Et samfundsbillede af nutidens børn

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Et samfundsbillede af nutidens børn hvordan laver vi FDF for dem? Et samfundsbillede af nutidens børn Kurset er udarbejdet af Alice Juhl og Bitten S. Kjær for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe 1999 Revideret af lederuddannelsesudvalget foråret 2003

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret (bilag 7.1) 4 4. Program for kursusaftenen 4 5. Hovedret 5 5.1 Fra lydighedskultur til selvstændighedskultur (bilag 7.2 og 7.3) 5 5.2 Et kig ind i familien af idag 5 5.3 Aftalefamilier 6 5.4 Familien Frederiksen 7 5.5 Gruppearbejde 8 5.6 Opsamling på gruppearbejde 8 5.7 Motivation til dessert + tekstmosaik 8 6. Dessert 8 7. Bilag 9 7.1 Forret Hvad er børn og unge gode til idag. 9 7.2 OH 1 Fra lydighedskultur til selvstændighedskultur 10 7.3 OH 2 Den pædagogiske forståelse 11 7.4 OH 3 Børnetyper 12 7.5 Spørgsmål til gruppearbejde 13 7.6 Tekstmosaik til kopiering 14 7.7 Desset til kopiering (fra Gummi Tarzan ) 15

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN 1. Formål Formålet med kurset er, at lederflokken som helhed og den enkelte leder: får et indblik i nutidens børn og unge. undersøger hvilke krav og kvalifikationer børnene har. finder ud af hvilket godt FDF-arbejde, vi har at tilbyde dem. vurderer samværsformer for børnene i FDF. finder frem til ting, som vi kan gøre bedre. 2. Vejledning til instruktøren Forret, hovedret og dessert Kurset består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert kan vælges til eller fra. Lederflokken må dog i forvejen beslutte sig for om kursusmenuen skal bestå af én,to eller tre retter. Forretten (bilag 7.1) udleveres af kursusinstruktøren til kredslederen, som giver materialet eller opgaven videre til kursusdeltagerne i god tid før kursusaftenen. I denne forret skal lederne før kursusaftenen læse en artikel om nutiden børn og unge og samtidig løse en lille opgave. På den måde har de nogle udsagn med sig til selve kursusaftenen, som en pejling på hvilke ord og begreber, der betegner børn og unge i dag. Hovedretten består af nogle små oplæg fra instruktøren om børn, samfund og familien i dag. (Pkt.5.1-5.4). Derefter skal der være et gruppearbejde, hvor deltagerne er med til at analysere børnene generelt, og derefter rekflektere over og konkretisere hvilket FDF-arbejde/aktiviteter/mødeformer, der er godt/gode for disse børn. Til slut er der en tekstmosaik til eftertanke og en motivation til at gå i gang med desserten. Desserten (bilag 7.6) består af en opgave, hvor kursusdeltagerne skal læse et afsnit fra Gummi Tarzan højt for FDF-klassen og dernæst stille spørgsmål til børnene. Det giver kursusdeltagerne mulighed for at afprøve lidt teori i praksis. Brug gerne dine egne ord og forklaringer igennem kursusforløbet. Husk at kontakte kredslederen inden kurset. Til afviklingen af dette kursusmodul skal du bruge følgende materialer: overheadprojekter lærred kopier af div. bilag blyanter, papir til gruppearbejde sakse til udklipning af forret lærerens tyggegummi eller tape til ophængning af forretskort.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN 3. Forret Til instruktøren Kursusdeltagerne skal inden kursusaftenen have udleveret og løst/ spist for retten - hvis den er valgt. Du skal bruge kortene som en igangsætter til dine oplæg i hovedretten. Målet med forretten er, at kursusdeltagerne har nogle ord med sig om børn og unge i dag, at de har gjort sige nogle overvejelser, for bedre kunne mod tage dine oplæg og deltage i det følgende gruppearbejde. Når kursusdeltagerne har hængt kortene op, skal de ikke gennemgås minutiøst, men du kan nævne enkelte rammende beskrivelser. 4. Program for kursusaftenen 00:00 Sang 00:03 Kredslederen byder velkommen til lederkursus i kredsen og til instruktøren 00:05 Kredslederen (evt. instruktøren - aftal på forhånd!) holder en kort andagt (fortælling/tekst, bøn og salme) 00:15 Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program, kursets sammenhæng med den øvrige lederuddannelse (aftenen er led i FDFs lederuddannelse) 00:20 Lederne præsenterer sig selv 00:25 Hovedret: Indledning, hvor forrets-kortene bliver hængt op 00:40 oplæg 5.1-5.4 01:20 kaffe, te og kage 01:25 sang 01:30 gruppearbejde (bilag 7.4) 02:00 opsamling på gruppearbejde 02.30 motivation til dessert 02:40 uddeling af tekstmosaik 02:50 Sang og farvel

