Vilkårskatalog Version 30.06.2009(KS) Brugervejledning Denne første udgave af vilkårskataloget er sammensat af 3 repræsentanter for kommunerne (KL). Derefter har en arbejdsgruppe med medlemmer fra Miløstyrelsen, Dansk Landbrug, Landbrugetsrådgivningscenter, Danmarks Naturfredningsforening og KL afgivet kommentarer hertil. Det er dog KL, som er ansvarlig for kataloget og for den løbende opdatering, hvorfor det har hjemsted på KLs hjemmeside, se nedenfor. Vilkårskataloget er udarbejdet samtidig med skabelonen til den gode miljøgodkendelse der ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside. Det er meningen, at man i skabelonen indsætter vilkår, hvor det er relevant. Vilkårskataloget supplerer bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. I dette bilag lægges der dog op til, at man medtager vilkår, som i virkeligheden er overflødige, se nedenfor. Vilkårskataloget er dermed et udtryk for, at vi alle er blevet klogere, siden bilaget blev skabt. Vilkårskataloget kan tjene til inspiration til, hvor det kunne være nødvendigt at indsætte vilkår og til, hvordan vilkår kan formuleres på en fornuftig måde. Et vilkår skal altid tilpasses den konkrete situation. Et vilkår bør som udgangspunkt altid fastsættes i dialog med ansøger. Det er vigtigt at understrege følgende: Der bør kun sættes vilkår ind, hvis der er behov for at fastlægge en ny retstilstand. D.v.s. hvis der er behov for at fastsætte skrappere krav end de, der fremgår direkte af love eller bekendtgørelser. Eller hvis der er behov for at fastholde nogle forudsætninger for en beregning (f.eks. projekterede staldsystemer). Sagt på en anden måde: Man kan ikke bare klippe-kliste fra vilkårskataloget. Der skal være en god grund til at indsætte et vilkår - og begrundelsen for et vilkår, skal fremgå klart af kommunens bemærkninger og vurderinger i miljøgodkendelsen. Vilkårene er i kataloget opstillet i den rækkefølge, som følges i skabelonen til den gode miljøgodkendelse Flere vilkår under bl.a. staldanlæg har relation til lugt, ammoniakfordampning, energi- og vandforbrug, BAT m.v. Princippet er, at man indsætter vilkåret i det afsnit, hvor det første gang er relevant. Man kan så referere tilbage til det i senere afsnit i brødteksten. Hvis overholdelse af vilkår skal dokumenteres af ejeren selv, er der to måder, hvorpå man kan beskrive dokumentationskravet: Enten som en del af det vilkår, det knytter sig til eller som en samlet liste over krav til dokumentation og placere denne i skabelonens kapitel om Management og dokumentation. I dette katalog er krav til egenkontrol og dokumentation samlet, og placeret i dette kapitel. Gode råd i øvrigt: Vilkår skal altid være konkrete og målbare og kontrollerbare, på en eller anden måde Undgå i vilkår at indskrive hvad kommunen skal, vil eller kan gøre hvis vilkåret ikke lige netop går ud på en adgang til at gribe ind. Skriv det evt. i brødteksten Undgå at skrive forklaringer, begrundelser samt henvisninger til ind i vilkår. Skriv dem i brødteksten.
Når der i vilkårene nedenfor henvises til kortbilag, kan det ofte være bedre at indsætte kort i brødteksten, der hvor der bliver skrevet om emnet. Revision af vilkårskataloget Alle kommunale sagsbehandlere og andre interessenter opfordres til at indsende forslag til formuleringer af vilkår til kataloget. Forslagene sendes løbende til Knud Suhr, Hjørring Kommune, knud.suhr@hjoerring.dk. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Miljøstyrelsen, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning og Danmarks Naturfredningsforening vil blive hørt om de indkomne forslag inden de evt. indføjes i kataloget. Vilkårskataloget ligger på KLs hjemmeside, www.kl.dk/miljoegodkendelselandbrug. Når der oploades en ny version, vil kommunerne få besked herom. Indholdsfortegnelse 1. Datablad Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2. Resumé og samlet vurdering... 3 3. Generelle forhold... 3 3.1. Beskrivelse af husdyrbruget... 3 3.2. Meddelelsespligt anlæg, arealer og ejerforhold... 3 3.3. Gyldighed... 3 3.4. Retsbeskyttelse... 3 3.5. Revurdering af miljøgodkendelsen... 3 3.6. Ophør... 3 4. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 3 4.1. Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold... 3 4.2. Afstande i forhold til naboer m.v.... 3 4.3. Afstande i forhold vandforsyning, veje m.v... 4 5. Husdyrholdet, staldanlæg og drift... 4 5.1. Husdyrholdet og staldanlæg... 4 5.2. Ventilation... 5 5.3. Fodring... 5 5.4. Ensilage... 7 5.5. Energi og vandforbrug... 7 5.6. Spildevand herunder regnvand... 7 5.7. Affald... 7 5.8. Råvarer og hjælpestoffer... 7 5.9. Pesticider... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5.10. Driftsforstyrrelser eller uheld... 8 6. Gødningsproduktion og håndtering... 8 6.1. Flydende husdyrgødning... 8 6.2. Gylleforsuring... 9 1
6.3. Gylleseparering... 9 6.4. Gyllekøling... 9 6.5. Fast gødning inkl. dybstrøelse... 9 6.6. Anden organisk gødning... 9 7. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg... 10 7.1. Ammoniak og natur... 10 7.2. Lugt... 10 7.3. Transport... 10 7.4. Støj fra anlægget og maskiner... 10 7.5. Fluer og skadedyr... 11 7.6. Støv fra anlæg og maskiner... 11 7.7. Lys... 11 8. Påvirkning fra arealerne... 11 8.1. Udbringningsarealer... 11 8.2. Påvirkninger af søer og vandløb... 12 8.3. Kvælstof og fosfor til overfladevand... 12 8.4. Påvirkning af Bilag IV-arter... 12 7.4 Kvælstof til grundvand... 13 9. Bedste tilgængelige teknik (BAT)... 13 10. Alternativer og 0-alternativet... 13 11. Management ledelses- og kontrolrutinerfejl! Bogmærke er ikke defineret. 12. Egenkontrol og dokumentation... 13 2
