Bilag 2 Formand for Socialudvalget på Frederiksberg Pernille Høxbro Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg Dansk Blindesamfund Frederiksberg 12.06.2019 Kære Pernille Høxbro, Det er med meget stor undren, at jeg som formand for Dansk Blindesamfund Frederiksberg og Handicaprådet har modtaget dit brev af 29. maj 2019. Ledsagerordningen udvidelsen til 67+ Partierne ønsker at undersøge mulighederne for at etablere en ledsagerordning for borgere, der er ældre end 67 år, med udgangspunkt i lovgivningen for borgere mellem 13-67, der ikke kan færdes alene på grund af et fysisk eller psykisk handicap. Undersøgelsen skal ske i dialog med kommunens Handicapråd og skal inddrage erfaringer fra andre kommuner. Undersøgelsen forelægges Socialudvalget, herunder rammer for den nødvendige dispensationsansøgning. Eventuelle afledte budgetmæssige konsekvenser drøftes i forlængelse heraf, dog senest i forbindelse med budget 2020. Ovenstående er et citat fra Frederiksberg Kommunes budgetforlig for 2019. Jeg erindrer din glæde og stolthed, da du orienterede mig om budgetforliget. Dansk Blindesamfund på Frederiksberg har jo i detaljer fulgt både beslutningen i Finanslovsforliget og udmøntningen både af dette og opfølgningen på Frederiksberg Kommunes budgetforlig for 2019. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Formand Susanne Tarp Vagtelvej 51, 2 th 2000 Frederiksberg Tlf.: 70 24 03 03 susanne.tarp@blind.dk Privat: 40 38 51 57 www.dkblind.dk Danske Bank: 0261 114 8710 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg
Vi er derfor meget skuffede over at modtage dit brev vedr. udmøntningen af ledsagerordningen. For Dansk Blindesamfunds medlemmer på Frederiksberg har det meget stor betydning at få en ledsagerordning. De fleste af foreningens medlemmer får først deres synshandicap efter det fyldte 67. år. En ledsagerordning vil give dem frihed og være en gave fuld af muligheder for et aktivt medborgerskab og inklusion, så borgeren føler sig anerkendt og værdsat som ligeværdig samfundsdeltager. En ledsagerordning giver den blinde og svagsynede mulighed for at passe sit netværk og engagere sig og være den ressource i eget liv og i samfundet, som beskrevet i Frederiksberg Kommunes Handicappolitik som værende målet for kommunens ønsker for borgere med handicap i det hele taget. Vi finder det derfor helt urimeligt at modtage et formelt notat i betragtning af de samtaler vi har haft om udmøntningen af den ene eller den anden ordning. Dansk Blindesamfund på Frederiksberg har undervejs forsøgt at hjælpe med den praktiske udformning af en ledsagerordning. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre Frederiksberg Kommune til at iværksætte en ordning, så de ca. 15 borgere der lige nu ønsker ledsagelse kan få et værdigt liv igen og møde resten af verden på ligeværdige vilkår. Vi vedhæfter det notat, som Dansk Blindesamfund har udarbejdet, og hvoraf omkostningerne for en ledsagerordning fremgår. Vi ser frem til at Frederiksberg Kommune også på dette område finder en forbilledlig løsning. Med venlig hilsen Susanne Tarp Formand for Dansk Blindesamfund på Frederiksberg Tlf.: 70 24 03 03 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Formand Susanne Tarp Vagtelvej 51, 2 th 2000 Frederiksberg Tlf.: 70 24 03 03 susanne.tarp@blind.dk Privat: 40 38 51 57 www.dkblind.dk Danske Bank: 0261 114 8710 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg
Notat om Ledsageordning til blinde og stærkt svagsynede borgere over 67 år Indhold I. Anbefaling... 1 II. Om ledsageordningen... 1 III. Behovet for udvidelse af ledsageordningen... 2 III. Økonomiske konsekvenser ved udvidelse af kriterierne... 3 V. Kommunale erfaringer med udvidelse af kriterierne... 3 I. Anbefaling Det er Dansk Blindesamfunds anbefaling, at der i forbindelse med satspuljeforhandlingerne bør afsættes 85 mio. kr. til at etablere et landsdækkende toårigt forsøg med tildeling af ledsagerordning til blinde og stærkt svagsynede borgere, der er fyldt 67 år på ansøgningstidspunktet. Forsøgsordningen vil komme nogle af vores samfunds mest udsatte borgere til gavn og vil samtidig være med til at kortlægge behovet og kvalificere det reelle udgiftsniveau, idet der er et behov for at få det eksisterende datagrundlag yderligere styrket og belyst. Forsøgsordningen skal ikke nødvendigvis være et fuldskalaforsøg og vi er derfor åbne over for mulige afgrænsninger på kriterierne i en eventuel forsøgsordning fx i forhold til timetal. II. Om ledsageordningen Den kommunale ledsageordning for voksne (Lov om social service 97) giver borgere mellem 18 og 66 år, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, mulighed for at søge om 15 timers ledsagelse pr. måned. Hvis man har fået tildelt ledsageordningen inden man fyldte 67 år, kan man fortsat benytte ordningen efter det fyldte 67. år. Børne- og Socialministeriet har ved flere lejligheder tilkendegivet, at der ikke er hjemmel i 97 til at udvide målgruppen til også at omfatte borgere, der er fyldt 67 år på ansøgningstidspunktet, idet bestemmelsen udtømmende tager stilling til personkredsen/målgruppen. [1]
Enkelte kommuner har eller har haft - ordninger eller forsøg, hvor borgerne er blevet visiteret efter andre af servicelovens bestemmelser fx 79 (der omhandler tiltag med aktiverende eller forebyggende sigte), 85 (der omhandler hjælp, omsorg eller støtte til optræning og hjælp til udvikling af færdigheder) eller 184 (der omhandler etablering af forsøgsordning). Aktuelt eksisterer der en permanent ordning i Viborg efter SEL 85 samt en forsøgsordning i Lyngby efter SEL 184 1. Roskilde kommune og Hillerød kommune har ultimo 2017 søgt Børne- og socialministeriet om tilladelse til i 2018 at etablere forsøgsordninger efter SEL 184. III. Behovet for udvidelse af ledsageordningen Langt de fleste årsager til synshandicap er i modsætning til en lang række andre handicap - aldersrelaterede og hovedparten af alle nyopståede synshandicap rammer derfor ældre mennesker. Eksempelvis var 75 % af de ca. 1.150 nye medlemmer, Dansk Blindesamfund fik i perioden 1. januar 2016 til ultimo april 2018, fyldt 67 år på indmeldelsesdagen. Når synet svigter, skal alt læres på ny og det at færdes uden for hjemmet bliver en stor udfordring, hvilket fører til, at mange ældre nyblinde oplever social isolation og ensomhed fordi ægtefællen og andre i det nære netværk er faldet fra. Derfor er et synshandicap ikke alene et kommunikationshandicap, men i høj grad også et mobilitetshandicap. Talrige undersøgelser peger på, at netop mobiliteten er én af de væsentligste barrierer for blinde og stærkt svagsynedes aktive samfundsdeltagelse. Det handler dog ikke alene om at komme fra A til B med individuelle eller kollektive transportmidler. Der kan også ofte være behov for ledsagelse fx når garderoben trænger til at blive fornyet eller ved deltagelse i kulturelle eller sociale arrangementer, hvor et par ekstra øjne kan gøre underværker for oplevelsen og trygheden ved at deltage. I dag har kun blinde og stærkt svagsynede borgere, der endnu ikke er fyldt 67 år mulighed for at søge om ledsagelse. Selv om tildelingen sker ud fra en konkret individuel vurdering, vil der for synshandicappede borgere under 67 således være et incitament til at ansøge om en handicapkompenserende ydelse, selvom man reelt ikke har behov for det i sin aktuelle livssituation fx fordi man har en ægtefælle eller anden person i det nære netværk, der fungerer som ledsager. Har man ikke fået søgt om ordningen inden det fyldte 67. år eller opstår synshandicappet først herefter, er muligheden ikke længere til stede selv om det handicaprelaterede kompensationsbehov er det samme eller endnu større. 1 Beregningerne stammer fra besvarelse nr. 30 på opfølgning på samråd den 12. oktober 2017 http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sou/spm/30/svar/1442900/1817720/index.htm [2]
