Som formand skal jeg i overensstemmelse med vedtægterne, aflægge bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år- kalenderåret 2012.



Relaterede dokumenter
Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016

Norddjurs Golfklub Formandsmøde Dato: Tidspunkt: Kl Dagsorden:

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Velkommen til Søllerød Golfklub

Bestyrelsesmøde. Møde den Kl. 18:00 23:00 Sted: Klubhuset. Referat nr Angående: Bestyrelsesmøde. Jesper Helmer (JH)

Få kontakt til hele Djursland.

Formands/bestyrelsesberetning ved Tif golfs afdelingsgeneralforsamling

S T R A T E G I P L A N

Referat bestyrelsesmøde i Søllerød Golfklub (SG) Dato:

S T R A T E G I P L A N

Referat af bestyrelsesmøde den 17. januar 2008.

Hvordan er året så gået i udvalgene, her er et sammendrag i tilfældig SPORTUDVALGET (ELITEUDVALG OG JUNIORUDVALG)

GODE RÅD TIL GOLFENS DAG FØR, UNDER & EFTER

Referat af bestyrelsesmøde den 28. april 2008.

Beretning for 2015 i Lyngbygård Golf Klub

Referat af bestyrelsesmøde i Viborg Golfklub

Golfens Dag er et bestyrelsesarrangement - godt hjulpet af mange frivillige. Der var mange besøgende og vi havde en fin dag.

Årsberetning. Trehøje Golfklub - en naturlig del af Vestjylland Røddingvej 21 A Vildbjerg. Bestyrelsen

Referat af Bestyrelsesmøde tirsdag den 9. februar 2016

Orientering af sekretariatet:

Generalforsamling Velkommen til generalforsamling Baneomlægning:

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

MOLLERUP GOLF CLUB. Bestyrelsesmøde 16. juni 2008

- tage kærlig hånd om nye golfspillere og introducere dem for golfspillets facetter.

Medlemstallet pr. 31. december 2015

Bestyrelsens beretning om årets gang i KGC sæson 2014/2015

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Referat fra bestyrelsesmøde i Hjørring Golfklub den 19. september 2013

Bestyrelsens Beretning 2015 Skjoldenæsholm Golfklub

Allerførst vil bestyrelsen gerne ønske alle et godt nytår med håbet om en super sæson for alle.

Møde: Referat bestyrelsesmøde 23/ Dato: 23. januar 2013 Sted:

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Bestyrelsens Beretning 2010

Særlig meddelelse fra bestyrelsen:

Nyhedsbrev fra bestyrelsen 02. nov

Nyt fra Roskilde Golf Klub

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2014

Nyhedsbrev. Hedens golfklub Sponsorer i Klubben. Formanden har ordet. Nyhedsbrev

DRIFTSPLAN Vision Sønderjyllands Golfklub skal være den foretrukne i Sønderjylland.

Orientering af sekretariatet:

Referat generalforsamling 8. april 2011.

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Udgivet september Sponsorkatalog

Referat Bestyrelsesmøde d. 16. oktober Dagsorden. Sted: Kanehøjgaard, Ishøj Golfklub Tid: kl

På indtægtssiden er vi optimistiske og arbejder vi med et budget der ligger en smule over det over de tal der blev realiseret i år.

Husk generalforsamling den 27. februar 2011, kl på Folkets Hus i Snogebæk. Se i øvrigt dagsorden sidst i dette Nyhedsbrev.

Til stede: William Grahn, Michael Tvede, Peter Jacobsen, Gerd Stafanger, Per Knudsen, Peter Fredgaard, Stig Borg og Arne K Larsen (klubchef).

Referat Bestyrelsesmøde d. 12. juni Dagsorden. Sted: Kanehøjgaard, Ishøj Golfklub Tid: kl

BEGYNDERUDVALGET BEGYNDERMAPPE. Din guide til golfkørekortet

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna

Bestyrelsens skriftlige beretning for 2015

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Referat. Afdelingsgeneralforsamling i Tikøb Golf

Referat af Generalforsamling DcH-Galten kl Valg af dirigent Peter Nielsen blev valgt

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

ad punkt 2: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 24. februar Referatet fra sidste møde blev tilrettet og godkendt

Velkommen til ordinær generalforsamling Brande Golfklub. Den 24. februar 2015 kl

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Jesper Lorentzen (JLO) Hans Martin Skou (HMS) Jan Lauridsen (JL Golfmanager) Gæst: Poul Lindberg, intern revisor deltog under pkt.

