Nyhedsbrev for februar

Relaterede dokumenter
Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Nyhedsbrev Oktober / November Kære forældre

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Nyhedsbrev for Februar / Marts Kære forældre,

Velkommen i børnehaven

Velkommen til Område Øst afd. Børnehuset Heimdal Velkomstmappe

BØRNEGÅRDEN RUNDHØJ TLF

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Velkommen til Magdalene Haven

Velkommen. Kristrup vuggestue.

Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen!

Nyhedsbrev - December 2018

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

Myretuen. Maribovej 3B 4960 Holeby. Myretuen tlf Skovgruppen tlf / myretuen.lolland.inst.

i Kristrup vuggestue

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Velkommen i Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg, afd. Brunebjerg

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Nyhedsbrev for Juni/Juli

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Velkommen til Annemariegården!

Velkommen til Humlebien

Velkommen til vuggestuen

Velkommen til Kernehuset

i Kristrup vuggestue

Velkommen til Annemariegården!

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og

Vuggestuen Heimdalsvej

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

Kære nye forældre i Børnehuset Skovtroldene

STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF VUGGESTUEN TLF KONTORET TLF

Nyhedsbrev Juni Børnehuset Ringen

Lidt om os og dagligdagen.

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

Kære. Velkommen hos Tumlingerne. Dine voksne hedder: Torben Jutta Sanne Pædagog Medhjælper Medhjælper

VELKOMME TIL NYE MEDARBEJDERE I BØRNEHUSET FRIJSENBORGVEJ

Velkommen til Børnehuset Oasen.

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Velkommen til Legehuset

Planlægnings- og evalueringsguide - pædagogisk indsats, aktivitet eller forløb

Velkommen til Børnehuset Spirrevippen

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

Nyhedsbrev for August / September

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

Nyhedsbrev November /December Kære forældre

Område Sundet: Solsikken Byder velkommen til og familie. Du skal starte på

Velkommen til Børnehaven

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

Velkommen til vort nye barn og forældre i Børnehaven SVALEN

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Velkommen til. Børnehuset Bakkegården. Børnehuset Bakkegården Risingsvej Odense C

Nyhedsbrev Februar 2015

Velkommen til Gormsvej Slagelse

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Så er det igen blevet tid til et nyhedsbrev, fra os i vuggestuen, med lidt informationer fra hver enkel stue samt vigtige datoer i december.

Velkommen til. Jernbanegade Hobro Tlf

Nyhedsbrev Oktober 2015

10 spørgsmål til pædagogen

Velkommen i. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Mail:

Velkommen til Børnehuset Valhalla

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

PRAKTISK PJECE ALSVEJ

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Velkommen til. Børnehaven Gammelgården

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Velkommen i Børnehuset Moltkesvej børnehaven.

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Svanen. Velkomstfolder. Svanen. Ramsømaglevej 17D 4621 Gadstrup Tlf.: Hjemmeside:

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece

2010/2011 Skolefritidsordningen ved

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Transkript:

Nyhedsbrev for februar Kære forældre Jeg vil først og fremmest indlede med, at fortælle hvor glad jeg er for, at være blevet pædagogisk leder i Spirrevippen. Jeg glæder mig over, at se og mærke engagerede personaler, der brænder for deres fag og Jeres børns hverdag. Nysgerrige og glade børn og ikke mindst imødekommende forældre som hilser på hinanden, sludrer i garderoben og er nysgerrige, når I møder ny dokumentation og nye projekter i huset. Jeg har efterhånden fået hilst på Jer alle sammen og ved hvilke børn, der hører til hvilke forældre. Det er altså en god ting. Jeg sætter stor pris på, at flere af Jer er kommet ind forbi mit kontor og har kommenteret på de tiltag, der sker i huset, men også at I bidrager med Jeres undren, når den opstår. Bliv endelig ved med det. Det giver en god dynamik og er med til, at sikre dialogen og nærværet i vores praksis. Jeg vil gerne sige tak til Jer, der har hjulpet med at skifte pærer i loftet, hængt nye spande op til vores blå futter, kommet med legetøj, der ikke længere blev brugt derhjemme osv. Det er dejligt, at mærke den store opbakning til huset. I december har vi budt velkommen til Yusuf og Sofija og i januar måned har vi budt velkommen til Emil og Balder som alle er startet hos Tumlingerne. Vi håber at I og Jeres forældre vil blive glade for, at være hos os i Spirrevippen Vi har også budt velkommen til vores nye medhjælper Sofie, som er blevet ansat på 25t ugentligt i en fast stilling. Sofie har også tidligere arbejdet i daginstitution og erfaring med både store og små børn. Sofie er primært i børnehaven, men er torsdag eftermiddag hos Krudtuglerne i vuggestuen. Dette ser vi som en fordel for børnene ift. til hun vil være en kendt voksen for de ældste vuggestuebørn, når de rykker i børnehaven. I denne uge byder vi velkommen til Anita som er pædagogstuderende og starter hos Tumlingerne i vuggestuen. Anita skal være hos os frem til slut juli og det er hendes 3. og sidste praktik inden hun er færdiguddannet som pædagog. Vi er meget glade for at byde hende velkommen i vores Børnehus. Den 1. marts byder vi Christina velkommen tilbage fra sin barsel. Vi glæder os naturligvis til, at have Christina tilbage krudtuglerne, men skal dermed også sige farvel til Zarah, som har været ansat i hendes barselvikariat. Vi har været utrolige glade for Zarah, som har bidraget med en fantastisk ro, indlevelse og engagement i hendes arbejde med børnene. Vi ønsker Zarah alt godt fremover! I denne tid har vi særligt fokus på vores daglige struktur og måden vi organiserer vores pædagogiske praksis i Børnehuset.

