Kulturudvalget 2017-18 KUU Alm.del Bilag 116 Offentligt Internationale erfaringer og perspektiver Konsulent Martin Gormsen
Indledning Konsulentfirmaet Wagner Hatfield har lavet en udførlig rapport om støtteordninger i de europæiske lande, hvor udvalget vurderede, at der kunne være noget at hente: Belgien Holland Kroatien Frankrig Tyskland Sverige Norge Irland
Konklusioner Konklusion 1: Alle landene har massive støtteordninger til fremme af nationalt producerede film, dokumentar og tv-serier. Konklusion 2: For hvert enkelt land er billedet et kludetæppe af mange forskellige ordninger. Konklusion 3: Billedet er meget broget, og der er ikke rigtig nogen rød tråd mellem de enkelte lande. Konklusion 4: Der er reelt en konkurrencesituation mellem de enkelte europæiske lande om at tiltrække produktioner og arbejdspladser Konklusion 5: Danmark er det eneste land, der ikke bruger skatteordninger som incitament
Bidrag fra markedsaktører Vægtningen mellem direkte offentlig støtte og ordninger, der er finansieret gennem markedsaktører, er meget forskellig i Europa Bidrag fra markedsaktører er særligt udbredt i Frankrig og Tyskland Frankrig - Biografer (siden 1948) - TV-stationer (siden 1986) - Distributører af fysiske video/dvd (siden 1993) - On demand service udbydere etableret i Frankrig (siden 2003) - Internet service providere (siden 2007)
EU-kommissionens godkendelse af den tyske ordning om on demand tjenesteudbydere Tyskland bad om godkendelse af udvidelsen af den tyske ordning EU-kommissionens begrundelsen for godkendelsen af den tyske ordning: - Forslaget til ændring af AVMS-direktivet (art. 13, stk. 2) er en kodifikation - Etableringslandet ikke har en eksklusiv kompetence til denne type af beskatning - En sådan ordning bidrager til at skabe en level playing field - Ordningen kun angår omsætning, der kan henføres til brug i Tyskland, og er betinget af, at der ikke betales bidrag for samme omsætning i etableringslandet. Sag verserer om godkendelsen i Tyskland.
Forslaget til AVMS-direktivet Forslaget til AVMS-direktiv art. 13, stk. 2 flugter med EUkommissionens godkendelse af den tyske ordning Det vil være betingelser, at bidrag kun skal relatere sig til national omsætning, og der skal tages hensyn til eventuelle ordninger i etableringslandet Sandsynligheden for gennemførelse er stor Tidsperspektivet er stadigt usikkert
Fordele og ulemper ved at supplere støtteordninger med bidrag fra markedsaktører Argumenterne for: National økonomisk snusfornuft, større lighed mellem danske og udenlandske aktører og nye penge + dynamikken vil være, at de lande, der ikke indfører den type ordninger vil tabe terræn i den internationale konkurrence Argumenterne imod: Reguleringsmæssigt udfordret, tungt og batter det nok? Skal bidragsyderne have mulighed for søge støtte og på hvilke vilkår? Hvis ja, så vil belastningen reelt komme til at ligge på de aktører, der ikke engagerer sig i produktionen af dansk indhold. Men der vil blive mindre økonomi til støtte uden om bidragsyderne. Hvordan skal kredsen af bidragsydere afgrænses? Hvad skal bidragsnivauet være? Hvordan sikres konsistens i forhold til eksisterende bidrag fra markedsaktører (kulturstøtte fra DR og TV 2 til dansk film)?
Andre centrale temaer Den generelle problemstilling om multinationale udenlandske virksomheders skattebetalinger har en særlig betydning på medieområdet Konsekvenser af dansk momspolitik - manglende differentieret moms øger støttebehov - 0-moms er velegnet reguleringsmiddel, hvor muligt Betragtninger om forholdet mellem public service tv og støtteordninger for film, serier og dokumentar