Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Nr. 5 MAJ 2003

Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Nr. 5 MAJ 2003

Forsiden: Foto Lars Nybøll. Stylistopgaven udført af Mette Schmidt. SPEJLET MEDLEMSBLAD FOR DANSK FRISØR & KOSMETIKER FOR- BUND NR. 5 MAJ 2003 92. ÅRGANG Ansv. redaktør: Poul Monggaard I redaktionen: Poul Monggaard, Annie Hartvig og Annet Bunch. Udgivet af: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Lersø Parkallé 21, Postboks 2579, 2100 København Ø Tlf.: 35 83 18 80. Telefax: 35 82 14 62 e-mail: dfkf@dfkf.dk www.dfkf.dk Abonnement: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Kr. 310,- pr. årgang. Layout, produktion & annoncer: DART Reklameproduktion Fyrreparken 11, 3630 Jægerspris Tlf.: 47 53 22 34 Telefax/ISDN: 47 56 10 00 e-mail: dart@dart-reklame.dk Tryk: Quickly Tryk A/S Oplag: 6.500 ekspl. Annoncepriser, formater, deadline: 1/1 side. B:175 x h: 263 mm Pris: 4-farvet kr. 15.000,-/S/H kr. 7.500,- 1/2 side. Kun tværformat b: 175 x h: 127 mm Pris: 4-farvet kr. 7.500,-/S/H kr. 3.000,- 1 spalte = 55 mm bred = kr. 6,50/mm 2 spalter = 117 mm bred = kr. 9,50/mm Minimumannonce: 1 sp. x 40 mm kr. 260,- Excl. reproduktion og moms. NB! Færdige annoncer, der ikke holder bladets formater, optages ikke. Deadline: Senest den 15. i måneden for at blive optaget i nummeret, der udkommer den 15. i måneden efter. Færdigt materiale: pos. film. 60 linier. Inspiration fra Guys & Dolls Young Intercoiffure Foto: Ole Borgren. Hår: Sascha Hirtsgaard. Make-up: Jeanette Colding. Tøj: Zarko P. Styling: Geronimo. 2

4-5 Et fejende flot Spellbound show For første gang har Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund stablet et hårshow på benene i samarbejde med Mesterforeningen. Fire frisører er initiativtagere. 6-8 WELLA - med på bølgen med jern og paryk Vi går tæt på WELLAs historie TEMA fortsat: Vore nye kolleger 10-11 Kaffestue og klipning Adhan Hamid er iraker. Kampen for egen salon har ikke været uden skrammer og kollegaerne er alle udlændinge. Desværre 12-13 Invandrerkvinde og sin egen chef Kvindelige salonejere med indvandrerbaggrund er et sjældent syn. Bibi Rezazadeh er iraner, kvinde og har egen butik. 15-23 Faglige sider Leder: Opløsning Undersøg selv om der er forbudte stoffer i produkterne Jørgen Topp - 70 år Jubilæer Uddannelse Aktivitetskalender Om at få feriedagpenge Værn dig mod solens stråler Studielegat Generalforsamlinger Konkurrencefrisering DM Tillidsmænd Bork Havn 24-25 Klip på tværs Pure Spring 26-29 Stylist opgaven 30-31 Psykisk overvægt 32-33 KOS.FORUM Selvbruner er igen blevet et hit 35 Køb, salg, job 4-5 10-13 INDHOLD 6-8 24-25 32-33 3

De lange spidser er in og var meget brugte i Spellbound showet. Der var propfyldt med tilskuere i den smukke gamle sal i Arbejdermuseet. 4 En saxofonist sørgede for musisk underholdning. Det asymmetriske look er stadig en del af moden.

Et fejende flot Spellbound show For første gang har Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund stablet et hårshow på benene i samarbejde med Mesterforeningen. Fire frisører er initiativtagere. Af Christina Ove Holm Det var et fejende flot show, der blev holdt i Arbejdermuseet i København den 26. marts. Spellbound var showets titel, der er blevet til med idé og et stort stykke arbejde fra frisørerne Palle Fresse, Vibe Antonsen, Susanne Munk Møller og Jan Lauritsen. Med en henvendelse til forbundsformand Monggaard er det første gang, at et show er blevet til en realitet i et samarbejde mellem Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (DFKF) og Mesterforeningen. En konstellation der også kaldes Faglig Ordning. Hårshowet blev i marts vist over store dele af landet og var således i Aalborg den 17. marts, i Århus den 18. marts, i Odense den 25. marts og altså sidst i København. Og det var de helt rigtige rammer, der var sørget for til showet i hovedstaden. Den store sal med de gamle lysekroner i Arbejdermuseet dannede en smuk kontrast til den allernyeste hårmode, som den skal se ud lige nu anno forår 2003. Især inspiration til langhårede piger var der Der blev arbejdet intenst på podiet. masser af. Og der er ingen tvivl: Det lange look er kommet for at blive lidt endnu. Med mange spændende variationer over page-frisurer var der nok at tage med hjem. Især lange spidser, der fungerer som en slags ben i frisuren både i siderne og bagi, var dominerende. En saxofonist og en sangerinde supplerede modellernes optræden flot, så det blev til en imponerende helhed. Da Spellbound showet var forbi, var der da også stående applaus fra publikum i den propfyldte sal, som primært var forbundsmedlemmer. Frisurer og klippeteknikker fra showet bliver præsenteret i forbindelse med forbundets efteruddannelsesprogram, og interesserede kan rekvirere en bog og en cd med klippeteknikker fra Spellbound ved at rette henvendelse til Pia Backe, der er faglig konsulent i Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, og som også har været med til at stable showet på benene. Bog, cd og plakater til salon koster 325 kroner + porto. I august er der igen mulighed for at se hårshow, hvor DFKF i samarbejde med produktfirmaet Gold Well afholder showet It s all about colours. Det kan ses i Viborg den 18. august, i Aalborg den 19. august, i København den 25. august og i Odense den 26. august. Der var også inspiration at hente til mændene. 5

