Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010
S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010
Nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring. Kim Utzon Arkitekter Januar 2010 Vi har med dette forslag til et nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain på Frederikshavnsvej i Hjørring skabt en bygning der vil danne en velfungerende ramme om de mennesker der skal arbejde her og deres besøgende kunder, et bygningsanlæg der vil fremstå som et markant bidrag til forskønnelse af denne del af Hjørring by. Vi har disponeret grunden med et bygningsanlæg bestående af fem tårne der er sammenbyggede omkring to atrier, dette differentierede bygningsanlæg er drejet i forhold til Frederikshavnsvej. Ud over de fem tårnes markante profil vil drejningen af dette domicilbyggeri for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain markeres tydeligt i forhold til de ortogonalt placerede bygninger i området Ankomst atriet der er åbent igennem tre etagerer er indrettet med vindfang og reception, der henvender sig til Frederikshavnsvej og p-arealerne. Herfra er der kontakt til det kvadratiske centrale atrium hvor hovedtrappen og elevatoren mellem etagerne er placeret. Det centrale atrium er omgivet og indrammet af fire af de fem tårne der indeholder kontorerne og mødefaciliteterne. Dette centrale hovedatrium vil være et spændende ovenlysbelyst rum der vil summe af liv og være med til at skabe et fælles velfungerende arbejdsmiljø for alle medarbejdere og deres besøgende kunder. De fem tårne er kvadratiske i grundplan og indeholder juristkontorer, sekretærøer, mødelokaler og birum. Ved at placere de fem tårne omkring de to atrier i tre etager skabes der et bygningsanlæg der udnytter grundens kvaliteter på en optimal måde, samtidig med at vi skaber smukke og attraktive ude arealer for såvel medarbejdere som gæster til huset. Hovedatriet er fire etager højt idet det åbner forbindelse ned til kælderetagens funktioner, køkken, kantine, arkiv, opholdsrum, wellnes etc. Kantinen er placeret i det vestlige tårns underetage med udsigt til en nyetableret sø der ligger i kælderplan, her giver en vestvendt terrasse, der skyder sig ud i søen, mulighed for udeophold i sommerhalvåret i et privat og beskyttet miljø, ugeneret af vejstøj fra hovedvejen. Ved at bygge i tre etager opnås der flere fordele; Vi skaber et ekspressivt domicilbyggeri for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring som vil være et synligt og markant bygningsanlæg langs Frederikshavnsvej. Der opnås et meget kompakt og dermed effektivt bygningsanlæg med hensyn til såvel intern kommunikation og muligheden for informelle møder medarbejderne imellem samt mødelokale for eksterne møder samt mindre konferencer, som teknisk-energimæssigt. Grunden udnyttes optimalt med mulighed for at skabe smukke og attraktive udearealer. Vi skaber mulighed og plads til en fremtidig udvidelse med yderligere kontorarealer i to nye tårne. (En fremtidig etape 2 der vil kræve en supplerende høring mht. udnyttelsesgraden på grunden). Materialer og teknik. Bygningsanlægget er bygget af kendte og gennemprøvede materialer og teknikker for at opnå en nutidig og holdbar bygning, der vil patinere på en smuk måde med et minimum af vedligeholdelse, et bygningsanlæg som vil være et markant og nutidigt tilskud til arkitekturen i Hjørring. De fem tårne er konstruerede med betonelement vægge og dæk der højisoleres. Facaderne er opbygget af 18 cm betonbagmurselementer med 25-30 cm isolering og 3-5 cm puds der skal stå sort eller mørkegrå med glitter. Facaderne, der er udført med vindues-sprosser og blænd felter af naturanodiseret aluminium, oplukkelige felter i både kontorer, vinduesslidser mellem de forskellige tårnblokke samt atrium tag, giver mulighed for skabe en velfungerende naturlig ventilation i kontorer og atrier. Møderum, teknik rum og kantine har mekanisk ventilation. Dækkene er af 240 cm bredde TT-42 