Nyhedsbrev for Februar / Marts Kære forældre,

Transkript

1 Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem. Vores vuggestue har som hele landet været ramt af vinterens vanlige sygdomme, og det har givet flere børn en del fravær, men det lader heldigvis til at være på retur igen, så nu tror vi på, at foråret snart er på vej. I tilfælde af børnenes sygdomme følger vi altid sundhedsstyrelsens retningslinjer og nogle af Jer har oplevet at vi har ringet Jeres barn hjem, selvom der ikke har været feber. Dette skyldes at det som udgangspunkt er barnets almene tilstand vi vurderer og hvis barnet virker træt og sløj og ikke kan deltage i de daglige rutiner og aktiviteter, vurderer vi at det ikke er i barnets tarv at være i institutionen. Vi har ligeledes mange børn, der er forkølede, har øjnebetændelse og tynd mave og vi er derfor særligt opmærksomme på, at både vores og børnenes håndhygiejne er god, for at undgå yderligere smitte.

2 Ny indretning Som I har set, har vores vuggestue gennemgået en stor forandring omkring de fysiske læringsmiljøer både på Mejse- og Spurvestuen men også i gangen og i grupperummet. Børnene er i fuld gang med lege, relationsdannelse med børn og voksne og indtager de fysiske rammer. Vi er faktisk dybt imponerede over at se hvorledes det udspiller sig og hvor gode vores børn er til at interagere med hinanden. Vi kan se en meget god dynamik i børnegruppen og de inspireres af hinandens leg og færdigheder på kryds og tværs. Vi kan godt forstå hvis de er trætte, når de kommer hjem De nye læringsmiljøer pirrer børnenes nysgerrighed og lyst til at lære. Ny struktur De nye fysiske rammer skaber en ny pædagogisk kontekst og derfor er vi i personalegruppen optaget af at få skabt/videreudviklet en struktur for det pædagogiske arbejde, så vi kan tilbyde børnene de mest optimale rammer for læring og udvikling, samt en fagligt udviklende arbejdsplads for personalet.

3 Vi kigger både på vores daglige rutiner/arbejdsgange og på vores måder at arbejde med læreplaner på. Vi vil gerne videreudvikle rammerne omkring trivsel og læring og nysgerrighedens pædagogik. Vores udgangspunkt er hele tiden at have børnenes perspektiv som højeste prioritet og at være nærværende og i børnehøjde. Vi har derfor udarbejdet et nyt arbejdstids-skema for personalet. Her er der lagt vægt på personale på gulvet, mindre grupper børn, men også tid til relevante møder/forberedelsestid/refleksionsmøder samt faglig udvikling, så det pædagogiske arbejde kan sikres en høj kvalitet. Vi har delt børnene i mindre grupper da færre børn pr. voksen sikrer hyppigere interaktion, flere udviklingsrelevante aktiviteter, sensitivitet og færre konflikter. Man har desuden bedre mulighed for at tilbyde lege /aktiviteter hvor barnet udfordres og er aktiv initiativtager, den voksne deltager videreudvikler & stiller relevante spørgsmål, osv.. Hver uge holder stuerne refleksionsmøder, hvor enten mig eller Hanna (ressourcepædagogen) deltager. Her anvender vi teoretiske modeller til bl.a. at reflektere over hvad børnene gennem deres initiativer viser at de er optaget af. Desuden bliver der reflekteret over vores læringsmiljøer, vi kigger på, hvordan vi kan understøtte børnenes nysgerrighed, trivsel og læring som vi ønsker børnene skal opnå. Vi reflekterer over de tegn på læring vi kan se hos børnene i forhold til de læringsmål der er beskrevet for den aktuelle periode, osv. Vi har lavet et Årshjul, hvor vi har planlagt hvilke læreplanstemaer vi har fokus på i årets måneder, f.eks. barnets alsidig personlig udvikling og sproglige kompetencer i

