Assistance fra
En vigtig funktion i samfundet I Danmark har kommunerne det primære ansvar for, at borgerne kan få hjælp, når ulykken sker. Når opgaven bliver for stor eller for specialiseret, træder til med det statslige redningsberedskab, der fungerer som et assistanceberedskab, der f.eks. kan bistå ved længerevarende og mandskabskrævende indsatser.
Redningsberedskabet i Danmark Borgeren i centrum Når ulykken sker, skal hjælpen være nær. Det er filosofien bag redningsberedskabet i Danmark. De enkelte kommuner kan håndtere langt de fleste af de situationer, som opstår i deres område primært inden for brand, redning og miljø. træder typisk til og assisterer de kommunale redningsberedskaber, politi eller andre myndigheder i situationer, hvor der er brug for mange folk og meget materiel, eller når indsatsen er langvarig. Det kan være den komplicerede brand, den omfattende naturkatastrofe eller den store miljøulykke. Der bliver også kaldt på, når der er brug for specialviden og specialudstyr, eksempelvis i forbindelse med forurening med kemikalier, terrortrusler og terrorangreb, forgiftning samt udbrud af smitsomme sygdomme. assisterer myndigheder og kommuner, så borgeren kan få den bedst mulige hjælp også i den uventede og usædvanlige situation.
Det rigtige grej og de rigtige folk har fem operative beredskabscentre og et frivilligcenter. Det er herfra, at kan yde assistance til kommuner og andre myndigheder med ansvar for beredskabet. hjælper til ved større mandskabskrævende indsatser, eller hvor der er brug for specialudstyr. I gennemsnit rykker beredskabscentrene ud et par gange dagligt året rundt. Beredskabscentrenes udrykningsvagt er bemandet med værnepligtige og befalingsmænd, og ved større ulykker kan hurtigt stille med op til 1150 værnepligtige, befalingsmænd og frivillige. Ved særligt store katastrofer kan indkalde et ekstra beredskab på i alt 500 personer indenfor 48 timer. Det vil sige, at Beredskabstyrelsen kan indsætte op til 1650 mand ved større katastrofer. har døgnbemandet udrykningsvagt på alle fem operative beredskabscentre. Udrykningsvagten kan nå ud med assistance til kommuner og myndigheder i alle dele af landet inden for ca. to timer.
Brand De største brande c a s e Fyrværkeribrand Seest, 2004 Fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding var en af de største, mest langvarige og krævende opgaver for det danske redningsberedskab i mands minde. deltog med materiel og mandskab under hele forløbet fra onsdag den 3. november til fredag den 12. november. Styrelsens bidrag bestod af knap 200 mand og omkring 40 køretøjer og udgjorde en meget væsentlig del af de styrker, som var indsat i Seest. s mandskab og køretøjer kom fra alle fem beredskabscentre samt fra s Tekniske Skole i Tinglev. De almindelige brande klarer de kommunale redningsberedskaber, og de lidt større brande hjælper kommunerne hinanden med. Når de største eller mest komplicerede brande opstår, rykker det statslige redningsberedskab ud. kan hurtigt stille med meget mandskab og mange former for materiel. Det statslige redningsberedskab har ressourcerne til at blive ved, hvis slukningsarbejdet trækker ud. Ved de meget omfattende brandulykker kan der være brug for specialudstyr, som det kommunale beredskab ikke ligger inde med. har udstyret og mandskabet, der kan klare stort set alle situationer. Eksempler på assistance Langvarige slukningsopgaver: Mange folk og meget materiel i lang tid. Store slukningsopgaver: Forsyning af større mængder vand samt opfyldning af luftflasker til røg- og kemikaliedykning på stedet. Komplicerede brande: Termisk kamera kan give et billede af brandes udbredelse. Brande i svært tilgængelige områder: Terrængående slukningskøretøjer, tankvogne og specialkøretøjer til slukning af brande i naturen. Belastet lokalt redningsberedskab: Assistance til og afløsning af stærkt belastet kommunalt redningsberedskab, med henblik på hurtigst mulig reetablering af beredskabet tæt på borgerne.
