Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Planperiode: dec. 2012 dec. 2015 Side 1 af 11
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Status... 4 Overordnede målsætninger for rottebekæmpelsen... 4 er, indsats og succeskriterier... 4 Ressourcetildeling... 8 Revision af handleplan... 8 Bilag:... 9 Side 2 af 11
Indledning Naturstyrelsen har udarbejdet en ny rottebekendtgørelse, som trådte i kraft 1. juli 2012. I denne fokuseres mere på forebyggende foranstaltninger end tidligere. Som noget nyt skal kommunerne udarbejde en overordnet handlingsplan for rottebekæmpelsen på baggrund af Naturstyrelsens fastsatte minimumskrav. Denne plan skal være udarbejdet senest 6 måneder efter bekendtgørelsens ikrafttræden og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Lovgrundlag I henhold til Rottebekendtgørelsen, bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter nr. 696 af 26. juni 2012 skal kommunen foretage en effektiv bekæmpelse af rotter (Rattus norvegicus og Rattus rattus). Bekæmpelsen skal foregå i overensstemmelse med Naturstyrelsens udarbejdede retningslinjer. Der skal i flg. Rottebekendtgørelsen udarbejdes en rottehandleplan og som minimum skal indeholde følgende: En overordnet målsætning for rottebekæmpelsen i kommunen Beskrivelse af de tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen De målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål I handleplanen skal, hvor det er relevant, beskrive særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse på Ejendomme i landzone Ejendomme i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder Fødevarevirksomheder Kloakker og stikledninger (herunder også anvendelse af kloakgiftblokke og rottespærre) Havnearealer Kommunale genbrugsstationer Lossepladser og deponier Vildtfoderpladser Der er tidsfrister for gennemførelse af etableringen af rottespærre på kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Øvrige tiltag i handleplanen er der ingen tidsfrister. Rottebekæmpelse må kun udføres af autoriserede personale enten ved kommunens eget personale eller ved kontrakt om bekæmpelse med autoriseret personer/firma. Ved bekæmpelse med kemiske midler som biocider (antikoagulanter) skal Naturstyrelsens resistensstrategi følges, ved at anvende det svageste aktivstof først, dvs. coumatetralyl. Er der resistens mod coumatetralyl skal bromadiolon anvendes. Side 3 af 11
Ansvaret for rottebekæmpelse på overfladen ligger ved kommunen, mens spildevandsforsyningen foretager bekæmpelse og forebyggelse i den offentlige del af kloakkerne. Ved offentlige klokker forstås alle hovedkloakker på offentlige arealer, tinglyst som offentlige ledninger eller anlæg på privat grund samt stikledninger frem til og med skelbrønd eller frem til 1. afgrening på privat grund. Status På landsplan er der registreret en generel stigning i antallet af anmeldelser for rotter siden 1987. I Nyborg Kommune er der siden 2010 registreret et fald i rotteanmeldelserne. Antallet af anmeldelser kan ikke entydigt bruges som udtryk for rottebestandens størrelse, men kan kun give et fingerpeg om hvor mange rotter der er i kommunen. Nyborg Kommune har som forebyggende indsats i 2012 indkøbt og opstillet et mindre antal elektroniske overfladefælder og elektriske kloakfælder som led i en giftfri rottebekæmpelse. Succesraten har indtil videre været begrænset. Kommunen har som forebyggelse, i samarbejde med spildevandforsyningen udlagt giftblokke i kloakkerne i områder med rotteproblemer, primært Nyborg midtby og Ullerslev by. Overordnede målsætninger for rottebekæmpelsen I erkendelsen af at kampen mod udryddelsen af rotter ikke kan vindes, vil vi bekæmpe dem til et acceptabelt niveau på en omkostningseffektiv og miljørigtig måde og forebygge at rotteproblemer opstår. er, indsats og succeskriterier. Nyborg Kommune