Loftsrum: AB Merlegårdsparken II Husorden Loftsrummene må ikke benyttes som opholds- eller soverum, og der må ikke opbevares brandbare væsker. Brug af ild eller anden adfærd, der kan beskadige andelsforeningens ejendom, er forbudt. Støj: Brug af støjende maskiner er tilladt fra mandag til fredag mellem kl. 08.00 og 18.00, lørdag mellem kl. 09.00 og 16.00. Søn - og helligdage er det ikke tilladt at bruge støjende maskiner, dog må der slås græs søn og helligdage mellem kl. 10.00 og 16.00. Vedligeholdelse: Maling af udhuse og carporte: Ved skader på vægge, døre og tekniske installationer i andelsforeningen, som opstår ved uagtsom adfærd, vil reparations-udgiften blive opkrævet hos andelshaveren. Andelshaveren skal straks foretage anmeldelse til bestyrelsen, hvis der sker skader på installationer, ledninger, bygninger o.l., hvis udbedringen er uopsættelig nødvendig. Haven skal vedligeholdes, græsset skal slås efter behov, ukrudt skal holdes nede, og hele grunden skal holdes ryddelig. Det pålægges den enkelte andelshaver, at male sit udhus og carport hvert 3. år. Bestyrelsen står for indkøb og fordeling af malingen. Bestyrelsen kan meddele andelshaverne, at udhus og carport skal været malet inden en bestemt dato, og bestyrelsen sørger for, at malingen bliver udleveret i god tid. Hvis andelshaveren ikke indenfor den fastsatte arbejdsperiode har udført arbejdet eller truffet aftale med bestyrelsen, vil arbejdet blive udført af andre, på andelshaverens regning. Storskrald: Storskrald og genbrugsmaterialer skal sorteres og stilles frem til afhentning tidligst weekenden inden og senest i henhold til kommunens anvisning. Afhentningsdage er oplyst på Ishøj Kommunes hjemmeside. Kan man ikke vente til afhentningsdagen skal storskrald bort-skaffes af den enkelte andelshaver til en kommunal genbrugsplads. Husdyr: Det er tilladt at holde et husdyr pr. andelshaver. Husdyrhold skal anmeldes til bestyrelsen. Husdyret må ikke være til gene for de øvrige andelshavere. Hunde og katte skal altid holdes i snor, og dyrenes efterladenskaber skal omgående fjernes af ejeren. Ved gentagne overtrædelser vil tilladelsen blive inddraget. Antenner: Paraboler må monteres på huset sokkel (nødvendig reparation udføres på andelshaver regning ved fraflytning) eller på jorden. Den skal Side 1 af 5
placeres tilpas lavt på ejendommen, så den er så lidt, som muligt synlig udefra. Det øverste af parabolen må ikke placeres højere end hækkens højde 1,60 m. Digitalantenne må opsættes på loftet, eller efter samme retningslinier som paraboler. Store antenner må fortsat ikke opsættes. Der gives besked til bestyrelsen ved opsætning af parabol og digitalantenne. Parkering/pladser Det er kun tilladt at parkere på vejene ved af - og pålæsning. Hver andelshaver må kun parkere med én bil til hver bolig, dog må der parkeres med max 2 biler, hvor der er plads på stenbelagt indkørsel indenfor egen grund. Øvrige biler inkl. gæster skal parkere deres bil på de dertil indrettede parkeringsarealer ved fællesarealerne eller udenfor området. Campingvogne: Musik: Det er ikke tilladt at parkere campingvogne på parcellerne, dog undtaget indtil 3 dage i forbindelse med ferieklargøring. Benyttelse af radio, fjernsyn, musikinstrumenter m.m. skal ske under hensyntagen til naboerne. I sene aftentimer skal der vises særligt hensyn ved at dæmpe ned, således at øvrige beboeres ønske om nattero respekteres. Skiltning: Skilte og reklamer må ikke opsættes noget sted i andelsboligforeningen. Markiser: Markiser må opsættes ved terrasse, i afdæmpede farver. Markise skal godkendes af bestyrelsen før opsætning. Havepavilloner: Havepavilloner/festtelte må kun opsættes ved festlige lejligheder. De må opsættes 2 dage før festen, og de skal nedtages senest på tredjedagen efter festen. Træer: Træer på egen parcel, må ikke være så høje at de kan skygge på nabo parceller. Hegn: Hegn mod veje, stier og fælles arealer, må kun ske med levende hegn = bøgehæk. Hegnet = bøgehækken må max. være 1,80 evt. suppleret med tråd/dyrehegn som er galvaniseret eller grønt belagt. Tråd/dyrehegn må opsættes på indersiden af egen hæk, med en maksimal højde på 1,20 m. Udover bøgehækken må der opsættes læhegn ved terrasse og hegn som adskillelse ved indkørsel, ikke som indhegning af større dele af haven. Side 2 af 5