Generalforsamling i VBK

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Kompasset december 2015

Bestyrelsens beretning over året 2016

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

10. september 2009 TAK!

Vi er i år 31 juniorer. 4 nye har meldt sig ind. Det er jo bare herligt. Et stort velkommen til de nye Juniorer. Ta godt i mod dem.

Velkommen til Søllerød Golfklub

Stensballegaard Golfklub. Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Tirsdag den 29. marts 2016 kl hos

Generalforsamling tirsdag den kl i klubhuset Formandsberetning v/jette Skott Kristensen. Indhold

Bestyrelsens mundtlige beretning 2006.

Referat fra Nordborg Golfklubs ordinære generalforsamling den 23. marts 2006 i Nordals Idrætscenter.

Aars IK ordinær generalforsamling

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

Spændende SPONSOR - MATCHER i nærmeste fremtid:

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Inden vi går i gang vil vi traditionen tro mindes dem der ikke er blandt os mere. Følgende medlemmer er afgået ved døden:

1. Godkendelse af dagsorden CJE. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde CJE

Årsmøde Idrættens Hus Brøndby Søndag den 25. oktober 2015 Kl

Mange klubber overvejer at anskaffe sig en kunstgræsbane. Interessen var da også nærmest overvældende, da JBU holdt seminar om emnet.

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Seniorklubbens historie

Kære medlem. Dan Berthelin Formand Golfafdelingen

Formand Jørgen Mathiesen bød velkommen til ca. 130 medlemmer, heraf 8 fra bestyrelsen, som blev præsenteret.

Medlem af Dansk Model Jernbane Union. Nyhedsbrev februar 2015 Nr årgang

Månedsinformation. Skole og SFO

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Årsberetning. Medlemmer: Resultater: 2. Division

BESTYRELSENS BERETNING

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Ku du tænke dig at spille golf? så er

Der skete jo en del i 2008, tiden er selvfølgelig ikke til at gå i detaljer, så jeg vil kort referere de væsentlige punkter.

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

NÆSTVED GOLFKLUB - ÅRSBERETNINGER/REGNSKAB. Årsberetninger. fra udvalgene i Næstved Golfklub Samt Årsregnskab

Referat af bestyrelsesmøde den 26.august Dagsorden: Afbud fra, Lars Lundby. Referatet skal underskrives ved næste møde

Bestyrelsens beretning for til generalforsamling i Ribe Golf Klub. den 26. februar 2018

Transkript:

