Lovudkast til lov om ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald (bortfald af borgernes anmeldelsespligt ved fødsler og dødsfald) 1 I lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald, jf. lov nr. 225 af 31. maj 1968, som ændret ved lov nr. 279 af 26. maj 1976 og senest ved lov nr. 235 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer: 1. I 1 ændres folkekirkens ministerialbøger til Personregistret/CPR. 2. 2 affattes således: 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af en jordemoder, der har medvirket ved fødslen. Ved fødsler, der ikke finder sted på sygehuse, i fødeklinikker eller lignende, påhviler anmeldelsespligten barnets forældre eller en person, der af disse er bemyndiget til at foretage anmeldelsen. Stk. 2. Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold. Stk. 3. Har fødslen fundet sted om bord på et skib eller i et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller luftfartøjets fører eller dennes stedfortræder, såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1-2 er til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen. Stk. 4. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af den læge, der udfærdiger dødsattest. 3. I 3 ændres ministerialbogsføreren til personregisterføreren. 2 Loven træder i kraft 1. august 2011. 3 Loven gælder ikke for de sønderjyske landsdele, Færøerne og Grønland. side 1
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at forenkle borgernes og myndighedernes opgaver i forbindelse med anmeldelse af fødsler og dødsfald. På personregistreringsområdet er der siden 2004 pågået overvejelser vedrørende udvikling af elektroniske selvbetjeningsløsninger som et alternativ til personligt fremmøde eller fremsendelse af dokumenter med almindelig post. Kirkeministeriet har i perioden været i løbende dialog med Finansministeriet om områder i personregistreringen, der med fordel kan effektiviseres, bl.a. ved digitalisering. Disse overvejelser er bl.a. mundet ud i, at det siden 1. maj 2007 har været muligt for borgerne at indsende deres digitalt signerede anmeldelser via internettet på www.personregistrering.dk. Den nuværende løsning giver mulighed for at fødselsanmelde, afgive omsorgs- og ansvarserklæring, navngive, ændre navn, bestille attester, samt se, hvilke oplysninger der er registreret om borgeren selv i Personregistret/CPR. Erfaringer med den digitalt baserede personregistrering og navnlig den rivende udvikling, der har været med hensyn til befolkningens anvendelse af internettet, har imidlertid gjort det interessant at se på en yderligere digitalisering af personregistreringen. Begrundelsen for at fortsætte digitaliseringen er dels et ønske om at forenkle og effektivisere arbejdsgangene til gavn for borgere, myndigheder og personregisterførere og dels at leve op til regeringens overordnede planer om et digitalt Danmark, som er udmøntet i digitaliseringsstrategien Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde (Regeringen, KL og Danske Regioner, 2007). I 2007-08 har Kirkeministeriet analyseret hele personregistreringsområdet med henblik på at udarbejde en plan for, hvordan personregistreringen samlet set kan effektiviseres. Analysen indeholder forslag til ændringer i regler, arbejdsprocesser og it-systemer, som lægger op til, at myndighederne hvor det er muligt kommunikerer digitalt og anvender det fælles CPR-system. Målsætningen er at erstatte manuelle arbejdsrutiner med digitale processer, herunder at indføre selvbetjening, hvor det er muligt. Tilbud til borgerne om selv at foretage deres registrering via www.personregistrering.dk eller www.borger.dk, og til andre myndigheder om at kommunikere elektronisk med Personregistret/CPR fra deres egne systemer indgår derfor i de nærmeste års udviklingsplaner. Udviklingsplanerne omfatter: - en omlægning af fødselsanmeldelsen, således at der i hele landet kun modtages indrapportering digitalt fra sygehusenes jordemødre. Det giver forældre en lettelse. - en omlægning af dødsanmeldelsen, således at de nuværende arbejdsgange, baseret på papirblanketten "Anmeldelse af dødsfald og anmodning om begravelse eller ligbrænding", opdeles i en registrering af dødsfaldet i CPR henholdsvis en ekspedition af en aftale om det fornødne i forbindelse med begravelsen. - en automatisk behandling af borgernes digitale anmeldelser og ansøgninger, når disse omhandler forhold, der maskinelt kan valideres imod de gældende regelsæt, og hvor manuel sagsbehandling ikke i sig selv er værdiskabende. Eksemplet kunne være navngivning, hvor det maskinelle regelsæt kan indrettes således, at navngivning med et navn, der står på side 2