har udarbejdet en række målsætninger for at fremme forebyggelsen af rotteforekomster, herunder beskrivelse af den indsats der gennemføres for at opfylde målsætningen. Endelige er beskrevet succeskriterierne for indsatsen. Vi vil fremme forebyggelsen af rottetilhold ved at indføre tiltag der begrænser og indskrænker rotters levestederog vilkår. Øget kampagne og information af borgere og virksomheder omkring overfyldte skraldespande, det være sig på alle ejendomme i landzone, byzone, sommerhusområder, kolonihaveforeninger samt fødevarevirksomheder. Der udarbejdes pjecer i samarbejde med kommunens Renovationsselskab NFS A/S til omdeling og målrettet de borgere og virksomheder, hvor der konstateres overfyldte skraldespande. Pjecen kan desuden udleveres til relevante virksomheder ved kommunens miljøtilsyn. Information om Side 4 af 11
overfyldte skraldespande lægges ud på kommunens hjemmeside. Ny pjece udarbejdet. Vi vil fremme forebyggelsen af rottetilhold ved at indføre tiltag der begrænser og indskrænker rotters levestederog vilkår. Øget orientering om fodring af dyr (vildtfoderpladser) til lodsejere, jagtforeninger o. lign. om korrekt indrettet vildtfoderpladser i forhold til begrænsning af rottetilhold på disse steder. Kommunen vil kortlægge vildtfoderpladserne samt orienterer grundejerne og jagtforeningerne om hensigtsmæssig indretning af vildtfoderpladser. Ved kortlægningen observeres, om der i området omkring disse anmeldes mange rotter. Kortlægning gennemført samt orientering til grundejere og jagtforeninger. Vi vil fremme forebyggelsen af rottetilhold ved at indføre tiltag der begrænser og indskrænker rotters levestederog vilkår. Øget fokus på defekter på private og offentlige kloakledninger. Ved brug af GIS på rotteanmeldelserne, kan problemområder spottes. Der gennemføres tilsyn i disse områder ved røgprøver evt. suppleret ved TV-inspektion af de private stikledninger, i det omfang det er teknisk muligt. Såvel grundejers stikledning som naboer og genboer i passende udstrækning vil blive undersøgt for kloakdefekter. Hovedkloakker i området vil spildevandsforsyningen blive anmodet om at føre TV-inspektion på. Der skabes overblik over årsag og omfanget af problemerne. Grundejer vil bliver orienteret om TV-inspektion og i tilfælde af kloakdefekter i fornødent omfang få meddelt påbud om udbedring. TV-inspektioner fører til bedre tilstand af private som offentlige kloakker og mindsker redepladsmuligheder for rotterne. At der er skabt overblik over årsagen og omfang af problemområdet samt at tiltagene er gennemførte. Vi vil fremme forebyggelsen af rottetilhold ved at indføre tiltag der begrænser og indskrænker rotters levestederog vilkår. Øget fokus på rottebekæmpelse og forebyggelse på havnearealer, genbrugsstationer. Side 5 af 11
Kommunen vil afholde møder med de ansvarlige for genbrugsstationerne i kommune samt havnefogeden for at holde fokus på hvorledes forebyggelse, ud over sikringsordning, kan gennemføres. Møderne skal resultere i konkrete tiltag i forebyggelse og bekæmpelse. Der er udarbejdet referat fra møderne med angivelse af konkrete tiltag på forebyggelse og bekæmpelse samt at tiltagene er gennemførte. Vi vil fremme forebyggelsen af rottetilhold ved at indføre tiltag der begrænser og indskrænker rotters levestederog vilkår. Etablering af rottespærre ved alle kommunale skoler, plejehjem og institutioner. Planlægningen af opsætning af rottespærre igangsættes i starten af 2013, hvor det vurderes om det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt at opsætte rottespærre. Etableringen skal i henhold til Rottebekendtgørelsen være gennemført inden 1. juli 2015. Rottespærre er opsat de steder hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt og rettidigt. Vi vil mindske forbruget af giftblokke i kloakkerne med 25 % i