WELLA Stemningen i denne sommers Wella image er storby-hippie anno 2002. Det er tilladt at være individuel, at benytte sig af fjer, strandskaller, læder eller andre materialer både i håret og i tøjet. Citybird of Paradise er tydeligt inspireret af den gale englænder, modeguruen John Galliano og i danske forhold efter Ann Wibergs stil. Ifølge Wellas trend skal man kreere sin egen personlige kollage. Så ved man det. Wella - med på bølgen med jern og paryk Det er de færreste, der ved det, når de besøger Wellas studie på Frederiksberg i København for at lære om tidens mest trendy klipninger eller de nyeste farveteknikker, men Wella er faktisk totalleverandør, hvis man vil åbne sin egen salon. Sådan har det ikke altid været. Det startede med en paryk og et jern. Af June Thomsen Hvor skal skabet stå? Skal vaskebænken være ergonomisk korrekt eller med orange sæde, og skal spejlene være ovale eller med lysindsatser. Hvor mange hårplejeprodukter kan der sælges, og hvordan fungerer de? Hvilken udsugning fungerer bedst i min salon? Spørgsmålene er mange, når man vil åbne en salon. Og hvorfor ikke lade de professionelle udtænke produkter og indretning til professionelle?. Sådan er Wellas plads i frisørverdenen i dag. Wella er leveringsdygtig i rådgivning og salg i alt fra sakse til den mest moderne vaskebænk. Men der er også sket meget, siden en idérig tysk frisør ved navn Franz Ströher besluttede sig for at arbejde lidt for sagen i 1880. Den kun 26-årige frisørmester var noget af en opfindertype, der arbejdede med at producere parykker og toupéer efter datidens mode. Franz Ströher var ikke helt tilfreds med kvaliteten af de modeller, som tiden dikterede, at kvinder og mænd skulle dekorere sig med. Parykkerne var meget kompakte og stort opsatte og gav bæreren sved på panden. Knuderne, der bandt håret til selve gazen, blev opløst efter nogen tid på grund af svedens sure PH-værdi, og parykkerne samt kundens humør blev ødelagt. Så den unge Ströher udviklede ganske simpelt en forsegler, der var vandtæt og holdt knuderne sammen i længere tid. Året var 1900, og en succes begyndte at tage form. Inspirationen til foretagendet havde han fået af sin gode ven franskmanden Marcel Grateau, der kort tid forinden havde revolutioneret hårmoden ved at opfinde en måde at lave krøller på. Med en simpel jerntang (faderen til det nuværende krøllejern) formede man håret ved jernondulation, og de glathårede fik krøller. Det skabte grobund for nogle mere holdbare opsætninger, og der kom gang i Ströhers lille geschæft Giv den lidt strøm Efterhånden som der kom mere og mere gang i butikken, måtte Ströher opgive at have hele produktionen i sin stue, hvor han selv og hans store familie fik mindre og mindre plads. Derfor byggede han i 1904 sin første fabrik i Rothenkirchen i det østlige Tyskland, hvor Ströher i 1920 også begyndte at producere kitler til at beskytte tøjet når nu frisørfaget var blevet så onduleret i kemiske produkter samt at lave parykker til dukker og distribuere mannequiner. Det begyndte at gå stærkt for den efterhånden midaldrende Ströher. Endnu bedre blev det af, at en ung tysker med navnet Karl Nestler senere kendt som Charles Nestlé opfandt permanenten i 1908 og valgte at samarbejde med Franz Ströher og hans firma Franz Ströher AG, som firmaet var blevet navngivet. Permanenten var på sit meget tidlige stadium, og det fungerede ved, at man snoede håret om en pind, tilsatte noget kemisk væske og satte strøm til foretagendet. Varmen fra strømmen provokerede håret til at krølle. I 1920 erne var parykkerne røget af hitlisten, og korthårsfrisuren med krøller og permanent var blevet topmoderne på den tid. Heldigvis for Franz Ströher AG var det netop på Franz Ströhers fabrik i Rottenkirchen, at maskinerne til permanenten blev produceret og udviklet. Fra kun at kunne klare enkelte oprulninger ad gangen, blev det muligt med revolutionerende fart at kunne klare en hel permanent på tja, stadig alt for mange timer. Permanenten blev snart Franz Ströher AGs varemærke, og det blev derfor hurtigt tydeligt, at Franz Ströher AG navnet var for kedeligt til et firma, der i den grad var med på moden og havde god succes. Man måtte have et mere passende og velklingende navn til firmaet, og derfor blev Wellas navn etableret i 1924. Eine Welle på tysk betyder bølge, og ansigtet med de tre bølgende striber af hår efter sig, er stadig Wellas logo i dag. Kørte på en bølge Det kørte på skinner eller måske rettere bølger for Wella, der meget passende udviklede det første permanentprodukt i 1927. Og samme år kom også kurproduktet Kolestral på markedet. Den nye teknologi med at farve og permanente håret havde banet vejen for, at kunderne fik brug 6

WELLA Det er mange år siden, Wellas maskiner og produkter først så dagens lys. I dag tilbyder firmaet ikke blot professionelle salonprodukter men også et helt trendkoncept til frisørerne, det såkaldte Trend Vision, der kommer i tre linjer årligt. I samarbejde med et fransk trendbureau, der ved et kig i krystalkuglen forudser næste års trends på områder som blandt andet tøj og biler, udvikler Wella sæsonens nye linje. 7