III. Økonomiske konsekvenser ved udvidelse af kriterierne Hvis man omregner erfaringerne med antallet af borgere, der gør brug af de eksisterende ordninger i hhv. Viborg og Lyngby-Taarbæk 2 (naturligvis med den usikkerhed og de forbehold, det begrænsede statistiske grundlag giver) vil det svare til, at mellem ca. 700 og 1.650 borgere på landsplan ville benytte ordningen, afhængigt af bl.a. målgruppeafgrænsningen (jf. Viborgmodellen, hvor andre grupper end synshandicappede er omfattet). I forhold til udgiftsniveauet er den kommunale (forventede og faktiske) prisfastsættelse som det fremgår nedenfor ret differentieret. Det skyldes bl.a. forskellige satser for ledsagere, det tildelte antal timer, administrationsomkostninger mv. Men hvis vi vælger at tage udgangspunkt i Børne- og Socialministeriets gennemsnitsberegninger 3 på 30.000 kr. pr. borger pr. år, der vedrører den eksisterende kreds af brugere af ledsagerordningen, vil de reelle udgifter til en udvidelse af kriterierne forventeligt være mellem 20 og 50 mio. kr. årligt. V. Kommunale erfaringer med udvidelse af kriterierne Eksisterende ordning i Viborg (siden 1. januar 2016 permanent efter SEL 85) Målgruppen er borgere over 67 år med en funktionsnedsættelse. Der kan søges om op til 8 timer pr. md. uden mulighed for opsparing. I Viborg Kommune er der i alt (1.kvartal 2018) 16.570 borgere med eller uden funktionsnedsættelse, hvoraf 86 borgere er medlemmer hos Dansk Blindesamfund. 2017 Forbrugte midler kr. 720.000 Antal visiterede borgere 27 Pris pr. visiteret borger i kr. 26.667 Eksisterende ordning i Lyngby-Taarbæk (siden 1. januar 2016 - forsøgsordning efter SEL 184) Målgruppen er blinde og stærkt svagsynede borgere over 67 år og budgettet er beregnet ud fra op til 25 borgere med 5 timers ledsagelse pr. måned. I Lyngby-Taarbæk kommune er der i alt 9.640 (1.kvartal 2018) borgere over 67 år med eller uden funktionsnedsættelse, hvoraf 62 borgere er medlemmer hos Dansk Blindesamfund. 2016 1. halvår 2017 Budget kr. 300.000 300.000 Forbrugte midler kr. 54.344 28.357 Antal visiterede borgere 7 7 Pris pr. visiteret borger i kr. 7.763 4.051 3 Jf. besvarelse nr. 28 på opfølgning på samråd den 12. oktober 2017: http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sou/spm/28/svar/1442892/1817709.pdf [3]
Evt. kommende ordning i Roskilde (forsøgsordning efter SEL 184) Målgruppen vil være borgere over 67 år med en funktionsnedsættelse, hvor der kan søges om op til 8 timer pr. md. uden mulighed for opsparing. I Roskilde kommune er der i alt 14.990 (1.kvartal 2018) borgere over 67 år, hvoraf 82 borgere er medlemmer hos Dansk Blindesamfund. 2018 Budget kr. 850.000 Forventede antal borgere 30 Forventet pris pr. visiteret borger i kr. 28.333 Evt. kommende ordning i Hillerød (forsøgsordning efter SEL 184) Målgruppen vil være hjemmeboende blinde og stærkt svagsynede borgere over 67 år. Der vil kunne søges om 2 timers ledsagelse pr. måned. Oveni den forventede udgift til ledsagelse skal der lægges 60.000 kr. til implementering og forvaltning af ordningen. I Hillerød kommune bor der i alt 8.390 (1.kvartal 2018) borgere over 67 år, hvoraf 46 er medlemmer af Dansk Blindesamfund. 2018 Budget kr. (inkl. 80.000 til etablering/forvaltning) 210.000 Forventede antal borgere 20 Forventet pris pr. visiteret borger i kr. 10.500 [4]