2. april 26 7 Integration Ny forskning tyder på, at sagsbehandlere i det offentlige system hæmmer flygtninge- og indvandrerkvinder i deres jagt på arbejde. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kvinder med dansk oprindelse Kilde: Danmarks Statistik Sagsbehandlere bremser indvandrerkvinder På trods af fokus på bedre integration og et helhjertet forsøg på at få flere flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet, så bliver sagsbehandlerne i kommunerne ofte en væsentlig stopklods, når det gælder om at motivere især de etniske kvinder til at få et arbejde. Det viser en kommende ph.d.-afhandling, der bliver færdiggjort til efteråret. Vi har på den ene side et arbejdsmarked, der er ved at ændre sig og åbne sig yderligere over for indvandrere, men på den anden side har vi offentlige sagsbehandlere, der ikke altid understøtter den proces, siger Christina Bækkelund Jagd, der er ved at skrive sin ph.d. ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet. Hun har foretaget et omfattende feltstudie blandt 7 somaliere i Danmark 4 ud af 5 somaliske kvinder er ikke til rådighed 24, pct. Uden for arbejdsstyrken Arbejdsløse Beskæftigede Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande Kvinder fra Somalia Mens kun 2 procent af de danske kvinder står uden for arbejdsstyrken, så gælder det langt størstedelen af de somaliske kvinder. og vurderer, at resultaterne formodentlig er aktuelle for gruppen af somaliere generelt, og sandsynligvis også for andre flygtninge- og indvandrergrupper. Sagsbehandleren er typisk den eneste, eller i hvert fald den vigtigste repræsentant for det officielle Danmark, som flygtningen eller indvandreren møder. Så det møde er centralt og får stor betydning for deres tolkning og opfattelse af det danske samfund. Desværre virker dette møde med systemet meget demotiverende for ca. hver tredje ledig i undersøgelsen. Især kvinderne oplever, at sagsbehandlerne fokuserer utroligt meget på, hvor svært det bliver for dem at komme ind på det danske arbejdsmarked, fordi de bærer tørklæde, og især hvis de er enlige forsørgere. De fraråder ligefrem mellemlang eller lang uddannelse, hvis kvinden er alene med børn. De bliver betragtet som svage, selv om disse kvinder faktisk er top-motiverede og utroligt interesserede i at blive gode rollemodeller for deres børn, siger Christina Bækkelund Jagd. En undersøgelse fra analysefirmaet LG Insight har tidligere vist, at en pessimistisk holdning blandt sagsbehandlerne for tyrkiske kvinder i Odense Kommune var med til at forringe kvindernes muligheder, fordi sagsbehandlerne holdt igen med jobrettede tilbud. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har forståelse for, at nogle sagsbehandlere i kommunerne ind imellem har følt behov for at beskytte den Byggeriet boomer Knap halvdelen af byggefirmaerne på Sjælland skal hyre til foråret. Side 3 Børnepasning umulig Kun et fåtal af Danmarks kommuner tilbyder børnepasning efter kl. 17.3 Side 4 Succes for JobVest i Århus Fokus på job, konsekvens og krav gør kontanthjælpsmodtagere klar til arbejde Side 5
