Set ud fra præstegårdsvinduet

Relaterede dokumenter
Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Og det skete i de dage...

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

En uge af en landsbypræsts dagbog

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

RINGE SOGNS KIRKEBLAD

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Dukketeater til juleprogram.

Vejlby Sogns Kirkeblad

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Kirkeblad for Hjerm Sogn

NÆRUM ADVENTISTKIRKE DECEMBER Lev med visdom og hold fred med hinanden. CONCORDIAVEJ NÆRUM. Markus 9, 50

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Godt nytår og god arbejdslyst!

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Asserballe sogns kirkeblad

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Tale til sommerafslutning 2010

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Bibelen er en gammel bog Blomstre som en rosengård Bogen om Jesus

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Referat af menighedsrådsmøde

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

S C T. M O R T E N S S O G N

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2012 Øsløs Vesløs Arup Sogne

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Henrik. September 2008 Side 3

Sct Stefans Dag. 26.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Velkommen til gudstjeneste

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.1 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR 2015

Bryndum og Vester Nebel kirker

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

I skal på jeres hold have 1 hånd, 3 fødder og 2 numser på gulvet

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Carl Nielsen

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

September, oktober & november ÅRGANG

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Vinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Fredagsbrev. Århus Friskole d. 5. februar 2010

3 2. å r g a n g n r M a r t s

Kirkenyt for Tingsted kirke december januar - februar 2014

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Prædiken til Alle Helgen Søndag

ENGPOSTEN November & December 2015

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Guide til til Højmessen

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Nyt fra Pottemagerens Hus

Velkommen tilbage til skolen!

Afgangseksamen nærmer sig!

KIRKENYT NR. OMME ØRNHØJ

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Vision Metodistkirken er aktiv og dynamisk.

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Transkript:

KIRKEBLAD Roholte Sogn December 2011 Marts 2012 Indhold Set ud fra præstegårdsvinduet Nyt fra kirkekoret Kirkegårdsvandring Julekoncert Dystre udsigter... Juleuddeling Lucia-optog Billedudstilling Fællesforedrag Sangcaféerne fortsættes Korundervisning Kyndelmisse og aftengudstjeneste Vejviser Gudstjenesteliste Set ud fra præstegårdsvinduet Vi nærmer os Julen i skrivende stund. Snart vil klokkerne ringe og kalde til andagt i alle landets kirker for at markere Julen med budskabet om det lille barns fødsel i Betlehem, det barn som skulle vise sig at være hele verdens frelser. Der er nyligt dannet en forening, Vi elsker stilhed, hvis formål er at hindre landets kirkeklokker i at ringe, bl.a. i påsken men også til hverdag morgen og aften. Nogle foreslår kirkens medlemmer i stedet bruger SMS-meddelelser, idet denne forenings medlemmer, som elsker stilhed, er imod den støj-forurening, kirkeklokkerne forurener luften med hver dag morgen og aften, hver Søndag og til alle højtider. Jeg og mange andre og det er angiveligt flere end antallet af medlemmer i foreningen Vi elsker stilheden - er medlemmer af foreningen Den danske Folkekirke, som elsker den tradition det er, at kirkens klokker igennem generationer har manet mennesker til stilhed og ef-tertanke og stadig gør det. Kirkeklokkerne har i flere hundrede år mindet mennesker om hver morgen, at nu modtager du en ny dag med nye muligheder, en gave, som det gælder om at tage imod og benytte, til Guds ære og til din næstes gavn og glæde. Og hver aften ved arbejdstids ophør blev mennesket ved kirkens klokker mindet om, at endnu en dag af dit liv er levet til ende, og du er en dag nærmere din forløsning fra dette jordiske liv, hvor du skal møde din skaber og frelser. Igennem flere hundrede år har kirkeklokker over hele landet ringet helligdagen ind, Søndag, som var Sønnens dag, hvor man samledes

