VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet
Der er ikke er meget digital planlægning i forbindelse med VVM Måske Men der er en række ting som ikke kan løses kvalificeret uden anvendelse af analyser, GIS og IT Jeg vil derfor lægge vægt på alternative metoder, der er knap så kendte
VVM En vurdering af anlæg og projekters påvirkning på miljøet INDEN der træffes beslutning om at gennemføre det Baseret på Internationale regler (primært EU direktivet, men også FN, OECD m.m.) Baseret på planloven, faste procedurer og offentlighedens inddragelse Gennemførelse kræver et konkret projekt Har betydelige elementer af enkeltsagsbehandling
VVM Typer Store anlæg der vil påvirke miljøet Bilag 1 Obligatorisk VVM Anlæg der KAN påvirke miljøet og hvor det skal vurderes (screening) om der skal gennemføres en VVM Bilag 2 Kan påvirker Natura 2000 eller bilag IV arter Konsekvensvurderingen inden afgørelse Omfattet af Miljøvurdering af planer og programmer (SMV) Nyudlæg og væsentlige ændringer af eksisterende planer
Rollefordelingen Bygherren Anmelder projektet Udarbejder en redegørelse VVM myndigheden Beslutter hvordan anmeldelsen skal håndteres i forhold til VVM reglerne Har ansvaret for processen Vurderer, hvad der skal med i redegørelsen (scooping) Vurderer redegørelsen Laver kommuneplantillæg og evt miljøvurdering (SMV) Andre myndigheder og offentligheden Bidrager med oplysninger og holdninger
VVM myndighederne Kommunerne Efter planloven Husdyrbrug (særudgave, men reelt VVM for de helt store) Miljøcentrene Store virksomheder, hvor staten er miljømyndighed, statslige anlægsarbejder, vindmøller over 150 meter, større infrastruktur, der ikke er baseret på anlægslov og projekter der kan påvirke nabolande Kystdirektoratet Kystnært, uden for højeste daglig højvande Klimaministeriet Marint (i den økonomiske zone) Sektor myndighed Anlægslov, typisk Vejdirektoratet
VVM medarbejderen Har ansvaret for processen og kvaliteten Kan stort set aldrig dække alle de faglige emner Netværk, høring, dialog og nysgerrighed er afgørende IT (især GIS) kan bruges til at skabe overblik og til at afprøve spørgsmål Har ofte oplevet at bygherre og/eller rådgivere har afvist forslag, som efterfølgende viste sig at være helt centrale Vær meget kritisk over for plejer og det kan man ikke
Screening beslutningen er vanskelig! Journalisering og stedfæstelse Madpapirsøgning - lokalt Minimum kommune og regionplaner, natur, grundvand, vand, natura2000, befolkning og nuværende arealanvendelse Bagsags søgning Kort check regionalt Minimum oplande, transport, natura2000 Evt. chek af gamle kort, bilag IV rapport og baggrundslitteratur Evt. konsekvensvurdering efter Natura2000 reglerne (ved potentiel påvirkning ind i områderne eller ved potentiel påvirkning af bilag IV arterne) Evt. partshøring (OIS data) Udtalelser fra eksperter, kollegaer og andre myndigheder
Madpapirmodellen
OBS kortkulissen (TOP10DK dur ikke som den leveres)
Søgeresultat (bemærk de blanke)
Bagsager ved Hans Mikkelsen, Fur
Overblikket (oplande ville have hjulpet)
Egentlig VVM Forberedelse af ide fase Ligner screeningen, men vægt er på formidlingen og på at få fundet emner, der skal afklares (vær nysgerrig!) Ide fase Scooping Kritisk, bestilling af redegørelse hos bygherren, herunder hvilke alternativer der skal belyses Baseres på ide fasen OG supplerende overvejelser Redegørelsen Er grundlæggende bygherrens ansvar Vurderingen og afgørelsen Er myndighedens ansvar Det er vigtigt at forholde sig kritisk til redegørelsen og at forholde sig til input fra offentlighedsfasen
Hvad er raster GIS Data lagres i celler, frem for som punkter, streger eller flader Det minder om billeder, man kan indeholde negative data, klasser, tekst m.m. Cellerne ligger over hinanden og kan bearbejdes med simple operationer (plus, minus, gange, AND, OR m.m.) Der er også mulighed for naboanalyser (hældning, generalisering, flow m.m.)
Højdemodeller og afledte data
Beregning af synlighed af en stor vindmølle (viewsheed bør laves på DSM)
Sammenhæng mellem gravhøje og bopladser
Rå model visualiseringer (raytrace)
Billedvinkel Samme standpunkt - 25,50 og 75 grader
Kamera højden
Nørreå laserscanning landsdækkende kan nu købes
Nuværende sommermiddel og max
Regulativmæssig sommer middel og max
Men med en hydrologisk fornuftig højdemodel, kan det faktiske oplandet let og hurtigt beregnes! 0 2 4 kilometers
EROS, erosion index
Modeller
Nitrattab (GLR/CHR, Blokkort, Jordbund, nedbør regnet med VM, Idrisi32 og InovaGIS)
Screening af et stort område Våde enge problematikken den metode der blev anvendt i amterne MTM i Geoinformatik Projektet om våde enge (3 piger, der fik 13) En alternativ, analytisk tilgang Anvendelse af Raster GIS Vægte på paramenterne Anvendelse af erstatningsdata ved manglende viden
Fordeling af svin og nitratudvaskning
Vægtet økonomikort og optimering af placeringen
Sammenstilling (simpel vægt eller vektor GIS er mindre egnet)
Maksimering af økonomi eller kvælstoffjernelse
Forskellen til amtets udpegning
Afstand til vandløb (hvorfor er det smartere end en almindelig vektor buffer?)
Mulighed for bredbånd (2002)
Model lægeplacering (mere i SMV end VVM)
HUFF model, detailhandel
Remote sensing Kortlægning Ændringer
Forskel udfra orthofoto ene
Del resultatet - I
Hvad er det så (fra Gerda)? Luftfoto 1995 klit uden ret meget bevoksning Luftfoto 1999, mere bevoksning, samme sted
Punktvisning, punktaggregering
Nitrat i private drikkevandboringer
Punkt aggregering og tematisk kort
Andre emner Vand flow (overflade og grundvand) Støj Flystøj Vejstøj OML (luftforurening) Trafik, herunder trafik flow Risko og risiko zoner Biodiversitet (Biomapper m.m.) Kulturhistorie Befolkning og gruppering Undlader vi at placere problematiske anlæg i nærheden af de ressourcestærke??