Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en sådan måde, at den danner et gitter på tværs af luftretningen, så tørreluften tvinges til at passere gennem stablen og ikke har mulighed for at komme udenom. I nedenstående oversigt er sammenfattet de vigtigste forhold vedrørende stabling: A. Der kan opnås en hurtig fyldning og tømning af tørrestuen ved stabling på palletter og tørrevogne. B. Stabelbredden bør ikke vælges for stor, da luften ellers kan få vanskeligt ved at passere gennem stablen. I tørrestuer, hvor luftretningen ikke kan vendes, bør stabelbredden normalt ikke overstige 2 m. Fig. 31 viser, hvordan man ikke bør stable. Fremspringende brædder på de sider af stablen, som vender mod væggene, forårsager en uensartet lufthastighed og eventuelt varierende luftretning i stablen. C. Stablingen bør foretages jævnt, dvs. alle fremspringende kanter og ender bør undgås. Fig. 32 Fig. 33 Tørretidens afhængighed af afstanden mellem emnerne i det enkelte lag i træstablen ved varierende lufthastighed og stabelbredde. (Torgeson, 1941) Intet lag bør springe frem foran det over- eller underliggende (fig. 32). Er der vanskelighed med at få bredden til at gå op, bør man lave et mellemrum mellem træstykkerne inde i laget. Ved uregelmæssigt formet tørregods som f.eks. ikke kantskårne løvtræplanker kan denne regel naturligvis ikke overholdes, hvorfor tørretiden ofte vil blive forlænget noget. I tørreanlæg med vandret, tvungen luftcirkulation og stor lufthastighed mellem trælagene (over 1,5 m/sek.) kan emnerne i samme lag normalt anbringes helt tæt sammen i laget. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 25 af 125
D. Har træet varierende længder, kan det være vanskeligt at få længden til at gå op, og man bør da anvende boxstabling. Fig. 34 Boxstabling Eksempel på emner og strøers placering. Stablen set ovenfra. (Stevens og Pratt, 1961) De længste stykker lægges langs stablens yderside, og de kortere stykker placeres, så enderne skiftevis støder ud til en af stablens to endeflader. Bræddernes placering varieres fra lag til lag, så hullerne inde i stablen så vidt muligt ikke er lige over hinanden. Hvor alle brædderne er lige lange, men kortere end tørrestuens længde, kan boxstabling også anbefales for at opnå en god fyldning af tørrestuen i længderetning. I dette tilfælde forskydes også brædderne langs stablens yderside. Fig. 35 Skematisk anvisning på træstablernes placering i tørrestuer med sideværts indsætning. Set ovenfra. (T. I., 1969) I kammertørrestuer, hvor porten udgør den ene langside i tørrestuen, må træstabler (pakker), som er længere end halvdelen af tørrestuens længde, skiftevis placeres op mod tørrestuens endevægge. E. Åbninger mellem de enkelte stabler i tørrestuens længderetning og mellem stablerne og tørrestuens endevægge skal så vidt muligt undgås. Fig. 36 Forkert stabling. Hullet bevirker en kortslutning af cirkulationsluften. (Delvis efter Eglund, 1955) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 26 af 125
Fig. 37 Principskitse viser rigtig placering af træstabler, når tørrestuen ikke kan fyldes helt. Alle stabler stables i fuld højde. (Eglund, 1955) Er disse åbninger uundgåelige, bør de afdækkes med brædder, plader eller proppes med sække fyldt med mineraluld eller halm. En åbning på de nævnte steder betyder nedsat luftmodstand, så en større eller mindre luftmængde slipper igennem her og ikke gennem stablen, som derfor får nedsat lufthastighed i store områder omkring en sådan åbning. Der sker en regulær kortslutning af luftstrømmen uden om stablen. Kan man ikke fylde tørrestuen, bør man altid stable mindst en række helt igennem og anbringe resten i så lang en række som muligt. Ved tørring af firkanter er disse ofte stablet på bakker (palletter), som placeres i rækker på langs i tørrestuen. For at sikre en ensartet luftbevægelse gennem stablerne bør disse rækker