planperioden, og dermed en reducering af udledningen til vandmiljøet. Giftudlægningen systematiseres og reduceres. Større fokus på giftfri bekæmpelse i kloakkerne. Gennem koordinerende møde med Spildevandsforsyningsselskabet NFS A/S, Rottebekæmpelsesfirmaet ISS fastlægges omfanget og placering af giftblok udlægningen i kloakkerne. Giftudlægningen begrænses til et problemområde, hvor giften udlægges systematisk og efter en fastlagt plan indenfor samme kloakopland. Bekæmpelsen bør ske i intervaller og helst rullende således at man vender tilbage til udgangspunktet efter en årrække. Samtidig suppleres indsatsen i problemområder, hvor det er muligt, med WiseTrap fælder. Mængden af udlagt gift er reduceret med 25 % inden planperiodens udgang. Udgangspunkt 400 blokke á 1 kg. Vi vil opnå større viden om rotteproblemer og skabe overblik for derved at kunne arbejde strategisk med rottebekæmpelsen og forebyggelsen. Geo-kodning af rotteanmeldelser ved brug af digital løsning til anmeldelserne. Side 6 af 11
ERFA-møder med vidensudveksling med de øvrige fynske kommuner. Gennem geo-kodning (geografiske koordinater) af rotteanmeldelser, kan der arbejdes strategisk med rottebekæmpelsen og forebyggelsen. Kommunen vil arbejde på at få en Edb-adgang til det anvendte digitale rotteanmeldelsessystem, Rotteweb. Derved kan kommunens GIS system forespørge i Rotteweb og alle mulige temaer indlejres i anmeldelserne. Kommunen vil på kvartårlige møder koordinere de informationer, der kan trækkes ud af geo-kodningen, med Spildevandsforsyningsselskabet NFS A/S og rottebekæmpelsesfirmaet ISS. Informationerne bruges i indsatsen på forebyggelsen og bekæmpelsen af rotter. Der følges op på indsatsen på det efterfølgende møde. Der afholdes ½-årlige ERFA-møder med de fynske kommuner, hvor aktuelle problemstillinger tages op. Kommunen opnår et strategisk værktøj til rottebekæmpelse og forebyggelse. Vi vil bekæmpe rotter på en omkostningseffektiv måde. Gennem fælles offentlig udbud opnås den mest omkostningseffektive rottebekæmpelse. Nyborg Kommune har tilsluttet sig samarbejdet med 5 fynske kommuner omkring fælles udbud, Fælles Indkøb Fyn. Nyt EU-udbud på rottebekæmpelsen er netop gennemført, og der er indgået kontrakt med ISS Facility Services A/S. Kontrakt udløber 30. juni 2015, hvorefter nyt udbud gennemføres. Kravspecifikationen i udbuddet skal tilgodese kommunens målsætninger og være i overensstemmelse med den til en hver tid gældende rottebekendtgørelses bestemmelser. Udbud gennemført og prisbilligste tilbud opnået, uden afgivelse af kvalitet på ydelsen. Vi vil reducere antallet af gentagne anmeldelser indenfor kort tid. Tilsyn gennemføres på private ejendomme i by- og landzone, virksomheder, fødevarevirksomheder. Ved gentagne anmeldelser på samme adresse indenfor kort tid, føres tilsyn på ejendommen sammen med grundejer til afdækning af årsagen til de gentagne rotteangreb, således at forebyggende tiltag kan gennemføres. Dette om nødvendigt ved påbud. Der registreres færre gentagne anmeldelser inden for kort tid. Side 7 af 11
Ressourcetildeling Nyborg Kommune har besluttet i overensstemmelse med rottebekendtgørelsens 1 32 at der på samtlige faste ejendomme opkræves et gebyr på 0,05 promille af ejendomsvurderingen til dækning af rottebekæmpelsen og administrationen. Nyborg Kommune har indgået kontrakt med et autoriseret rottebekæmpelsesfirma over en 3-årig kontrakt. Der betales efter antal anmeldelser af rottetilhold samt anmeldelser af mosegrise/muldvarpe. Udgiften kan således variere fra år til år. Derudover betales efter antal kampagnebesøg på alle faste ejendomme i landzone og landbrug i byzone foretaget efter rottebekendtgørelsens 8. Revision af handleplan Handlingsplanen skal som minimum revideres hvert 3. år, dvs. næste gang senest dec. 2015. 1 Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, nr. 696 af 26. juni 2012. Side 8 af 11