betonelementer med køle/varme slanger støbt ind i overbetonen, en gennemdokumenteret teknik vi har brugt i kontorhusene Harbour House 1 og 2 i Kalkbrænderihavnen i København. Gulve er et egetræsgulv lagt på lyddæmpende klodser, mellemrummet kan bruges til installationer for el, data. Køling til huset hentes fra jorden omkring huset og er således en passiv CO2 neutral kølemetode, og hentes ved at grave kølekurve ned i undergrunden, hvor der året igennem er temperaturer på 5 til 10 grader. Kølevand fra undergrunden blandes med returvarme fra Fjernvarmes i en varmeveksler og giver dermed mulighed for at sende den rette temperatur frem til betonelementerne og skabe det optimale indeklima. Indvendig solafskærmning monteres i TT-trug ved vindue. Væggen mellem gangarealerne og kontorerne er udført som en glasvæg med dobbelte lydisolerende ruder med persienner, alternativt mat glas imellem der sikrer mod indkig ved konfidentielle møder, døre udføres massive og malede, alle beslag og håndtag udføres i rustfrit stål. Taget har en tyk isoleringshøjde der er kileskåret ovenpå dampspærre og overbeton og det dækkes med tagpap alternativt med galvaniserede Kalzip-plader (samme som vi har brugt på Utzon Centeret i Aalborg) og med en udvendig tagrende i aluminium der matcher facaderne. Udendørsarealerne forestiller vi os beplantet med eng græs blanding, der sammen med de græsarmerede p-arealer og den kunstige sø vil skabe en smuk ramme for bygningsanlægget, der er nemt at vedligeholde. Så mange af de eksisterende træbeplantninger mod nord bibeholdes efter en gennemgang og suppleres med nyplantning af både træer og langs søens bred spredte rododendronbuske. Klippede bøgehække med opstammede lindetræer indrammer p-arealerne og afgrænser grunden mod Frederikshavnsvej. Solceller Med den forventede udvikling indenfor dette marked er der stor enighed om, at der i fremtiden vil ske et større prisfald, hvilket indenfor få år vil bringe tilbagebetalingstiden ned omkring 10 år. Det er ikke muligt i dag uden tilskud; men bygningens udformning åbner op for brug af solceller, når markedet er til det. Vi vil efterfølgende kunne montere galvaniserede Kalzip-plader (samme som vi har brugt på Utzon Centeret i Aalborg) med på laminerede solceller der har en ganske høj virkningsgrad, denne teknik har vi brugt på kontorhuset Harbour House 2 i Kalkbrænderihavnen. H j u l m a n d & K a p t a i n
P E R S P E K T I V F R A S Y D Ø S T H j u l m a n d & K a p t a i n
P L A N 0 M å l 1 : 1 0 0
P L A N 1 o g 2 M å l 1 : 1 0 0
K Æ L D E R P L A N M å l 1 : 1 0 0
P E R S P E K T I V F R A S Y D V E S T H j u l m a n d & K a p t a i n
S N I T A A M å l 1 : 1 0 0
S Y D FA C A D E - H O V E D I N D G A N G M å l 1 : 1 0 0
N O R D FA C A D E M å l 1 : 1 0 0
V E S T FA C A D E M å l 1 : 1 0 0
Ø S T FAC A D E Mål 1:100 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010
P R I N C I P S N I T M å l 1 : 5 0
P E R S P E K T I V F R A S Y D Ø ST - 2.ETAPE Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010
U DV I D E L S E S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010
U D V I D E L S E P L A N 0 M å l 1 : 1 0 0
U D V I D E L S E P L A N 1 o g 2 M å l 1 : 1 0 0
AREALOPGØRELSE - 1. etape AREALOPGØRELSE - 2.etape Kælderplan, kælderareal 200 m 2 Kælderplan, etageareal 140 m 2 Plan 0, etageareal 320 m 2 Plan 1, etageareal 290 m 2 Plan 2, etageareal 290 m 2 Udvidelse, kælderareal 0 m 2 Udvidelse plan 0, etageareal 120 m 2 Udvidelse plan 1, etageareal 110 m 2 Udvidelse plan 2, etageareal 110 m 2 Udvidelse i alt 340 m 2 Etageareal i alt 1.040 m 2 Kælderareal i alt 200 m 2 Total areal 1.240 m 2 Arealer inkl. udvidelse Kælderplan, kælderareal 200 m 2 Kælderplan, etageareal 140 m 2 Parkeringspladser 32 stk Plan 0, etageareal 440 m 2 Plan 1, etageareal 400 m 2 Plan 2, etageareal 400 m 2 Etageareal i alt 1.380 m 2 Kælderareal i alt 200 m 2 Total areal 1.580 m 2 Parkeringspladser 40 stk H j u l m a n d & K a p t a i n