ikke stilles for tæt sammen, især ikke hvor firkanternes dimension varierer fra bakke til bakke. En afstand mellem rækkerne på ca. 30 cm kan anbefales, idet der derved opnås en jævnere luftbevægelse fra række til række. Stables bakkerne oven på hinanden, må det tillige sikres, at luften ikke kan passere mellem bakkernes ben. F: Ved fyldning af tørrestuen skal man sørge for, at stablen bliver så høj, at der ikke sker kortslutning af luftstrømmen over stablen. Det er en billig og hensigtsmæssig foranstaltning at anbringe gardiner. Fig. 38 Stabling af bakker med emner. Pilene angiver eksempler på de kritiske steder, som skal lukkes for at hindre kortslutning (Set fra siden). (T.I., 1969) Fig. 39 Kort ledeplade langs stabelsidens øverste del. Bemærk gardinet. (Eglund, 1955) Fig. 40 Skrå ledeplade langs stabelsiden. Bemærk gardinet. (Eglund, 1955) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 27 af 125
Herunder skal man naturligvis tage hensyn til, at stablen synker som følge af træets svind ved tørringen. Som en brugbar tommelfingerregel kan angives, at man f.eks. ved tørring af grønt træ bør stable til en højde over underkanten af gardinet, der er 10% af stabelhøjden. Ofte kan man også med fordel gøre træstablen smallere og dermed nå op i passende højde. Hvis der ikke ved stablingen kan opnås tilstrækkelig stabelhøjde, må rummet over stablen fyldes op med plader, sække med halm e.l. Gennem passende foranstaltninger bør det også sikres, at luften ikke har mulighed for at passere under stablen(-lerne). Den luft, som bliver blæst ned gennem den langsgående spalte fra ventilatoren, er tilbøjelig til at fortsætte ned langs stablen mod gulvet, hvor den bremses og danner en lufthvirvel. Fig. 41 Luftstrømmens forløb, fordeling og hastighedsvariation langs stabelsiden, hvor der ikke er anvendt ledeplader. (Löfgren, 1947; Eglund, 1955) Lufthvirvlen får luften til fortrinsvis at strømme igennem stablen forneden. Den største lufthastighed opnås i bunden af stablen og kun en ganske lille hastighed i toppen med den deraf følgende store uensartethed i tørrehastighed. Jo større man gør afstanden A mellem mur og stabel, desto bedre bliver luftfordelingen. Almindeligvis anses en afstand (A) på 400 mm at give en tilfredsstillende fordeling i lodret retning ved en stablehøjde på indtil 2 m, men man gør klogt i at regne med, at det næsten altid vil knibe med at få tilstrækkelig lufthastighed i den øverste del af stablen, og at man foruden at holde stor afstand A bør indsætte ledeplader af en eller anden art. G. Da tørringen sker i forbindelse med, at luften passerer hen over træets overflade, må der være afstand mellem de enkelte lag, hvilket opnås ved at adskille lagene med pinde, også kaldet strøer. Anvendes tynde strøer, kan der kun passere en ringe luftmængde mellem lagene, og dermed forlænges tørretiden, men tørrestuen kan rumme så meget mere. Tynde strøer kan være vanskelige at arbejde med i praksis, da de ofte giver uensartet tørring og knækker for let. Det anbefales ikke at bruge tyndere strøer en ¾, og i praksis anvendes normalt ikke tykkere strøer end 1¼ ved tørrestuer med tvungen i luftcirkulation. For at undgå arbejdet med at holde forskellige strødimensioner adskilt kan det være praktisk kun at benytte en dimension, f.eks. ¾ eller 1. For at lette stablearbejdet må det anbefales at anvende kvadratiske strøer. H. Strøerne bør altid anbringes således, at de ligger lodret over hinanden. Afstanden mellem strøerne i samme lag varierer mellem 40-100 cm afhængig af emnets længde, tykkelse og træsort. Ved meget tynde emner (13-20 mm) bør man gå ned til 40-50 cm, og ved tykke planker kan man gå op til ca. 1 m. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 28 af 125
