Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013



Relaterede dokumenter
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

E F T E R U D D A N N E L S E

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Tal og tabeller Facts and Figures

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA

Eksamensbevis Humaniora

Tal og tabeller Facts and Figures. University of Southern Denmark

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Afgørelse. Copenhagen Business School Godkendelse af ny uddannelse

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

EN STÆRK SYGEPLEJERSKEUDDANNELSE FUNDAMENTET FOR DEN NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKE

Professionsbaseret læring

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet Afgørelse om foreløbig godkendelse

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

UDFORDRING TIL HOVED OG HÆNDER KIROPRAKTIK SYDDANSKUNIVERSITET.DK

De videregående uddannelser Institut for læring

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Transkript:

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen

Nationale og Internationale udfordringer for professionshøjskolerne! KOMPETENTE DIMITTENDER I PRAKSIS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKRAV PH SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESFORLØB NATIONALT OG INTERNATIONALT

KONKLUSION Hvis Professionshøjskolerne udvikler sig til at tilbyde en forskningsbaseret undervisning vil man imødekomme alle 3 udfordringer på én gang!

Hvad udfordrer professionshøjskolerne? KOMPETENTE DIMITTENDER I PRAKSIS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKRAV PH SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESFORLØB NATIONALT OG INTERNATIONALT

Praksis forventningerne Samfundet ønsker at dimittenderne kan levere: 1. KVALITET, dvs det bedste, det nyeste, det sikreste 2. KOMPETENCER til at rent faktisk kunne udføre det bedste. 3. OMSTILLINGSPARATHED / fleksibilitet

Uddannelsesmæssige forudsætninger for at opfylde kvalitetskravet KVALITET kræver (udover det fagfaglige) viden og færdigheder i: informationskompetence, videnskabelig teori og metode, akademisk tænkning (vs hverdagstænkning) mv

Uddannelsesmæssige forudsætninger for at opfylde krav om omstillingsparathed / fleksibilitet OMSTILLINGSPARATHED kræver bl.a. viden og færdigheder i at: Kunne give og modtage saglig og konstruktiv kritik af egen og kollegers praksis Have redskaber til at kunne analysere / evaluere nuværende praksis Have redskaber til at kunne finde nye løsningsmodeller (Den danske kvalifikationsramme: "Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer" Bachelor-niveau)

Disse kompetencer læres i kraft af forskningsbaseret undervisning Undervisning af forskere Forskningsbaseret undervisning Uddannelserne tilknyttet internationalt anerkendte forskningsmiljøer Undervisere medinddrager egen forskning Studerende lærer de videnskabelige metoder og ser dem gennemført i forskningspraksis Studerende medvirker ved forskning Undervisningen foregår i et miljø hvor konstruktiv kritik gennemsyrer forelæsninger, diskussioner, gruppearbejde osv

Isaac Newton A Vulgar Mechanick can practice what he has been taught or seen done, but if he is in an error he knows not how to find it out and correct it, and if you put him out of his road, he is at a stand. Newton I 1694/1980, citeret fra Westfall RS, Never at Rest, Cambridge University Press.

Teknologi Hvis professionshøjskolerne "udelukkende" lærer de studerende de teknologier som praksis forventer har PH gjort praksis en bjørnetjeneste det er muligt at dimittenderne kan det som praksis ønsker nu men i morgen er der nye krav, nye udfordringer, nye vilkår.