WELLA for nogle produkter, der kunne pleje det slidte hår. Wella kørte ikke bare med på hårpleje-bølgen, men opfandt også det første semi-flytbare permanentapparat, Wella Junior, i 1932. Junior var noget af et apparat med et utal af ledninger forbundet til en strømledende del. Håret blev rullet op på pinde (teknikken var den samme som ved det første forsøg på at varm-permanente), men denne gang var der sat skub i tingene, for apparatet kunne tage hen ved 50 pinde på én gang. Kort tid efter opfandt Wella den første tørrehjelm, og begge opfindelser gjorde det noget nemmere for den enkelte kvinde at være med på moden. Og Wella sikrede sig en permanentplads blandt de store drenge i frisørverdenen. Farven er creme Wellas succes var så stor, at firmaet i slutningen af trediverne havde fabrikker i Argentina, Alaska og produktionsselskaber i blandt andet USA, Storbritannien og Sverige. Det gik mildest talt forrygende for det tyske firma. Men det fik en ung østriger sat stop for, da han satte Europa i brand med Anden Verdenskrig. Under hele krigen blev de tyske fabrikker brugt til at producere krigsmateriel, og der fandtes alligevel ingen råstoffer eller behov for at producere produkter, der Sidste års Trend Vision, Citybird of Paradise, blev udviklet i sommeren 2001 i Berlin, hvor de dygtigste frisører på verdensplan blev inviteret til at fortolke det franske trendbureaus nye linje. Ganske lige som moden udvikles Wellas trends et år forud for den sæson, de skal gælde. Denne gang har engelske Toni & Guy været med inde over Trend Vision. Forrige år var Vidal Sassoon med på holdet, og også enkelte danske stylister har været med blandt toppen af poppen til at udvikle de stilarter, som Wellas træningsstudier i øvrigt er med til at uddanne frisørerne i. Man kan med andre ord komme på kursus i tidens sidste nye trends. skulle værne om skønheden, når landet var midt i en forfærdelig krig. Al produktion fra Wellas side gik fuldstændig i stå, og da Hitler og det tyske folk led nederlag, tog russerne over i Berlins østlige del og beslaglagde samtidig Wellas oprindelige fabrik i Rothenkirchen. Fabrikken blev gjort til østtysk statseje i 1947 efter bedste kommunistiske stil, og firmaet blev i stedet omdøbt til Londa, som Wella senere opkøbte i 1990, efter at den kolde krig var tøet op. Heldigvis havde Franz Ströhers to sønner set skriften på væggen efter krigen, så en ny fabrik blev opført i Hünfeld i det vestlige Tyskland, og firmaets hovedsæde rykkede dertil allerede i 1945. I Hünfeld begyndte man så forfra med at producere tørrehjelme og udvikle nye produkter. Patentet for de gamle var også blevet inddraget. Derfra gik det slag i slag. Jubelen i frisørverdenen ville ingen ende tage, da Wella i 1950 opfandt verdens første cremehårfarve med navnet, Koleston. I modsætning til tidligere tiders indfarvninger, der ikke gav en ensartet farvning eller en kemisk balance mellem farverne, fik kunden nu en farve, man kunne komme i hele håret fra gang til gang og stadig opnå en jævn farvning. Cremefarven var heller ikke så krads en kemisk sag for hårbunden som de tidligere farver. Koleston blev lanceret i cirka 50 nuancer til kunderne. I dag har Wella ikke mindre end 200 farver i udvikling og er den førende producent af hårfarver til professionelle. Fra tørrehjelme til cremefarver I takt med at tingene begyndte at køre rigtig stærkt for Wella og deres produkter, indså man også behovet for at lære frisørerne om de nyeste farver, hvad man skal og helst ikke skal gøre, for at det hele holder, og håret får den bedste behandling. Startskuddet på de første træningsstudier kom i 1956, og siden hen er der faktisk startet et studie i de fleste af de lande, som Wella forhandles i. I dag kan man købe et Wella-produkt i 127 lande verden over, og der er træningsstudier i omkring de 80. Igennem de sidste 25 år har Wella samarbejdet med Vidal Sassoon-kæden om at udvikle tidens trends og klippeteknikker. Wella gør også et stort nummer ud af at samarbejde med frisørerne om, hvad de ønsker sig ude i salonen med hensyn til farvevalg og produkter generelt. Hvad frisørbranchen har gennemgået af udvikling med hensyn til produkter, hårpleje og muligheder er ligesom en rejse fra stenalderen til en rejse ud i rummet. Fra blot at have forhandlet og udviklet forskellige apparater, sidder Wella i dag som en af klassens dygtige drenge på forreste række, når det drejer sig om frisørkosmetik. Wella markerer sig i salonerne med kendte produkter som System Professional, High Hair og det anerkendte amerikanske mærke Sebastian, som Wella brugte sparepengene på at opkøbe i 1993. Senere er forskellige forbrugerprodukter som Nicky Clarke og parfumemærker som Naomi Campbell, Gucci og Rochas kommet til blot for at nævne nogle få. Ud af Wellas 15.000 medarbejdere fordelt på hele kloden, sidder de 600 og beskæftiger sig med forskning. En langhåret sag? Nej, en nødvendig sag i frisørverdenen i dag. Ifølge Wellas danske produkt-tekniske chef, Georg Krüll-Ladefoged, kan et firma som Wella med sin milliardomsætning ikke tillade sig at lave produkter, der bare er gennemsnitlige. Alle nye produkter bliver testet med nøjagtige måleapparater, så den virkning, man skal sælge produktet på, kan dokumenteres. Kunderne skulle jo gerne kunne få bedre og mere effektive produkter med tiden. Og der er jo sket meget siden dengang, hvor kunden sad tilbage med øm hovedbund og håret i hånden. Indtil i år har Wellas aktiemajoritet været ejet af Franz Ströhers efterkommere, men i marts slog det amerikanske firma Procter & Gamble til og købte familien Stöher ud af firmaet for godt 40 milliarder kroner. Så det ellers så velkendte tyske mærke for hårkosmetik er for alvor blevet en stor international konkurrent til L Oréal. 8

What you see, is what you get! STARTPAKKE: 2 Zelda pumpestole Zelda vaskesystem 2 Satin konsoller komplet Jet klippestol Barnepude Udsugningsarm og motor Rullebord Kr. 29.925,- eller kr. 889,- pr. md. ved udbetaling på kr. 2.993,- excl. moms. GRATIS: sammen med startpakken, modtager du komplet produktpakke fra Goldwell: Intensivt produkt kursus, incl. gratis Hotline 80 tuber farve & tilbehør Komplet permanent program Alt i shampoo & kur, også liter Alt i styling, inklusiv salgsreol Samlet værdi k r. 16.629,- Sofiendalsvej 83, Aalborg Ø 98 18 60 66 Livøvej 10a, Viborg Ø 87 27 10 60 Fåborgvej 102, Odense Ø 66 17 30 38 Bjælkevangen 16, Karlslunde/KBH. Ø 46 15 55 48

og sin egen Foto: Bjørn Björnsson TEMA - fortsat fra nr. 4 Indvandre Nye frisører til Danmark Spejlet bringer i dette nummer 2 artikler om indvandrere til Danmark, der har etableret sig som frisører. De to frisører har opbygget et arbejdsliv omkring de forudsætninger, de har haft med sig hertil. Det er al ære og respekt værd. Det problematiske er, at de ikke er integreret i det danske frisørmiljø, og derfor let kan komme til at blive marginaliseret både hvad angår selve håndværkets udvikling og et fornuftigt prisniveau. Det er vigtigt, at disse kolleger, der er kommet til os ude fra, bliver godt modtaget i vore rækker og bliver et led i vort fag, således at de ikke kan risikere at blive betragtet som andenrangs frisører eller nogen, der vil dumpe håndværket. Vi har tillid til, at disse kolleger vil kunne bidrage godt til frisørfaget, hvis de bliver integreret. Vi har også behov for nye impulser ude fra. Derfor er det vigtigt, at vi i faget tager en positiv kontakt og får skabt en dialog, således at der ikke opstår skel, men sund kollegialitet. De to frisører, som er omtalt i Spejlet, har etableret sig som selvstændige, hvorfor vi har en forventning om, at Danmarks Frisørmesterforening vil være interesseret i at tage den fornødne kontakt, og vi vil fra forbundets side ligeledes gerne bidrage til, at der bliver et godt samspil. Kvindelige salonejere med indvandrerbaggrund er et sjældent syn. Bibi Rezazadeh er iraner, kvinde og har egen butik 10