Bestyrelsens beretning 2012

Formanden Som formand skal jeg i overensstemmelse med vedtægterne, aflægge bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år- kalenderåret 2012. Som det kan ses af regnskabet, er årets resultat tilfredsstillende, primært forårsaget af medlemmernes opbakning med ekstra ordinær indbetaling, som blev vedtaget på den extraordinære generalforsamling i oktober, samt aftale med klubbens nye hovedsponsor, Jyske Bank Bestyrelsen har koncentreret sig om at begrænse omkostningerne i klubben,hvilket i højgrad er lykkedes. Vi kunne jo ikke fremlægge budget til godkendelse før i oktober på grund af den usikre situation efter Fjordbanks kollaps. Situationen er, at Morsø Golfklub samt Morsø Golfbane A/S er kunder i Jyske Bank, og der har mellem Jyske Bank og Rød Bank i Bjergby været holdt et UTAL af møder, hvilket til sidst resulterede i at Jyske Bank akkorderede ; dvs. afskrev det lån Morsø Golfklub havde på 2 millioner til køb af aktier i Morsø Golfbane A/S ved etablering af banen. Disse aktier lå til sikkerhed for lånet. Lånet er nu væk og aktierne er i golfklubbens boks, klar til at blive solgt til interesserede købere. Kravet fra Jyske Bank var at medlemmerne ved denne løsning også skulle hjælpe med en ekstraordinær indbetaling, hvor den ene var i december 2012 og den sidste kommer i april 2013. Der har igen været et meget stort antal møder for at få den økonomiske situation i klubben under kontrol. I den forbindelse har der igen været holdt møde med Morsø Kommune med henblik på at få vore jordlejeaftale taget op til revision. I dette møde deltog Jyske Bank samt vor statsautoriserede revisor Henrik Poulsen, men der kunne ikke røres ved prisen på jordlejen. Der blev sideløbende holdt andre møder med Morsø Kommune, og her blev der aftalt et markedsføringssamarbejde - greenfee billetter og andre tiltag, herunder idrætsdage for skoler og samarbejde med skoleklasser og undervisning af disse. Således at Morsø Golfklub de næste 3 år får 100.000,- kr. om året for disse tiltag. Igen blev den nye sæson indledt med arbejdslørdag den 31. marts med stor tilslutning fra vore medlemmer, og som sædvanlig afsluttet med 9 hullers golf Så fik vi plantet træer på BAGNI udført af Grøn Mors som også efterfølgende har haft passet ny plantningerne Nyt tiltag for at skaffe nye medlemmer var FIRMAGOLF. Det var en succes med 14 tilmeldte hold. 7. september blev der afholdt SENSOMMERFEST med golf og efterfølgende spisning og fest til ud på de små timer. Samarbejdsklubber: Morsø Golfklub har i 2012 haft et vidtfavnende samarbejde med andre klubber. Vi holder stadig ERFA møder med Harrevig - Skive - Sydthy - og, hvor alt vedrørende en gbliver diskuteret. Der er mellem disse klubber aftalt 1/2 Greenfee alle dage. Vi er med i Limfjordsgolf, som omhandler 14 klubber omkring. Gæster kan købe et Kort som giver rabat på greenfee i disse klubber. Vi er med i SGN, det nordjyske samarbejde, hvor klubberne samles 2 gange om året og diskuterer fælles opgaver. Her er aftalen også 1/2 Greenfee. Vi har sammen med Skive - Hvalpsund - Aars - Løgstør og Harrevig med lavet et FRITSPILSKORT, så man for 750,00 kr. kan spille frit på hinandens baner, så ofte man lyster. Alle disse fine rabatordninger gælder kun FULTIDSMEDLEMMER. Bestyrelsen har besluttet at orientering om det forgangne år i de forskellige UDVALG vil blive lagt på Klubbens hjemmeside og ikke læst op i forbindelse med beretningen. I den sidste uge af 2012 lykkedes det at købe Aktieposten på kr.632.000 (tidligere ejer var Morsø Sparekasse ) til afregning til kurs 10 = 63200.