Det betyder at vi har lavet et Årshjul, i forhold til hvilke læreplanstemaer vi har fokus på i årets måneder f.eks. børnenes sociale kompetencer. Derudover et Skema, hvor hver stue beskriver deres læringsmål for hvad børnene skal lære, når de arbejder med det aktuelle læreplanstema. Samt det vi kalder for Ugeplanen, hvor hver gruppe skriver de aktiviteter, der arbejdes med inde for det aktuelle projekt. I Ugeplanen vil de voksnes rollefordeling i løbet af ugen også være visualiseret. Alle stuer vil anvende forskellige former for Pædagogisk dokumentation. Herunder foto, video og samt de forskellige udtryk børnene skaber, til at synliggøre den læring, der er finder sted. Dokumentationen vil ligeledes blive anvendt, som en del af personalets refleksion over, hvad børnene viser de er optaget af samt hvordan de voksne fortsat kan understøtte børnenes nysgerrighed og læring i det videre forløb. Når I ser Ugeplanen foran de enkelte stuer vil I blive opmærksomme på, at vi har navngivet 4 forskellige funktioner, de voksne varetager, således det er synligt, hvem der har hvilke opgaver i det konkrete tidsrum. Det betyder at der vil være en Modtager voksen, der tager imod børn og beskeder fra Jer forældre om morgen. En Projekt voksen, der sammen med børnene fordyber sig i det aktuelle projekt og kan være nærværende, uden at blive afbrudt. En Fokus voksen som er sammen med de børn, der evt. ikke deltager i den givne aktivitet og som viser behov for noget andet, herunder fokus på at støtte børnene i deres initiativer og relationer til hinanden. En Praktisk voksen, som bl.a. dækker bord sammen med nogle af børnene og hjælper de børn der skal skiftes eller på toilettet. Den der er Praktisk voksen vil have fokus på, at inddrage børnene i de praktiske opgaver og at der for børnene er læring i alle dagens gøremål. Hensigten med at skabe en synlig struktur for vores pædagogiske praksis er, at vi ønsker nogle gode betingelser for, at kunne arbejde målrettet med vores kerneopgave. Nemlig børnenes trivsel, udvikling og læring ud fra vores værdier om nærvær, læring og dialog. Denne måde at strukturere vores pædagogiske praksis på, er i sin spæde opstart. Personalet arbejder med, at udfylde Ugeplanen på deres stuemøder hver uge. Hver anden uge holder hver stue refleksionsmøde, hvor jeg også deltager. Her anvender vi teoretiske modeller til bl.a. at reflektere over, hvad børnene gennem deres adfærd og initiativer, viser at de er optaget af. Herunder: Hvad kunne være relevant at introducere for børnene i det aktuelle projekt? Hvordan er læringsmiljøet samt børnenes trivsel på stuen? Hvilke legestationer skal vi skabe, således de understøtter børnenes nysgerrighed og den læring vi ønsker børnene skal opnå? Hvilke tegn på læring kan vi se hos børnene i forhold til det Læringsmål, der er beskrevet for den aktuelle periode? mm. Jeg er godt klar over, at ovenstående kan virke som lidt af en mundfuld, at beskrive i et Nyhedsbrev. Når jeg gør det alligevel, er det fordi jeg mener, at det er vigtigt I har indsigt i hvordan vi tilrettelægger vores praksis og de værdifulde timer vi har sammen med Jeres børn. I er