2. april 26 Side 2 Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 179 København V Telefon 33 38 9 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.5 ISSN: 99-977 gruppe indvandrerkvinder, der er tale om her, mod unødige nederlag på arbejdsmarkedet, især når ledigheden er høj. Men det er bare ikke situationen på arbejdsmarkedet i dag. For øjeblikket står der i omegnen af 8. ledige job, der venter på at blive besat. Det er en oplagt chance for mange af disse indvandrerkvinder. Derfor er det også helt afgørende, at sagsbehandlerne har ekstra fokus på at skaffe de ledige indvandrerkvinder i job. I den nuværende gunstige jobsituation har disse kvinder brug for al den motivation og støtte, de kan få for at komme ud af den offentlige forsørgelse og få et rigtigt job, siger han. Gør det i bedste mening Christina Bækkelund Jagd understreger, at når nogle sagsbehandlere gør, som de gør, er det givetvis i bedste mening for at forklare forholdene på arbejdsmarkedet for disse kvinder, og måske for at de ikke skal blive skuffede. Men efter et stykke Den vigtige værdikamp L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Alt tyder på, at vi i dag har mere end 2.75. beskæftigede på arbejdsmarkedet. Det er ny Danmarks-rekord, og en rekord, der kommer til at stå meget, meget længe. For i de kommende år trækker de store årgange sig tilbage, enten på efterløn eller pension, og i de kommende årtier tegner alt desværre til, at arbejdsstyrken skrumper i et støt tempo, medmindre der meget hurtigt bliver taget hånd om problemet politisk. Den aktuelt høje danske beskæftigelse kan blandt andet ses som resultat af de fælles værdier, som vi på arbejdsmarkedet deler. Vi er, modsat f.eks. Frankrig, nået til en bred forståelse af, at der skal være fleksibilitet i ansættelsen, kombineret med en både aktiv og forsørgende arbejdsmarkedspolitik. Det skaber vækst, beskæftigelse og velstand. Desværre må vi nok erkende, at det ikke er universelle værdier, ja, end ikke værdier, som alle herhjemme deler. Når antropologiske studier - som undersøgelsen, der præsenteres i denne udgave af tid i systemet er den negative holdning smittet så meget af, at vedkommendes tro på sig selv forsvinder. Kompetenceudvikling, kurser og aktivering er godt nok, men samfundet spilder bare mange penge og tid på det, så længe den ledige ikke tror på chancen for at få et job. Jeg så meget gerne, at sagsbehandlerne blev klædt bedre på til at motivere og arbejde med, hvordan den ledige opfatter verden, siger hun. Ebbe Holm, næstformand i Foreningen af Socialchefer i Danmark og socialdirektør i Køge Kommune, stiller sig uforstående over for problemet. Jeg kan ikke genkende problemstillingen, og det er ikke noget, som vi har mødt i vores forening. Jeg har meget svært ved at tro, at sagsbehandlere ikke skulle gøre deres bedste for at bringe deres klienter i arbejde, blandt andet ved at motivere tilstrækkeligt, siger han. - dbe Agenda - afslører, at sagsbehandlerne i kommunerne demotiverer ledige indvandrerkvinder, så står vi i værdikampens absolutte frontlinie. Vel kan det være svært at finde sig til rette på det danske arbejdsmarked, hvis man kommer med svage forudsætninger fra udlandet, men der er jo ikke grund til, at medarbejderne i jobcentrene ligefrem gør det endnu vanskeligere. Dansk Socialrådgiverforening fremhæver selv, at socialt arbejde bør have som fremmeste mål at forebygge sociale problemer. Nuvel, et arbejde er den bedste forebyggelse af sociale problemer, som tænkes kan. Foreningen mener også, at løn- og ansættelsesvilkår for socialrådgiverne skal forbedres ved, at lønnen knyttes stærkere til faglige kvalifikationer og funktioner. Meget muligt, men hvad med, om socialrådgivere også blev belønnet for at finde arbejde til kontanthjælpsmodtagerne? Værdikampen er så langt fra slut.