Redning Samfundet tilbage til det normale c a s e Orkan Danmark, 2005 Lørdag den 8. januar 2005 blev Danmark ramt af en orkan, som kostede fire mennesker livet og forvoldte store skader over det meste af landet. Orkanens bane gik fra vest til øst, og de højeste vindstyrker blev målt ved Hanstholm. Der var oversvømmelser i Skive og Løgstør, som oplevede den højeste vandstand nogensinde. bidrog blandt andet ved at tage sig af redningsopgaver og indgå i stormflodsberedskabet. I perioden forud for selve orkanen forberedte indsatsen ved at udstationere mandskab og materiel rundt om i landet. Vores moderne samfund kan være sårbart. Det mærker vi, når naturen viser sine kræfter. Storm, skybrud, oversvømmelser og voldsomt snefald kan sætte mange af samfundets normale funktioner ud af spillet. Der kan være brug for at rykke massivt ind med mandskab og materiel, når mange mennesker har brug hjælp, og når mange bygninger og installationer skal beskyttes. Grundlæggende handler det om hurtigst muligt at komme tilbage til det normale. har mandskabet og materiellet, som kan løse store opgaver under vanskelige vilkår. Eksempler på assistance Oversvømmelser: Hurtig indsættelse af mandskab og pumpeudstyr. Snestorm: Sneplove for at sikre at s og evt. andres køretøjer kan komme frem. Sneplovene kan også stilles til rådighed for andre myndigheder. Desuden kan s firehjulstrukne køretøjer komme frem langt de fleste steder, når der er meget sne. Storm: Materiel til afstivning af bygninger, træfældning og rydning af veje samt belysning og nødstrømforsyning. Tog og flyulykker: Frigørelse af fastklemte, oprettelse 10 af ventepladser samt tunge bjærgningsopgaver. 11
Miljø Når mennesket truer naturen c a s e Olieforurening Bornholm, 2003 Den 31. maj 2003 sank det kinesiske fragtskib Fu Shan Hai ud for Bornholms nordspids. Søværnets Operative Kommando modtog melding om forliset umiddelbart efter, og blandt andre Bornholm blev alarmeret. Cirka 500 tons af skibets brændstof flød ud i Østersøen, tre kilometer kyststrækning blev ramt af olieforurening og 1.000-1.500 fugle døde. deltog i koordineringen af indsatsen mellem de mange involverede myndigheder og oprensede olie på Christiansø indtil den 25. juni. Der foregår en omfattende transport og produktion af varer, uden at naturen tager skade af det. Men når uheldet er ude, kan det hurtigt få store konsekvenser for natur, dyreliv og mennesker. er med, når fugle og kyster bliver smurt ind i olie, når tromler med ukendte og måske giftige kemikalier driver i land, eller når farlige stoffer slipper ud i omgivelserne. Der er brug for specialviden, avanceret udstyr og manuelt arbejde, når der skal ryddes op i naturen. kan levere alle tre ting. Eksempler på assistance Olieforurening: Hurtig udrykning og langvarig indsats med mandskab og materiel til opsamling af olie ved kyster. Ilanddrevne tromler: Prøveudtagning og forsvarlig håndtering af tromler. Kemikalieuheld: Mulighed for assistance med mange kemikaliedykkere og opsamling med specialudstyr. Gasrens: Rensning af fiskerbåde ved forurening med opfisket krigsgas dumpet efter 2. Verdenskrig. 12 13
Kemisk Nukleart Døgnbemandet rådgivning Ulykker eller terror med farlige stoffer kan hurtigt gøre stor skade på miljø og mennesker. Ved sådanne ulykker er det vigtigt, at der bliver gjort det rigtige, og at det bliver gjort hurtigt. har derfor et skriftligt og elektronisk informationsmateriale til kommunernes og politiets indsatsledere. Den døgnbetjente rådgivningsordning Kemikalieberedskabsvagten. hjælper derudover indsatslederne og andre myndigheder i situationer, hvor der er behov for akut ekspertrådgivning eller assistance på skadesteder. Det kemiske beredskab råder også over noget af det mest avancerede udstyr til håndtering og identifikation af kemiske stoffer herunder kemiske kampstoffer og eksplosive stoffer. Hvis