4 januar og februar. I Marts og april har vi særlig fokus på barnets motoriske udvikling og sproglige kompetencer. Sproget er det læreplanstema, som vi har særlig fokus på hele året rundt. I forbindelse med læreplansarbejde beskriver hver stue sine læringsmål for hvad børnene skal lære, når der arbejdes med de aktuelle læreplanstemaer. Efterfølgende udarbejdes der Ugeplaner hvor de voksne planlægger aktiviteter for deres gruppe børn. Vores grupperum bliver inddraget og brugt af Spurvestuen følgende formiddage: mandag, onsdag og fredag. Mejsestuen bruger grupperummet om tirsdagen og torsdagen samt alle eftermiddage. Hensigten med at skabe en synlig struktur for vores pædagogiske praksis er at vi ønsker de bedste betingelser for at kunne arbejde målrettet med vores kerneopgave, som er børnenes læring ud fra vores værdier om nærvær, trivsel, læring og dialog. Fremover vil begge stuer anvende forskellige former for Pædagogisk dokumentation. Herunder foto, video samt de forskellige udtryk børnene skaber, til at synliggøre den læring, der finder sted. Dokumentationen bliver også anvendt i forhold til personalets refleksion over, hvad børnene viser af tegn på læring, hvad de er optaget af samt hvordan de voksne fortsat kan understøtte børnenes nysgerrighed og læring i det videre forløb. Generelt er vi optaget af pædagogisk faglighed i mange situationer også rutinesituationerne, som f.eks.: legepladsen samtale om det børnene er optaget af, fælles opmærksomhed & inklusion bleskift sprogstimulering, øjenkontakt & følelsesmæssig tilgængelighed spisning situationsuafhængig tale og normer omkring et måltid

5 Jeg sætter stor pris på, at flere af Jer har kommenteret på de tiltag, der sker i huset, men at I også bidrager med Jeres undren. Bliv endelig ved med det. Det giver en god dynamik og er med til at skabe en god dialog. Jeg vil gerne sige tak til Jer, der har hjulpet med at male, samle møblerne og sætte dem på plads. Det er dejligt, at mærke opbakning til huset. Legepladspuljen Vi har ikke fået noget svar ang. legepladspuljen endnu, men I hører fra mig så snart, jeg ved noget Nyt fra Stuerne Mejsestuen Mejsestuen er ved at tage form efter vores nye indretning Vi ser, at det giver god mening for børnene at stuen er opdelt i mindre rum, hvor der er plads til både ro og koncentration, fysisk udfoldelse, forskellige lege og brug af forskellige sansestimulerende redskaber. Den nye indretning giver nye muligheder og nye oplevelser, både æstetisk og funktionsmæssigt.

6 Børnene er særlig glade for hulen hvor de kan sidde med en bog eller bare får lidt i fred. Sådan som miljøet er indrettet, inviterer det til aktiviteter som fører læring med sig, f.eks. bliver vores køkkenkrog flittigt brugt og børnene er optaget af at lave mad samt at der foregår rigtig meget socialisering i denne leg. Vi taler med børnene om, hvad de forskellige madvarer hedder, hvilken farve de har og om de smager surt/sødt er varmt eller koldt.

7 Rutsjebanen er også en stor hit, den bliver brugt på forskellige niveauer og børnene øver sig i både at gå og kravle op og ned af trappen. For nogle er det stadig lidt farligt at rutsje ned. Børnene er blevet inddelt i tre grupper efter alder og der er en fast voksen knyttet til hver gruppe. Ud over spontane læringsaktiviteter, deltager grupperne i en lille planlagt aktivitet dagligt. Gruppe/sanserummet bliver brugt hver tirsdag og torsdag formiddag. Her kan vi med en lille gruppe børn fordybe os i en aktivitet, f.eks. en sanseleg med små bolde. I marts måned har vi fokus på børnenes motoriske færdigheder og sproglige kompetencer. Vi vil synge, lave rim og remser, udfordre børnene både fin- og grovmotorisk, f.eks. balancegang, rytmik/motorik i små grupper. Nyt fra Spurvestuen Vi er midt i en periode hvor der sker en masse nyt i huset og på Spurvestuen. Vores indretning er under konstant forandring da læringsmiljøerne tilpasses børnenes behov og interesser. Vi har valgt at indrette med små rum i rummet. Et tumlehjørne med puder og plads til grovmotorisk udfoldelse og vilde lege, en

