UDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI

Relaterede dokumenter
Varmedata Roskilde Kommune

DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT

UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER

Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen

Ændring af retningslinje og generel ramme

REDEGØRELSE FOR BYVÆKST

Butiks- og erhvervsområde ved Himmelev Bygade

Ændring af rammeområde ved Domsognets plejehjem. Tillæg 32 til Roskilde Kommuneplan 2009 forslag

Ændring af rammeområde ved Domsognets plejehjem. Tillæg 32 til Roskilde Kommuneplan 2009

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

Ny bydelscenter på Københavnsvej

Ændring af rammeområde ved Søndre Ringvej

Ændring af rammeområde for Roskilde sygehus. Tillæg10 til Roskilde Kommuneplan

Ændring af rammeområde i Vindinge. Tillæg 3 til Kommuneplan 2009/forslag

Ændring af rammeområde i Himmelev

Ændring af rammeområde i Himmelev

Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen

Ændring af rammeområde vedkøgevej

Udvidelse af Jyllingecenter

Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Godkendt i Zebrafølgegruppen den 20. november Zebraby i 2019 og fremover

Erhvervsområde. Gl. Marbjergvej, Københavnsvej samt Langebjergvænget. Tillæg 18 til Roskilde Kommuneplan 2013

Ændring af rammeområde ved Astersvej

Justering af udvalgte rammer

Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen. Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016

Ændring af rammebestemmelser i Margrethehåbsparken

Ændring af rammeområde 3.BS.7 Ved Ringen. Tillæg 3 til Roskilde Kommuneplan 2016

Udvidelse af rammeområde 3.B.19 Stålmosen. Tillæg 4 til Roskilde Kommuneplan 2016 forslag

Parkvænget og Fælledvej. Tillæg 10 til Roskilde Kommuneplan 2016 forslag

Kommuneplantillæg 1 for tæt-lav boliger på Værebrovej 25

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Politik for Nærdemokrati

Tillæg til Lokalplan 132 for Vor-Frue kirke Karreen. Lokalplan 132, tillæg 1 /forslag

Ændring af rammeområde i Himmelev

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Ændring af ramme- områder ved Helligkorsvej

Ændring af rammeområde i Himmelev

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Nyt rammeområde i Himmelev

Bilag 5 Ejendomme der eventuelt skal have påbud

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING

Rughaven og Sankt Hans Gade. Tillæg 13 til Roskilde Kommuneplan 2013

Ændring af rammeområder Råstof- og festivalområdet

Landsbyklynger Lokaludvikling

Ændring af rammeområde ved Roskilde Havn

Varmedata Roskilde Kommune

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Politisk behandling. Lokalplan. Vigen Strandpark og Roskilde Camping. Lokalplan 548, tillæg 1/forslag

BORGERMØDE Forslag til Kommuneplan 2016 og Strategi for Roskildes Grønne Ring. 4. oktober 2016

Nyt rammeområde ved Roskilde Gymnasium. Tillæg15 til Roskilde Kommuneplan/forslag

ASSENDLØSE HUSE BIRKEDE

Kommuneplan Introduktion

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Velkommen til borgermøde om Planstrategi 2015

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Notat. Til: Roskilde Kommune. Teknisk Forvaltning, att. Annette Wall Matthiessen. Kopi til: LRI, MS, JBN, JHI, KBN 20. januar 2010

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Landsbyklynger. Pilotprojektet

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Landsbyklynger i praksis. Lise Grønbæk, DGI Simon Harboe, Realdania Fængslet i Horsens, 25. april 2019

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

LANDDISTRIKTS POLITIK

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Kildegården - Indledende offentlig høring

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Vision for Rebild Kommune

Forskerpark ved DTU Risø Campus

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Parkvænget og Fælledvej. Tillæg 10 til Roskilde Kommuneplan 2016

Nyt boligområde i Smørumnedre

Strukturbillede VIBY Sjælland

Udbud af parcelhusgrund. 1 grund i Trekroner Øst Bækken 12

OPLÆG TIL NY BOLIGPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK

1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Bevaring af bebyggelsen Hørhusene. Tillæg 18 til Roskilde Kommuneplan 2016/forslag

Forslag til Spildevandsplan 2015

Tillæg til Lokalplan 67 for Viby bymidte

Ansøgningsvejledning

Strategi- og handleplan for landdistrikterne

Udbud af parcelhusgrunde. 4 grunde på Græsengen, Margrethehåb

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

IDÉhøring Kommuneplan

LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER

NOTAT: Oversigt over muligheder for nye butikker

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Tillæg til Lokalplan 67 for Viby bymidte