Baneudvalget Baneudvalget Udvalget har i år afholdt et møde ca. hver anden måned lidt oftere i vækstperioden. Udvalget har i 2012 haft fokus på at få etableret skriftlig dokumentation på de opgaver, der er blevet udført på banen og på de opgaver udvalget ønsker udført, samt at de ønskede arbejdsopgaver var prioriteret, og at der forelå skriftlig kommunikation til klubbens bestyrelse. Fokus har også været rettet mod at få etableret dokumentation på, at klubben lever op til de krav der stilles fra eksterne myndigheder. Dette arbejde er godt i gang og forventes gennemført fuldt ud i løbet af 2013. Her kan bl.a. nævnes indretning af maskinhus, APV, arbejdspladsbrugsanvisninger mv. Da mange af klubbens maskiner, er anskaffet i forbindelse med etableringen af banen, så forøges gennemsnitsalderen også med 1 år for hvert år der går, indtil en udskiftning sættes i gang. Udvalget har derfor udarbejdet en udskiftningsplan for vores maskinpark for de kommende 10 år. Planen viser, at vi skal forvente at de gennemsnitlige investeringer i maskiner bliver på ca. 260.000 kr. om året Banen Banen har stort set været spilbart alle dage hele året med undtagelse af de dage, hvor sne eller skiftende tø frost tø har forhindret det. Vi lægger stor vægt på at banen kan spilles på hele året, og hvis det bliver nødvendigt at lukke banen kortvarig, så skal par 3 banen være åben. Vedligeholdelsen af banen har i 2012 været på det højeste niveau siden banen indvielse. Dette kan tilskrives, at der har været flere timer til rådighed bl.a. på grund af en omlægning af bemandingen, men ikke mindst på grund af de mange frivillige timer medlemmerne har ydet. Det er klubbens vurdering, at denne indsats fra medlemmerne også i de kommende år vil være nødvendig for at kunne holde lønomkostningerne forholdsvis lav, samtidig med at plejeniveauer forbliver høj og dermed tiltrækkende for egne og fremmede spillere. Der har i 2012 været afholdt en arbejdslørdag i foråret med et yderst tilfredsstillende fremmøde. Ligeledes har der været flere arbejdshold. Arbejdshold der er helt uundværlig for klubben. Vi håber de allerede etablerede hold forsætter, og vi vil i 2013 arbejde på at udbygge med et par hold mere. Her kan jeg oplyse, at det nu er to år siden vi har haft tilkaldt en montør til en af vore maskiner. Ved henvendelse til et af medlemmerne fra baneudvalget vil man kunne få udleveret/tilsendt på mail en oversigt over de arbejder, der er udført på banen i 2012 sammen med de opgaver der er planlagt i 2013. Greenkeeperiet I 2012 skete der store ændringer i ansættelsesforholdene for flere af vore greenkeepere. Vagn gik i voksenlære som greenkeeper. Det bevirkede, vi kunne ansætte en rotationsmedarbejder med stort løntilskud i hele Vagns lærlinge periode. Som det fremgår af regnskabet har disse ansættelser givet en stor besparelse på lønudgiften i 2012 en besparelse som også vil være til stede i de efterfølgende år dog ikke i samme grad. Det har samtidig bevirket, at vi nu har 4 fuldtidsansættelser, og selv efter fradrag af skoleophold har der været mange flere timer til rådighed til pleje af vores golfbane. En del timer har dog ligget uden for vækstsæsonen.

Greenkeeperen Vores bane har været åben hele 2012 og bortset fra de sidste fire uger har den også været spilbar hele tiden. fra uge 6 til uge 11 var hulkopperne frosset fast i green, da temperaturen samtidig skiftede mellem frost om natten og tø om dagen blev der stor slitage omkring hullerne. Græsset er meget sårbar når rødderne er frosset fast og det øverste er tøet op, derfor var slidmærkerne fra de fem uger hvor der ikke blev flyttet huller først tilgroet midt i juni måned, nogle steder kan de stadig ses, det er prisen for åbne greens hele året. Fra midt i april hvor vi var fuldt bemandet, 4 mand i sæsonen, det er nu ændret til helårsansættelser, blev de sidste forberedelser til sæsonen lavet, bl. a. blev der lagt 30 m2 græstørv på de bare pletter på green, tørvene blev hentet i Hvalpsund Golfklub. Forberedelse til plantning på bagni: Afsætning,opmåling, sprøjtning, grubning og fræsning af plantebed. Grøn Mors forestod plantningen af de mange planter ca. 5000 blev der plantet. Renholdelse af planterne blev i starten udført af Dennis og Torkil og en lejet fræser, håndarbejdet blev udført af Grøn Mors, senere blev der indkøbt en fræser til Klubben, hvorefter Grøn Mors ved hjælp af denne stod alene for renholdelsen af de mange planter. I efteråret er der blevet eftersået green med lejet eftersåningsmaskine og udslagsstedet på drivingrange blev prikket med 18mm massive spyd, dresset meget og eftersået, desværre blev det vedvarende regn derefter så frøene druknede i de bare pletter. Der blev lavet stier ved hul 4 og der er påbegyndt sti langs gul tee på hul 5, det gik i stå på grund af den meget nedbør, vandet stod op af jorden der hvor pilerødderne blev fjernet og der er fjernet rabat langs vejen til maskinhuset. I november blev der lejet en stor prikker til fairway. Vi havde den i en uge og den kørte ca. 75 timer. Vi regner med det holder ca. 2-3 år Klippehøjde har på green i sæsonen været 3,4 mm, på teesteder 12 mm og fairway 16mm Tak til de mange der har hjulpet til på banen, det er svært at takke de enkelte, men jeg vil dog nævne den udvidede bjørnebande og takke dem for de mange timer de har tilbragt i bakkerne med sprøjten på ryggen.