med menigheden for at høre Guds ord til dom og frelse, hvor man fik del i syndernes forladelse, hvor efter man gik hjem og holdt en velfortjent fridag og et tiltrængt hvil oven på ugens hårde arbejde. I flere hundrede år har kirkernes klokker kimet højtiderne Jul, Påske og Pinse ind til markering af den store begivenhed og historie, der handler om, at Gud har ladet sin søn føde til jorden som et menneske, og at vi ved troen på Ham har syndernes forladelse og evigt liv. I flere hundrede år har kirkeklokkerne markeret, at børn blev ført til dåben, til konfirmation, at unge mennesker blev viet, alt sammen under Guds velsignelse, og endelig når mennesker blev ført til graven under de pårørendes sorg og smerte, men også under Guds ords trøst om håbet om en opstandelse og et gensyn med ens kære. Der findes en gruppe mennesker, for hvem kirkeklokkernes ringen ikke betyder andet end ubehagelig støj, og som gerne vil have det afskaffet. Det er medlemmerne af den før nævnte forening Vi elsker stilhed. Det er en lille gruppe mennesker, men vi bør alligevel lytte til deres synspunkter! Men man kan med rette spørge, om det ville være fair imod de mange, for hvem det betyder noget at høre kirkeklokkernes ringen morgen og aften, Søndag efter Søndag og ved alle de her nævnte lejligheder plus alle højtiderne, hvis de få menneskers ønske skulle efterkommes på bekostning af de manges ønsker? Jeg synes nej. Er det tilladt her høfligt at gøre opmærksom på, at når man flytter ind et sted, hvorfra man kan høre en nærliggende kirkes klokkerne, må man jo have vidst, at der lå en kirke i forvejen. Og at kirkeklokkerne kom først! Sangeren og sangskriveren POUL KREBS skriver sådan i sangen Lad klokkerne ringe : Lad klokkerne ringe for fred, i mit hoved og i verdens sind, lad klokkerne ringe for dåben og når den gamle sover ind. Lad klokkerne ringe for døre, der åbnes for den, der søger trøst, - og lad klokkerne ringe, når dagen den er endt. Jeg håber, klokkerne vil ringe i mange hundrede år endnu i Danmark, til håb, til trøst og eftertanke og til vidnesbyrd om Guds kærlighed til alle mennesker. Carsten Ackermann 2

Nyt fra kirkekoret Vi er 5 korsangere, der har været på FUKs sommerskole i år. I alt var vi 84 korsangere samlet på Løgumkloster Højskole, hvor vi var delt op på hold fra A-H. Vi mødte en masse fantastiske mennesker, og fik mange nye venner. Hver dag fulgte vi et skema vi havde fået udleveret, da vi kom. Vi havde sang, hvor vi lærte en masse forskellige teknikker, om vejrtrækning, at synge på vokalerne og støtte når man synger. Vi havde også øvekor, hvor de forskellige korledere dirigerede os. Vi lærte sange på dansk, svensk, tysk & latin. I hørelære, som vi også havde, sang vi kanon, og lærte om rytmer og solmisation. I ensemble sang vi også nogle forskellige sange, og satser. Det hele har været rigtig hyggeligt og sjovt. Selvfølgelig har vi også fået en masse motion i bodyworks. Vi har bl.a. thaiboxet, dyrket yoga og danset. Hver dag efter aftensmaden, som var utrolig god, var vi ovre i klosterkirken til aftensang. Somme tider var der nogle af holdende, der sang de sange de havde lært. Fredag aften sluttede vi af med et kæmpe brag. Der blev holdt FUK STAR, hvor de forskellige hold stillede op med deres talenter. Man havde også mulighed for at stille op selv, uden sit hold. Nogle sang solo, og andre gik sammen to, tre eller flere. Der var ingen vinder, vi blev alle sammen FUK STARS. Patricia Bolette Amalie Caroline Josephine og Bente Schultz Bolette Kirkegårdsvandring sommer 2011 3