Landsbyklynger en fortælling fra Mols

Roskilde Stadion - ny idrætspark

Transkript:

Kommuneplan 2019 UDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI Bilag til temadrøftelse i Økonomiudvalget August 2019

BYMØNSTER OG NYT KRAV OM LANDSBYSTRATEGI EKSISTERENDE BYMØNSTER Roskilde Kommune har et fint afbalanceret bymønster med Roskilde som centralt beliggende hovedby samt Jyllinge og Viby som større områdebyer mod nord og syd. Disse byer har alle et rigt udbud af offentlig service-, handels- og erhvervsliv og kulturinstitutioner. Hertil kommer Svogerslev, Vindinge, St.Valby-Ågerup og Gadstrup som lokalbyer, hvor der også findes offentlige servicefunktioner og handel, men i mindre udstrækning end i hoved- og områdebyerne. Udover de store og mellemstore byer har kommunen en lang række landsbyer, som er kendetegnet ved deres landlige beliggenhed. De rummer primært boliger og lokale virksomheder, men kun i mindre grad understøttende servicefunktioner. Landsbyerne er dog begunstiget af, at de alle ligger relativt tæt til andre byer med handel, skoler, børneinstitutioner, plejeboliger, kulturliv mv. Landsbyerne er derfor ikke nødlidende, som det kan ses andre steder i landet, men udgør et fint supplement til bosætning i kommunens større byer. 2 NYT LOVKRAV OM LANDSBYSTRATEGI BY INDBYGGERE BYTYPE På baggrund af anbefalinger fra Udvalget for levedygtige Roskilde landsbyer blev planloven den 1. januar 50988 2019 ændret, så der nu indgår krav om, at kommuneplanen Jyllinge skal indeholde en strategisk planlægning, 10121 Hovedby Områdeby der sammenhængende tager stilling til muligheder for Viby udvikling / Dåstrup af landsbyer. Dette betyder at 4637 Områdeby kommuneplanlægningen for landsbyer skal: Svogerslev 4339 Lokalby Gundsømagle 2643 Lokalby understøtte udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer Vindinge 2476 Lokalby angive overordnede målsætninger og virkemidler for Gadstrup udviklingen Ågerup / St. Valby 1996 1977 Lokalby Lokalby Der er ikke formkrav til kommuneplanens beskrivelse af BY landsbystrategien. INDBYGGERE BYTYPE Veddelev 1140 Landsby, større I planloven er der også skabt mulighed for at udpege omdannelseslandsbyer, hvor det er muligt at vækste Vor Frue 719 Landsby, større landsbyer udover den eksisterende landsbyafgrænsning. Idet byrådet har besluttet at arbejde for tættere og stærkere byer, anbefaler forvaltningen, at der ikke udpeges Snoldelev omdannelseslandsbyer i Roskilde Kommune. 612 Landsby, større Herringløse 404 Landsby, større DEFINITION PÅ EN LANDSBY Gundsølille 264 Landsby, større Der findes ikke nogen klar definition på en landsby, men Assendløse Udvalget for levedygtige landsbyer har 197 taget Landsby udgangspunkt i landsbysamfund med op til omkring 1.000 Snoldelev-Hastrup indbyggere. Udvalget har ikke arbejdet 134 med en Landsby nedre grænse, da også ganske små landsbysamfund med få indbyggere kan have karakter af en landsby. Ørsted 133 Landsby På baggrund af kriterier om fx størrelse, bygningsmasse, Ramsømagle bymæssig struktur og knudepunkter, 118 kulturhistorisk betydning samt lokale fællesskaber herunder Kamstrup forsamlingshuse, kirker og landsbylaug 103 har Landsby Landsby forvaltningen udpeget 21 lokalsamfund, der kan karakteriseres Tjæreby som landsbyer. 96 Landsby Hvedstrup 65 Landsby BY INDBYGGERE BYTYPE Tågerup 65 Landsby Veddelev 1140 Landsby, større Østrup 56 Landsby Vor Frue 719 Landsby, større Ramsølille 49 Landsby Snoldelev 612 Landsby, større Herringløse 404 Landsby, større Salløv 59 Landsby Gundsølille 264 Landsby, større Søster BY Svenstrup INDBYGGERE 52 BYTYPE Landsby Assendløse 197 Landsby Brordrup Roskilde 50988 47 Hovedby Landsby Snoldelev-Hastrup 134 Landsby Jyllinge 10121 Områdeby Darup 57 Landsby Ørsted 133 Landsby Viby / Dåstrup 4637 Områdeby Kirke Ramsømagle 118 Landsby Svogerslev Syv / Øster Syv 4339 89 Lokalby Landsby Kamstrup 103 Landsby Kirkerup Gundsømagle 2643 39 Lokalby Landsby Tjæreby 96 Landsby Vindinge 2476 Lokalby Hvedstrup 65 Landsby Gadstrup 1996 Lokalby Tågerup 65 Landsby Ågerup / St. Valby 1977 Lokalby Østrup 56 Landsby Ramsølille 49 Landsby BYTYPE INDBYGGERE Salløv 59 Landsby Hovedby 50988 Søster Svenstrup 52 Landsby Områdebyer 14758 Brordrup 47 Landsby Lokalbyer 13431 Darup 57 Landsby Kirke Syv / Øster Syv 89 Landsby Landsbyer 4498 Kirkerup 39 Landsby Frit i åbent land 3902 Kommunen i alt (pr. august 2018) 87577