Teknologi PH kan ikke og skal ikke løbe halsende efter udviklingen og forsøge at imødekomme det ene krav efter det andet. PH skal derimod lære de studerende de grundlæggende kompetencer indenfor rammerne af de forskellige professioner som gør at de kan vurdere og vælge teknologi under skiftende omstændigheder. 11

Teknologi og videnskab "Teknologi henviser til redskaber og procedurer og deres indbyrdes relation som anvendes i faget. Videnskabelig aktivitet er et forsøg på at forstå os selv og vores omverden. Et af mange mål med videnskabelig aktivitet er at give os den nødvendige kundskab til at kunne udvikle teknologierne." (H Lund, PERSPEKTIVER PÅ FORSKNING, side 232-242, JCVU Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen, 2007)

Teknologi og Videnskab "Man kan sige, at ideelt set bør de videnskabelige resultater provokere vore nuværende teknologier." (H Lund, PERSPEKTIVER PÅ FORSKNING, side 232-242, JCVU Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen, 2007) Men hvis man ikke har viden og færdigheder til at kunne foretage en videnskabelig analyse af de anvendte teknologier bliver grundlaget for anvendelse af teknologierne noget andet: måske præferencer, vaner, interesser, økonomi eller?

Manglende forskningsbasering giver dette fokus i undervisningen: Teknikker til at løse kendte problemer og ikke metoder til at vælge andre teknikker når situationen skifter Enten lemfældig eller inkvisitorisk behandling af andres forskning fordi underviseren ikke selv kender forskningsarbejdet Curriculum mere bestemt af underviserens præferencer (og vaner) end af hvad den nyeste viden fordrer Urimeligt stort krav om at være opdateret på hele professionens område kan ikke opfyldes

Kort sagt Der er INGEN modstrid mellem en akademisk tilgang og en praksisorienteret tilgang. Der er forskel på teori og praksis Der er altså forskel på en akademisk funderet praksis og teori OG en ikke-akademisk funderet praksis og teori

Hvad udfordrer professionshøjskolerne? KOMPETENTE DIMITTENDER I PRAKSIS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKRAV PH SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESFORLØB NATIONALT OG INTERNATIONALT

Sammenhæng i uddannelse Sammenhæng må betyde: 1. Man kan bruge sin opnåede kompetence alle steder 2. Man kan skifte mellem uddannelser / uddannelsesinstitutioner (ingen blindgyder) 3. Ingen spildtid de unge kommer hurtigere igennem 4. Bedre udnyttelse af samfundets ressourcer

The 3-cycle system 1 spor og 3 grader Degree ECTS Duration PhD 180 Not agreed upon Master 120 2 years full time Bachelor 180 3 Years full time

Hvordan ser det ud i Danmark? 4 NIVEAUER, 7 UDDANNELSESTYPER og 3 spor Erhvervsakademiuddannelser Professionsbacheloruddannelser Bacheloruddannelser, kunstneriske bacheloruddannelser Kandidatuddannelser, kunstneriske kandidatuddannelser Ph.d.-uddannelser Kilde: Større sammenhæng i det danske uddannelsessystem. FIVU 2012

EU-Bologna vs. Danmark Bologna - EU Universitet - DK PH - DK PhD/? PhD 3 år/180 ECTS Master M.Sc. 2 år/120 ECTS Bachelor/ B.Sc 3 år/180 ECTS Kandidat 2 år/120 ECTS Bachelor B.Sc 3 år/180 ECTS Master 1 år/60 ECTS Diplom 1 år/60 ECTS PB 3,5 år/210 ECTS

For opnå denne sammenhæng Hvis også PH har forskningsbaseret undervisning: samme krav på alle niveauer nemt at flytte mellem institutioner nemmere at flytte mellem uddannelser nemmere at flytte mellem landene Ingen A og "P" bachelorer

Hvad udfordrer professionshøjskolerne? KOMPETENTE DIMITTENDER I PRAKSIS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKRAV PH SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESFORLØB NATIONALT OG INTERNATIONALT

Forsknings- og udviklingskrav Ved at opfylde forventningerne på de to andre fronter vil man "automatisk" have opfyldt disse forventninger

KONKLUSION Hvis Professionshøjskolerne udvikler sig til at tilbyde en forskningsbaseret undervisning vil man imødekomme alle 3 udfordringer på én gang! KOMPETENTE DIMITTENDER I PRAKSIS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKRAV PH SAMMENHÆNGENDE UDDANNELSESFORLØB NATIONALT OG INTERNATIONALT

25 Tak for opmærksomheden