1. Resumé og samlet vurdering 2. Generelle forhold 2.1. Beskrivelse af husdyrbruget 2.2. Meddelelsespligt anlæg, arealer og ejerforhold 2.3. Gyldighed 2.3.1. Produktionen af (husdyrart/gruppe) må gerne de første x år være op til yy % mindre end angivet. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest xx.xx.xxxx, bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. D.v.s. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. 2.4. Retsbeskyttelse 2.5. Revurdering af miljøgodkendelsen 2.6. Ophør 2.6.1. Ophører produktionen af (dyregruppe) skal bygning nr. x / gyllebeholder nr. x nedrives og fjernes. Kommentar [KS1]: Her kan evt. indskydes f.eks. 90% af Kommentar [KS2]: Der skal gives en realistisk deadline. Afhængig af byggeplaner og normal tid til opbygning af besætning. Kommentar [AS-P3]: For 12 skal foreligge en nedlukningsplan, der modsvarer vilkåret Kommentar [K4]: Hvor eksisterende bygning/anlæg ligger meget uheldigt i forhold til naboer. 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1. Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold 3.1.1. Den nye bygning X, skal have et grundplan på aa x bb meter, og må højest være cc meter fra jord til tagryg. Facader og tag beklædes med ikke-reflekterende materiale i (farve) nuancer. 3.1.2. Staldbygningen nr xx som er placeret nord for eksisterende staldanlæg må have en bygningshøjde på maksimalt xx m over terræn. 3.1.3. Siloen som opføres øst for eksisterende bygninger må maksimalt have en bygningshøjde på xx m over terræn og skal opføres i ikke-reflekterende materialer. 3.1.4. Der må ikke længere være husdyrhold i driftsbygningerne / bygning nr. xx,xx,xx ved beboelsen på adressen xxx. 3.1.5. Der skal plantes omkring/ sydvest for gyllebeholderen/siloen/bygning X. Der skal etableres en stedse vedligeholdt beplantning, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være plantet senest ét år efter gyllebeholderen/siloen/bygning X. er opført. 3.2. Afstande i forhold til naboer m.v. 3.2.1. Den nye gyllebeholder/silo/bygning X. kan opføres indtil xx m fra naboskel / andet. Kommentar [K5]: Undgå at stille for specifikke vilkår. Byggeriet er sjældent detaljprojekteret på det tidspunkt, hvor ansøgningen udarbejdes. Kommentar [KS6]: Særlig relevant, når højden overskrider 12 m Kommentar [KS7]: Særlig relevant, når højden overskrider 12 m Kommentar [KS8]: Evt. relevant, når husdyrproduktion samtidig flyttes til ny eller anden bygning Kommentar [KS9]: Hvis fritliggende eller meget synlig for naboer/andre Eller ved fritliggende bygninger, siloer, gyllebeholdere evt. beplantning. Eller som afskærmning for lys Kommentar [KS10]: Når der dispenseres fra gældende afstandskrav 3
3.2.2. Bygninger og gyllebeholder kan opføres i en afstand på minimum xx m til privat fællesvej /naboskel, Kommentar [KS11]: Når der dispenseres fra gældende afstandskrav 3.3. Afstande i forhold vandforsyning, veje m.v. 4. Husdyrholdet, staldanlæg og drift 4.1. Husdyrholdet og staldanlæg 4.1.1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Dyrehold og staldtype Årssøer, løbe- og drægtighedsstald, løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Årssøer, farestald, kassestier, delvist spaltegulv, 29 fravænnede grise/årsso Smågrise, toklimastald, delvist spaltegulv, Staldafsnit nr. 2, 5, års- Antal dyr 1.100 Vægt-/aldersgrænser Stipladser DE 800 178,6 3, 4,a 300 77,1 1 7,2 35,0 kg 31.900 5.000 222,2 Dyreenheder i alt 477,9 a Staldafsnit 4 renoveres. 4.1.2. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Dyrehold og staldtype Staldafsnit nr. Vægt- /aldersgrænser Antal årsdyr DE Antal timer Antal timer på græs pr år på græs pr - indenfor udbringningsarealet år - udenfor udbringningsarealet Kommentar [KS12]: Vælges omgivelse i mdr., skal det mindst være med 1 decimal. I Bedriftløsning sammenstilles afgræsningsperioderne ud fra timer/døgn i perioderne. Årskøer, tung race. Sengestald m. spalter (ringkanal) 2, 5, 300 352,9 1440 0 Årsopdræt, tung race. Dybstrøelse, hele arealet 3, 4,a 0 6 mdr 300 61,2 0 0 Åropdræt, mdr. kælvning. Sengestald m. spalter (ringkanal) 1 6 mdr - kælvning 120 46,2 0 3600 Dyreenheder i alt 460,3 4
a Staldafsnit 4 renoveres. 4.1.3. Den samlede produktion må ikke overstige xxx DE på årsplan. Indenfor de enkelte husdyrgrupper tillades afvigelser i DE på +/- X % DE på årsplan, så længe det maximale antal DE ikke overstiges. 4.1.4. Indenfor produktionen af slagtekalve tillades afvigelser i afgangsvægten på x %, så længe det maksimale antal DE ikke overskrides. 4.1.5. For smågrise må indgangsvægten dog kun variere inden for intervallet x til x kg og afgangsvægten må variere inden for intervallet x til x kg. 4.1.6. For slagtesvin må indgangsvægten dog kun variere inden for intervallet x til x kg og afgangsvægten må variere inden for intervallet x til x kg 4.1.7. Produktionen af smågrise og slagtesvin må gerne de første x (8) år være op til henholdsvis x % (15 %) og y % (12 %) mindre end angivet. 4.1.8. Der må ikke på noget tidspunkt være mere end xx søer på stald, og der kan årligt produceres maksimalt xx polte fra 80-102 kg. 4.1.9. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året / kan svinge med nnnnn 4.1.10. Der etableres x stipladser til kyllinger, hvor der med stipladser menes det maksimale antal dyr på husdyrbruget på et givet tidspunkt i løbet af året. 4.1.11. Kyllingeproduktionen tillades drevet med en produktion på til X DE svarende til Y stk. producerede kyllinger (Z dage). 4.1.12. Der tillades udsving i afgangsalderen for kyllingerne i intervallet 32-45 dage, når den årlige produktion ikke overstiger de anførte X DE. 4.1.13. Det etablerede flydelag i gyllekanalerne må ikke udpumpes oftere end hver X. dag. Udpumpning skal foretages ml. kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. 4.1.14. Gyllen i gyllekanalerne skal udpumpes mindst hver X dag. 4.1.15. Spalter rengøres med spalteskraberen xx gange i døgnet. 4.2. Ventilation 4.2.1. Etablering af de nye ventilationsanlæg i bygning nr. x skal sikre, at afkastet sker lodret gennem skorsten uden afdækning. Afkasthøjden skal være mindst xx m (fx 0,7 m) over tagryg. Afkasthastigheden skal være mindst x m/sek. 4.2.2. Ventilationsafkast fra staldbygning X samles i forbindelse med byggeriet/staldrenoveringen i et centralt afkast med en beregnet afkasthøjde på z meter og en lufthastighed på Y m/s. 4.2.3. Ventilationssystemet i xxxx stalde skal holdes i gang konstant / skal programmeres til at køre nnnnnn/ (beskrivelse af multistep) 4.2.4. Ventilationssystemet i smågrisestalden skal rengøres og efterses inden der sættes et nyt hold dyr ind. 4.2.5. Ventilationssystemet i xxxx stalde skal rengøres og efterses mindst hver xx mdr. 4.2.6. Ventilationsanlægget skal vedligeholdes og efterses i henhold til producentens anvisninger for det pågældende anlæg. 4.3. Fodring 4.3.1. Til (dyregruppe xxxxx ) må der maksimalt tildeles x gram råprotein/fe. Kommentar [KS13]: Eller indenfor en eller flere udvalgte dyregrupper Kommentar [KS14]: Vi har vedtaget: +/- 5% Kommentar [KS15]: Når der er indsat andre grænser end 7,2 30 kg Kommentar [KS16]: Når der er indsat andre grænser end 30 102 kg Kommentar [KS17]: Især relevant, når der er accepteret fleksibiltet men loft nødvendigt for nogle grupper Kommentar [KS18]: Udsving kan betyde lugtgener Kommentar [AS-P19]: Hvis gyllekanaler med flydelag og naboer tæt på. Kommentar [KS20]: Begrænser lugt. Hvis naboer tæt på. Kommentar [KS21]: Hvis forudsat i IT-beregningen. Kommentar [KS22]: Hvis der er naboer tæt på eller data indgår som forudsætninger i en OML-beregning Kommentar [KS23]: Hvis der er lugtproblemer eller data indgår som forudsætninger i en OML-beregning Kommentar [KS24]:. Nogle af vilkårene er efterfulgt af en brødtekst (blå skrift), der bør med i miljøgodkendelsen for at forklare indholdet i vilkåret. 5
4.3.2. Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,948 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) 1,50 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2). Vilkåret er beregnet ud fra de værdier, der er angivet i ansøgningen: 137 g råprotein, 1505 FE pr. årsso og antal fravænnede grise pr. årsso, 28 stk, fravænningsvægt 8,5 kg. De tilsvarende normtal (2005/2006) som er grundlag for beregningsformlen er FE pr. årsso angivet til 1442 FE, råprotein pr FE 142,8 g, antal fravænnede grise pr. årsso 24,6 stk, fravænningsvægt 7,2 kg. De indtastede værdier i ansøgningen for foderforbrug, proteinindhold og vægtinterval er ikke bindende, men hvis ansøger ændrer en af de 3 faktorer skal han sikre sig, at vilkårsligningen er overholdt. Størrelsen på korrektionsfaktoren er fremkommet ved at indsætte de indtastede tal fra ansøgningen i ovenstående vilkårsligning, som følger : (((1505 x137) / 6250) 1,50 (28 x 8,5t x 0,024)) / 27,2) = 0,948.. 4.3.3. Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,956 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr prod gris x g råprotein/fesv)/6,25 g råprotein pr g N-((afgangsvægt indgangsvægt)*26 g N pr kg tilvækst)) / ( (afgangsvægt indgangsvægt) x (20,95 + 0,177 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) Vilkåret er beregnet ud fra de værdier, der er angivet i ansøgningen: 165 gram råprotein pr FEsv og 2,00 FEsv pr kg tilvækst i vægtintervallet 8-32 kg. De indtastede værdier for foderforbrug, proteinindhold og vægtinterval er ikke bindende, men hvis ansøger ændrer en af de 3 faktorer skal han sikre sig, at vilkårsligningen er overholdt. I ovenstående formel er beregnet: (N ab dyr i gram med egne tal) /( N ab dyr i gram ifølge referenceligning for samme vægtinterval). Størrelsen på korrektionsfaktoren er fremkommet ved at indsætte de indtastede tal fra ansøgningen i ovenstående vilkårsligning, som følger : ((24 kg tv x 2,00FEsv/kg tv 165 g råprotein pr. FEsv / 6,25) ((32-8 kg tv) x 26 g N pr. kg tilvækst)) / ((32 8) x (20,95 + 0,177 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) = 0,956 4.3.4. Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,861 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr prod gris x g råprotein/fesv)/6,25 g råprotein pr g N-((afgangsvægt indgangsvægt)*28 g N pr kg tilvækst)) / ( (afgangsvægt indgangsvægt) x (20,95 + 0,177 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) Vilkåret er beregnet ud fra de værdier, der er angivet i ansøgningen: 150 gram råprotein pr FEsv og 2,80 FEsv pr kg tilvækst i vægtintervallet 32-107 kg. De indtastede foderforbrug, proteinindhold og vægtinterval er ikke bindende, men hvis ansøger ændrer på en af de tre faktorer sikre sig, at vilkårsligningen er overholdt. I ovenstående formel er beregnet: (N ab dyr i gram med egne tal) /( N ab dyr i gram ifølge referenceligning for samme vægtinterval). Størrelsen på korrektionsfaktoren er fremkommet ved at indsætte de indtastede tal fra ansøgningen i ovenstående vilkårsligning, som følger : ((75 kg tv x 2,80FEsv/kg tv 150 g råprotein pr. FEsv / 6,25) ((75 kg tv) x 28 g N pr. kg tilvækst)) / ((107-32) x (20,95 + 0,177 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) 6