Hegn må opsættes i skel mellem 2 andelsboliger, såfremt der kan træffes skriftlige aftaler herom mellem de 2 andelshavere. Opsætning af læhegn i træ må kun ske i en afstand af mindst 1 meter fra de enkelte grundes matrikulære grænser mod vej, sti eller fælles areal. Læhegnene må maksimalt være 1,60 meter høje incl. espalier. Læhegn må kun opsættes som lamelhegn. Farven på hegnet skal være som Flügger 96 farveløs laserende med tone BB 803 ved 10 liter. Derudover må der opsættes levende hegn som læhegn efter bestyrelsens godkendelse, som overholder lokalplanen. Type og placering af alle hegn skal altid godkendes af bestyrelsen før opsætning, efter skriftlig ansøgning. Carporte: For de andelshavere, som opsætter carport, skal denne være godkendt af Ishøj Kommune og farven skal være som Flügger 96 farveløs laserende med tone BB 803 ved 10 liter. Tegninger til carport, som er udarbejdet af Bülow & Nielsen, fås hos bestyrelsen tillige med projekt beskrivelse. Opsætning af carport skal altid godkendes af bestyrelsen før opsætning, efter skriftlig ansøgning med beskrivelse og placering. Flagstænger: Flagstang kan opsættes af den enkelte andelshaver på dennes parcel, efter skriftlig ansøgning til bestyrelsen, med angivelse af placering og højde og med naboers skriftlige samtykke. Flagstang skal godkendes af bestyrelsen før opsætning. Flagstangens højde må maksimum være 4/3 af hushøjden. Flagstangen skal placeres minimum 1/3 af stanghøjden fra skel og minimum 1/3 af stanghøjden fra hus, og således at flaget ikke kan skygge for andre andelshavere i Merlegårdsparken. Flagstangen skal kunne lægges ned indenfor egen parcel. Flagstangen må kun være ensfarvet hvid og skal til enhver tid holdes i god stand. Flagliner skal til enhver tid holdes stramme, så disse ikke står og smælder til gene for omkringboende. Flaget og flagning skal overholde almindelig skik og brug se: www.navalhistory.dk/danish/flaget/flagregler.htm Flagstørrelsen skal have et forhold på bredde og højde som 4 til 3 og flaghøjden skal være ca. 1/5 af stanghøjden. Der må kun flages med flag og vimpel der er i god stand. Side 3 af 5
Flagstangs opsætning, -anvendelse og -vedligeholdelse samt flagning, skal ske under iagttagelse af ovenstående regler. Havelåge: Havelåge i skel må opsættes på havesiden (ud mod fællesareal) på alle parceller. Havelågen skal være i en diskret konstruktion max 1 x 1 m, eller højde som hæk hvis denne er højere, og farven skal være som Flügger 96 farveløs laserende med tone BB 803 ved 10 liter. Havelåge skal godkendes af bestyrelsen før opsætning. Legehuse: Andelshaver må opsætte legehus på sin grund. Følgende krav skal overholdes. Legehuset skal være 2,5 m fra huset, og minimum 1 m fra skel. Maksimal højde på tagryg er 1,8 m inkl. sokkel og arealet må maksimalt være 1,8 m². Maling: Diskrete jordfarver efter eget valg, dog skal farven altid godkendes af bestyrelsen. Ventilation/ Nilan anlæg: Ventilationsanlægget skal altid køre året rundt på min. 1. Boligerne er opført med og til mekanisk udsugning. Ved at stoppe anlægget kan der opstå fugt, skimmelsvamp og skader på huset. Den enkelte andelshaver vil selv skulle afholde udgifter til udbedring af eventuelle skader. Andelsboligforeningens forsikring dækker ikke, da det er misligholdelse af boligen. Udarbejdelse af Projekter: Alle andelshavere kan udarbejde forslag, dvs. fuldt detaljeret uden mangler, til diverse fælles projekter, som kan gennemføres uden, at der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Hvis der ikke indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, skal projektforslaget sendes til høring hos alle andelshavere (lægges i postkassen). Herefter har alle andelshavere en frist på 14 dage til at stille modforslag. Efter fristens udløb og hvis der er modforslag, vil alle forslag blive sendt til andelshaverne med stemmeseddel (lægges i postkassen). Andelshaveren har herefter en frist på 8 dage til at melde tilbage til bestyrelsen, hvilket forslag der stemmes på. Simpelt flertal afgør hvilket forslag der vinder. Bestyrelsen vil herefter, hvis påkrævet, få forslaget behandlet i kommunen med henblik på en godkendelse. Side 4 af 5
Hjemmeside: Meddelelser fra bestyrelsen vil blive omdelt til andelshaverne, samt være tilgængelige sammen med vedtægter og husorden på foreningens hjemmeside. www.merlegaardsparken.dk/merlegaardsparken2.htm Således vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling den 7.2.2005. Ændret den 25.4.2006, 11.4.2007, 23.4.2008, 11.3.2009 og senest den 15.4.2010. Side 5 af 5