Bilag: Facts om rotter: Rotten er indplaceret i det zoologiske system som firbenet pattedyr og tilhørende gnavere. Den har rodåbne fortænder (fortænder der vokser hele livet). I Danmark er de mest udbredte slægte den sorte og brune rotte. Den sorte rotte (Rattus Rattus), også bedre kendt som skibsrotte, husrotte, pestrotte var den oprindelige art i Europa. Den foretrækker føde, der består af korn og kornprodukter. Sammenlignet med den brune rotte er den sorte rotte en dårligere svømmer, men mere adræt og klatrer bedre, hvilket giver den mulighed for at flygte opad. Den brune rotte, (Rattus norvegicus). Rotten er indvandret fra Indien og bedre kendt som vandrerotte. Den er nærmest altædende og har på opportunistisk vis nærmest fortrængt den sorte rotte. Dens levesteder er overalt men hovedsalig i kloakrør, huse og lossepladser, hvor der er rigeligt med føde. Rotten er kønsmoden efter 7-8 uger (hunner) og får 8-20 unger pr. kuld. Dvs. på 3 mdr. kan en rotte i bedste fald blive bedsteforældre til 400 rotter. Den har ikke nogen egentlig ynglesæson. Rotter tager ophold i kloakkerne, og særligt i de yderste dele af kloaknettet, hvor lavt vandflow og mindre rørdimensioner er tilstede. Rotten foretrække generelt de mindre dimensioner og tørre ledningsdele, hvor den har gode muligheder for redepladser. Kropslængden som voksen rotte er ca. 28 cm og 45 cm med hale. Side 9 af 11
Tamrotten er tilhørende arten brun rotte (Rattus Norvegicus) og som ordet siger en tam udgave af den brune rotte. Den er fremavlet i fangenskab i flere generationer. Tamrotten holdes både som kæledyr og til brug som foder for f.eks. slanger. Desuden bruges de ofte til dyreforsøg, da de er modtagelige for næsten alle menneskets sygdomme og fordi det er et intelligent dyr. Rotter forårsager ved deres egenskab af gnavere stor skade på boliger, kloakker, landbrugsvirksomheder mv. Derudover kan den forårsage underminering af bygninger, veje og fortove. Sætningsskader i veje og fortove koster ofte store summer at udbedre. Rotters gnaven i offentlige og private kloakker forårsager hvert år stor skade og høje omkostninger til udbedring og forsikringsoplysningen har vurderet, at rotterne påfører skader i Danmark alene på de private kloak stikledninger på mellem 100-200 mill. kr. årligt. Udover de direkte skader (gnave skader) kan rotter æde og påføre skader på vores fødevarer ved at forurene dem med fæces og urin. Følgeskaderne efter et rotteangreb i en fødevarevirksomhed er væsentlige og det bevirker, at ofte store varepartier i supermarkeder og købmænd må kasseres. Rotter er smittebærer og er i stand til at smitte mennesker med både bakterier, vira og encellede organismer. Alle kan medføre alvorlige sygdomme, hvis der ikke tages de nødvendige forholdsregler. For særligt udsatte grupper kan sygdommene være med dødelig udgang. De vigtigste kilder til smitte er Indtagelse af fødevarer, der er inficeret af rotter Indånding af mikroorganismer Kontakt med rotters urin eller ekskrementer Kontakt med genstande hvor rotter har opholdt sig Kontakt med levende eller døde rotter, f.eks. ved bid eller berøring Direkte kontakt mellem rotter og mennesker er forholdsvis sjældent da rotter er sky og normalt ikke angriber mennesker. Dog kan der ske direkte kontakt, hvis rotten har fået adgang til boligen og forvildet sig op i en seng eller affaldssæk. De væsentligste sygdomme i Danmark, som skyldes smitte fra rotter er HFRS (Haemorrhagic Fever with Renal Syndrome) Leptospirose/Weils syge (nyresvigt) Salmonellose (maveinfektion) Campylobacteriose (maveinfektion) Yersiniose (akut maveinfektion) Listeriose (hjernehindebetændelse, menigitis) Toxoplasmose (skyldes en parasit) Side 10 af 11
Teknik- og Miljøafdelingen November 2012 Side 11 af 11