= 0,861 4.3.5. Minimum X % af det samlede forbrug af foder skal leve op til vilkår y.y.y. 4.3.6. Grovfoderrationen til besætningen skal bestå af minimum 40% græsmarksafgrøder (græs, græsensilage, hø eller grønpiller) i gennemsnit på årsbasis. Dokumentation for opfyldelse af dette vilkår skal fremgå af foderplaner, foderkontrol eller en effektivitetskontrol, og skal opbevares i 5 år. 4.3.7. Der skal anvendes fasefodring med xxxx FE pr. årsso, fordelt på YY FE med x g. P/ FE til diegivende søer, WWW FE med x g. P/ FE til drægtige søer og XXX FE med x g. P/ FE til polte. 4.3.8. Foderblandinger til (dyregruppe) skal være tilsat fytase, og det gennemsnitlige fosforindhold i foderet må maksimalt være xx gram pr foderenhed. 4.3.9. I foderet til (dyregruppe xxxx), skal der tilsættes mindst X g benzoesyre/fe. 4.4. Ensilage Kommentar [K25]: Hvis ansøger har afkrydses dette felt i IT-ansøgningen. Kommentar [K26]: Dette er BATkrav til 12 for grise og kyllinger. Kræver god begrundelse, hvis fravalgt. NB: For slagtesvin kan krævet reduktion af foderets proteinindhold overhale effekten af BAT-kravet om fasefodring Kommentar [KS27]: Det er svært at beskrive begavet, hvor meget fytase, der skal tilsættes. Her fokuseres til gengæld på det væsentlige: Koncentrationen a P i foderet. 4.5. Energi og vandforbrug 4.5.1. Bedriftens samlede el-forbrug skal i perioden 2009 til 20XX reduceres med i gennemsnit x % hvert år.. 4.5.2. Bedriftens samlede vandforbrug skal i perioden 2009 20xx reduceres med i gennemsnit X% hvert år. Der opsættes tidsstyring af belysning i alle stalde. 4.5.3. Staldmekanik (mølleri, foderanlæg, ventilationssystem) renholdes og serviceres, mindst X gange om året 4.5.4. Mælkekøleanlægget/ventilationsanlægget kontrolleres X gang pr. år af et autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse for optimal drift. 4.6. Spildevand herunder regnvand 4.6.1. Det er en forudsætning for opførelse/udvidelse af (bygning/anlæg), at der opnås en særskilt udledningstilladelse til xxxxx/nedsivnngstilladelse. 4.6.2. Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogn skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning/spildevand. 4.7. Affald 4.7.1. Anlægget skal være tilmeldt den kommunale ordning xxxxxx, for afhentning af affald og farligt affald. 4.7.2. Affald skal opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Dette betyder bl.a. at al farligt affald skal sorteres i separate beholdere og at aflevering til rette modtager skal kunne d o- kumenteres overfor kommunen Kommentar [K28]: Hvis forbruget ligger væsentligt over norm-forbrug for bedriftstypen/-størrelse. Vi mangler dog pålidelige normtal p.t. Kommentar [K29]: Hvis forbruget ligger væsentligt over norm-forbrug for bedriftstypen/-størrelse. Vi mangler dog pålidelige normtal p.t. Næppe relevant, hvis egen vandboring. Kommentar [KS30]: En sådan tilladelse kræves, og den vil typisk indeholde div. vilkår. Hvis tilladelse kan gives før eller samtidig med milgøgodkendelsen er vilkåret overflødigt. Kommentar [KS31]: Især aktuelt, hvis stor risiko for nærliggende vandløb, mose, sø eller vandboring. Afledning til anden beholder er sjældent relevant på husdyrbrug. Sandfang og olieudskiller er derfor også sjældent relevant. Kommentar [KS32]: Hvis man finder det nødvendigt at binde ansøger til en effektiv og kontrollerbar ordning. Kommentar [knsu33]: Bekendtgørelsen 11 nævner specifikt, at vilkår vedr. affald skal medtages. 4.8. Råvarer og hjælpestoffer 4.8.1. Ved olietank x på bilag y skal der opstilles pullert ved punktet Q, med en styrke der kan modstå påkørsel fra landbrugsmaskiner. 4.8.2. Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb via olieudskiller, eller således at spild kan opsamles. 4.8.3. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. Kommentar [KS34]: Hvor påkørsel er en betydelig risiko. Kommentar [KS35]: Kun aktuelt, hvis stor risiko for nærliggende vandløb, mose, sø eller vandboring 7
4.8.4. Såfremt der på bedriften anvendes flydende handelsgødning skal det opbevares i tanke på fastplads med afløb til gyllebeholderen 4.9. Driftsforstyrrelser eller uheld 4.9.1. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften (vedlagt som bilag Q). 4.9.2. Nærved uheld skal noteres, og der skal udarbejdes procedure med henblik på at for e- bygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. Kommentar [KS36]: Et krav til 12- brug. Kan også være relevant at stille til 11 brug. 5. Gødningsproduktion og håndtering 5.1. Flydende husdyrgødning 5.1.1. Gyllebeholder nr. xx skal være forsynet med fast overdækning i form af teltoverdækning / vvvvvvvv. Efter endt omrøring og udbringning skal overdækningen lukkes / reetableres umiddelbart efter. Skader på fast overdækning skal udbedres hurtigst muligt. 5.1.2. Der skal etableres jordvold / pumpesump, der kan tilbageholde mindst xxx m 3 5.1.3. Faste pumpeanlæg må ikke anvendes på gyllebeholder nr. xx.der skal i stedet anvendes gyllevogn med egen påmonteret pumpe og returløb. 