Julekoncert Dejlige danske julesalmer og et blandet program af gode korsatser og fællessang. Karin Louw akkompagnerer på orgel og klaver. Julekoncert med Rokogo-koret i Roholte Kirke Onsdag d. 7.december kl.19.00 Dystre udsigter for en del af Udkantsdanmark Vi er i en vanskelig økonomisk situation. Som bekendt er vort samfund midt i en verdensomspændende krise. Årsagerne skal ikke beskrives her, men fakta er, at det forbrug, vi har vænnet os til i lang tid, nødvendigvis skal begrænses. Det gælder også for Roholte Sogn og Menighedsråd. Yderligere kæmper vi i, Faxe Kommune med et for optimistisk skatteudskrivningsgrundlag fra tidligere år. Der skal tilbagebetales, 1,5 mill. Kr. pr. år i 5 år, for samtlige sogne i Kommunen. Menighedsrådet har, som andre menighedsråd, udarbejdet budget for 2012, som skulle afleveres til Tryggevælde Provstiudvalg 15. juni 2011. Budgettet er efter Provstiudvalgets anvisning udarbejdet, som en 0-løsning i forhold til budget 2011, som igen var en 0-løsning i forhold til budget 2010. Lønningerne skal betales, og de stiger hele tiden, sammen med de almindelige prisstigninger. Dette medfører, at der reelt bliver mindre til andre udgifter i forhold til 2010. Ved et budgetsamråd for menighedsrådene i Faxe Kommune, der blev holdt i september, blev vi af Provstiudvalget pålagt, at spare 100.000,00 kr. af driftsudgifterne på et i forvejen stramt budget. Samtidig påpegede Provstiudvalget, at vores kirkegårdsdrift er for dyr, specielt når den udregnes pr. folkekirkemedlem. I det hele taget bliver vi gjort opmærksom på, at vore driftsudgifter er høje. Det er meget naturligt, at et lille sogn som Roholte med ca. 620 folkekirkemedlemmer, er forholdsvis dyrere at drive end et sogn med flere tusinde medlemmer. Menighedsrådet har været ekstraordinært samlet, for at tage stilling til det store krav fra Provstiudvalget. Vi var enige om, at den smukke kirke og godt vedligeholdte kirkegård skal bevares bedst muligt. Vi vil også i størst muligt omfang holde fast i de gode medarbejdere vi har. Der må højst sandsynligt ske nogle forandringer på længere sigt. Det tager dog tid at gennemføre holdbare ændringer. De skal tænkes godt igennem. På den baggrund har vi reduceret budgettet for 2012 hårdt. Der er faktisk skåret ind i benet. Som en konsekvens heraf vil Kirkebladet kun udkomme 2 gange i 2012. En sådan reduktion af budgettet er ikke holdbar på længere sigt, så vi er pisket til at finde holdbare løsninger. Det bliver hårdt, men nødvendigt. Også fordi vi kan se frem til endnu større besparelseskrav i 2013. Den sidste valgperiode, som der nu er et år tilbage af, har været fuld af udfordringer af forskellig art. Der er flere ministerielle Betænkninger, der er ført ud i livet, med større eller mindre held nok mest det sidste. På trods af det, har det været spændende at arbejde med. Sådan vil det fortsat være. Man kan dog håbe, at der bliver lidt mere tid til mennesker og liv. Trods mine tørre og kedelige betragtninger vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt 2012. 4 Niels Larsen Kasserer

Juleuddelingen i Roholte sogn Igen i år har Roholte menighedsråd nogle midler til rådighed til uddeling til værdigt trængende i Roholte sogn. Eventuelle ansøgninger sendes til Sognepræst Carsten Ackermann, Roholte præstegård. Roholtevej 30 4640 Faxe, senest 15. december. Roholte Menighedsråd Lucia-optog i Hylleholt Kirke På lucia-dag d.13. december kl. 17 v/ kirkernes børne- og ungdomskor Lucia-pigerne går syngende med lys i hænderne i et stemningsfuldt optog op igennem kirken, og de leverer masser af dejlig julesang som optakt til julen. Jakob akkompagnerer på orgel og klaver. Billedudstillingen i Sognehuset v. Anne Wingstrand Jeg er født i 1958, opvokset i Søborg og er uddannet som dyrlæge. Jeg flyttede til Faxe i 1985. Jeg har altid tegnet meget men begyndte at male med akrylmaling for godt 5 år siden som en kærkommen kreativ afveksling til mit arbejde som forsker og rådgiver. Jeg har fået male/tegne-undervisning af: Niels Gerhard, Tine Meyer, Henrik Drent, Netti Anslev, Yvonne Erbs, Annette Sjølund og Mitch Waite. Jeg holder meget af arbejde med lyseffekter og maler meget gerne med jordfarver og blandede farver og i mange lag. Naturen er i mine øjne en helt suveræn billedmager og en uudtømmelig kilde til inspiration og motiver. Den er en herlig blanding af systematik og tilfældighed, den varierer farver og mønstre uendeligt, og forandres kolossalt hen over dage, årstider og år Natur og udendørdliv betyder meget for mig, og oplægget til mande af mine malerier er udsnit af billeder, jeg har taget af naturscenerier. Efterårsvej 4 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 56 71 81 18 Mobil. 40 21 14 68 E-mail:lindeblad@post9.tele.dk 5

