Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Nyremedicinsk klinik og dialyseklinikken er en del af Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH). Organisatorisk er Nyresygdomme placeret i Mave-Barn Centret på AUH. Nyresygdomme består udover Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken af Nyremedicinsk sengeafsnit, Nyremedicinsk dagklinik, Hjemmedialysen, Klinik for dialyseadgange, Blodtryksklinikken og Nyremedicinsk forskning. Der er tilknyttet 2 hæmodialyse satellitafsnit - et på Regionshospitalet Randers og et på Hospitalsenheden Horsens. Nyresygdomme modtager patienter fra den østlige del af Region Midtjylland. Nyresygdomme har landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling og behandling af specielle nyremedicinske sygdomme med optageområde for Region Nordjylland og Region Midtjylland. Nyresygdomme plejer og behandler patienter med medicinske nyresygdomme og hypertension. Nyremedicinsk klinik modtager patienter til ambulant kontrol. Nyremedicinsk klinik har et tæt samarbejde med Nyremedicinsk dagklinik, hvor nyhenviste patienter til udredning for nyremedicinske sygdomme modtages og derefter følges i Nyremedicinsk klinik. Patienter som under deres ambulante forløb får behov for behandling i form af f. ex jerninfusion, blodtransfusion, venesectio eller medicinske kure, vil modtage dette i Nyremedicinsk dagklinik. Nyremedicinsk klinik har også et tæt samarbejde med nyremedicinsk sengeafsnit, hvor patienter skal følges ambulant efter indlæggelse. Dialyseklinikken modtager patienter til akut og kronisk hæmodialyse, plasmaferesebehandling og andre specielle behandlinger. Afsnittene i Nyresygdomme har et tæt samarbejde omkring det enkelte patientforløb, ligesom der er et tæt samarbejde med hospitalets øvrige kliniske afdelinger, herunder særligt Urinvejskirurgi i relation til nyretransplantation og dialyseadgangsveje. 2/6
Personalepolitikken på AUH følges, hvor Region Midtjyllands grundlæggende værdier dialog, dristighed og dygtighed er centrale. Ordentlighed er det gennemgående kendetegn for alt, hvad vi gør på AUH. Link til afdelingens hjemmeside: http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/nyremedicinsk-afdeling/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Nyremedicinsk klinik modtager voksne patienter over 16 år. Der er patientforløb for den præuræmiske patient, den nyretransplanterede patient og patienten med hypertension. Patienten i det præurmiske forløb følges i forhold til udvikling af de uræmiske symptomer, hvor der iværksættes behandlingstiltag, information og vejledning i fx ernæring, anæmi og væskebalance. Der sættes også tiltag i gang omkring deltagelse i nyreskole, valg af dialyseform og udredning til nyretransplantation. Den nyretransplanterede patient følges efter transplantation. Kontrolhyppighed kan variere. Dialyseklinikken modtager patienter med behov for akut og kronisk hæmodialysebehandling. Patienterne er fortrinsvist ældre. Dialyseklinikken varetager desuden nogle særlige funktioner, herunder plasmaferesebehandling, behandling ved ABO uforligelighed og i sjældne tilfælde hæmodialysebehandling til børn. En gruppe af patienterne med kronisk nyresvigt får hæmodialysebehandling på hæmoflex-stuen, hvor de selv varetager en del af behandlingen. Der er en lille gruppe patienter tilknyttet dialyseklinikken, som selv varetager deres hæmodialysebehandlng i eget hjem. Disse patienter oplæres over et individuelt forløb og kommer til ambulant kontrol i dialyseklinikken. Patienter fra satellitafsnittene dialyseres på dialyseklinikken under evt. indlæggelse i nyremedicinsk sengeafsnit. Patienter med behov for overvågning eller intensiv behandling dialyseres, hvor de er indlagt. Der er således en udadgående funktion i dialyseklinikken. Hæmodialysebehandling foregår ambulant enten i dagtiden eller om aftenen. De fleste patienter kommer 3 gange om ugen til en hæmodialysebehandling af ca. 4 timers varighed. 3/6
Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Nyremedicinsk klinik Modtagelse af patienten til ambulant kontrol. Vurdering af patientens almentilstand herunder måling af BT og vægt. Vurdering af hydreringstilstand. Vurdering af ernæringstilstand. Vurdering af behov for tiltag til forbedring af patientens ernæringstilstand. Ernæring til den præuræmiske patient med restriktioner. Planlægning og koordinering af den ambulante patients forløb (klinisk lederskab). Planlægning og koordinering af udredning til nyretransplantation. Information og vejledning i korrekt medicinadministration. Samarbejde med hjemmeplejen omkring fx medicinadministration Dokumentation. Screening af patienten for sundhedsmæssige risiko i relation til kost, rygning, motion og alkohol. Overblik over den ambulante patients behandlingsforløb. Inddragelse af patienten i eget behandlingsforløb. Støtte til mestring af den kroniske nyresygdom og forberedelse til evt. dialysebehandling. Dialyseklinikken Vurdering af patientens hydreringstilstand. Vejledning i væskerestriktion og ernæring. Ernæring til dialysepatienten med restriktioner. Ernæring til dialysepatienten i risiko for underernæring. Sygepleje og ernæring til den underernærede patient. Vurdering af ernæringsstatus. Planlægning og koordinering af den enkelte dialysepatients forløb/behandling (klinisk lederskab). Dokumentation. Pleje og observation af dialyseadgang. Observation af og sygepleje til patienten før/under/efter dialysebehandlingen. Involvering af og samarbejde med patienten omkring dialysebehandlingen. Observation og sygepleje til patienter, hvor der er komplikationer til dialysebehandlingen, herunder BT fald. Kommunikation til patienten med kronisk nyresygdom. Støtte til mestring af den kroniske nyresygdom. Steril forbindskift. Lejring af patienten under dialysebehandling og mobilisation før/under/efter behandlingen. Overblik over patientens medicin, herunder administration af dialyserelateret medicin. Overblik over patientens samlede sygdomsforløb. 4/6
Metoder i klinisk praksis Ernæringsscreening Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Sygeplejeprocessen ISBAR Model for praktiske færdighedsudøvelse 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 5/6
Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6