5.1.4. Monteres der en stationær pumpe på beholderne skal der sættes en låsemekanisme på pumpens startrelæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal opsættes ved beholdere så det straks opdages hvis pumpen startes ved en fejl.der skal etableres befæstet areal med afløb til beholder som påfyldningsplads ved gyllebeholder nr xx og yy. Hvis der ikke opsættes en stationær pumpe / hvis den stationære pumpe fjernes, kan der ses bort fra dette vilkår. 5.1.5. Der skal etableres påfyldningsplads med afløb til gyllebeholder ved beholder q og z. 5.1.6. Gyllebeholderen skal gennemgå en autoriseret beholderkontrol hvert 5. år 5.1.7. Der skal foretages kontrol af rørsamlinger og rørføringer til gylletransport mindst hvert 5. / 10. år samtidig med beholderkontrollen. Kontrollen skal foretages af en autoriseret kloakmester. 5.1.8. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. Januar. 5.1.9. Gyllebeholder nr. X skal gøres uanvendelig inden der er gået 12 måneder fra det tidspunkt, hvor når den ikke længere er i drift. / Gyllebeholder nr X skal fjernes, hvis husdyrproduktionen ophører. Fjernelse skal ske inden der er gået 12 måneder fra det tidspunkt, hvor husdyrproduktionen ophører. Denne betingelse skal tinglyses inden beholderen tages i brug. Kopi af tinglysningsattest indsendes til kommunen. 5.1.10. Der må ikke foretages håndtering, herunder omrøring og udkørsel af husdyrgødning fra anlæggene lørdag eller søn- og helligdage. 5.1.11. Gylle må ikke udbringes med slæbeslanger på de ca. z ha stærkt skrånende udbringningsarealer ned til x vandløb, som er vist på kortbilag Y. På disse arealer skal flydende husdyrgødning nedfældes på sort jord om foråret. Kommentar [K37]: Flere af vilkårene her vil blive overflødige med offentliggørelse af den reviderede husdyrgødningsbekendtgørelse Kommentar [KS38]: Hvis mink, svin og < 300 m fra nabo/bebyggelse eller 7-natur. Dog ikke forsuret gylle o.l. Kommentar [KS39]: Ved særligt kritisk placeret beholder Kommentar [KS40]: F.eks. ved særligt kritisk placeret beholder Kommentar [KS41]: Ved særlig kritisk placering og/eller hvor inddæmning ikke er mulig: Tæt ved stærk skrånende kant Kommentar [KS42]: Bør anmeldes til kommunen Kommentar [KS43]: Hvis opført uden tilknytning til hidtidige byggede anlæg Kommentar [KS44]: Hvis uheldigt placeret i forhold til naboer, og specielle forhold taler herfor. 8
5.2. Gylleforsuring 5.2.1. ph i reaktortanken/gyllebeholderen skal i gennemsnit ligge på x,x. på månedsbasis. ph skal registreres løbende v.h.a. datalogning./ Mængden af forbrugt syre skal i gennemsnit være xx lliter på månedsbasis. Syreforbruget skal registrerers løbende vh.a. 5.2.2. Der skal etableres fast overdækning (flydedug / telt / betonlåg / leca / hexacover) på beholdere med forsuret gylle. 5.3. Gylleseparering 5.3.1. Rejectvand fra gylleseparering skal opbevares i gyllebeholder med fast overdækning (flydedug / telt / betonlåg / leca / hexacover) 5.3.2. Fiberfraktionen fra gylleseparering skal opbevares i lukket container 5.3.3. Fraktioner med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold under 0,3 kg N/ton må højest udbringes med x tons/ha om året. 5.4. Gyllekøling 5.4.1. Staldanlæggets gyllekanaler, i alt x.xxx m 2, skal være forsynet med gyllekølingsanlæg. Anlægget skal give en samlet årlig køling af gyllen svarende ti en minimum-effekt på xxx.xxx kwh. 5.4.2. Der monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, som løbende registrerer køleeffekten. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogning, der som minimum regitrerer måneds- og års-køleeffekten i kwh. Disse data skal opbevares i mindst 5 år. 5.4.3. Køleanlægget skal være med en forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 5.4.4. Anlægget skal mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. Kommentar [KS45]: Hvis flydelag vurderes at være vanskeligt at opretholde Kommentar [K46]: Hvis man vurderer, at de generelle regler for opbevaring af fast gødning ikke er tilstrækkelige Kommentar [KS47]: Hvis risiko for, at den udbragte gødning strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn. Kommentar [K48]: Gyllekøling kræver muligvis miljøgodkendelse efter MBL 19 p.g.a. kølemidlet. Der er p.t. uklarhed herom. Drifttid er i virkeligheden et ret dårligt udtryk for effekten på ammoniakfordampningen. Nogen er ved at gøre noget ved det. 5.5. Kemiske luftrensere 5.5.1. Der skal anvendes datalogning, som på timebasis registrerer ph-værdien. Der skal lagres timeværdier for min. 5 år. 5.5.2. Der skal til enhver tid kunne fremlægges dokumentation for indkøb af svovlsyre i form af fakturaer opbevaret i 5 år. Der bruges ca. 3 kg koncentreret svovlsyre (96 %) pr. kg opsamlet NH 3. 5.6. Fast gødning inkl. dybstrøelse 5.6.1. Markstakke med komposteret dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end x meter fra følgende naturområde(r): 5.6.2. Markstakke med komposteret dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end x meter fra naboskel med beboelse. 5.6.3. Andelen af dybstrøelse, som udspredes på marken direkte fra stalden, skal min. være x %. 5.7. Anden organisk gødning Kommentar [K49]: Når 30 m ikke er nok. Hvis der er kendte problemer i f.h.t. naboer. Eller stærkt lugtende gødning. Kommentar [K50]: Normen er ikke et minimumskrav kun vilkår, hvis det er under normen 9
6. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Vilkårskatalog til miljøgodkendelse 6.1. Ammoniak og natur 6.1.1. Markstak af komposteret husdyrgødning må ikke placeres nærmere end 300 m fra naturområde xx, som er en bufferzone i forhold til dette 7-naturområde. 6.1.2. Markstakke skal ligge minimum X m fra (naturområde). 6.2. Lugt 6.2.1. Sammensætningen af dyr på stald må på intet tidspunkt medføre en lugtemission, der giver lugtgeneafstand for enkeltbolig/samlet bebyggelse/bymæssig bebyggelse på over xxx m. 6.2.2. Sammensætningen af dyr på stald må på intet tidspunkt medføre en større lugtemission end X OU/s, hvor lugtemissionen beregnes som 170 OU/s per 1000 kg dyr. 6.2.3. På markerne nr. a,b og c, må der ikke udbringes eller transporteres gylle i weekender eller på helligdage. 6.2.4. Senest dagen før der udbringes gylle på mark nr. a,b og c, skal beboerne på (vejnavn, nr. xx til yy) adviseres. 6.3. Transport 6.3.1. Transport af flydende husdyrgødning på offentlig vej / gennem Landsby til udbringningsarealerne skal foregå i transportvogne, der ikke anvendes til udspredning af husdyrgødningen i marken. 6.3.2. Transport af gylle, dyr og foder til og fra ejendommen skal ske via indkørsel fra Hovedlandbrugsvej. 6.3.3. Såfremt det anslåede årlige antal transporter i forbindelse med projektet, der fremgår af afsnit xx, overstiges med mere end 10 %, skal kommunen kontaktes og vurdere, om det medfører væsentlige gener for de omkringboende. Kommentar [KS51]: I brødteksten kan henvises til vilår i div. andre afsnit, der indskrænker ammoniakfordampningen. Kommentar [knsu52]: IT-systemet har dette indbygget. Kommentar [K53]: Hvis marker i eller tæt på meget følsomt naturoråde Kommentar [KS54]: I brødeksten kan henvises til vilkår for stalddrift, ventilation, opbevaring og håndtering af husdyrgødning m.v. Kommentar [K55]: Hvis der er tilladt en fleksibilitet i husdyrholdet, og en stigning i lugtemission ikke kan accepteres. Kommentar [KS56]: Hvis der er tilladt en fleksibilitet i husdyrholdet, og en stigning i lugtemission ikke kan accepteres. Og en OML-beregning ligger til grund for godkendelsen. Kommentar [K57]: Hvor der kendte problemer, eller de kan forudses. Der er tale om en frivillig aftale, for at imødegå naboklager. Kommentar [K58]: Hvis der er kendte problemer eller der forudses problemer Kommentar [K59]: For at begrænse konkrete nabogener 6.4. Støj fra anlægget og maskiner 6.4.1. Driften må ikke give anledning til væsentlige støjgener udenfor ejendommens areal. Hvis der efter kommunens vurdering opstår støjgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Ved vurdering af støjgeners væsentlighed tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser Kommentar [knsu60]: Bekendtgørelsen 11 nævner specifikt vilkår vedr. støj. 6.4.2. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Kommentar [K61]: Specifikke vilkår til støj kan kun stilles i helt særlige situationer. Udgangspunktet er, at de generelle regler er tilstrækkelige! Kun hvis problemer med naboer. Grænserne i tabellen er fra MST vejledning. 10
Mandag-fredag kl. 07-18 (8 timer) Lørdag kl. 07-14 (7 timer) Alle dage kl. 18-22 (1 time) Lørdag kl. 14-18 (4 timer) Søn- og helligdag kl. 07-18 (8 timer) Alle dage kl. 22-07 (½ time) Alle dage kl. 22-07 Maksimal værdi 55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) 6.5. Fluer og skadedyr 6.6. Støv fra anlæg og maskiner 6.6.1. Fodersiloer skal indrettes således at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, der skal etableres melcyklon med en renseeffektivitet på xx %, der vedligeholdes efter producentens anvisninger. 6.7. Lys 6.7.1. Mellem solnedgang og solopgang skal porte holdes lukkede og andre staldåbninger afskærmes for at reducere lysgenerne for omboende. Portene kan dog åbnes kortvarigt ved indog udkørsel. 6.7.2. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyses kun er tændt i op til en halv time ad gangen. 6.7.3. Belysning i stalde skal være slukket mellem kl. 23 og kl. 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. 6.7.4. Der etableres en afskærmende beplantning ved en x meter beplantning, y meter bred og placeret nord for staldanlægget, se bilag X. Den afskærmende beplantning skal plantes senest 1 år efter etableringen af stald Y, gyllebeholder X. 7. Påvirkning fra arealerne 7.1. Udbringningsarealer 7.1.1. På bedriften må ikke anvendes et kvæg/svinesædskifte, der har et højere udvaskningsindex end xxx, jvnf. bilag W. 7.1.2. På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 1,56 DE/ha. 7.1.3. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de xx ha udspredningsareal, som fremgår af nedenstående kort (eller bilag x). 7.1.4. Udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker inden for 1000 m til de såkaldte 7 naturarealer skal ske ved nedfældning. Se nedenstående kort (eller bilag x). 7.1.5. Udbringning af flydende husdyrgødning må kun foretages ved nedfældning på følgende arealer: Mark nr nnnn og nnnnnnn. 