Turneringsudvalget Udvalget har i sæsonen 2012 arrangeret 11 sponsorerede klubturneringer. Der har i gennemsnit deltaget 76 deltagere pr. turnering. Dette tal viser, at de enkelte turneringer stort set har været fuldtegnet. Dejligt at så mange medlemmer bakker op omkring vore klubturneringer, og dejligt, at vore sponsorer altid er imødekommende når vi henvender os vedr. et sponsorat. Ellers har vi som sædvanlig været repræsenteret med forskellige hold i Regionsgolf turneringen. Et veteranhold i C-rækken, et seniorhold i A-rækken, som dog i år måtte acceptere en nedrykning til B- gruppen og tre hold B,C og D rækken. Begynderudvalget. Omkring 80 nybegyndere har i indeværende sæson gennemgået begynderforløbet i klubben - Træning og teoriundervisning. Det har selvfølgelig givet stor aktivitet i forbindelse med vore Torsdagaftener De aftener hvor de nye medlemmer med stor entusiasme har afprøvet deres træning og teori i praksis. Denne udfordring er kun blevet løst, fordi så mange af vore gamle medlemmer beredvilligt stiller op torsdag efter torsdag og er behjælpelig med at guide nybegynderne rundt på banen og indvi dem i alle golfspillets aspekter. Eliteafdeling Det har været endnu en spændende sæson i danmarksturneringen. 2. division og 4. division havde begge mulighed for førstepladsen inden den sidste weekend. Det endte dog med en andenplads i gruppen for begge efter henholdsvis Skive og Sebber Kloster. Der var som noget nyt tilmeldt et 3. hold. Målet med holdet er, at give de nye juniorer der kommer op, en blød start på turneringslivet, hvor de kan lære af lidt ældre rutinerede spillere. Grupperne for det kommende år er: 2.division: Lübker, Silkeborg og Viborg 4.division: Skive, Viborg og Struer Kvalrække: Harre Vig, Lemvig, Struer Hvis du har lyst til at være en del af, hjælpe i forbindelse med matcher eller hvis der skulle være spørgsmål til elitearbejdet så er folk velkommen til at kontakte Peter Svenstrup eller Rasmus Rolighed.

Juniorafdelingen Sæsonen 2012 har for Juniorernes vedkommende været præget af stor aktivitet, både med træning hjemme i klubben og med deltagelse i mange turneringer på alle niveauer over hele landet. Mange af klubbens bedste juniorer fik bl.a. muligheden for at deltage i årets 4 JDT turneringer, som blev afviklet i det nordjyske distrikt. Morsø havde flere spillere med, som repræsenterede landsdelen på bedste vis i den afsluttende Supercup. Morsø Golfklub var igen i 2012 arrangør af et JDT stævne og er også med på touren for 2013. En god tradition, der forhåbentlig medvirker til at vi fremadrettet kan opretholde klubbens sportslige ambitioner. Morsø Golfklub lagde også i år bane til sommergolf lejrens åbningsmatch. Lejren varede i 4 dage i starten af august. Morsø havde igen i år, sædvanen tro, mange deltagere med på lejren. DGU havde præmieret det kæmpe arbejde der er udført gennem de sidste mange år med at udnævne vores sommerlejr til en DGU distrikts camp med dertil hørende fordele, tak for det!!!!, Sammen med en stor forældreindsats fik alle børn igen en meget vellykket sommerlejr på Harrebjerg.. Året igennem har der været afviklet fredagsmatch på Par3 banen og på den store bane. Fremmødet har været vekslende. Vejret i 2012 var ikke just på begynderens side, men et tiltag med 5 fællesspisninger og præmieoverrækkelse i løbet af året, samt kage og saftevand inden hver fredagsmatch, sikrede dog rigtig mange en god fællesoplevelse trods alt. Mange har opnået fornemme resultater i 2012 på klubbens vegne, Sofie Nielsen opnåede bl.a. at blive den bedste pige for hendes årgang og flere af vore juniorer er nu fast forankret i Elitetruppen og har dermed sikret sig endnu mere træning og udvikling, Pro Træner Rasmus Rolighed har udført et kæmpe og meget målrettet arbejde i oplæring af såvel nye som gamle juniorer på alle stadier. Tak for det!!!