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN 5. Hovedret Opstart Efter præsentationsrunden af deltagerne skal alle nu klippe deres kort ud fra forretten (hvis de har valgt forretten). Sæt et godt stykke musik på, fx. Vi vil ha voksne der griner eller et hit der kører ustandseligt og lad kursusdeltagerne under musikken gå op til væggen og hænge kortene op. Derefter starter du med at tage nogle eksempler på, hvad deltagerne synes børn i dag er gode til. Som overgang til dine oplæg (pkt. 5.1-5.4), kan du sige, at vi på mange måder kan forstå børn i dag, hvis vi vil prøve at kigge på børn i flere sammenhænge: den samfundsmæssige, familiemæssige, den kulturelle. Det er det, som dine oplæg vil give eksempler på, og der er sikkert mange, der kan nikke genkendende til eksemplerne. Hovedretten skal dog pege kraftigt hen mod, at deltagerne i grupper skal opstille/selektere FDF-aktiviteter, der passer til nutidens børn og unge. 5.1 Fra lydighedskultur til selvstændighedskultur Til dette oplæg skal du bruge OH1 og OH2. Gennemgå kort de to plancher og giv eksempler på tilstandene. 5.2 Et kig ind i familen af idag... Samfundet og familien er i forandring En naturlig følge heraf er, at børnene og de unge også er i forandring. Det stiller krav og forventninger til de voksne, de møder. Når sammenhængen hedder FDF bør vi huske, at FDF ikke er skole eller institution, men et andet tilbud. Det er vigtigt, at vide noget om dem - at kende deres vilkår, forstå deres forhold, forstå det samfund og den familiestruktur de (vi) er en del af. Dette er nogle af forudsætningerne for at vi kan møde dem i øjenhøjde. Det må blive vores vigtigste rolle. Helt nye undersøgelser viser, at den danske families situation er præget af nogle store forandringer, men alligevel udviser den en lang række stabile træk. Fx - er der generelt ikke flere enlige forsørgere end før!