8 klatrevæg med madras og spejl også til grovmotoriske lege, et tæppe med plads til lege med biler, dyr og byggeklodser (konstruktionslege), en lille lejlighed med køkken, lille sofa, bord og dukkeseng, med plads til rollelege og madlavning, og et tæppe med en sækkestol med plads til ro og hygge med eksempelvis højtlæsning. Dette har vi valgt for at give børnene bedre ro til fordybelse i legen. Børnene er i gang med at lære det nye rum og dets funktioner at kende. De har allerede nu taget rigtig godt imod de nye udfordringer og suger til sig for at lære nyt. Det giver også os voksne på stuen en vigtig opgave. Vi skal guide og vejlede børnene i de nye rammer og vise dem hvordan man kan lege og agere med det nye legetøj. Vi har valgt at dele børnene op i tre grupper ud fra alder. Vi arbejder i disse grupper når vi har pædagogiske aktiviteter om formiddagen og når vi spiser

9 frokost. Hver gruppe er tilknyttet en bestemt voksen og denne voksne har ekstra fokus på de børn der er i gruppen. Grupperne er som sagt delt op efter alder, derfor vil de også ændre sig løbende. Den opdaterede gruppeopdeling vil I kunne se på et opslag på tørreskabet ved Spurvestuen. I januar og februar har hele huset haft fokus på de læreplanstemaer der hedder barnets alsidige personlige kompetencer og sproglige kompetencer, ud fra disse temaer har vi på Spurvestuen valgt at arbejde med tre læringsmål: Vi ønsker at børnene skal lære at vente på tur. Vi ønsker at børnene kan sætte ord/bruge tegn for deres behov. Vi ønsker at børnene lærer simple regler for at gå på tur. Læringsmålene samt metoder er aktiviteter er uddybet og hænger på et opslag på tørreskabet ved stuen. Vi har valgt at vi fremover vil planlægge en uges pædagogiske aktiviteter af gangen. På den måde får vi som personale et overblik over ugens gang og en mulighed for at benytte os af hinandens og husets ressourcer. Vi planlægger ugens aktiviteter, så vi fordeler os i huset og så vi kommer ud flere dage om ugen. Derudover er det vigtigt for os, at vores aktiviteter er planlagt på en måde, så vi kommer godt rundt om det enkelte barns udviklingsbehov. Et eksempel på planlægning for dagens pædagogiskeaktivitet kan se således ud: Tirsdag: Mette, gruppe 1 går på legepladsen for at cykle og styrke den motoriske udvikling.

10 Amira, gruppe 2 laver motorikbane på stuen for at øve at kravle, hoppe og vente på tur. Hanne, gruppe 3 går i aktivitetsrummet for at læse styrke den sproglige udvikling og forståelse igennem dialogisk læsning. Vi har i øjeblikket valgt at torsdag er Spurvestuens turdag, hvor en eller flere grupper går på tur ud af huset. I marts og april måned vil vores overordnede pædagogiskelæreplaner være sproglige kompetencer og motorisk udvikling, så der vil vores ugeaktiviteter være tilrettelagt efter disse temaer. I er selvfølgelig altid velkomne til at komme til os på stuen, hvis I har spørgsmål eller andre tanker i forhold til aktiviteter, pædagogik, grupper, dit barns udvikling og/eller hverdagen i vuggestuen. Personalesituation I starten af Februar har vi sagt velkommen til Amira, som er vores nye pædagog på Spurvestuen. Amira er ved at falde til i huset og I kan læse en lille hilsen fra hende nederst i brevet

