RAPPORT. Administrationspraksis for grøn ordning



Relaterede dokumenter
VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VEJLEDNING TIL ANSØGERE OM GRØN ORDNING

Tiltag til at fremme vedvarende energi

Grøn ordning. - hvad er det? - hvor mange penge er der i det? - hvad kan man få penge til? - hvordan er processen?

Vindmøller ved Stakroge

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

Grøn Ordning. Indlæg af Janni Theilgaard Mundt, sagsbehandler hos Energinet.dk

Ansøgning om tilskud til aktiviteter efter Grøn Ordning

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Ansøgning om tilskud fra Grøn Ordning

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1

Den grønne ordning. Uddeling af midler fra den Grønne Ordning i Randers Kommune

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse:

Odder Kommune Dok Plan /CT Sag Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August side 1

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune

Retningslinjer for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

Bekendtgørelse om tilskud til elbusser

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas

Principper og retningslinjer for tilskud m.v. til Kultur- og Folkeoplysende virksomhed i Læsø Kommune.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Velkommen til borgermøde 2. juni Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad.

FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 16. Ændring af retningslinjerne Teleanlæg. Høringsperiode fra den 1. december 2015 til den 26.

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Borgermøde 2. september 2015 Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær

Vejledning for ansøgning om tilskud fra Svineafgiftsfonden

Taksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom.

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Åben dagsorden. Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø

Lokalplan 232 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Indsigelser og forvaltningens bemærkninger

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

Folkeoplysende voksenundervisning m.v. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter.

Afgørelsen er truffet af formanden Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler

Standard - vedtægter for Plantning & Landskab Lokalforeninger

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Transkript:

RAPPORT Administrationspraksis for grøn ordning udarbejdet af Margit Lund Plan, Udvikling og Kultur, december 2010

ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesmuligheder for pengene... 3 3. Geografisk fordeling af VE-midlerne... 3 4. Indhentning af forslag til projekter... 4 5. Beslutning om tilskud til projekter... 4 6. Samarbejde mellem berørte lokalområder... 4 7. Fordeling af midler mellem berørte lokalområder... 5 8. Ansvar for gennemførelse af projekter og vedligeholdelse... 5 9. Tidspunkt for udbetaling af tilskud... 5 Bilag 1... 6

ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 3 1. Indledning Ved nye vindmøller over 25 meter opstillet på land efter den 21. februar 2008 er der etableret en grøn ordning, hvor der indbetales 88.000 kr. pr. MW kapacitet pr. vindmølle til Energinet.dk. Når vindmøllen er tilsluttet elnettet, kan kommunen efter godkendelse fra Energinet.dk råde over disse penge. Denne administrationspraksis beskriver, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune vil administrere midlerne i den grønne ordning og gælder for perioden fra den 21. februar 2008 og indtil andet måtte besluttes. 2. Anvendelsesmuligheder for pengene Indenfor den økonomiske ramme Energinet.dk har beregnet, kan kommunen få dækning af omkostninger til projekter, der fremmer lokal accept af nye vindmøller. Det kan være 1. anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og 2. kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Formået med projekterne er at kompensere for de forringelser, som opstillingen af vindmøller kan opleves at have, af lokale naturmæssige eller rekreative værdier. Sidst i dette dokument er det defineret nærmere, hvilke projekter, pengene kan anvendes til. Benævnelsen VE-midler anvendes for de midler, der er i den grønne ordning i medfør af VE-loven (lov om fremme af vedvarende energi). Kommunens administrative sagsbehandling vedrørende den grønne ordning varetages af Plan, Udvikling og Kultur. Økonomifunktionen vedrørende den grønne ordning varetages af Viden og Strategi. 3. Geografisk fordeling af VE-midlerne VE-midlerne anvendes som hovedregel indenfor en radius af 4,5 km af de vindmølleprojekter, som midlerne stammer fra. Der kan tages særligt hensyn til de allernærmeste naboer til vindmøllerne. Proceduren ved ansøgning om VE-midler er beskrevet i punktform herunder samt mere uddybende efterfølgende: 1. Kommunen annoncerer ansøgningsfrist 2. Administrativ sagsbehandling af indkomne forslag 3. Politisk behandling 4. Kommunen indsender ansøgning til Energinet.dk om tilsagn - vedlagt projektbeskrivelse og budget for hvert projekt, kommunen ønsker at give tilskud 5. Projekter kan igangsættes (ved tilsagn) 6. Projekter afsluttes 7. Kommunen indsender ansøgning til Energinet.dk om udbetaling af tilskud - vedlagt dokumentation for udgifter og revideret regnskab for hvert projekt 8. Energinet.dk udbetaler tilskud 9. Tilskud kan udbetales til evt. lokale foreninger m.v. jf. tilsagn fra Energinet.dk

ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 4 10. Kommunen indsender afrapportering til Energinet.dk 4. Indhentning af forslag til projekter Ved fordeling af midler til projekter indenfor 4,5 km. af et vindmølleprojekt annoncerer kommunen i de husstandsomdelte ugeaviser og ved skriftlig henvendelse til sogne- og borgerforeninger i de berørte lokalområder. Annonceringen sendes i kopi til relevante fagområder internt i kommunen. Ved fordeling af VE-midler kan kommunen endvidere indhente forslag hos andre, f.eks. turismeorganisationer, naturvejledere og foreninger, der arbejder for at fremme naturog rekreative interesser. Kommunen kan også selv foreslå projekter. Kommunen annoncerer efter forslag til anvendelse af VE-midlerne gennem én eller flere ansøgningsrunder om året efter behov. Ved annoncering oplyses ansøgningsfrist samt hvor mange penge, der er til rådighed i berørte lokalområder. Kontakten mellem kommunen og de berørte lokalområder kan ske via lokale repræsentanter. Lokale repræsentanter defineres her som privatpersoner eller personer, der repræsenterer foreninger, bestyrelser eller lignende, der er repræsenteret og/eller virker i lokalområdet. Kommunen kan allerede i forbindelse med behandling af ansøgning om lokalplan for et vindmølleprojekt informere om den grønne ordning bl.a. gennem de folkeoplysende foreninger som aftenskoler m.v. 5. Beslutning om tilskud til projekter Under forberedelse af den politiske beslutning undersøges det, om der er planmæssige, juridiske eller andre forhold omkring den fysiske gennemførelse af et projekt, som kræver myndighedsgodkendelse eller lignende. Efter indstilling fra Plan, Udvikling og Kultur træffer byrådet beslutning om, hvilke projekter kommunen ønsker at imødekomme under forudsætning af godkendelse fra Energinet.dk. Hvis der er forslag til projekter for flere penge, end der er til rådighed, træffer byrådet beslutning om fordeling af midlerne. Byrådet kan også beslutte kun at anvende en del af de midler, der er til rådighed i et givent vindmølleprojekt på et givent tidspunkt. Ved udvælgelse af projekter kan Byrådet kan lægge vægt på forskellige kriterier, herunder om projekterne f.eks. indeholder energibesparende foranstaltninger eller i hvor høj grad projektet vurderes at leve op til formålet med den grønne ordning. 6. Samarbejde mellem berørte lokalområder Lokalområderne kan samarbejde om fælles projekter eller kan hver især indsende forslag til egne projekter. Berørte lokalområder kan indbyrdes aftale en fordeling af midlerne, som de foreslår kommunen.

ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 5 7. Fordeling af midler mellem berørte lokalområder Hvis det vurderes at kunne fremme et konstruktivt samarbejde mellem forskellige lokalområder, kan byrådet beslutte en fordeling mellem berørte lokalområder, som hver især forventer at få gener af nye vindmøller og som ønsker at få del i VE-midlerne. Ved fordeling af VE-midler mellem lokalområder kan kommunen f.eks. lægge vægt på følgende forhold: (1) de enkelte lokalområders areal indenfor 4,5 km af et givent vindmølleprojekt (2) om der forekommer beboelser i et lokalområde indenfor de 4,5 km (3) størrelsen af beboelserne i lokalområdet i antal indbyggere i samlet og spredt bebyggelse (4) afstanden til vindmølleprojekt og terræn (om vindmøllerne er skjult bag terræn, skov eller lignende) (5) om der er større byer indenfor 4,5 km af vindmølleprojektet. Kommunen kan tilvejebringe medfinansiering af projekterne fra anden side. Det kan f.eks. være midler til naturgenopretning, vådområder og skovrejsning, LAG-midler 1, midler fra den statslige landdistriktspulje, kommunens egne midler til landdistriktsudvikling m.v., Lokale- og Anlægsfonden, Friluftsrådet eller midler rejst lokalt. 8. Ansvar for gennemførelse af projekter og vedligeholdelse Kommunen bærer risikoen for, at igangsatte projekter gennemføres i henhold til tilsagn om tilskud meddelt af Energinet.dk. Det påhviler kommunen eller den, der i øvrigt ejer et anlæg, der har fået tilskud efter den grønne ordning, at vedligeholde anlægget. 9. Tidspunkt for udbetaling af tilskud Der kan ikke meddeles tilsagn om tilskud til allerede påbegyndte aktiviteter. Som udgangspunkt udbetaler Energinet.dk kun tilskud til endeligt gennemførte aktiviteter. Energinet.dk udbetaler kun tilskud efter forudgående tilsagn og mod dokumentation og revideret regnskab for udgifterne. Ved tilsagn om tilskud på 500.000 kr. eller derover, kan der ske a conto udbetaling til kommunen. Ringkøbing-Skjern Kommune refunderer først eventuelle udgifter afholdt af andre, når tilskud er modtaget fra Energinet.dk. 1 LAG den Lokale AktionsGruppe for Ringkøbing-Skjern

ADMINISTRATIONSPRAKSIS Side 6 Bilag 1 Projekter VE-midlerne i den grønne ordning kan anvendes til jf. bemærkningerne til forslag til VE-loven nr. 55, 18, stk. 3 samt Energinet.dk s administrationsgrundlag for den grønne ordning: "Der kan gives tilsagn om tilskud til anlægsarbejder, som vurderes at kunne styrke landskabelige eller rekreative værdier i kommunen, såsom landskabspleje, bygningsrenovering, idrætsanlæg m.v. Tilsagnet kan herunder anvendes til arealerhvervelser, bygge- og anlægsarbejder og renovering af bestående anlæg m.v. Der vil også kunne anvendes midler til formidling etc. af pågældende arbejder. Der kan gives tilsagn til anlægsarbejder overalt i kommunen efter kommunalbestyrelsens valg, og arbejderne skal således ikke have tilknytning til den enkelte vindmølle. Ved opstillingen af flere vindmøller i kommunen kan kommunalbestyrelsen ansøge om tilsagn til et større, samlet projekt, hvor midlerne fra flere vindmøller kan anvendes under ét. Det påhviler kommunen eller den, der i øvrigt ejer det tilskudsberettigede anlæg, at vedligeholde anlægget. Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Der vil kunne gives tilsagn om tilskud til en bred vifte af aktiviteter i disse foreningers regi, forudsat at aktiviteten i bred forstand vurderes at skabe forståelse og accept af vindmølleopstillingerne. Det forudsættes, at der er tale om en defineret og afgrænset aktivitet, således at tilskuddet ikke kan gives generelt til en ubestemt kreds af aktiviteter i en forening. Der kan - afhængig af projektets art og omfang - gives tilsagn om hel eller delvis dækning af kommunens omkostninger til udførelse af anlægsprojekter som omtalt ovenfor. Kommunen vil kunne tilvejebringe medfinansiering fra anden side".