2. april 26 Side Flaskehalse Byggeriet skal hyre i rekordtempo Presset i bygge- og anlægssektoren er større end sidste år, siger regionsdirektør. 46 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne på Sjælland skal bruge nye folk, og hver tredje har sagt nej til opgaver på grund af mangel på arbejdskraft. 7 6 5 4 3 2 1 Den nye Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland blæser til angreb mod truende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren. Knap halvdelen af regionens byggevirksomheder regner med at skulle udvide medarbejderstaben i dette forår, viser dugfrisk Gallupmåling. Og selv om presset på arbejdsmarkedet er lettet for byggeriet på grund af vinterens kulde, så vurderer regionsdirektør for Hovedstaden og Sjælland, Jan Hendeliowitz, at presset vender tilbage med fornyet styrke. Det er vores vurdering, at de ledige meget hurtigt vil blive suget op af virksomhederne, siger Jan Hendeliowitz. Gallupmålingen afslører også, at hver tredje virksomhed har rekrutteret forgæves inden for de seneste tre måneder, og at hver tredje virksomhed har sagt nej til arbejdsopgaver på grund af mangel på arbejdskraft. 61 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne i storregionen har ansat nye medarbejdere inden for de seneste tre måneder. Jan Hendeliowitz lover lynformidling af arbejdskraft til de trængte virksomheder. Det er helt tydeligt, at aktivitetsniveauet og behovet for arbejdskraft vokser. 1/3 har forgæves søgt efter arbejdskraft Andelen af virksomheder i region Hovedstaden/Sjælland, pct. Forventer at Har ansat inden Har forgæves søgt ansætte i de næste for de seneste arbejdskraft inden for 3 måneder 3 måneder de 3 seneste måneder Anm: Data bygger på interview med 1 virksomheder Kilde: AF og Gallup Har sagt nej til arbejdsopgaver pga. mangel på arbejdskraft Bygge- og anlægsvirksomhederne på Sjælland har hårdt brug for arbejdskraft. 46 procent skal bruge nye medarbejdere inden for de kommende tre måneder, og hver tredje har måttet sige nej til opgaver, fordi virksomheden manglede arbejdskraft. Presset er større end sidste år. Derfor vil vi formidle job med det samme. Der vil ikke være nogen, som får lov til at gå ledige i mere end en uge uden at blive formidlet til et nyt arbejde inden for bygge- og anlægssektoren. Det er også et signal til arbejdsgiverne om, at midlertidige hjemsendelser betyder, at man ikke kan regne med, at de ledige fortsat står til rådighed en uge efter, siger regionsdirektøren. Ifølge formanden for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen fra LO, har den kolde vinter dæmpet presset på bygge- og anlægssektoren. Men det er en stakket frist, for presset vender hurtigt tilbage med fornyet styrke. På de store områder inden for byggeog anlægsbranchen kan der hurtigt opstå flaskehalse. Ledigheden er faldet med over 3 procent på ét års sigt, og der er ingen tvivl om, at faldet vil fortsætte ind i højsæsonen, siger Peter Kay Mortensen. Vikarbureauer blåstemples For at imødegå presset i bygge- og anlægssektoren har myndighederne samarbejdet med a-kasserne om en ekstra fokuseret indsats. Vi laver et intensivt kontaktforløb for ledige i bygge- og anlægsbranchen. De skal bekræfte deres ledighed hver eneste uge, og det sættes i værk pr. 1. maj, hvis a-kassernes medlemsorganisationer godkender den aftale, som vi har indgået. Desuden vil vi samarbejde om formidlingen af job med a-kasserne, siger Jan Hendeliowitz, der også vil forhåndsgodkende vikarbureauer, der formidler udenlandsk arbejdskraft. Vi har kontakt med virksomheder, som har overenskomst og samarbejder med vikarbureauer. Vikarbureauerne skal blåstemples. Når vi får disse aftaler helt på plads, vil vi mere enkelt og smidigt kunne rekruttere arbejdskraft i udlandet, siger Jan Hendeliowitz. - mbh
