøm til skinner. For Märklins vedkommende begge skinner. For alle andre - det der svarer til den yderste skinne på tungens halve bue (den nærmest døren). GRÅ Strøm til skinner. For Märklins vedkommende midterlederen. For alle andre - det der svarer til den inderste skinne på tungens halve bue (den nærmest døren). HVID Strøm til sporskifte motor fælles (nul). PINK Strøm til sporskifte motor venstre. GRØN Strøm til sporskifte motor højre. GUL Ledig. VIOLET Ledig. BLÅ Ledig. ORANGE Ledig. Den helt dybe filosofi bag dette valg af koder ligger i det aktuelle lager af lednings farver og mængden af disse ved starten af sporlægningen i efteråret 2008. 21 af 28 29-04-2012
Modstandskoder HÅNDBOG og ideer 22 af 28 29-04-2012
Landskab Der opbygges et alsidigt landskab med skinner, bygninger, bjerge, natur og veje i mange niveauer. Så vidt muligt deles der op i sektioner, således at landskabet kan løftes af helheden, for at landskabet kan udformes med optimal tilgængelighed. Samtidigt bliver der også mulighed for at få tilgængelighed underneden sektionen f.eks. af hensyn til ledningsføring. Langs tungens bue i kote -30 til kote 0 skal der lukkes af med aftagelige plader eller hængslede klapper, således at der er let adgang til sporene. Derinde kan evt. indbygges dioramaer a lá MiWuLa. Gips er lige sagen hvis du bygger et bjerglandskab med klipper. Til alt andet kan du med fordel anvende andre mere holdbare og lette(vægt) løsninger. F.eks.: Styropor dækket af engangskarklude og/eller pulp (papirmasse) - selvfremstilles af aviser/blade i en kasseret blender (opskrift herunder) eller købes i hobbyforretninger. Glem alt om barndommens papmache (tapetklister + papirstrimler), det er næsten umuligt at få til at antage den ønskede form. Lav Pulp: Riv papiret i små stykker som stilles i blød natten over. Papiret blendes. Pulpen er klar til brug, når den er blandet med lidt vand + evt. en anelse snedkerlim og har en konsistens som gips. Fordelene frem for gips: vægt, kan formes med hænderne, nemt at lave huller til at plante træer. Se ellers om landskabsbygning på DVD'er fra Right Track serien! Patinering generelt Patinering af bygninger, landskab osv. Alle plastik byggesæt f.eks. huse skal have et minimum af patinering, i det mindste så de ikke umiddelbart ligner det plastik de er fremstillet af ingen unaturlige blanke flader. Typisk skal et hus byggesæt i plastik inden samlingen forpatineres med en tynd opløsning maling i passende farve, for at få konturerne til at stå frem og for at fjerne den blanke overflade. Blanke overflader på plastik kan også gøres matte med acetone - pas på. Se hvordan på DVD'er fra Right Track serien! 23 af 28 29-04-2012
Stationer HÅNDBOG og ideer Hoved banegårds tovholder: Stig Linddahl Sørensen Der opbygges en stor og central banegård. Der kan opbygges andre mindre banegårde - er under overvejelse. 24 af 28 29-04-2012
Remisser Der skal være en stor Märklin drejeskive (som Gert Frikke gør to- og trespors) med tilhørende ringremisser, samt komplet damplokomotivs vedligeholdelses anlæg ved hovedbanegården på tungen. Bjerge Når omfanget af bjerge er vedtaget, har Ken tilbudt at tage kontakt med Poul Erik og Finn (se Banen 101) for vejledning i bjergbyggeri. Det er en betingelse, at der kommer nogle tilstede, der aktivt vil bygge bjerge. Træer Claus Sørensens meget flotte metaltrådstræ: Ellers indtil videre henvises bl.a. til http://www.mininatur.de/products_catalogue.php?lang=de under Teil 1: Nåletræer, Teil 2: Begrünung og Teil 3: Løvtræer (under vejs). Se også hvordan på DVD'er fra Right Track serien! 25 af 28 29-04-2012
Køreledninger Overvejes indtil videre. Bygninger Der må overvejes at indkøbe byggesæt i første omgang, men skulle der være nogle, der vil gå i kast med selvbyg, så lad os høre om det. Veje Faller car system I første omgang implementeres Faller car system ved og omkring hovedbanegårdsområdet. Belysning Kom med forslag. 26 af 28 29-04-2012
Broer HÅNDBOG og ideer Broer skal der være en del af. Grus/sten/kalk/bjergværk med H0e bane Svævebaner Kan implementeres i bjergområdet. Figurer Det ville være godt (økonomisk), hvis nogle miniature kunstmalere ville melde sig. Turudvalg Turudvalgets tovholdere: Pt. Ingen aktivitet. 27 af 28 29-04-2012
Ajourføringer Ajourførings historik Ved ændringer i dette dokument og kun dette, da de separate afsnit ikke forventes at have en større ajourførings sekvens, skal der noteres dato, afsnit samt overordnet ændring nedenfor. Dato Afsnit Ændring 06/03-2012 Helt omredigeret, derfor ingen ændringsmarkeringer. Opbygning af dette MS Word dokument Når der redigeres i dette dokument, i hvert fald når der ændres i side antal eller der skal tilføjes/fjernes afsnit, skal der til sidst gøres følgende: Markøren placeres under Indholdsfortegnelsen og hele indholdsfortegnelsen markeres med et tryk og højreklik. Tryk på Opdater felt vælg opdater kun sidetal og tryk på OK. Nu vil indholdsfortegnelsen være ajourført med nye sidenumre, under forudsætning af at alle afsnitsoverskrifter er markeret som Overskrift (1, 2 eller 3) i Typografier og formater hvilket bedes overholdt. 28 af 28 29-04-2012