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN o o o o o o o Der fødes rent formelt flere børn uden for ægteskabet i dag, idet parrene lever papirløst og gifter sig senere. Der er færre kvinder i dag, der får et barn uden at leve sammen med en mand. De 16-19-årige, der får et barn uden at den biologiske far erkender sit ansvar, er så godt som forsvundet. Kernefamilien med to forældre eksisterer i praksis. De fleste børn vokser op sammen med begge forældre. Der er dog en lille tendens til, at flere børn nu får skiftet en af forældrene ud i løbet af deres opvækst. Det er oftest den biologiske far, der i det daglige kommer til at leve adskilt fra sine børn. Der er ikke flere enlige forsørgere end tidligere. Dette betyder, at de splittede familier relativt hurtigt finder sammen i nye konstellationer og fortsætter kernefamilietilværelsen i en eller anden form for sammenbragt familie. Udfra alle disse betragtninger kan man derfor med sikkerhed konstatere at kernefamilien stadig er den livsform, der dominerer voksne og børn i Danmark. Den store forandring er, at den klassiske husmoderrolle i småbørnsfamilien er så godt som forsvundet. Begge forældre er typisk udearbejdende. Der er endda sket en markant stigning af erhvervsarbejdet i disse familier. På trods af de senere års stigende arbejdsløshed har kvinderne fastholdt deres position på arbejdsmarkedet. Tiden til dette merarbejde er naturligt nok taget fra samværet med børnene og det huslige arbejde i hjemmet. Den samfundsmæssige og økonomiske udvikling har betydet, at den almindelige familie bedst kan klare sig med to arbejdsindtægter. (Til sammenligning kan nævnes, at for 20 år siden udgjorde boligudgiften ¼ af en gennemsnitlig arbejdsindtægt - ofte mandens). Den større udnyttelse af forældrenes samlede arbejdsevne har konsekvenser for familiens hverdagsrytme, og derved forældrenes og børnenes hverdag. Det kommer ofte til syne i de reaktioner børnene og de unge udviser. 5.3 Aftalefamilier Børnefamiliens hektiske tidspres i hverdagen Børn og unges udvikling og adfærd har nær sammenhæng med deres livsomstændigheder. Det er familiens hverdag, der er den centrale del, der grundlæggende betinger barnets psykiske liv, og som er med til at præge barnets konkrete reaktioner i mange andre sammenhænge uden for familiens snævre kreds. Udviklingen har gjort, at børn og unge skifter mellem forskellige institutionsmiljøer på samme dag. Det er i første række en konsekvens af, at hjemmet er tømt for voksne i dagstimerne. Familien udgør ikke længere et solidt sammentømret system med meget samvær, hvor alle ved alt om hinanden til enhver tid, og hvor alle medlemer sikres alle væsentlige informationer. Tværtimod er der tale om, at familien er et meget vibrerende, porøst system.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN For ca. 25 år siden kunne kernefamilien med god grunde karakteriseres som en normfamilie, hvor alle normer, regler og begivenheder stort set på forhånd var fastlagt. Eksempelvis kunne man en uge i forvejen med sikkerhed sige, at på torsdag skulle man have fisk. I dag må man i modsætning hertil karakterisere familien som en aftalefamilie, hvor man aftaler hvem der skal aflevere børnene, hvem der skal hente dem og hvornår. Man aftaler mellem børn, unge, forældre, hvem der skal købe ind, hvem der skal lave mad, vaske op, gøre rent ect. Det bliver ofte børnene og de unge, der skal formidle disse aftaler mellem forældrene, derved bliver de paradoksalt nok det samlende led, dvs. bærer af kommunikationerne i familien. Der er vendt op og ned på de roller og det ansvar børn og voksne har i en moderne familie. For selv og børn og unge i dage er langt mere åbne, impulsive og med et til tider avanceret og charmerende sprog - så kan de også virke utrygge og usikre. Dette skyldes, at det ansvar og den position, de indtager i familiestrukturen tit ligger ud over, hvad de udviklings- og personlighedsmæssigt magter. Der er en tendens til, at børn og unge får pligter og for meget voksenansvar. Børn og unge kan godt i en vis grad klare at opleve forskellige norm- og holdningssæt i de skiftende miljøer de dagligt færdes i. De indstiller og indordner sig hurtigt fra det ene sæt normer til det andet. Blot de kan være sikre på, hvad der gælder, og nok også hvem der bestemmer. 5.4 Familien Frederiksen Læs denne familiebeskrivelse og fortæl, at det er optakten til gruppearbejdet: Hjemme hos Lasse, Christine og Annesofie. Louise: 35 år, sygeplejeske (nat/dagvagt), spiller badminton, FDF-leder. Thomas: 37 år, lagerekspedient, synger i kor, videreuddanner sig på handelsskolen om aftenen. Lasse: 9 år, spiller fodbold, klaver og går til FDF. Christine: 5 år, hjælpeleder i FDF. Annesofie: 3 år, går i musikalsk legestue. Begge forældre skal møde kl. 8.00. Transporttiden gør, at morgenen ofte bliver præget af et hektisk kapløb med tiden og et nødvendigt kompromis omkring de praktiske ting. De voksne skal stå op, vaskes, tage tøj på. Børnene skal vækkes, stå op, vaskes, have tøj på. Morgenmaden skal anrettes og spises. Madpakkerne skal smøres. Louise kører på arbejde. Der er 27 km. Hver anden uge kommer hun først hjem kl. 9.30 (når hun har nattevagt). Alle skal ud af døren, have overtøj på - afhængig af vejret. Først køres Lasse i fritteren, hvorfra han selv senere skal gå i skole. Christine og Annesofie bliver afleveret i børnehaven Himmelblå. Thomas cykler de sidste 3 km fra børnehaven og til sit arbejde. (arsenik-timen er slut! ) Om eftermiddagen skal Lasse selv gå tilbage til fritteren til han bliver hentet/eller selv går hjem ved 16-17-tiden. Eller også skal han tage til fodbold, klaver eller FDF. Ulvetimen starter. Familien er hjemme igen om aftenen. Alle er trætte efter en lang dag. Der skal laves mad, dækkes bord, aftensmaden skal spises og der skal vaskes op. Børnenes opmærksomhed henledes på familiens TV, imens der skal snakkes om dagens begivenheder og om, hvad man skal i morgen. Hvem skal til hvad? Lasse skal lave lektier og børnene skal i seng og have godnathistorie - helst inden