Fællesforedrag Der er tradition for at Roholte Sognelaug, Familie og Samfund og Roholte Menighedsråd samarbejder om et fælles foredrag, som i den kommende vinter afholdes d. 24. januar 2012 i Roholte Forsamlingshus. Foredragsholderen bliver korrespondent Ole Sippel fra DR. Vel mødt til en spændende aften Sangcafeerne fortsættes Fællessang for alle i Roholte Sognehus: Mandag d. 23. januar kl 10-11.30 Mandag d. 20. februar kl 19-21 Mandag d. 12. marts kl.10-11.30 VELKOMMEN Med venlig hilsen Bente Schultz Korundervisning SPIREKOR FOR 0.-2. KL. Allerede i efteråret har der været 2 korte spirekorforløb for denne aldersgruppe, og det fortsættes i det nye år. Vi begynder torsdag d. 19 januar kl. 16-16.45 i Hylleholt Sognehus i alt 8 gange. Alle interesserede børn er velkomne. Det koster ikke noget at være med. Husk tilmelding. BØRNEKOR 3.-5. KL. OG UNGDOMSKOR 6. KL OG OPEFTER begynder tirsdag d. 10. januar hhv kl 14.30 og kl. 15.30 i Hylleholt Sognehus. ROKOGOKORET, blandet voksenkor, begynder onsdag d. 11. januar kl. 19 i Roholte Sognehus. Nye korsangere børn såvel som voksne er velkomne til at kontakte korleder: Bente Schultz E-mail: bschultz@pc.dk Tlf. 56 72 52 86 / 21 16 95 88 Kyndelmisse og aftengudstjeneste Den 8. februar Det er kyndelmisse d. 2. februar. Kyndelmisse falder 40 dage efter Jesus fødsel, hvor Maria kunne fremstilles i templet. I gamle dage blev dagen derfor også kaldt Mariæ Renselsesdag. Ved helligdagsreformen i 1770 blev kyndelmisse afskaffet sammen med andre helligdage (bl.a. 3. juledag, 3. påskedag og Skt. Hans dag). Iflg. gammel tradition regnes kyndelmisse også for dagen hvor halvdelen af vinteren er gået. Aftengudstjenesten d. 8. februar fejres som en slags forsinket kyndelmisse-gudstjeneste. Den vil være præget af levende lys, og der vil blive sunget vintersalmer og vintersange af den slags, der taler om håbet, trods mørke og kulde. Evangeliet hører den kommende søndag til, hvor der fortælles om det liv og den vækst Gud skaber og i det i overflod. Nok værd at høre om og glæde sig over, sådan midt i vinteren. Rokogokoret vil medvirke ved gudstjenesten og der er altergang. Kirsten Kjær Ohms 6