11 Desuden har vi fået en praktikant i huset. Ayten hjælper lidt i køkkenet og udover det er hun på stuerne om eftermiddagen. Ayten bliver hos os hele Marts måned og vi regner med at hun efterfølgende fortsætter hos os i løntilskud. Velkommen og Farvel I slutning af Januar har vi sagt farvel til Semih, som skulle videre i børnehave og i starten af Marts sender vi Fatma af sted Vi siger mange tak for den gode tid, vi har haft sammen. Samtidig siger vi velkommen til Imad, Tobias og Jacob, som alle er startet på Mejsestuen. Den 16. februar starter Esmanur på Spurvestuen. Vi glæder os til nogle dejlige og lærerige år sammen med Jer og Jeres familier Fødselsdage Kæmpe stort tillykke til børnene og deres familier Den 09. februar Mille 2 år Den 17. februar Skye 2 år

12 Den 25. februar Nohr 1 år Den 26. februar Roni 2 år Vigtige datoer : Husk, vi har bedsteforældredag den 28.April Marte Meo Princip 4 og 5 AT BENÆVNE ELLER SÆTTE ORD PÅ BARNETS INITIATIVER Det lille barn er ikke selv i stand til at sætte ord på sine initiativer og er derfor afhængig af de voksne, der omgiver det, gør det indtil barnet selv evner det fuld ud.- typisk omkring 3-års alderen. At kunne sætte ord på og benævne sig selv er afgørende for om et barn kan indgår i leg og samarbejde med andre- eller ej. At kunne benævne sig selv er også vigtigt for at kunne formidle /præsentere sig selv til andre mennesker med hensyn til ens intentioner, hnad man gør, tænker, føler, osv. At benævne et barns initiativ hjælper også med at lære at koncentrere sig. Det er

13 en proces der starter allerede ved fødslen. Hvor barnet ser på sin mor og far og de siger ja... du ser på mig, hvilket får barnet til at kigge længere på dem. Det større barn vil registrere ordene og reflektere: Nå ja, jeg leger med den røde traktor og ligeledes blive længere i legen. Hver gang vi som voksne sætter ord på et barns initiativ, vil processen med at lære at koncentrere sig fortsætte, og den fortsætter hele barndommen igennem. Barnet føler sig set og dette motiverer barnet til at tage flere initiativer. Børn lærer også en anden vigtig kompetence når vi sætter ord på det, de er optaget af nemlig ord og sprog. Børn lærer primært at mestre sproget når det er knyttet en til deres egne initiativer. AT SÆTTE ORD PÅ EGNE HANDLINGER Når den voksne sætter ord på sine egne handlinger og intentioner og på hvad der skal ske, vil barnet opleve en forudsigelighed som sætter det i stand til at forstå hvilken kontekst og situation er det i, og det vil blive i stand til at samarbejde fordi det ved, hvad det skal samarbejde omkring. Pædagogen siger til et barn ( 3 år): nu skal vi ud på legepladsen, så du skal have din jakke og dine støvler på.

14 Denne oplysning vil gøre at barnet ved at de skal ud og hvor de skal hen, og det vil gå ud i garderoben hvor jakke og støvler befinder sig. I garderoben siger pædagogen: kom og få din jakke på Barnet kan går til pædagogen og løfte armene op for at få jakken på og kan altså samarbejde fordi det ved hvad det skal samarbejde omkring. Når de er færdige med at få tøj på, siger pædagogen : så er vi færdig Barnet ved nu, at jakken og støvlerne er på og kan gå hen imod døren. jeg skal også have min jakke og støvler på, kommer om lidt siger pædagogen Barnet ved nu hvad pædagogen går efter og føler sig tryg. Barnet er kendt med kontekst og situationen. Når den voksne sætter ord på sig selv, oplever barnet at være en del af sammenhængen. Barnet lærer den voksne at kende fordi det får viden om den voksne. Viden barnet kan forholde sig til og lære af. Vi bliver synlige rollemodeller

15