uheldet er ude En alvorlig ulykke på et atomanlæg i et af vores nabolande kan få meget alvorlige konsekvenser for liv og helbred for den danske befolkning. har ansvaret for det nukleare beredskab i Danmark, og som led i dette beredskab bliver strålingsniveauet i Danmark konstant overvåget af et avanceret målesystem. har desuden et døgnberedskab, som kan vurdere om og i hvilket omfang det nukleare beredskab skal aktiveres. Hvis Danmark trues af radioaktiv stråling, kan hurtigt bemande spørge-/svarcentraler, hvor borgerne kan henvende sig for at få råd og vejledning. Eksempler på assistance Førsteindsats: s informationsmateriale giver den lokale indsatsleder mulighed for at handle rigtigt og hurtigt. Brug for rådgivning: Den døgnbetjente rådgivningsordning Kemikalieberedskabsvagten står til rådighed året rundt med ekspertbistand. Prøvetagning: Specialudstyr og specialviden til håndtering og undersøgelse af farlige stoffer herunder kemiske kampstoffer og eksplosive stoffer. Eksempler på opgaver Hver dag: Automatiske målinger overvåges konstant. Det er s ansvar, at Danmark altid har et betryggende nukleart beredskab. Hvis der er mistanke om et nukleart uheld: s vagthavende nukleare beredskabsleder tager stilling til, om og i hvilket omfang det nukleare beredskab skal træde i kraft. Når der er sket et nukleart uheld: Det nukleare beredskab træder i kraft. Oplysning, råd og vejledning til borgere. 14 15
Terror og CBRN Godt rustet til det uventede c a s e Terroralarm Christiansborg, 2005 Den 10. januar 2005 blev mystiske breve med hvidt pulver modtaget på Christiansborg. Såvel Statsministeriet som andre ministerier modtog pulverbrevene denne mandag formiddag. Der blev slået terroralarm, og området omkring Christiansborg og Slotsholmen blev afspærret. Eksperter analyserede det mystiske pulver, og var klar til at vaske og rense personer og effekter, som havde været i forbindelse med stoffet, som senere viste sig at være harmløst. Brevets afsender fik efterfølgende ét års ubetinget fængsel. Danmark har et velfungerende beredskab, som også er parat til at håndtere den komplekse og uforudsigelige situation efter en terrorhandling. Redningsberedskabets indsats og opbygning er den samme, uanset om en ulykke er forårsaget af terror eller ej. For handler det om at assistere de kommunale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder med mandskab og med avanceret specialudstyr. kan med kort varsel stille med mobile faciliteter til ledelsesstøtte og kommunikation eller med specialiserede enheder, som kan sættes ind, hvor kemiske eller radioaktive stoffer er involveret. Eksempler på assistance Terrorangreb: Logistiske opgaver, kommunikations- og ledelsesstøtte herunder brug af s særlige Ledelses- og Kommunikationsmodul samt andre former for operativ indsats. CBRN: Håndtering og identifikation af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare stoffer. 16 17
Internationalt Det danske redningsberedskab i verden c a s e Tsunami Asien, 2004-05 Det var, som den 26. december 2004 tidligt om morgenen modtog meldingen om flodbølgen i Asien fra FN. I de følgende dage og uger ydede en massiv indsats i de ramte lande i tæt samarbejde med øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet og med Udenrigsministeriet. bidrog blandt andet med kommunikationsudstyr, vandrensningssæt samt et komplet mobilhospital. Derudover blev en lang række eksperter fra udsendt til de ramte områder i Asien. kan assistere i udlandet efter anmodning fra en anden stat eller fra en international organisation. I akutte situationer kan vi være klar til at forlade Danmark indenfor 10-12 timer. Der kan blandt andet være tale om hjælp i forbindelse med naturkatastrofer, ulykker, kriser eller borgerkrig. kan bidrage ved større indsatser med mandskab og materiel, mens det i andre tilfælde kan komme på tale at udsende en