som altid meget velkomne til, at komme til mig eller personalet, hvis der er noget i undrer Jer over eller som I kunne have brug for at få uddybet. Nyt fra stuerne Tumlingerne: Som I allerede ved har der været nogle forandringer hos Tumlingerne. Dorte (pædagog) er startet hos os og Mette er rykket i børnehaven. I januar måned har vi ligeledes haft hjælp fra Sofie, som har været her fast hver torsdag, når Dorte har haft sin fridag. Dorte er pr. 1. februar tilbage på fuld tid. Samtidig har vi fået to nye børn på stuen Emil H. og Balder. Dette har betydet at vi alle, både børn og voksne, har brugt meget af tiden på at lære hinanden og de nye børn at kende. Vi har bl.a. valgt at opdele børnene når vi spiser således, at de store børn sidder ved det lave bord sammen med Dorte, og de øvrige børn er fordelt ved de høje borde mellem Louise og Lilian. Dette er med til, at skabe mere ro omkring spisesituationerne. Samtidig giver det bedre mulighed for, at arbejde med børnenes selvhjulpenhed hos de store, når de sidder ved det lave bord, hvor de selv kan bevæge sig rundt, hælde/øse op osv. Vi har også valgt at rykke rundt på stuen for, at skabe mere ro omkring de små, der stadig er ved at blive kørt ind. Derfor er der nu legerum med mulighed for fordybelse i det lille rum, hvor vi tidligere spiste. Det store rum, som også er et gennemgangsrum, er blevet til vores spiserum. I denne måned arbejder vi fortsat med børnenes sociale kompetencer og deres alsidige personlige udvikling. I forlængelse heraf skal vi som noget nyt til at benytte et skema, hvor vi på stuen beskriver nogle læringsmål, som vi ønsker at arbejde med ift. børnene. Dette Skema vil komme til at hænge på væggen ved siden af køkkenet, hvor der også vil blive dokumenteret med fotos, hvordan vi arbejder med børnene. Ligeledes skal vi benytte os af en Ugeplan så både vi og Jer forældre, har et overblik over hvordan den kommende uge ser ud for Jeres børn samt hvilke personaler, der er til rådighed den pågældende uge. Vi vil de kommende måneder modtage flere nye børn på stuen, hvilket også betyder at vi skal sende nogle børn videre til Krudtuglerne. De børn vi sender videre, mener vi, er klar til nye udfordringer og det miljø der venter dem på den anden stue. Liv rykker den 1. marts og Alfred rykker den 1. april 2015. Afslutningsvis kan vi fortælle at de bøger (m. fotos osv.), som nogle af jer forældre har lavet til jeres børn, har skabt stor glæde blandt børnene. De kan godt lide at kigge i dem og særligt når de er lidt kede af det, er gensynet af mor og far dejligt for dem. Derfor vil vi opfordre jer, der endnu ikke har lavet en bog til jeres barn, til at lave den så jeres barn har sin egen bog at kigge i og ikke skal låne de

andres bøger. Hvis I har nogle spørgsmål til det eller har brug for flere stykker papir må i sige til. Krudtuglerne: Vi har i denne tid fokus på barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. Dette vil vi arbejde med gennem lege, sanglege, spil og andre aktiviteter, hvor vi sammen øver det, at vente på hinanden, hjælpe hinanden, lytte til hinanden samt mærke og være opmærksom på sig selv og andres grænser og behov. Vi bruger tavlen samt væggen overfor tavlen til, at dokumentere vores projekter med børnene. Både for børnene selv, men også for at I kan følge med i Jeres barns læring og hverdag i vuggestuen. I den kommende tid vil vi bl.a. have fokus på fastelavn. Vi skal klippe, klistre og lege med masser af glimmer og vi pynter et fælles fastelavnsris på stuen. I forbindelse med fastelavn, har vi oplevet at børnene synes det er sjovt at klæde sig ud. Det er småt med udklædningstøj i huset, så hvis I forældre ligger inde med aflagt tøj, sko eller en sjov hat, som I ikke længere bruger, så modtager vi det gerne Børnehaven: I denne periode arbejder vi med børnenes personlige og sociale kompetencer. Det betyder at vi taler om, hvordan vi opfører os over for hinanden og støtter børnene i, at kunne mærke og udtrykke egne behov samt at kunne få øje på de andres behov. Vi ligger især vægt på, at italesætte når nogen har gjort noget, der viser at man er en god kammerat. Det er der heldigvis rigtig mange eksempler på. Alle grupper holder samling hver formiddag. Her taler vi om dagen og hvad der skal foregå. Vi sætter billeder op vores tavle, som viser dagens rytme og aktiviteter. Efter samlingen går vi i gang med vores aktiviteter. Som I nok har bemærket har vi flyttet rundt i børnehaven og vi er ikke helt færdige. Vores mål med dette er, at skabe nogle kroge og legestationer, hvor børnene kan lege i små grupper. Det giver ro og bedre mulighed for fordybelse for børnene. Mindste gruppe: Arbejder med sanser. Det vil sige, at give hinanden fodbad og massage som kan være med til, at styrke børnenes indbyrdes relationer. Der arbejdes med forskellige materialer som modellervoks og kartoffelmel. Mellemst gruppe: Arbejder med, at konstruerer/bygge af forskellige ting. Dette skal børnene samarbejde omkring. Vi har for eksempel bygget med brædder og kasser. Senest har vi bygget to drager som er afprøvet i forskelligt slags vejr. Udfordringen her har også været at gruppen skulle deles om dragerne.