Værebro, Ølstykke, Stenløse BYMØNSTER REDEGØRELSESKORT SIGNATURFORKLARING HOVEDBY Jyllinge OMRÅDEBY LOKALBY STØRRE LANDSBY Gundsømagle MINDRE LANDSBY Østrup Kirkerup Tågerup Herringløse Gundsølille Hvedstrup St. Valby / Ågerup Veddelev Trekroner Roskilde Svogerslev Musicon Vindinge Vor Frue Darup Kamstrup Tjæreby Tune Brordrup Kirke Syv Gadstrup Ramsømagle Osted Snoldelev Salløv Snoldelev-hastrup Assendløse Ramsølille Søster Svendstrup Viby Ørsted UDVIDET BYMØNSTER Køge Forvaltningen anbefaler at landsbystrategien tager afsæt i det eksisterende bymønster, som udvides med de 21 landsbyer, som en integreret del af kommunens bystruktur. Bymønsteret Havdrup afspejler samtidig det netværk af offentlige og privat service, som skal understøtte og sikre levedygtige lokalsamfund i vores landsbyer. Borup 3

Kilde: Landsbyklynger som udviklingsstrategi, Aalborg Universitet 2015 Hvad er en LEVEDYGTIGE LANDSBYER Undersøgelser landsbyklynge? viser at mange vælger at bosætte sig i landsbyer på grund af de rolige omgivelser samt nærhed til landskab og natur, men også nærhed til lokale fællesskaber. Udvalget for levedygtige landsbyer har identificeret fire kriterier, der karakteriserer den levedygtige landsby: 1. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur. 2. Nærhed til offentlig og privat service 3. Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed 4. Social og kulturel sammenhængskraft Kommunens 21 landsbyer har alle stedbundne kvaliteter både hvad angår det fysiske miljø og de aktiviteter, der Landsbyer foregår i de enkelte står landsbyer. Der er således et godt udgangspunkt for at leve op til de beskrevne Det har været en kriterier og sikre landsbyernes fremtid som levedygtige lokalsamfund i det åbne land. stærkere sammen øjenåbner i forhold til de øvrige sognes potentialer og mulig- Med Vi har baggrund fået et større i landsbyernes Det blevet eksisterende åbenlyst, at det er de på tværs heder for kvaliteter, samarbej- de beskrevne kriterier samt byrådets Planstrategi fællesskab i lokal- 2019 samfundet. Fælles Takter, foreslår nødvendigt forvaltningen en række nye retningslinjer i kommuneplanlægningen. En fornemmelse af, at samar- Retningslinjerne at sammen kan vi har til hensigt at understøtte landsbyernes leve- og bæredygtighed med respekt for stedbundne mere kvaliteter. bejde på tværs af byerne ZEBRABY PRINCIPPET Kommunen har gennem en længere årrække arbejdet med ZebraByer som bottom-up princip for udvikling af lokalområder, hvor det er lokalbefolkningen selv, som udpeger og arbejder for indsatser til gavn for deres lokale nærmiljø. Dette 87% princip anbefaler forvaltningen medtaget 87% som retningslinje for udvikling af landsbyerne. Hermed sikres det, at det er lokale kræfter, som definerer hvilke indsatser, der er vigtige for at sikre levedygtige landsbyer. mener, at landsbyklyngen mener, at det at arbejde LANDSBYKLYNGER har højnet deres evne 94% SOM VIRKEMIDDEL i en landsbyklynge har til at se mere langsigtet styrket lokalsamfundenes gået evne til sammen at i formelle landsbyklynger for sammen at stå stærkere. Flere på udviklingen steder af i landet er flere landsbyer lokalområdet samarbejde Realdania har gennem vil anbefale en årrække landsby- kørt et projekt om landsbyklynger og derigennem indsamlet erfaringer klynger til andre om, hvad der virker. lokalsamfund En væsentlig anbefaling er, at landsbyklynger ikke kan udpeges på forhånd, men skal vokse nedefra og være lokalt forankret. Forvaltningen foreslår derfor, at der medtages retningslinjer for dannelse af landsbyklynger, men uden forudgående geografisk udpegning. Landsbyklyngen Landet på Midtfyn Landsbyer står stærkere sammen Kilde: Styregruppemedlemmer fra Evaluering af pilotprojekt landsbyklynger, DGI og Realdania 2017 Kilde: Evaluering af pilotprojekt landsbyklynger, DGI og Realdania 2017 Samarbejdet omkring cykelstien viser tydeligt værdien af at stå sammen. Politikerne kunne ikke underkende så mange underskrifter, og fællesskabets møder med politikerne og embedsmænd skabte grundlaget FASTHOLDELSE OG UDVIKLING AF ERHVERV I EN KLYNGE AF LANDSBYER - ÅGERUP OG OMEGN Kilde: Styregruppemedlem fra Evaluering af pilotprojekt landsbyklynger, DGI og Realdania 2017 5 ting I skal vide - en landsbyklynge Kontakt Sekretariat for Landsklynger for siering på sekretariat@landsbyklynger.dk Et lokalt eksempel på en landsbyklynge er Ågerup og Omegns Landsbyråd, som favner flere landsbyer i den nordlige del af kommunen. Et af de projekter, som de sammen søger at løfte, er fastholdelse og videreudvikling af det lokale erhvervsliv indenfor landsbyrådets geografi. 4