Thyborøn-Harboør Holmsland Lemvig Sydthy Ulfborg-Wemb Ringkøbing Blåbjerg Blåvandshuk Egvad Thyholm Varde Esbjerg Fanø Struer Skjern Thisted Holstebro Trehøje Videbæk Ølgod Morsø Spøttrup Helle Bramming Ribe Skærbæk Bredebro Højer Vinderup Hanstholm Avlum-Haderup Åskov Holsted Herning Grindsted Sundsøre Sallingsund Brørup Gram Brande Rødding Nørre Rangstrup Løgumkloster Tønder Skive Fjends Billund Vejen Fjerritslev Karup Tinglev Løgstør Farsø Ikast Nørre Snede Give Egtved Vamdrup Brovst Nibe Møldrup Viborg Lunderskov Vojens Rødekro Bov Års Ålestrup Kjellerup Them Jelling Åbybro Støvring Nørager Tjele Bjerringbro Silkeborg Christiansfeld Åbenrå Lundtoft Gråsten Pandrup Hvorslev Gjern Brædstrup Tørring-Uldum Vejle Kolding Haderslev Børkop Løkken-Vrå Hobro Fredericia Ry Hedensted Middelfart Sundeved Broager Langå Hammel Skørping Galten Hirtshals Brønderslev Aalborg Arden Purhus Horsens Nørre Åby Ejby Nordborg Sønderborg Hinnerup Hørning Hjørring Skanderborg Gedved Juelsminde Assens Randers Dronninglund Hals Sejlflod Mariager Hadsund Nørhald Vissenbjerg Årup Augustenborg Sydals Hadsten Sindal Århus Odder Bogense Tommerup Glamsbjerg Hårby Skagen Sæby Rougsø Sønderhald Søndersø Rosenholm Otterup Broby Fåborg Odense Frederikshavn Årslev Ærøskøbing Midtdjurs Rønde Samsø Munkebo Nørre Djurs Ebeltoft Langeskov Kerteminde Ullerslev Nyborg Ørbæk Ringe Ryslinge Egebjerg Marstal Gudme Svendborg Grenå Rudkøbing Tranekær Sydlangeland Læsø Kalundborg Bjergsted Hvidebæk Gørlev Korsør Ravnsborg Nakskov Rudbjerg Høng Dianalund Slagelse Skælskør Højreby Tornved Jernløse Stenlille Sorø Lejre Roskilde Hvalsø Tølløse Ramsø Solrød Suså Ringsted Holmegård Skovbo Helsinge Græsted-Gilleleje Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Holbæk Skibby Svinninge Gundsø Bramsnæs Hashøj Rødby Maribo Fuglebjerg Holeby Næstved Fladså Vordingborg Nørre Alslev Sakskøbing Nykøbing Falster Nysted Allerød Ledøje-Smørum Høje Tåstrup Greve Farum Værløse Ballerup Vallensbæk Ishøj Haslev Rønnede Fakse Præstø Sydfalster Birkerød Køge Langebæk Stubbekøbing Hørsholm Vallø Møn Søllerød Lyngby-Tårnbæk Gentofte Gladsaxe Herlev Brøndby Hasle Rønne Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre København Hvidovre Stevns Åkirkeby Allinge-Gudhjem Tårnby Helsingør Neksø Christiansø Dragør 2. april 26 Side Arbejdstid Sen børnepasning er umulig i provinsen Kun godt 3 af Danmarks 271 kommuner tilbyder en daginstitution, der har åbent efter 17.3. Kilde: Specialkørsel fra Projekt Børnepasning, 25 Efter kl. 17.3 er det i over 24 kommuner i Danmark ikke muligt at få passet sine børn i det offentlige system. Kun godt 3 kommuner tilbyder mindst ét pasningssted efter det tidspunkt. Og allerede efter kl. 17. skrumper feltet af pasningstilbud markant ind. Det viser en særkørsel fra Projekt Børnepasning, som Agenda har fået foretaget. Projekt Børnepasning er et samarbejde mellem en lang række organisationer og virksomheder, der skal sætte fokus på børnefamiliernes vilkår. Det er primært i de største byer, at der findes institutioner, der har sent åbent. I størstedelen af provinsen er der derimod lukket og slukket i institutionerne efter kl. 17.3. Som det er i dag med daginstitutionernes åbningstider, kan man jo blive stresset, før man overhovedet når arbejdet, siger næstformand i HK, Mette Kinberg. Arbejdsmarkedet er ikke længere indrettet, så vi fast møder 9-17. Og vi vil f.eks. gerne i banken og på offentlige kontorer, efter vi har fået fri. Mange har Store dele af landet har ikke sen pasning Skraverede kommuner tilbyder pasning efter 17.3 Uden for de største byer er det svært at finde kommuner, der har mindst én åben daginstitution efter kl. 17.3. Lukket efter kl 17.3 Antal kommuner med mindst én daginstitution, der har åbent frem til det angivne tidspunkt 3 25 2 15 1 5 16.45 17. 17.15 17.3 17.45 18. 18.3 19.