Vore nye kolleger kvinde chef Af Lise Frederiksen/Monsun Jeg har egen frisørsalon og er min egen chef. Udtalelsen kommer fra Bibi Rezazadeh ejer af Salon Sunshine på Nørrebrogade i København. Arbejdsløsheden blandt indvandrere er på landsplan mere end tre gange så høj i forhold til arbejdsløsheden blandt danskere. Derfor er Bibi glad og stolt over, at hun forsørger sig selv. Det vigtigste er, at være uafhængig af bistandshjælp, og kunne klare mig selv. Det kan jeg nu, hvor jeg har fået min egen salon. At være selvstændig er bedre end at sidde derhjemme eller arbejde for en anden, siger hun. I salonen hænger de obligatoriske Ser & Hør i magasinholderen. Priserne i vinduet står skrevet både på dansk og arabisk og de hvide vægge prydes af plakater, der leder tankerne hen på indiske filmplakater. Familiens hjælp Det var en udfordring for Bibi, at få hovedet under egen butik. Heldigvis er sammenholdet i familien og blandt venner stort. Uden dem ingen butik. Det var svært at få min egen salon. Jeg ledte efter lokaler i over to år før det lykkedes, at finde egnede rum. Jeg har også måtte låne mere end 50.000 kr. af min familie. Til gengæld skal jeg ikke betale lån og afdrag. I dag kan den iranske kvinde få det til at løbe rundt, men der er stadig et stykke vej før økonomien bliver helt i top. Priserne er derfor lave for at få flere kunder i butikken, 100 kr. for mænd og 120 kr. for kvinder. Salonen omsætter for omkring 20.000 kr. om måneden. Jeg tjener mellem 5.000 10.000 kr., når udgifterne er betalt. I starten var omsætningen ikke så høj, men efterhånden er den blevet bedre. Ingen fagforening Kunder med krøller eller tykke lokker kommer netop til hendes butik for at få styr på frisuren. Ifølge den iranske kvinde er der mange kunder med kraftigt eller langt hår, som foretrækker indvandrerfrisører. Indvandrerfrisører er gode til at klippe langt og tykt hår. Danske frisører er bedre til fint og tyndt. Mine kunder siger, at danske frisører har svært ved at klippe deres hår, fortæller hun. Bibi er ikke medlem af en fagforening og har aldrig hørt om Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Hun har ingen kontakt til danske kollegaer. Endnu. Hun mener, at begge parter kunne få glæde af hinandens viden. Hvis der blev arrangeret møder for danske frisører og deres udenlandske kollegaer ville jeg gerne deltage. Jeg kan lære mere på den måde. Hvis der er en, som fortæller mig, at den teknik eller den metode er bedre, så siger jeg tak for hjælpen. 11

Foto: Brian Berg TEMA - fortsat fra nr. 4 Kaffestue og klipning Adhan Hamid er iraker. Kampen for egen salon har ikke været uden skrammer og kollegaerne er alle udlændinge. Desværre 12

Vore nye kolleger Af Lise Frederiksen/ Monsun Jeg ledte efter en frisørsalon og en butik var til salg på Vesterbro. Jeg havde penge i banken, men alligevel fik jeg ikke lov til at købe butikken for ejerforeningen. Beretningen kommer fra Adnan Hamid, 31 årig frisør. Han har mærket, hvordan hudfarven hindrede ham i at opfylde sine drømme. Ejerforeningen sagde, at min økonomi ikke var god nok. En måned efter blev forretningen solgt til en dansker, fortsætter Adnan. Først efter flere års søgen lykkedes det for irakeren at finde egnede lokaler og dermed opfylde drømmen om egen butik. Salon Rio ligger i Blågårdsgade på Nørrebro. De cremefarvede vægge står i skærende kontrast til de sorte plastikstole. En lille ramme med arabiske tegn samt barberkost og rager vidner om ejerens eksotiske baggrund. Terrorens lange arm Som turkmener tilhører Adnan Hamid en af de mange forfulgte mindretal i Irak. Han flygtede til Danmark for fem år siden. Vejen mod egen salon har ikke været uden prøvelser for indvandrerfrisøren. Det danske sprog er en udfordring og kundernes luner er ikke altid til at forstå. Det oplevede Adnan, da en dansk kunde nægtede at betale. En kvinde kommer ind i butikken og vil studses. Jeg begynder at klippe. Kunden siger ikke noget i et stykke tid. Pludselig råber hun op og siger, at hun har skiftet mening. Jeg sætter håret og hun er glad for resultatet, men vil alligevel ikke betale, siger Adnan. Terrorangrebet mod World Trade Center blev startskuddet til endnu et problem for den unge indvandrerfrisør. Da flyene ramte tvillingetårnene nåede eftervirkningerne helt til Nørrebro. Som dug for sol forsvandt de danske kunder fra Adnans salon. Journalister kom til Blågårdsgade i dagene efter terrorangrebet og snakkede med de lokale beboere om muslimerne. Måneden efter tjente jeg kun 6.000 kr. De danske kunder kom ikke længere i min salon. Normalt omsætter jeg for det tredobbelte. Danskerne tænkte, at alle muslimer var terrorister, men det er vi altså ikke. I dag halvandet år efter angrebet er de danske kunder heldigvis kommet tilbage, fortæller Adnan. Ingen danske kollegaer Der er langt mellem indvandrerfrisørerne blandt medlemmerne i Københavns Frisørlaug. Under fem procent ifølge frisørlauget. Adnan bekræfter tendensen. Han kender kun udenlandske kollegaer, men ønsker at komme i snak med danske fagfolk. Jeg kender ingen danske frisører, men jeg ville gerne mødes med dem og udveksle erfaringer og snakke sammen, fortæller Adnan. Han føler, at danske kollegaer har fordomme overfor indvandrerfrisører og deres uddannelse. De mener ikke, at den har samme kvalitet som den danske uddannelse. Danske frisører kigger på, om du er uddannet i Danmark eller i udlandet. Hvis du har en udenlandsk uddannelse, vil de ikke arbejde sammen med dig. Men jeg har klippet siden jeg var ni år gammel og stået i lære, ligesom alle andre frisører. At indvandrerfrisører hos Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund er et sjældent syn bekræftes af Adnan, som aldrig har hørt om forbundet. Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund kender jeg ikke. Jeg har aldrig været fagforeningsmedlem. I øjeblikket er omsætningen i min salon for lav til at jeg har råd til et kontingent. Jeg venter til omsætningen stiger. Priskrig Kampen for at få butikken til at løbe rundt er hård. Adnan skal betale faste omkostninger, skat og moms og samtidig have et plus på bundlinien. I denne måned har jeg kun 3.000 kr til mig selv, når regningerne, skat og moms er betalt. Jeg omsætter i gennemsnit for 16. 18.000 kr. om måneden, men nogen gange er den kun på 6.000 7.000 kr. Ofte bliver indvandrerfrisørerne kritiseret for deres lave priser, som danske frisører hævder underminerer markedet. Dertil siger Adnan. Jeg vil gerne tjene mere, men min forretning er ny og indtil jeg har en fast kundekreds hæver jeg ikke priserne på en klipning. Til gengæld tjener jeg ikke så meget, som de danske frisører. Interview et i Adnans butik foregår om formiddagen. Alligevel har den første ven stukket hovedet forbi for at få en kop mokka. Adnans salon er nemlig andet og mere end en klipning. 13

Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund præsenterer i samarbejde med GOLDWELL Hårshow - it s all about color VIBORG MANDAG, DEN 18. AUGUST LIVØVEJ 10A 8800 VIBORG KL. 19:30-22:00 AALBORG TIRSDAG, DEN 19. AUGUST SOFIENDALSVEJ 82 KL. 19:30-22:00 KØBENHAVN MANDAG, DEN 25. AUGUST FRISØRSKOLEN GLENTEVEJ 61 KL. 19:30-22:00 ODENSE TIRSDAG, DEN 26. AUGUST CENTER FOR HÅR OG DESIGN, MUNKEBJERGVEJ 130 KL. 19:30-22:00 ARRANGEMENTET ER GRATIS FOR FORBUNDETS MEDLEMMER. VI BYDER PÅ EN LILLE FORFRISKNING. TILMELDING HOS PIA BACKER PÅ TLF: 35 86 51 91 Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

LEDER Nr.5/2003 APRIL Af forbundsformand Poul Monggaard Opløsning Det er ikke af hensyn til faget, det er ikke af hensyn til kunderne, at der er opstået private frisørskoler. Der er ikke behov for dem. Derfor kan der vel reelt kun være én grund til, at disse private skoler opstår: Nemlig at deres ejere skal tjene penge på nogle mennesker, som tror, at de kan skabe sig en fremtid inden for frisørområdet. Det er rendyrket kynisme og under alle omstændigheder den direkte vej til at undergrave et solidt frisørfag. De frisører, der uddannes i fagets 4-årige uddannelse, skal ikke alene sættes i stand til at udøve deres håndværk, de skal også sættes i stand til at vedligeholde og udvikle faget på alle niveauer - med dets saloner, med dets uddannelse og dets ansvar i forhold til en fornuftig samfundsudvikling. Det handler altså ikke bare snævert om her og nu at producere nogle mennesker, som bliver i stand til at holde en saks i hånden - det handler om at skabe fagfolk, salonmedarbejdere, salonledere, salonudviklere. Det er derfor, at fagets parter med den allerstørste seriøsitet igennem årene har udviklet vores 4-årige håndværkeruddannelse som et led i det fornemme system af erhvervsuddannelser, Undervisningsministeriet står bag. Vi har ønsket, at vores uddannelse skulle kendetegnes ved kvalitet på lige fod med andre håndværkeruddannelser - noget som Danmark er stolt over. Ja, vi har ønsket at være de bedste. Vores solide 4-årige uddannelse har betydet, at faget har rejst sig, så vi i dag kan ranke ryggen som stolte håndværkere. Med vores håndværkeruddannelse kan vi forsyne faget med den nødvendige og den rigtige arbejdskraft. Det, der sker med de private skoler, er, at vi nu får nogle personer ud på arbejdsmarkedet, som ingen ved, hvad er, men som i alle tilfælde ikke har en erhvervsuddannelse i erhvervsuddannelseslovens forstand. Det vil betyde, at folks vurdering af vores fag vil blive noget i retning af: - Ja, det er jo bare sådan nogle, der har gået på et eller andet kursus. Der vil ikke være nogen tillid, der vil ikke være nogen tiltro til, at vi er et fag, som evner det hele. Derfor er vi nødt til nu at certificere vort fag, at sikre at hver eneste frisør, som bliver uddannet på den rigtige 4- årige uddannelse, livet igennem har et forløb, hvor der er kvalitetsmærke - certifikat på hver eneste af deres præstationer, så der aldrig kan være tvivl om, at dette er et anerkendt håndværk. Vi har uddannelsesbelagt alt i vort fag, og det skal yderligere styrkes, så vore unge mennesker, vore fagfolk, igennem deres certificering kan få adgang til alle niveauer af det danske uddannelsessystem. Det er en ambition, vi har haft og efterstræbt i mange år, og som nu yderligere aktualiseres. Det er ikke alene et dansk ønske - det er noget, som frisørfaget - det organiserede uddannelsesorienterede frisørfag i hele Europa - er enige om. Derfor foregår der i øjeblikket en proces, en proces der går meget stærkt, for at vore erhvervsuddannelser kan få et fælles højeste niveau, en fælles certificering - både når det gælder om det at være håndværker, når det gælder om det at være leder, når det gælder om det at drive salon. Denne certificering, denne internationale anerkendelse, det er noget som dem, der har vores 4-årige uddannelse i dag, vil få adgang til, det er noget, som fremtidens frisører vil få adgang til. Men det vil altså forudsætte, at man har den grundlæggende, brede, kvalitetsfyldte uddannelse, som erhvervsskoleeleverne har fået. Det skal være sådan, at kunderne kan sige til sig selv: De frisører, der har det certifikat, de ved, hvordan alting skal håndteres - miljøet, økonomien, regelret forretningsdrift, osv. Fra forbundets side vil vi gerne gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de mennesker, der har købt en privat uddannelse, til at komme ind i det regelrette uddannelsessystem, så de kan få den rigtige uddannelse. Vi synes, det er synd, at de skal tilbringe deres tid på kanten af arbejdsmarkedet. Men vi må også sige: Det er vigtigt, at disse mennesker får et rigtigt erhvervsuddannelsesforløb - for før vil de ikke kunne få frisørfagets blå stempel. Vi er nødt til at stå vagt om vores fag og slå ned på alle tendenser til opløsning. Dér hvor man ikke har taget hånd om faget, som vi gør det, dér begynder det at forbløde. Det er der uhyggelige eksempler på. 15