7.1.6. Der må ikke udbringes husdyrgødning i en zone nærmere end xx m fra det næringsstoffølsomme område, som angivet på kortet nedenfor (eller i bilag x) 7.1.7. Ved udbringning af husdyrgødning på ubevoksede arealer skal det nedbringes inden x timer. Kommentar [K62]: Vilkår kun relevant, hvis naboer tæt på Kommentar [K63]: Ellers droslet ned til defineret nat-belysning. Vilkåret bør fastsættes i dialog med ejer. Skal være til at leve med i praksis. Kommentar [KS64]: I brødteksten til alle afsnit herunder kan der henvises til andre vilkår, der er med til at fastholde beskyttelsesnivesuet for Nog P Kommentar [KS65]: Vilkåret skal ind som nr. 1 her, hvis der i ansøgningskemaet i ansøgt produktion er indsat et af referencesædskifterne. Men ikke hvis der stilles vilkår om SS med endnu lavere udv. indeks (under Grundvand el. Fjord og hav. Kommentar [KS66]: Der skal refereres til Notatet om standardsædskifter./ det relevante sædskifte-skema (S eller K,) vedlægges som bilag. Kommentar [d1ansam67]: KUN med hvis ansøger lever op til kravet i N-kl. ved at sænke det generelle husdyrtryk. DEreel taget fra ansøgningens sidste side Kommentar [K68]: En grundlæggende forudsætning på linie med antal husdyr, staldtyper etc. Der skal i brødteksten refereres til kap. 3, Meddelelsespligt: Anmeldelsespligt ved udskiftning af arealer. Kommentar [K69]: Generel lovstof, men måske alligevel relevant her? Kommentar [K70]: Hvor fordampning af N eller lugt er et problem. Formentlig inde som vilkår andet sted. Kommentar [K71]: Hvor fordampning af N er et problem. Formentlig inde som vilkår andet sted. Kommentar [K72]: Hvor fordampning af N er særligt kritisk 11
7.2. Påvirkninger af søer og vandløb 7.2.1. Indenfor en XX meters zone fra xxxx å/bæk/sø, se bilag x, skal al jordbearbejdning så vidt muligt foregå parallelt med højdekurverne, altså parallelt med bredderne. 7.2.2. Ved udbringning på græsarealer skal gyllen nedfældes, og der må maksimalt tilføres Y ton/ha. 7.2.3. Der skal etableres en x m bred dyrkningsfri bræmme langs xxxx å/bæk/sø, se nedenstående kort (eller bilag x) 7.2.4. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer. Kommentar [K73]: Hvor afstrømning udgør en stor risiko Kommentar [K74]: Hvor afstrømning udgør en stor risiko Kommentar [K75]: Hvor afstrømning udgør en stor risiko Kommentar [KS76]: Risiko for især fosfor afstrømning. Man er her tæt på at anfægte den almene dræningsret! 7.3. Kvælstof og fosfor til overfladevand 7.3.1. På bedriften må ikke anvendes et kvæg/svinesædskifte, der har et højere udvaskningsindex end xxx, jvnf. bilag W. 7.3.2. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst xx % efterafgrøder, svarende til xx ha ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår, artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker. 7.3.3. Der skal på bedriftens udbringningarealer være mindst xx% efterafgrøder, svarende til xx ha ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om lovpligtige efterafgrøder. Disse skal fordeles således, at der i det xxxxxxx-følsomme område (markerne nn,bb,vv,) hvert år mindst er yy ha med efterafgrøder, svarende til 50% af markarealet. Alle efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår, artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker. 7.3.4. Mængden af husdyrgødning på bedriften på ikke overstige xx DE/ha på ejede og forpagtede udbringningsarealer. Det antal DE, der er aftalt afsat til anden bedrift (gylleaftalearealer) indgår ikke i denne beregning af DE/ha, da disse tilføres x;x DE/ha. 7.3.5. Bedriftens egne og forpagtede arealer kan tilføres et husdyrtryk på X DE/ha, dog må der maksimalt tilføres X kg N/ha og X kg P/ha med organisk gødning. 7.3.6. Ansøger er ansvarlig for, at gylleudbringning på gylleaftaler udføres i henhold til de vilkår der er opsat i godkendelsen for det enkelte areal. Vilkåret omfatter kun de aftalearealer, hvorpå ansøger levere gyllen udbragt. 7.3.7. Fosforoverskuddet må ikke overstige X kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 7.3.8. Normen for tilførsel af husdyrgødning kan kun afviges efter reglerne om korrektion efter bilag y, hvis der foreligger dokumentation herfor. Kravene til dokumentation fremgår af bilag y. 7.3.9. Ved beregning af bedriftens kvælstofkvote, skal alle afgrøders kvælstofnorm nedsættes til xx % af Plantedirektoratets til en hver tid gældende normer. Kommentar [K77]: Det er ikke en god ide, at hænge vilkåret op på afgrødesammensætningen i standardsædskifterne: Overholdelse af grænsen for udvaskning er det, det handler om. Det låser landmanden meget fast Andre afgrødekombinationer kan være mindst lige så gode. Der kan komme nye afgrøder til. Kommunen kan komme til at skulle tage stilling til mange ændringansøgninger hvert år Kommentar [KS78]: Der skal refereres til Notatet om standardsædskifter./det relevante sædskifte-skema (S, K,G) vedlægges som bilag. Kommentar [K79]: Her er der tale om, at man skævfordeler bedriftens samlede efterafgrøder til fordel for det kritiske område. Kommentar [K80]: Vilkår om mindre belastning end harmonnireglerne giver ret til. Kommentar [K81]: Typisk 1,4 DE/ha, men andet kan være fastlagt i en 16 godkendelse Kommentar [K82]: Man bør præcisere at det er N / P pr. ha, der er afgørende ikke DE/ha. Relevant ved imporeteret husdyrgødning / forarbejdet husdyrgødning. Kommentar [K83]: Når man vil præcisere, at det er P/ha der er forudsætningen ikke fosforoverskuddet i ansgningen 7.4. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) 7.4.1. Der skal laves tiltag X/afhjælpende foranstaltning Y for at beskytte Z. 12