Strøerne skal være tørre, ikke jordslåede, uden mug, blåsplint mv. Mellem tørringerne bør strøerne opbevares under tag på bakker eller lignende. I. Placering af tunge klodser af f.eks. betonfliser oven på træstablen eller brug af særlige spændeanordninger vil medvirke til at nedsætte kastninger, især i de øverste, ubelastede lag i stablen. Fig. 42 Spændeanordninger for nedsættelse af kastninger under tørringen. Bemærk eksemplet på boxstabling. (C.B., 1964) Friluftstørring Ved friluftstørring af grønt træ vil det være muligt at fjerne en stor del af vandet i træet - hurtigt og først det frie vand. Ved lufttørring i det fri eller tørrelade må man dog normalt her i landet ikke regne med at få træet tørret mere end til ca. 15% træfugtighed. I efterårsog vintermånederne vil træ, som opbevares udendørs eller i uopvarmede delvis åbne rum normalt ikke opnå en fugtighed under 20%. I efterfølgende tabel er til orientering anført ligevægtsfugtighed for indenlandske træarter på grundlag af de for perioden 1931-1960 anførte middel-relative luftfugtigheder for hele landet. Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Orienterende ligevægtsfugtigheder for træ % 21 20 19 18 15 15 16 17 19 20 21 22 Fig. 43 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 29 af 125
Ønsker man træ med lavere fugtindhold, er det nødvendigt at ovntørre det eller anbringe det i opvarmet rum. Skal træ, som i forvejen er tørret til f.eks. 10-12%, lagres eller konditioneres, må det foregå i et opvarmet rum, da træet ellers vil optage fugt igen. Lagerplads Ved tørring af træ i fri luft er det vigtigt at vælge en plads, som er tør, fri for ukrudt og ligger frit, så der opnås en stadig gennemstrømning af luft. Ligger pladsen lavt eller er den indesluttet af bygninger o.l., får man en stillestående, fugtig luft omkring træet, som nedsætter tørrehastigheden og tillige øger risikoen for svampeangreb på træet. Stabling Træstablerne bør fortrinsvis gøres høje og smalle frem for lave og brede. De anvendte strøers tykkelse bør i rimelig grad være afpasset efter emnernes tykkelse. Stablerne bør ikke placeres tæt sammen, hvilket er en almindelig fejl, især ved plankestabler. Endestrøer bør placeres i flugt med emnernes endeflader - eventuelt rage en smule udenfor, hvorved risikoen for enderidser nedsættes. Emnerne i lagene skal være afbørstet for savsmuld og anbringes med afstand imellem, så en opadgående luftstrøm kan passere gennem lagene. En overdækning af stablerne vil yde en vis beskyttelse mod regn og sol, men vil også kunne nedsætte tørring fremkaldt af lodretgående luft. Stablernes underlag bør være sundt og tørt og sikre en stabelhøjde over jorden på ca. 30-40 cm. Anvendelse af gamle bjælker, sveller, træklodser o.l. giver god mulighed for svampevækst med deraf følgende risiko for smitte af emnerne. Træunderlag bør derfor være trykimprægneret. Flere steder anvendes betonklodser som underlag. Vegetation under og omkring stablerne bør undgås. Eventuel vegetation kan forebygges eller fjernes ved sprøjtning med kemikalier, f.eks. Geigy ukrudtsmiddel, Pramitol AT og diverse hormonpræparater. Stablerne bør normalt ikke placeres tæt på skovbryn, hegn, skure, bygninger e.l., da disse vil kunne give en uønsket lævirkning. Hvor det er muligt, placeres stablerne oftest på tværs af hovedvindretningen på pladsen. De foreløbige resultater fra australske forsøg (CSIRO, 1964) med frilufttørring af træ tyder imidlertid på, at en placering af stablerne vinkelret på den fremherskende luftretning nok giver tilstrækkelig luft til de første træstabler, men at de efterfølgende stabler over hele pladsen kommer i læ af de første stabler. Ved stabling parallelt med vindretningen og ved dernæst at variere afstanden (bredden af gangene) mellem stabelrækkerne blev der opnået forskelligt lufttryk på siden af stablerne, hvorved der fremkom luftbevægelse tværs gennem stablerne. Dette bevirkede en hurtig og mere ensartet tørring. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 30 af 125