FAGLIGE SIDER Undersøg selv om der er forbudte stoffer i hårplejeprodukterne Efter dansk lovgivning er der over 450 forskellige stoffer, som ikke må indgå i hårplejeprodukter. Men lovgivningen er ingen garanti for, at nogle af de forbudte stoffer ikke finder vej til de forskellige produkter. Senest har forbrugerbladet Tænk og Test i december 2002 undersøgt hårfarver i en række københavnske saloner og har her fundet sorte hårfarver med et kemisk indhold, der er forbudt i Danmark. Undersøgelsen fra Tænk og Test viser, at der er risiko for, at frisørerne i deres arbejde kan komme i kontakt med nogle af de forbudte stoffer og dermed kan pådrage sig varige skader eller mén. For at hjælpe medlemmerne har Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund derfor offentliggjort en liste over alle de 450 forbudte stoffer på sin hjemmeside på adressen www.dfkf.dk Taster man navnet på et kemisk stof ind i hjemmesidens søgefunktion, får man direkte besked, hvis stoffet står på den forbudte liste. Er det tilfældet, skal man omgående kontakte forbundssekretær Ruben Jensen på tlf. 35 86 51 79. Jørgen Topp 70 år Tidligere hovedbestyrelsesmedlem og formand for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbunds Næstved afdeling, Jørgen Topp, fylder 21. maj 70 år. Jørgen Topp blev formand for forbundets afdeling i Næstved i 1973, og da Jørgen Topp for omkring 8 år siden gik på efterløn, havde han været afdelingsformand i Næstved i 38 år. Da han afgik fra denne formandspost, var det en institution, der gik af. Tilsvarende var det, da han afgik fra hovedbestyrelsen. Der er flere årsager til, at de forbudte stoffer i hårplejeprodukterne finder vej til hylderne i danske frisørsaloner. Nogle af stofferne er tilladte i andre lande. De indgår i produkter, som sælges i disse lande, men disse varer kan også ende i Danmark. Endvidere er der en direkte import af produkter fra udlandet. Flere frisørmestre importerer selv frem for at købe gennem danske leverandører og grossister. Og her er risikoen for, at der er forbudt kemi i produkterne, større, end den er ved køb af varer, der er kommet til Danmark ad de officielle kanaler.. Der er flere informationer om frisørernes arbejdsmiljø på hjemmesiden. Forbundet havde i Jørgen Topp en god ven, et glad gemyt og et respekteret menneske. Vi har den glæde fortsat at se Jørgen Topp ved forbundets Seniortræf. Vi er glade for den trofasthed, han viser over for organisationen, og vi ønsker ham et stort tillykke på dagen. Jubilæer Følgende medlemmer kan den 1. juni 2003 fejre 25 års jubilæum som medlem af forbundet: Elly B. Jørgensen, Bøtøvej 9 D, 4873 Væggerløse, Tommy Sørensen, Sudergade 33 D, 3000 Helsingør, Inger Marie Asmussen, Blok Q, Brumleby 186, 2100 København Ø, Pia Hansen, Tjørnehøjvænge 23, 3650 Ølstykke. Det samme kan følgende medlemmer den 13. juni 2003: Anne-Lene Nørgård, Helgolandsgade 37 B,3, 6400 Sønderborg, Britta Bangsø Poulsen, Musvitvej 22, 7430 Ikast, Ani F. Hansen, Hulgårdsvej 24, 3300 Frederiksværk, Bodil Stensgaard, Markstræde 24, 7700 Thisted, Pia Møller Ernstsen, Ydunsvej 13, 8900 Randers, Pia J.H. Pedersen, Fussingsvej 49, 8700 Horsens, Lis Lykkegård Bech, Erlingsminde 23, 8900 Randers, Britt Bjerre Strube, Skt. Jakobs Gade 14,4 th., 2100 København Ø. Forbundet ønsker hjertelig til lykke, og i dagens anledning vil forbundets jubilæumshilsen blive tilsendt. 16

Uddannelse - en vej til større tilfredshed Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved aldrig, om den kommer igen FAGLIGE SIDER Garfield Vil du vide mere? Så ring til Pia Backer på 35 83 18 80 Aktivitetskalender 2003 Forbundet Hårshow Viborg 18/8 kl. 19.30-22.00 Hårshow Aalborg 19/8 kl. 19.30-22.00 Hårshow København 25/8 kl. 19.30-22.00 Hårshow Odense 26/8 kl. 19.30-22.00 Landsstævne 2003 Herning Kongrescenter 20/09-21/09 2003 Elevtræf 11/10-12/10 2003 Kursuskatalog for år 2003 Tema aften afro & ekstensions hår Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 02/09 2003 kl. 18.45-21.15 Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 09/09 2003 kl. 18.45-21.15 Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 16/09 2003 kl. 18.45-21.15 Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 23/09 2003 kl. 18.45-21.15 Esbjerg afdeling Konkurrencefrisering elever/svende Fortræning DM EUC Vest, Esbjerg 16. & 17. august 2003 Københavns afdeling Elev club Hver anden tirsdag både forår og efterår 2003 Landsstævne Bustur Kongrescentret i Herning 21/09 2003 Arrangement Bakketur 17/8 2003 Fyraftensarrangementer 4 gange forår og efterår Julefrokost seniorklubben December 2003 Aalborg afdeling: Bustur Landsstævne/DM Herning Kongrescenter 21/9 2003 Odense afdeling: Tirsdag 29. april elevklub - 19.00 22.00, Munkebjergvej 130, Odense Tekniske Skole. Tirsdag 13. maj elevklub - 19.00 22.00, Munkebjergvej 130, Odense Tekniske Skole. Tirsdag 20.maj elevklub - 19.00 22.00, Munkebjergvej 130, Odense Tekniske Skole. Tirsdag 3. Juni elevklub - 19.00 22.00, Munkebjergvej 130, Odense Tekniske Skole. Søndag 17. august Djurs Sommerland Søndag 21. september DM Herning Søndag 23. november Juleudstilling København Randers afdeling Ferie Uge 26-29-30-31 90 års jubilæumsfest 8/11 2003 17