Familiestyrelsens liste over godkendte fornavne kan resultere i, at navngivningen umiddelbart falder på plads i Personregistret/CPR. - indførelse af et enklere attestsystem, der blandt andet tager afsæt i, at attester primært udstedes i de særlige tilfælde, hvor de skal anvendes i udlandet. Men derimod ikke til brug for offentlige myndigheders behandling af en ansøgning om pas eller udstedelse af kørekort m.m., hvor den offentlige myndighed - ved opslag i CPR - selv kan verificere de afgivne oplysninger. Nærværende lovforslag er en konsekvens af ovenstående overvejelser og analyse. De foreslåede ændringer kan således ikke ses isoleret, men skal ses som en del af en større moderniserings- og udviklingsplan for hele personregistreringsområdet. 2. Gældende ret De gældende regler er fastsat i lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald. I medfør af lovens 4 og 5, stk. 2 er udstedt bekendtgørelse nr. 392 af 26. april 2007 om anmeldelse af fødsler og dødsfald. For de sønderjyske landsdele er de gældende regler fastsat i lov nr. 258 af 28. juni 1920 om indførelse af dansk personret, familieret og arveret i de sønderjyske landsdele samt i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele. Hvis et barn er født på et sygehus, fødeklinik eller lignende, udtager jordemoderen efter fødslen barnets personnummer fra CPR. Herefter udfærdiger jordemoderen en institutionsanmeldelse af fødslen, som sendes til personregisterføreren i moderens bopælssogn, eller bopælskommune for så vidt angår de sønderjyske landsdele. Herudover har forældrene, for barn uden for ægteskab moderen, en selvstændig pligt til at foretage anmeldelse af fødslen til personregisterføreren i bopælssognet. Dette gælder dog ikke i de sønderjyske landsdele, hvor forældrene, for barn uden for ægteskab moderen, kun har pligt til at anmelde fødslen, hvis dette ikke gøres af en jordemoder. Uden for Sønderjylland sker der således en dobbelt anmeldelse, idet både forældre og sygehuse indberetter de fødsler, der finder sted på et sygehus, til personregisterføreren. Ved dødsfald skal afdødes samlevende ægtefælle, børn over 18 år, eller forældre, i nævnte rækkefølge, anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden i afdødes bopælssogn. Personregisterføreren registrerer herefter dødsfaldet, dog ikke i Sønderjylland, hvor begravelsesmyndigheden videresender dødsanmeldelsen til kommunens personregister, der så foretager registreringen af dødsfaldet. Samtidig med dødsanmeldelsen skal de pårørende afgive en anmodning om begravelse eller ligbrænding. 3. Lovforslagets indhold 3.1 Fødsler Der finder ca. 63.000 fødsler sted i Danmark om året. Heraf finder ca. 60.000 sted på et sygehus eller hospital, svarende til ca. 97 % af alle fødsler. I alle disse tilfælde - bortset fra fødsler i de sønderjyske landsdele - sker der med den nuværende retstilstand således en dobbelt anmeldelse. side 3
Der er ikke forskel på oplysningerne i sygehusets anmeldelse og forældrenes anmeldelse, og personregisterføreren har derfor ikke noget behov for at få anmeldelsen fra flere sider. Det er på baggrund heraf unødvendigt at opretholde en selvstændig pligt for forældrene, for barn uden for ægteskab moderen, til at anmelde deres barns fødsel til personregisterføreren, når der samtidig foretages anmeldelse fra sygehusets side. Forældrenes anmeldelsespligt skal bibeholdes i de tilfælde, hvor der ikke foretages anmeldelse fra anden side. Det bemærkes, at den nye lov lægger op til, at forældrene - når anmeldelse skal ske - er ligestillet. En vedtagelse vil betyde en lettelse for forældrene, og samtidig vil reglerne for, hvem der skal foretage anmeldelse af fødsler, blive ens for hele landet. Det foreslås derfor at afskaffe forældrenes, for barn uden for ægteskab moderens, pligt til at foretage fødselsanmeldelse, hvis barnet er født på et sygehus. Der er allerede nu mulighed for elektronisk fødselsanmeldelse til Personregistret/CPR for sygehusene. Kirkeministeriet har udviklet en webservice i samarbejde med Region Syddanmark, og systemet afprøves på flere sygehuse i regionen. Hvis alle regionerne implementerer den funktionalitet, der understøtter, at jordemoderen kan indgive sin anmeldelse elektronisk, forenkles jordemoderens opgaver med hensyn til anmeldelsen, der i så fald overføres elektronisk til Personregistret/CPR, samtidig med at en elektronisk kopi kan sendes til den kommunale sundhedspleje. Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald indeholder en hjemmelsbestemmelse i 4, hvorefter de nærmere regler om afgivelse af anmeldelser fastsættes af kirkeministeren. I den nye bekendtgørelse vil det blive gjort obligatorisk for sygehusene at foretage fødselsanmeldelse elektronisk til Personregistret/CPR via det system, der er udviklet. 3.2. Dødsfald Det har ingen selvstændig værdi, at anmeldelsen af dødsfaldet foretages af en borger. Tværtimod vil anmeldelsen lige så vel kunne foretages af den læge, der udfærdiger dødsattesten. Den nuværende attest, der udskrives på baggrund af registrering i det af Sundhedsstyrelsen udviklede system, kan ændres til en elektronisk registrering af dødsfaldet i Personregistret/CPR. Det foreslås derfor, at dødsattesten, som lægen i dag udskriver via et edb-system, fremtidigt overføres direkte fra dette system til CPR, hvorved dødsfaldet bliver registreret. For de involverede myndigheder vil omlægningen af dødsanmeldelsen betyde, at de nuværende sammenfaldende arbejdsgange, baseret på papirblanketten Anmeldelse af dødsfald og anmodning om begravelse eller ligbrænding, opdeles i en registrering af dødsfaldet i CPR henholdsvis i en ekspedition af aftale om det fornødne i forbindelse med begravelsen. Endelig vil vedtagelsen af lovforslaget lette borgerne for den forpligtelse, der ligger i at skulle foretage en dødsanmeldelse, idet denne forpligtelse overgår til den læge, der udfærdiger dødsattesten. Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald indeholder en hjemmelsbestemmelse i 4, hvorefter de nærmere regler om afgivelse af anmeldelser fastsættes af kirkeministeren. Hvis lovforslaget vedtages, vil kirkeministeren udstede en bekendtgørelse, der gør det obligatorisk, at dødsanmeldelsen skal indberettes elektronisk af den læge, der udsteder dødsattesten via et system udviklet af Sundhedsstyrelsen til brug for lægernes udskrivning af dødsattest og registreringer til brug for dødsårssagsregistret. Sundhedsstyrelsen stiller således et indberetningssystem til rådighed for den elektroniske indberetning af dødsattester, Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI). Det er side 4
ikke obligatorisk at anvende systemet, hvis alternative systemer opfylder Sundhedsstyrelsens normer for dødsattestens indhold samt kan kommunikere elektronisk med Sundhedsstyrelsens modtagesystem for de elektroniske dødsattester. Sundhedsstyrelsens system vurderes velegnet til også at håndtere elektronisk indberetning af dødsfald til Personregistret/CPR, og en anvendelse vil i høj grad medføre forenklede og effektiviserede arbejdsgange hos de berørte myndigheder. En digital indberetning af dødsfaldet direkte fra lægens side vil bl.a. betyde, at dødsfaldet vil blive registreret i Personregistret/CPR langt hurtigere end i dag, hvor der i gennemsnit går 4,5 dage, inden personregisterføreren har de nødvendige papirbaserede oplysninger til at foretage indberetningen. Derved kan det undgås, at den forsinkede registrering bliver årsag til eksempelvis udbetaling af overførselsindkomster fra det offentlige. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de gældende regler om anmodning om begravelse eller ligbrænding, jf. bestemmelserne herom i lov om begravelse og ligbrænding som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008. Hidtil har det i forbindelse med registreringen i Personregistret/CPR været påset af personregisterføreren, at habilitetsreglerne for den attestudstedende læge ikke var overtrådt. Med det fremlagte lovforslag vil der fremover ikke længere være en kontrolinstans til dette. Det vurderes, at dette er uproblematisk, både fordi lægen som hidtil ved sin underskrift på dødsanmeldelsen erklærer, at der ikke foreligger tilknytningsforhold som omhandlet i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 27. marts 2007 om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion. Men også fordi der formentlig er tale om, at kontrollen - tidligere - har været betinget af begravelsesmyndighedens kendskab til slægtsforhold i lokalsamfundet. 