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side8 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN TV-avisen. Thomas og Louise er nu klar til at få ro til en snak på de aftener, hvor de begge er hjemme. De har jo også deres interesser de skal pleje. 5.5 Gruppearbejde Start oplægget til gruppearbejde med at gennemgå OH 3. Derefter deles deltagerne ind i grupper, der kan arbejde udfra Bilag 7.5. Del gerne arket ud inden de går i grupper og gennemgå arket fælles. Der skal være god tid til dette gruppearbejde, da det er her lederne får sat ord på deres oplevelser og visioner. 5.6 Opsamling på gruppearbejde Lav en fælles opsamling, hvor lederne kommer til orde. Lad kredslederen skrive gode tiltag og ideer ned, der kan tages op på næste ledermøde. 5.7 Motivation til dessert + tekstmosaik Uddel tekstmosaikken og læs op, hvis der er tid. Fortæl om desserten. 6. Dessert Desserten består af en praktisk opgave, hvor de deltagere, der vælger desserten skal have udleveret bilag 7.6. Opgaven består i, at læse afsnittet fra Gummi Tarzan, om det at spytte langspyt og at være god til noget højt for sin klasse. Dernæst spørge børnene om, hvad de gerne vil være gode til og hvad de er gode til. Det kan give et godt indblik i, hvad børn i dag ønsker for fremtiden og hvordan de ser på sig selv. Kursusdeltagerne skal opfordres til at tage resultaterne med på et kommende ledermøde.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side9 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.1 7.1 Forret til kopiering Hvad er børn og unge gode til idag? Skriv her 8 ting, som børn og unge er gode til:

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side10 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.2 7.2 OH 1 Fra lydighedskultur til selvstændighedskultur I lydighedskulturen er målet at holde samfundet og familien stabil, og derfor lærer børn og unge respekt og lydighed overfor voksnes normer. I selvstændighedskulturen er målet at selvstændiggøre børn og unge, og derfor opdrages de til at forfølge egne ideer og mål. Hvilke konsekvenser fulgte så med denne udvikling? Fra lydighed fra kort snor fra fælles værdinormer fra megen involvering fra tilpasning fra fangenskab fra centralisering fra socialisering fra fælles mål fra fælles behov fra gyldighed fra regler fra enighed fra stilstand Til selvstændighed til l a n g snor til egne værdinormer til lidt involvering til grænseoverskridelse til frihed til decentralisering til privatisering til egne mål til egne behov til ligegyldighed til vejledning til uenighed til udvikling

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side11 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.3 7.3 OH 2 Den pædagogiske forståelse 1960erne 1980erne i år 2000 Politikken handlede Politikken handlede Politikken handler om levevilkår. om etik som livskvalitet. om æstetik som livsytring. Idealforestillingen Idealforestillingen Idealforestillingen var normalitet. var fællesskab. er individualitet. De pædagogiske midler De pædagogiske midler De pædagogiske midler var at kompensere var at arrangere ved at er at subjektivere ved at ved træning eller undervisning. assistere eller vejlede. instruere og diskutere.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side12 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.4 7.4 OH3 Børnetyper: Forhandlerbørn (Skal diskutere alt, er med i alle demokratiske processer) Butlerforældre og små herskaber (Forældre pylrer og børnene dirigerer rundt) Aftalefamilier (Samværet består i at aftale, børnene er kommunikationsled) Radarbørn (Kan klare at lave flere ting på én gang) Zapperbørn (Flygter hurtigt fra den ene ting til den anden) Pejlebørn (Søger meget efter et eller andet at lave, fordyber sig sjældent) Tuberware-kids (Lever i en box, bliver opbevaret og ved ikke at verden er så stor så stor, mangler sociale kompetencer, bruger ikke deres sanser ret meget)

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side13 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.5 Bilag 7.5 Spørgsmål til gruppearbejde (til kopiering): 1. Hvordan vil vi lave FDF? Tombola Man laver ikke et program eller en årsplan. Der er ingen rød tråd. Det praktiske vægtes meget højt. Tilfældige hændelser. Der er mange oplevelser og erfaringer. Kasse Nogle emner er vigtigere end andre. Meget stringent og ensrettet. Der er et fastlagt pensum for klasserne. Lederstyret. Sejlads Der er projekter/emner. Lederen vælger emnerne/temaerne. Børnene spørges til råds om hvad de kunne tænke sig. Der er en ende på rejsen, der evt. kommunikeres videre til andre. 2. Hvad er godt FDF-arbejde for børn i dag? Hvilke metoder? Hvilke mødeformer? Hvilke krav til lederne?