FAGLIGE SIDER Om at få feriedagpenge: 18 Arbejdsløshedskassen har i april måned 2003 udsendt brev til samtlige medlemmer, der har optjent ret til at få udbetalt feriedagpenge. Feriedagene skal bruges i ferieåret (1. maj 2003 til 30. april 2004). Har du i hele optjeningsåret 1/1-31/12-2002 modtaget ydelser fra A-kassen, vil du normalt have optjent ret til 25 dage med feriedagpenge. Der er dog visse betingelser, der skal være opfyldt, for at A-kassen kan udbetale feriedagpenge til dig: Du skal: have optjent ret til feriedagpenge, opfylde betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge, holde ferie, være medlem af en dansk A- kasse, have holdt den ferie, du eventuelt har optjent hos en arbejdsgiver, være lønmodtager eller ledig, have bopæl i Danmark og senest på feriens første dag opholde dig i Danmark. Du kan ikke få feriedagpenge, hvis du fx er: selvstændig, tilmeldt en uddannelse, sygemeldt/på barsel, frihedsberøvet, omfattet af konflikt, i fleksjob, eller på efterløn, fleks- eller overgangsydelse. Hvis du er ledig, kan du kun få feriedagpenge, hvis A-kassen har fået besked om din ferie senest på feriens første dag. Du skal også huske, at du skal give AF besked om ferien 14 dage før den begynder, ellers kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge. Optjening af feriedagpenge Du optjener ret til feriedagpenge af de ydelser, som A-kassen har udbetalt til dig i 2002, bortset fra efterløn og befordingsgodtgørelse. Du optjener også ret til feriedagpenge af syge- og/eller barselsdagpenge bortset fra de tilfælde, hvor du samtidig har optjent ret til feriegodtgørelse. Endelig optjener du ret til feriedagpenge af: voksenuddannelsesstøtte (VUS), støtte til voksenuddannelse (SVU), godtgørelse til voksen- og efteruddannelse (VEU), dagpenge ved arbejdssøgning i et andet EØS-land (attest E303), støtte til uddannelse som led i jobrotationer. Nyuddannede (dimittender) Hvis du er optaget i (eller overflyttet til) A-kassen som dimittend, har du ret til 5, 10 eller 15 dage med feriedagpenge i det ferieår, hvor du er blevet optaget. Antallet af dage afhænger af, hvornår du er blevet optaget. I det følgende ferieår har du ret til 15 dage med feriedagpenge. Der skal dog i begge ferieår ske fradrag for den ferie, du eventuelt har optjent hos en arbejdsgiver. Fradraget beregnes ud fra det antal løntimer, du har haft i optjeningsåret. Så meget får du udbetalt Hvis du har fået udbetalt dagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien, vil du få feriedagpenge med samme sats, som hvis du var ledig. Hvis du ikke har fået sådanne ydelser, vil du få feriedagpenge med dimittendsats (82 % af maksimale dagpenge). Der kan udbetales op til 5 dage pr. uge. Hvis du søger om feriedagpenge Du skal udfylde en ansøgning om feriedagpenge. Blanketten skal sendes til den A-kasse, som du er medlem af på det tidspunkt, hvor ferien skal holdes. Hvis du vil have pengene inden din ferie, skal du sende blanketten til din A-kasse senest en måned før ferien. A-kassen skal have fået blanketten senest den 31. maj i det efterfølgende ferieår. Ellers mister du retten til feriedagpenge. Hvis du er ledig, kan du kun få feriedagpenge, hvis A-kassen har fået besked om din ferie senest på feriens første dag. Du skal også huske, at du skal give AF besked om ferien 14 dage, før den begynder, ellers kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge. Hvis du er ledig, kan du selv bestemme, hvornår du vil holde ferie. Der gælder dog særlige regler, hvis du får uddannelsesgodtgørelse, VEU-godtgørelse eller støtte til voksenuddannelse (SVU). Hvis du er i arbejde, skal du aftale ferien med din arbejdsgiver. Hvis du er i tvivl om noget, kan du kontakte A-kassen på telefon 35 83 18 80. God ferie!