Store gruppen: Arbejder med bogstaver og årstider og hvad disse indebærer. Der snakkes om fastelavn og gruppen går snart i gang med fastelavnsris. De store er begyndt at dække bord til frokost. Det kan være spændende, at tælle hvor mange børn der sidder ved de forskellige borde og sørge for, at der kommer tallerkener og kopper i samme antal. Nyt fra køkkenet: Vi startede op i december med, at registrere vores madspild, det fortsatte vi med i januar måned. Da vi startede op med at måle/veje vores madspild, kasserede vi ca. 6-7kg. mad om dagen. Med madspild menes mad som kunne være spist = penge direkte i skraldespanden. Madspildet er mad som har været på børnenes tallerkner, eller fade som børnene selv har taget af. Vi har i de to måneder vi har vejet/målt madspildet formindsket spildet til ca. 4-5kg pr. dag. Mit store håb er at vi kan formindske spildet til under 3 kg. Pr. dag. Dette prøver vi ved at der bliver øst mindre mængde mad på fade og i skåle. Samt ved at hjælpe børnene med at vurdere, hvor meget mad de reelt kan spise, dette er ikke fordi børnene ikke må få 2-3 portioner mad, men i håbet om at børnene lærer at mærke efter om de reelt er mere sultne. Vores håb med at formindske madspildet, er at hjælpe vores børn til at blive bevidste om hvor meget de kan spise, så de får et sundt forhold til madportioner. I køkkenet vil jeg fortsætte med at en grøntsag og en frugt er gennemgående hele ugen. Det vil sige at vi smager på grøntsagen og frugten rå, stegt, bagt, kogt osv. Hilsen Anette. Sygdom Vi har de sidste tre ugers tid været ramt af en del sygdom blandt børnene. Der er mange som har været syge med feber og vi har tilfælde af både Skarlagensfeber og 3 dages feber. Vi vil bede Jer om, at være opmærksomme på, at Jeres barn skal have været feberfri et døgn inden det kommer i institution igen. Nogle af Jer har oplevet at vi har ringet Jeres barn hjem, selvom der ikke har været feber. Dette skyldes at det som udgangspunkt er barnets almene tilstand vi vurderer og hvis barnet er klynkende, virker træt og sløj og ikke kan deltage i de daglige rutiner og aktiviteter, vurderer vi at det ikke er barnets tarv, at være i institutionen. Vi har ligeledes mange børn, der er forkølede og vi er derfor særligt opmærksomme på, at både vores og børnenes håndhygiejne er god, for at undgå yderligere smitte.

Vigtige datoer Vi holder fastelavnsfest for børnene fredag den 13. februar kl. 9.30-11.00(se opslaget foran stuerne) Forældrekontaktudvalget har efterlyst at de årlige arrangementer for forældre meldes ud i god tid. Der vil i år være tre arrangementer for forældre og et for bedsteforældre. Datoerne vil også stå på hjemmesiden under kommende arrangementer. Der vil i 2015 være følgende 4 arrangementer: Bedsteforældredag den 5. maj kl. 14.30-16.00: Bedsteforældre kommer med en medbragt sommerblomst, som de planter sammen med børnene i krukker på legepladsen. Sommerfest for børn og forældre den 21. august kl. 15.00-18.00: Sjove aktiviteter på legepladsen og fællesspisning. Lygtefest for børn og forældre den 2. oktober kl.15.00-17.00: Lygteværksted og vandretur på legepladsen til vores lygtesang. Julehygge for børn og forældre den 27. november kl. 14.30-17.00: Vi klipper og klistrer og glimter så vi sammen kan pynte juletræet.