UDKAST TIL RETNINGSLINJER TIL KOMMUNEPLAN 2019 LANDSBYSTRATEGI Landsbyerne indgår i kommunens bymønster (link til bymønsterkort), som prioriterede bomiljøer omgivet af åbent land. Landsbyerne skal fastholdes og videreudvikles som attraktive bomiljøer med nær kontakt til grønne omgivelser, natur og mulighed for at indgå lokale fællesskaber. Landsbyerne er som udgangspunkt ikke forsynet med servicefunktioner, men understøttes af et omkringliggende servicenetværk i de nærmeste større byer i henhold til kommunens bymønster. Under hensyntagen til stedbundne kvaliteter kan der ske omdannelse og fortætning i landsbyerne, når dette enten understøtter kommunens boligpolitiske målsætninger om socialt bæredygtige byer, bidrager til en udvikling til gavn for lokalt erhvervsliv og/eller styrker landsbyfællesskabet. Udviklingen skal ske inden for gældende landsbyafgrænsning for at fastholde en klar adskillelse mellem by og land. Dannelse af landsbyklynger kan understøtte fællesskaber på tværs af landsbyer, så de sammen står stærkere. Landsbyklynger dannes på lokalt initiativ og har til formål at skabe et fælles forum, hvor lokale kræfter udpeger og arbejder for indsatser, som kan bidrage til landsbyernes sammenhængskraft, identitet og levedygtighed. Kommunen fungerer som støttende medspiller i udvikling af landsbyklynger og de enkelte landsbyer. For at understøtte en bæredygtig udvikling skal landsbyerne så vidt muligt understøttes af kollektiv trafik- og energiforsyning samt digital infrastruktur. Der gives ikke mulighed for omdannelseslandsbyer i indeværende planperiode. Landsbyer i landzone skal forblive i landzone. GÆLDENDE RETNINGSLINJER I KOMMUNEPLAN 2016 LANDSBYER 1.6 I landsbyerne vil der normalt kun blive givet tilladelse til at opføre nye boliger, hvis det sker som huludfyldning eller omdannelse af tidligere landbrugsbygninger, og det kan se under hensyn til de kulturhistoriske, landskabelige og naturmæssige træk. En lokalplan for nybyggeri skal fastlægge landsbyens endelige afgrænsning mod det åbne land. 5

Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev Svogerslev Roskilde Vindinge Vor Frue Gadstrup Snoldelev Viby/Dåstrup Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 4000 Roskilde planogudvikling@roskilde.dk 6