enkelt person eller et mindre hold med ekspert- eller specialviden. En ny dimension, som kan forventes at få større betydning i fremtiden, er hjælp til danske statsborgere i forbindelse med hændelser i andre dele af verden. Eksempler på assistance FN kalder: modtager meldinger fra internationale organisationer og kan udsende specialuddannet mandskab og specialudstyr til operationer i andre dele af verden. Opgaver i nabolande: Assistance til nordiske lande eller EU-lande til opgaver, der svarer til de opgaver løser i Danmark. Når danske statsborgere er i knibe: Assistance til Udenrigsministeriets Borgerservice i forbindelse med evakuering eller anden bistand til danske statsborgere i udlandet. 18 19
Materiel og køretøjer Materiel og køretøjer Grej der gør en forskel råder over avanceret, fleksibelt og moderne materiel, som kan være af afgørende betydning, når store og komplicerede opgaver skal løses af redningsberedskabet. Køretøjer Basisbiler til brand, redning og miljø Terrængående vandtankvogne Pionervogne til rednings- og miljøopgaver CBRN-køretøjer til opgaver, som involverer kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare stoffer Firehjulstrukne last- og containervogne bl.a. til transport af containere med forskellige typer specialmateriel og kørsel med sneplove Firehjulstrukne personvogne og busser Specialudstyr til brand og redning Store redningskraner Frigørelsesudstyr Betonkædesave Terrængående køretøjer med store mængder A-slanger og pumper Mobile kompressorer til opfyldning af trykflasker til røgdykkerapparater Lænsepumper med høj kapacitet Containere til nødbehandling og opvarmede telte Udstyr til belysning af skadesteder Generatorer til nødstrømsforsyning Udstyr til miljø og kemi Flydespærringer Motorbåde Udstyr til håndtering af ilanddrevne tromler Udstyr til afgiftning og rensning af mandskab og tilskadekomne Transportabelt analyseapparat til identifikation af ukendte stoffer Bærbar bombesniffer til identifikation af eksplosivstoffer Avanceret feltsporeudstyr Kommunikation og Ledelsesstøtte Ledelses- og KommunikationsModul (LKM) Mobile KommunikationsModuler (MKM) og kommunikationsvogne Udstyr til internationale operationer Mobilhospital Kommunikationsudstyr Moduler med udstyr til følgende opgaver: Eftersøgning og redning, transport, logistik, lejretablering, miljø, vandrensning og -forsyning. Terrængående køretøjer 20 21
Alarmering og kontakt Når der er brug for De kommunale redningsberedskaber, politiet og offentlige myndigheder eller virksomheder med ansvar for opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner kan alarmere via politiet eller direkte til et af s centre. Ved alarmeringen beskrives skadens art og omfang samt den opgave, som det ønskes, at skal løse. På den baggrund sammensætter den nødvendige udrykning. s kemikalieberedskabsvagt kan benyttes af kommunale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder i situationer, hvor der er behov for akut ekspertrådgivning eller assistance på skadesteder. 22 Datavej 16 3460 Birkerød Tlf: 45 90 60 00 Telefax: 45 90 60 60 brs@brs.dk Kemikalieberedskabet Nørre Allé 67, 7. sal 2100 København Ø Tlf. 45 90 60 00 Telefax: 35 36 56 20 kemi@brs.dk Nordjylland Simons Bakke 25 7700 Thisted Tlf: 96 17 72 00 Fax: 96 17 72 05 brsnj@brs.dk Midtjylland H.P. Hansensvej 100 7400 Herning Tlf: 96 26 76 00 Fax: 96 26 76 05 brsmj@brs.dk Sydjylland Vilstrupvej 55 6100 Haderslev Tlf: 73 52 74 00 Fax: 73 52 74 05 brssj@brs.dk Sjælland Bag Bakkerne 26 4700 Næstved Tlf: 55 75 37 00 Fax: 55 75 37 05 brss@brs.dk Bornholm Rønnevej 1-3 3770 Allinge Tlf: 56 44 58 00 Fax: 56 44 58 05 bornholm@brs.dk Frivilligcenter Hedehusene Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf. 45 90 66 00 Fax: 45 90 66 05 brsfh@brs.dk 23
Datavej 16 3460 Birkerød www.brs.dk ISBN 87-91590-33-7 B 2134-DIS/2006 Trinskjær & Co / Grafiraf