Kirkelig vejviser Kirken: Præster: Carsten Ackermann; sognepræst Kirkebogsfører og begravelsesmyndighed, Roholte præstegård, Roholtevej 30, 4640 Faxe. Tlf.: 56 72 50 84. Fax: 56 72 50 54 Træffes bedst man.-tors. kl. 11-12 samt man. kl. 18-19 og i øvrigt efter aftale. Fredag: Fridag Kirsten Kjær Ohms; sognepræst Faxe præstegård, Kirketorvet 7, 4640 Faxe Tlf.: 56 71 31 23 Træffes bedst daglig mellem kl. 10-11 Mandag: Fridag Kordegn Stig Laursen KONTOR: Gl. Strandvej 1, 4640 Faxe Tlf.: 56 71 35 52. Fax 56 71 35 56 Man.-fre. kl. 9.30-13.00 Samt torsdag kl. 15.30-18.00 Graver/kirkegård Rudy Jensen Tlf.: 23 62 39 99 Tirsdag: Fridag Organist Bente Schultz Egemosevej 13, 4640 Faxe Tlf.: 56 72 52 86 Menighedsråd: Formand Børge Mejlby Teglhaven 46, 4654 Faxe Ladeplads Tlf.: 56 71 60 42 Kasserer Niels Larsen Lindersvoldvej 4, 4640 Faxe Tlf.: 56 72 51 33 Kirkeværge Ruth Jørgensen Dyssevej 21, 4640 Faxe Tlf.: 56 72 52 93 Fødsel og dødsfald: Anmeldes til Sognepræsten i Roholte. FØDSEL: Medbring forældres dåbsattest og evt. vielsesattest. DØDSFALD: Medbring afdødes dåbsattest og dødsattest samt evt. vielsesattest. Kirkelig handling: Aftales med den præst, der skal foretage handlingen. Kirkeklubben Vi er en lille strikkeklub, der mødes i Sognehuset første tirsdag i hver måned. Vi strikker forskellige ting til BØRN i AFRIKA v/nini Kjeldsholm, så hvis nogen ligger inde med garnrester, vil vi være glade for at modtage det. Er i flere, der har lyst til at deltage er i meget velkomne. Henvendelse til: Thyra Nielsen: Tlf.: 56 78 86 53 Nete Petersen: Tlf.: 56 72 51 67 WWW.TRYGGEVAELDEPROVSTI.DK 7

Gudstjenesteliste Søndag i kirkeåret November Faxe Roholte 1. søndag i advent 27-11 10.30 KKO 10.30 CA Børnegudstjeneste 27-11 12.30 KKO December 2. søndag i advent 04-12 10.30 CA 10.30 KKO KK.KB 3. søndag i advent 11-12 10.30 CA 14.00 CA 4. søndag i advent 18-12 09.00 KKO 10.30 KKO Juleaften 24-12 14.30 CA 24-12 16.00 KKO 16.30 CA Juledag 25-12 10.30 KKO 10.30 CA 2. juledag 26-12 10.30 KKO 14.00 KKO Julesøndag udgår Januar Nyrårsdag 01-01-12 16.00 KKO 14.00 CA Hellig 3 konger 06-01 1. s. e. H.3 K 08-01 10.30 KKO 14.00 KKO KK.KB 2. s. e. H.3 K 15-01 09.00 KKO 10.30 KKO 3. s. e. H.3 K 22-01 10.30 KKO 14.00 KKO Sidste s. e. H.3 K 29-01 10.30 KSJ 10.30 CA Februar Septuagesima 05-02 10.30 CA 10.30 KKO KK.KB Aftengudstjeneste 08-02 19.00 KKO Seksagesima 12-02 10.30 KKO ingen gudstjeneste Fastelavn 19-02 10.30 KKO 14.00 KKO 1.søndag i fasten 26-02 09.00 CA 10.30 CA Udgivet af Roholte Menighedsråd. Ansv.h. Børge Mejlby. Tryk: Faxe Bogtryk/Grafisk Marts 2.søndag i fasten 04-03 10.30 KKO 10.30 CA KK.KB 3.søndag i fasten 11-03 09.00 KKO 10.30 KKO Midfaste 18-03 10.30 CA 14.00 CA Maria bebudelse 25-03 10.30 KKO 10.30 CA Minikonfirmand afslutning 25-03 12.30 KKO KKO = Kirsten Kjær Ohms CA = Carsten Ackermann KSJ = Karin Skovbjerg Jensen DEADLINE: Materialet til næste nummer sendes senest 1-3-2012 til Børge Mejlby, Teglhaven 46, 4654 Faxe Ladeplads, e-mail: mejlby@privat.tele.dk FAKSE-BILERNE: Roholte Menighedsråd har besluttet at lade Fakse-bilerne køre kirkebiltjeneste alle søndage, der er markeret med KB i gudstjenestelisten. Ring og bestil senest lørdag inden kl. 12.00 på tlf. 56 71 44 55