7.4 Kvælstof til grundvand 7.4.2. På bedriften må ikke anvendes et kvæg/svinesædskifte, der har et højere udvaskningsindex end xxx, jvnf. bilag W. 7.4.3. På bedriftens marker nr 1111111111, skal der anvendes et grundvandssædskifte med et udvaskningsindex på højst xx. De nævnte marker fremgår af kortet nedenfor, og udvaskningsindex ses i bilag y. 7.4.4. På bedriftens øvrige udbringningsarealer må der ikke anvendes et kvæg/svinesædskifte med et højere udvaskningsindeks end xx 7.4.5. På bedriften skal der hvert år være xx % efterafgrøder, svarende til xx ha ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker. 7.4.6. På bedriftens marker nr 11111111, skal der hvert år være xx % efterafgrøder. Disse efterafgrøder kan ikke samtidig tælles med i det generelle krav om efterafgrøder. Efterafgrøder på de nævnte marker, skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker. 7.4.7. På bedriften skal der hvert år være efterafgrøder på i alt xx %. Af disse skal der hvert år være placeret efterafgrøder på mindst yy ha indenfor markerne nr. 11111111111. Efterafgrøderne skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller de lovpligtige efterafgrøder må erstattes af grønne marker. Kommentar [KS84]: Der skal refereres til Notatet om standardsædskifter./det relevante sædskifte-skema (S, K,G) vedlægges som bilag. Kommentar [KS85]: En mulighed for at få flere efterafgrøder ind på de følsomme arealer Kommentar [KS86]: En anden mulighed for det nødvendige antal ha med efterafgrøder alene på de følsommme arelaer. 8. Bedste tilgængelige teknik (BAT) 8.1.1. I staldafsnit a,c,e, skal staldsystemet leve op til bedste tilgængelige staldsystem senest ved næste gennemgribende renovering af inventaret / senest (dato). 8.1.2. I staldafsnit a,c,e, skal staldsystemet leve op til bedste tilgængelige staldsystem senest ved næste gennemgribende renovering af staldafsnittet. 8.1.3. [NB NB] 9. Alternative løsninger Kommentar [KS87]: Her skal indsættes de særlige vilkår, der fastholder ansøger på de teknologier (altså også metoder) han har beskrevet i BATredegørelsen. Hvis de ikke er medtaget som vilkår andet sted eller fremgår af love og bekendtgørelser. Kommentar [KS88]: HUSK ved formulering af vilkår her og andre steder, at inddragelse af en teknik kan give større effekt end der kræves. Overskydende effekt kan gemmes til en senere udvidelse! 10. Husdyrbrugets ophør 11. Egenkontrol og dokumentation (Brødteksten lige nedenfor (kursiveret) er medtaget for at vise, hvordan man kan undgå at sige det samme mange gange i de enkelte vilkår: Opbevares i 5 år, kommunens adgang..) 13
Nedenfor præciseres hvilken type af dokumentation, bedriften skal præstere. Denne dokumentation skal opbevares i mindst 5 år. Kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Der skal gøres opmærksom på, at kommunen har direkte adgang til CHR-registeret, til gødningsregnskaberne og til ansøgninger om tilskud efter enkeltbetalingsordningen m.v. Kommentar [KS89]: Der skal peges så konkret som muligt på den nødvendige dokumentation for de vilkår, der er stillet, og som kræver ejers egenkontrol Kommentar [K90]: Måske unødvendigt /provokerende. 11.1.1. Til dokumentation for, at vilkår vedr. besætningens ydelses-/produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: Ydelseskontroller / Effektivitetskontroller /Mejeriafregninger / slagteriafregninger / andre kvitteringer for afsatte dyr 11.1.2. Til dokumentation for, at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal der foderanalyser / faktura for indkøbt foder / effekttivitetskontrol / en-dages foderkontrol 11.1.3. Til dokumentation for, at vilkår vedr. sædskifter / efterafgrøder / kvælstofkvote er overholdt skal opbevares gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v. 11.1.4. Den ovennævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 11.1.5. Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften () Hvornår der er foretaget fluebekæmpelse, med hvad og hvordan Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer til gylletransport, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Hvornår der er foretaget en tilstandsvurdering af grav og tanke til opbevaring af valle og hvad der er foretaget for at rette fejl og mangler Hvornår der er foretaget rengøring / desinfektion af staldafsnit a,c,e,, med hvilke midler, mængder og hvordan Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget Hvornår der er foretaget kontrol af mælkekøleanlægget og hvad der evt. er foretaget for at forbedre anlæggets energiudnyttelse Hvornår, der er foretaget aflæsning af gyllekøleanlæggets effektivitet. Hvornår der er foret a- get kontrol og justering af gyllekøleanlægget, og hvad der er evt. er udført af vedligehold Hvornår der er foretaget rengøring og vedligehold af biofilteranlægget og hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler Om og hvornår der har været driftsstop af xxxxxxx, hvor længe, og hvorfor samt hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler Aflæsningdata for timetæller på gyllekøleanlæg, el-pumpe ved xxxxxxx, samt hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler Kommentar [K91]: Hvert punkt kan efterfølges af en reference til det vilkår, det knytter sig til Kommentar [KS92]: Hvis der er stillet vilkår til fluebekæmpelse ud over bekendtgørelsen. Kommentar [K93]: Vandforbrug er ikke så interessant hvis egen boring Drift af gylleforsuringsanlæg / gylleseparereringsanslæg / kemisk luftrenser via datalogning samt der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler 14
12. Bilag 15