+ Kilde: Specialkørsel fra Projekt Børnepasning, 25 De fleste kommuner har mindst én åben daginstitution frem til kl. 17.. Men derefter falder antallet markant. Kun 33 kommuner kan tilbyde pasning efter kl. 17.3. derfor behov for mere fleksible åbningstider i daginstitutionerne, f.eks. folk der arbejder i butikker. Og især de, der bor uden for de største byer, kan have en øget transporttid, og dermed har åbningstiderne i daginstitutionerne stor betydning, fortsætter hun. Roskildes borgmester og formand for KL s børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl, har tidligere sagt, at lange institutionsdage kun er i købmandens interesse, og at forældrene ikke efterspørger det. Den køber Mette Kinberg ikke. Vore medlemmer ønsker større fleksibilitet, men når de henvender sig til kommunen med ønsket, får de jo at vide, at behovet ikke er så stort. Og så allierer de sig på kryds og tværs med familie og venner for at få pasningen til at fungere. Man indretter sig. Men dermed risikerer barnet at blive kastebold mellem, hvem der nu kan hente og bringe, og det giver ikke den tryghed og ro, som han eller hun skal have. Jeg er bestemt ikke fortaler for, at barnet skal i institution 6 timer om ugen, men barnet skal kunne passes på andre tidspunkter end de sædvanlige, siger hun. Når det gælder de tidlige morgentimer er pasningsmulighederne væsentligt bedre. Over 1 kommuner tilbyder pasning før kl. 6.. - dbe
2. april 26 Side Arbejdsstyrke Plakater, der siger at kontanthjælp ikke kan betale sig, og ekstra fokus på job er tiltag der har gjort JobVest i Århus til en succes. Integrationen af Stat og Kommune i jobcentre ser ud til at virke på arbejdsmarkedsområdet. Kontanthjælpsmodtagere tættere på job Strakstilmelding til arbejdsformidlingen er et af de virkemidler, som har fået uventet mange ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere til at melde sig arbejdsmarkedsparate. Det viser de foreløbige erfaringer fra et projekt med navnet JobVest, som kører i Århus. Inden forsøget begyndte, var målet, at antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i det område, der dækkes af JobVest, skulle øges med 5 pct. Ved forsøgets afslutning d.1. januar 26 var antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere øget med over 2 pct. Blandt tiltagene er plakater, der hænger i JobVest-centret med teksten: Kontanthjælp kan ikke betale sig, hjemmeboende unge under 25 år skal bare arbejde 8 timer om ugen for at tjene mere. Ifølge den seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet er der 45.359 kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget offentlig forsørgelse i mindst tre måneder, der er vurderet ikke-arbejdsmarkedsparate af kommunerne. Århus Kommune og AF-Århus startede i 24 JobVest. De ville indhente erfaringer ved et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommune og stat om beskæftigelsesindsatsen. I første omgang skulle JobVest eksistere fra januar 24 til udgangen af 25, men forsøget, der har været en langt større succes end ventet, er nu blevet forlænget til udgangen af 26. Fokus på job JobVest dækker den vestlige del af Århus. JobVest er fælles indgang for alle forsikrede og ikke-forsikrede. Efter den første visitation står JobVest for de arbejdsmarkedsrelevante tiltag som kontaktforløb og aktiveringsindsats. Ideen er, at der er ét og kun ét sted at henvende sig. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 JobVest overgår målsætningen Antal arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Udgangspunkt Mål Resultat 1. januar 24 Målsætning 1. januar 26 Kilde: AF og egne beregninger Succesen kommer af systematikken og af at hele indsatsen er samlet ét sted. Det mener kontorchef hos JobVest, Helle Keblovszki. Når der kommer ledige ind, der ønsker kontanthjælp, er det første vi gør, at tilmelde dem arbejdsformidlingen. Bagefter kontrollerer vi, at de er blevet korrekt tilmeldt. I hele processen har vi meget fokus på job, og vi er i det hele taget meget systematiske og stiller krav, siger Helle Keblovszki. Om de gode resultater med at få folk til at gå fra passiv til aktiv forsørgelse, siger Helle Keblovszki: Det kan være svært at måle, om det er de gode tider eller vores indsats, der har effekt, men vi mener, at de nye tiltag har betydning. Og vi kan se, at nogle borgere ender med at gå herfra uden at søge kontanthjælp. JobVest er et af flere forsøgscentre, og det er målet, at organiseringsformen skal brede sig til hele landet. - mak