Værn dig mod solens stråler Sommeren nærmer sig, og det er ved at være tid til at tænke på solbeskyttelse. Det har længe været en kendsgerning, at solens stråler er en af de væsentligste årsager til, at huden ældes. Derfor søger forskerne hele tiden nye sikre metoder til at beskytte huden. I dette forår kommer Lancôme med en ny serie solbeskyttende produkter, der som noget helt nyt indeholder et meget bredspektret solfilter. Serien hedder Soleil, og den folder sig ud som en beskyttende parasol over huden, lyder det fra Lancôme. Hele fem filtre værner huden mod både de brændende UV-B og de brunende UV-A stråler, der kan være skyld i soleksem, forbrændinger og rynkedannelser. Hidtil har Lancômes solprodukter kun været mærket med SPF, der angiver hvilken solfaktor, der beskytter huden mod forbrænding. Men de seneste års studier har resulteret i udvikling af filtre, der giver endnu højere beskyttelse mod de alvorlige skader, som UV-A stråler har vist sig at forvolde på længere sigt. Den beskyttelse er nu angivet bag på produkterne med en PPD-faktor. PPD er forkortelsen for Persistent Pigment Darkening, hvilket betyder permanent pigment-forandring i huden, der med tiden kan ses som mørke skjolder og plamager på huden. Derudover indeholder Soleil-serien antioxidanter som E-vitamin, C- vitamin og B5-Vitamin, der styrker hudens immunforsvar og evne til at reparere sig selv. Vegetabilske ekstrakter og honning fra hvide blomster sørger for tilstrækkelig fugt og pleje, og cremernes lette konsistens sikrer, at de er lette at smøre på huden og afviser både salt og vand fra hudens overflade. Soleil-serien har været i handlen fra den 16. april i år. Den sælges i solgule plastflakoner, der er lette at åbne. Serien består af en ansigtscreme med faktor 10 og 15 og med en PPD 8, der beskytter mod aldersforandringer. En flydende cremet solmælk til kroppen med faktor 6 og 15 og mod rynker, eksem og pigmentforandinger med PPD 5 og 6. En kølende spray til hår og krop, der beskytter med faktor 10. Og en spray til kroppen, der beskytter med faktor 20 og PPD 9. Det Årlige Rejse- og Studielegat Frisørfagets Faglige Ordning uddeler medio juni 16 rejselegater, hver på kr. 5.000, som støtte til studier. Det er derfor tid for alle rejseog lærelystne at overveje ansøgning til Frisørfagets Faglige Ordning om rejselegat. Legaterne uddeles som hjælp til: 1. Kursus på udenlandske frisørskoler eller virksomheder, der er anerkendt af organisationerne i det pågældende land. 2. Virksomheds- og studiebesøg i udlandet. 3. Deltagelse i de af organisationerne anerkendte åbne internationale konkurrencer. Ansøgning om legat stiles til Faglig Ordning senest den 1. juni 2003, hvorefter Faglig Ordnings hovedledelse på sit ordinære møde den 12. juni tager stilling til legatuddelingen. I tilfælde, hvor der i et år ikke er ansøgt om alle 16 legater, kan hovedledelsen i et følgende år udvide antallet af legater. For at opnå legatet skal ansøgeren i mindst 12 mdr. have stået som medlem af organisationerne, der danner Faglig Ordning. Et medlem, som har modtaget legat, kan først bevilges nyt legat to år senere. Der kræves ikke en speciel formular til at søge et legat. Ansøgningen skal dog indeholde fyldestgørende oplysninger om rejsens mål samt opholdets varighed. Ansøgning skal stiles til Frisørfagets Faglige Ordning, der har to adresser. Svendeansøgere til: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Lersø Parkallé 21 Postboks 2579 2100 København Ø Mesteransøgere til: Danmarks Frisørmesterforening Håndværkets Hus Islands Brygge 26 Postboks 1876 2300 København S FAGLIGE SIDER Evt. forespørgsler kan rettes til organisationerne på tlf. 35 83 18 80 eller 32 63 04 44. 19

FAGLIGE SIDER Generalforsamling i Odense afdeling blev afholdt på Hotel H.C. Andersen 31. marts 2003. Den nye bestyrelse er som følger: Jytte Sørensen formand og kasserer Bente Rasmussen, Katrine Østergaard, Dorthe Waldorf, Anne-Lene Bruun og nyt bestyrelsesmedlem Ida Buch. Velkommen til Ida Pia ønskede at træde ud af bestyrelsen. Vi siger tak for indsatsen Pia. To heldige Vindere af legat på 5000 kr. blev Lisbeth Lind og Pia Holm. Pbv. Jytte Sørensen Århus afdeling generalforsamling Den 11. marts 2003 havde vi generalforsamling i Århus afdeling. Der deltog 18 medlemmer, og vi havde en god dialog om vores arbejde, lønforhold, det at være kvinde og forhandle løn, som godt kan være svært, hvordan vi kommer tættere på de faglærte mænd samt, hvor svært det bliver, så længe vi ikke har en central barselsfond. Forslag i afdelingen var, at de medlemmer, der ikke har noget IT-kendskab, skal have mulighed for at deltage i et AMU-kursus på Århus Tekniske Skole i 3 dage. Eventuelt PC-funktion og betjening, kursusafgift på ca. kr. 450,- vil blive betalt af afdelingen. Det blev vedtaget. Der vil være mulighed for dagpenge ved deltagelse. Der starter 3 nye daghold hver uge mandag, tirsdag og onsdag. Henvendelse til Dorthe Rafn, tlf. 89 37 31 05, eller Krista Mortensen, tlf. 86 14 26 29. Girokort skal afleveres i afdelingen. Nyvalgt til kasserer blev Rikke Damsgård, og nyvalgt til bestyrelsen blev Nanna Steensgård. Bestyrelsen ser herefter sådan ud: Rikke Damsgård, Anette Sørensen, Else Bak, Pernille Kjellerup, Lone Eland, Nanna Steensgård og formand Krista Mortensen. På afdelingens vegne Krista Mortensen Vedr. Seniortræf den 8. - 9. marts 2003. Atter engang har vi seniorer meget at sige Forbundet tak for en dejlig weekend på Grand Park i Korsør. Dejlig mad, musik og underholdning. Hyggeligt at møde kollegaer fra hele landet. Der bliver knyttet mange bånd. Tak til alle, der har medvirket til, at dette kan ske. Tak fra en senior. Kursus i konkurrencefrisering Her er et godt tilbud til dem, som vil deltage i DM Et godt kursus Så har der igen været afholdt kursus i konkurrencefrisering. Det var lørdag den 15. og søndag den 16. marts 2003 i Esbjerg. Det var en forrygende weekend med 28 deltagere i dame- og 20 deltagere i herrearbejde. Så der var virkelig mange på kurset. Underviserne i damearbejde var Tina Back og Maria Pedersen fra Arden. De var kommet på en virkelig stor opgave, men de udførte den med stor flid og dygtighed. I herrearbejde var der også fuld fart på. Her var underviserne Ali Chelik og Christian Gørtz fra Odense. Alle deltagerne var meget tilfredse med forløbet. Det var nogle trætte, men glade deltagere, vi tog afsked med søndag. Vi håber at se mange af dem til fortræning i august og så til DM i september. En stor tak fra deltagerne til Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund for det gode kursus. Kirsten Svarrer 2003 Er du interesseret i konkurrencefrisering Så se her!!! Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund inviterer hermed elever og svende til fortræning til DM i både dame- og herrearbejde. Kurset foregår på EUC VEST i Esbjerg Lørdag den 16. august 2003 kl. 15.00 til 19.00 Søndag 17. august 2003 kl. 9.00 til 16.00 Træningen vil blive under instruktion af de dygtigste konkurrencefrisører. Der vil være mulighed for overnatning på vandrerhjem. Forbundet betaler for instruktører. Din lokale afdeling betaler for transport, ophold og forplejning. Sidste frist for tilmelding er onsdag 2. juli 2003. Yderligere oplysninger ved en af følgende kontaktpersoner: Anny Madsen, Holstebro tlf. 97 42 29 91 Kirsten Svarrer, Esbjerg tlf. 75 12 83 60 20