3.3. Særligt vedrørende Sønderjylland Det er foreslået, at loven ikke skal gælde for de sønderjyske landsdele. Selvom retstilstanden, for så vidt angår fødselsanmeldelser, med lovforslaget gøres ens for hele landet, findes der allerede et fuldt udbygget regelsæt, der regulerer de sønderjyske forhold, og det vurderes ikke nødvendigt at erstatte disse regler med nye. Den ændrede dødsanmeldelse tænkes for Sønderjyllands vedkommende i stedet gennemført ved at ændre 8 i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele. Bestemmelsen regulerer, hvem der skal foretage dødsanmeldelse i de sønderjyske landsdele. Det bemærkes i den forbindelse, at Kirkeministeriet er ressortmyndighed i forhold til regelfastsættelse for de sønderjyske landsdele, efter at området ved kgl. resolution af 6. marts 2006 er overført fra justitsministeren til kirkeministeren. 3.4. Terminologi Som en mindre del af lovændringen foreslås terminologien i forhold til enkelte udtryk i loven ført ajour, således at folkekirkens ministerialbøger erstattes af personregistret/cpr og ministerialbogsfører erstattes af personregisterfører. I 1968 skete den civile personregistrering via papirbaserede ministerialbøger, men med indførelsen af den elektroniske registreringsløsning i 2002/2003 registreres oplysninger af civil karakter i Personregistret/CPR, og dermed ikke som mange tror i folkekirkens elektroniske kirkebog. Her registreres kun oplysninger vedrørende kirkelige handlinger for medlemmer af folkekirken. side 5
Kun rent kirkelige oplysninger registreres i den del af systemet, der benævnes Den elektroniske Kirkebog. I forbindelse med indførelsen af den elektroniske løsning i Sønderjylland anvendtes udtrykket "personregisterfører" i stedet for "ministerialbogsfører i hele landet. 4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Lovforslaget vurderes at få en mindre positiv økonomisk konsekvens for det offentlige, idet de papirbaserede og manuelle registreringer bortfalder. Til gengæld er der også udgifter forbundet med overgangen til digital indberetning. Lovforslagets administrative konsekvenser er for fødsler dem, at regionerne fremtidigt skal fremsende jordemoderanmeldelsen digitalt. For kommunerne vil der være den fordel, at de kommunale sundhedsplejesystemer samtidigt kan modtage advis om fødsler. De nærmere omstændigheder analyseres i et samarbejde mellem Finansministeriet, Danske Regioner, KL og Kirkeministeriet. For registreringen af dødsfald består den administrative konsekvens i, at lægens dødsattest, der allerede nu udskrives fra et it-system, fremtidigt sendes direkte til CPR. 5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for borgerne. Administrativt vil der være tale om lettelser for borgerne, idet forældrenes pligt til at foretage selvstændig fødselsanmeldelse afskaffes i de tilfælde, hvor der tillige sker jordemoderanmeldelse. Samtidig lettes borgernes forpligtelser og opgaver i forbindelse med dødsfald, idet dødsanmeldelsen ikke længere skal foretages af borgeren, men af den læge, der udfærdiger dødsattesten. 7. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har i juni-august 2009 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Samtlige biskopper, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegneforening, KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, side 6
Jordemoderforeningen, Den Almindelige Danske Lægeforening samt Landsforeningen af Menighedsråd. Der er modtaget høringssvar fra: ------ 10. Sammenfattende skema Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner samt folkekirken.. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner samt folkekirken. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Økonomiske konsekvenser for borgere Administrative konsekvenser for borgere Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Samlet set en mindre rationaliseringsgevinst ved øget digitalisering. Af størrelsesordenen 7 mio. kr. årligt i kommunerne. Af størrelsesordenen 5-8 mio. kr. årligt i folkekirken. Forenkling og effektivisering af sagsgange Automatisk advisering om fødsler til kommunernes sundhedsplejesystemer. Forenkling af sagsgange hos personregisterførerne i folkekirken og for dødsanmeldelsens vedkommende tillige i de sønderjyske kommuner. Borgere fritages for at skulle anmelde fødsler og dødsfald. Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter side 7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler. Til 1 Til nr. 1. Folkekirkens ministerialbøger er et forældet udtryk, idet den civile registrering siden 2002/2003 ikke længere sker i ministerialbøgerne, men elektronisk i Personregistret/CPR. Med den foreslåede ændring bliver terminologien korrekt. Til nr. 2. Med den foreslåede formulering af stk. 1 bortfalder pligten for forældrene til at foretage anmeldelse af fødsel, når barnet er født på et sygehus, hospital, fødeklinik eller lignende. Her er jordemoderanmeldelse tilstrækkelig. Da jordemoderanmeldelsen samtidig skal være hovedreglen, er denne flyttet op først i bestemmelsen. I de tilfælde, hvor barnet ikke fødes på et sygehus, består forældrenes pligt fortsat til at anmelde fødslen. Anmeldelsen kan således, efter forældrenes valg, foretages af moderen eller af faderen, uanset om de er gift, eller af en person, som forældrene har bemyndiget til at foretage anmeldelsen. Med den foreslåede formulering af stk. 2 reguleres de tilfælde, hvor barnet ikke er født på sygehus, og hvor hverken barnets mor eller far er i stand til at foretage fødselsanmeldelse fx fordi de er afgået ved døden. Det fastlægges, hvem der i så fald skal foretage fødselsanmeldelsen. Stk. 3 regulerer, hvem der har pligt til at anmelde en fødsel i de få særlige tilfælde, hvor et barn fødes om bord på et skib eller i et luftfartøj på vej til landet. Dødsfald om bord på skibe eller i luftfartøjer foreslås fremover omfattet af lovforslagets 2, stk. 4. Med den foreslåede formulering af stk. 4 bortfalder den selvstændige pligt for pårørende til afdøde til at foretage anmeldelse af dødsfaldet. I stedet indføres der pligt for den læge, der udfærdiger dødsattesten, til også at anmelde dødsfaldet. Dette gælder, uanset hvor dødsfaldet sker. Til nr. 3. Ministerialbogsføreren er et forældet udtryk, idet den civile registrering siden 2002/2003 ikke længere sker i ministerialbøgerne, men elektronisk i Personregistret/CPR. I stedet foreslås udtrykket personregisterføreren anvendt. Med den foreslåede ændring bliver terminologien korrekt. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2011. side 8
Til 3 Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed. Det er foreslået, at loven ikke skal gælde for de sønderjyske landsdele. side 9
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald, jf. lov nr. 225 af 31. maj 1968, som ændret ved lov nr. 279 af 26. maj 1976 og senest ved lov nr. 235 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer: 1. Fødsler og dødsfald, der finder sted her i landet eller om bord i skibe eller luftfartøjer, hvis første ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn, skal anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets forældre, for barn uden for ægteskab af moderen. Anmeldelse skal tillige foretages af en jordemoder, der har medvirket ved fødslen. Stk. 2. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes ægtefælle, hvis samlivet bestod, og ellers af hans børn over 18 år eller af hans forældre i den nævnte rækkefølge. Stk. 3. Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1-2, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes eller afdødes husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold. Stk. 4. Har fødslen eller dødsfaldet fundet sted om bord i et skib eller et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller luftfartøjets fører eller hans stedfortræder, såfremt ingen 1. I 1 ændres folkekirkens ministerialbøger til Personregistret/CPR. 2. 2 affattes således: 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af en jordemoder, der har medvirket ved fødslen. Ved fødsler, der ikke finder sted på sygehuse, i fødeklinikker eller lignende, påhviler anmeldelsespligten barnets forældre eller en person, der af disse er bemyndiget til at foretage anmeldelsen. Stk. 2. Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1, der er i stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende personer over 18 år, der hører til den fødendes husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold. Stk. 3. Har fødslen fundet sted om bord på et skib eller i et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller luftfartøjets fører eller hans stedfortræder, såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1-2 er til stede eller er i stand til at side 10
anmeldelsespligtig efter stk. 1-3 er til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen. 3. Er en anmeldelse ufyldestgørende, kan ministerialbogsføreren pålægge den anmeldelsespligtige at afgive personlig forklaring til ham foretage anmeldelsen. Stk. 4. Anmeldelse af dødsfald skal foretages af den læge, der udfærdiger dødsattest. 3. I 3 ændres ministerialbogsføreren til personregisterføreren. side 11