Evaluering af 2012 for det nye nedsatte udvalg i Morsø Golfklub. (Nye Medlemmer) Efter at Morsø Golfklubs økonomi var under voldsomt pres blev det besluttet at vi skulle gøre alt hvad der stod i vores magt for at øge indtægterne i Golfklubben. Og da der er 3 indtægtsmuligheder i en Golfklub og hente penge på måtte vi forsøge på at og forøge disse 3 muligheder vi at fokusere på dem. 1. Medlemstilgang. 2. Sponsortilgang. 3. Greenfee indtægter. Vi holdte et møde i det tidlige forår, hvor alle golfklubbens medlemmer blev inviterede til at komme med ideer og efter denne aften blev der nedsat et udvalg bestående af frivillige som ønskede at hjælpe til. Vi endte ud med flere tiltag. 1. Deltagelse i Messe. (gentages i 2013) 2. Firmamesterskaber. 3. Tag en ven med på golfbanen. 4. Nedsat pris på golfkørekortet. (kr. 1.500,- fortsætter) Vi håber at vi i 2013 igen vil kunne få Golfsporten ind i Morsingboernes bevidsthed og vi vil i år forsøge at sætte fokus på dem, som har været inde omkring golfen, men som er holdt igen. Vi vil sætte alle sejl ind for at få evalueret på dem som er stoppet ved at skrive til dem og forhåbentlig lære noget af deres svar på, hvorfor de ikke endte med at blive golfspillere.

EN SENSOMMERFEST EN NY TRADITION Lørdag den 8. september blev flaget hejst, og 170 match- og festberedte samledes til en solfyldt festdag, med socialt samvær og hygge som den altoverskyggende dagsorden. Dagen startede med en fantasifuld og anderledes match, hvor (næsten) alle kneb gjaldt, efterfulgt af et stor-rockende aftenarrangement, der for manges vedkommende bed sig fast til helt ud på de små timer. Bag de gode intentioner om en samlende fest i sensommeren for alle voksne medlemmer af Morsø Golfklub lå også en stille forhåbning om, at arrangementet som sidegevinst også kunne skæppe lidt ekstra i kassen til med-realiseringen af en længe ønsket overdækning af vores driving range. Et stort ønske fra mange af klubbens medlemmer, der kun vil være realiserbart ved fælles, frivillige kræfter og ekstra indsamlede midler. Ved stor velvilje fra klubbens medlemmer og sponsorer lykkedes det således at stable en fest på benene, hvor match-fee, aftenmenu, musik og drikkevarer blev holdt på et meget overkommeligt prisleje samtidig med at exceptionelt flotte præmier og lotterigevinster blev stillet til rådighed. Med gevinster for mere end 20.000,- kr. kunne adskillige festdeltagere derfor gå veltilfredse hjem både en dejlig oplevelse og en lotterigevinst rigere. Selv om festudvalget ikke var ude i særlig god tid blev initiativet i den grad mødt af en enestående velvilje. Foruden en mindeværdig dag, blev der oparbejdet et overskud på 38.000 kr. som nu er indsat på kontoen navngivet Overdækning af driving range. Men Rom blev ikke bygget på én dag og det samme gælder desværre også overdækkede driving ranges! Derfor er det også besluttet at vi på baggrund af de mange positive tilbagemeldinger vil forsøge succesen gentaget i september 2013. Vi håber dermed, at vi kan nå meget tættere på det satte mål. Forberedelserne til festen er så allerede småt gået i gang, og vi håber selvfølgelig, at der i år vil være endnu flere deltagere, når datoen udmeldes i bedre tid. Den endelige dato vil blive udmeldt på hjemmesiden og i et nyhedsbrev i løbet af marts. Det overordnede mål er, at Sensommerfesten i Morsø Golfklub skal være en tilbagevendende tradition ikke primært for at tjene penge til klubben, men for at fejre at Morsø Golfklub er et fælles projekt til gavn og glæde for rigtig mange unge som ældre morsing-, salling- og thyboer.