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side14 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.6 Bilag 7.6 Tekstmosaik til kopiering Uddrag fra Er opdragelse nødvendig? af Erik Sigsgaard: 1. Snak mindre gør mere. 2. Snak mindre lyt mere. 3. Lev sammen med børnene i stedet for at opdrage dem. 4. Interessér dig mindre for, hvis skyld det er mere for; hvad gør vi nu? 5. Vær ikke altid så konsekvent. Vis børnene, at ting og standpunkter kan ændres, at voksenmagten ikke er ubrydelig. 6. Vis dit ansigt kast masken. Vis du er et menneske, der både kan grine og græde. 7. Sig klart, hvad du vil og ikke vil og respektér børnenes klart udtrykte vilje. 8. Undgå pligter søg forpligtelsen. Pligter pålægges. Forpligtelser påtager man sig gensidigt. Uddrag fra artiklen Trofæbørn bliver voksne egoister, Politikken. Forældre gør børn en bjørnetjeneste ved at overforkæle dem materielt, mener børneeksperter. Når nutidens forældre overforkæler deres børn, gør de dem og samfundet en bjørnetjeneste. Børnene risikerer at vokse op som materialistiske egoister. Forældre forsøger at dulme deres dårlige samvittighed over dobbelt udearbejde og stresset hverdag, ved at købe flere og dyrere forbrugsgoder til deres trofæbørn. Børn har mere behov for, at forældrene arbejdede lidt mindre, end for alle de ting. Forældrene har meget svært ved at sige nej og tage den konflikt, der kommer, når børn bliver tossede over, at de ikke må få alt, de peger på. Frem til 70 erne var forældrene i centrum, og børn var en slags underordnede, næsten et nødvendigt onde, der skulle opføre sig pænt. De seneste år er man gået i den modsatte grøft: Børn er gennemplanlagte ønskebørn, og nu dyrker vi børne-centrismen. I stedet burde man finde den gyldne middelvej. Børnene er kun rige, materialistisk set. Følelsesmæssigt har de det ikke så glamourøst. Trofæbørnene får sværere ved at blive gode samfundsborgere. De vokser op med mangel på social forståelse og fællesskabsfølelse. Forældrene kan i deres iver for at skabe selvstændige individer, i stedet komme til at skabe selvhævdende individer.

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side15 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.7 (1:2) Bilag 7.7 Dessert til kopiering Læs følgende afsnit fra Gummi Tarzan højt for din FDFklasse: (Fra Ole Lund Kirkegaards Gummi Tazan ) De næste par dage prøvede Ivan Olsen at lære andre ting. Sommetider, når han kom forbi de store drenge, så han, hvordan de stod og spyttede langspyt hen ad fortovet. De stod med hænderne i lommerne og så meget overlegne ud. Nogle af dem kunne også ramme en lygtepæl - på 8 meters afstand. Det så flot ud. Det må jeg kunne lære, tænkte Ivan. Og så prøvede han at spytte langspyt på fortovet. Men det gik heller ikke så godt. Ivan Olsens spytklatter var bare nogen små hvide nogen, der boblede og løb ned ad hans bluse. Hør, råbte hans far og stak sit hoved ud af vinduet. Står du nu ikke der og griser dit tøj til, knægt? Johh, det gør jeg vel, sagde Ivan - og gik sin vej. Ned til åen for der kom hans far nemlig aldrig. Nede ved åen sang fuglene i træerne. På en gren lige oven over Ivan Olsen sad der en stær og fløjtede. Ork, tænkte Ivan og satte sig i græsset, Jeg tror, jeg vil lære at fløjte. Og sådan sad han og øvede sig i at fløjte, da der kom en gammel kone haltende forbi. Den gamle kone så meget mærkelig ud. Hun havde en krage siddende i håret, og hun havde kun én tand i munden. Go dav, sagde den gamle kone. Go dav, sagde Ivan. Er du ikke bange for mig?, spurgte den gamle kone. Nøhh, sagde Ivan. Jeg er bange for buksevand og næseblod og al den slags. Men jeg er ikke bange for dig. Det var da mærkeligt, sagde den gamle kone. Jeg er ellers en heks, forstår du. En rigtig vaskeægte heks. Ork, sagde Ivan og så på den gamle kone med kragen i håret. Sådan en vaskeægte heks har jeg aldrig mødt før. Min far siger ellers, at der slet ikke findes rigtige hekse. Nå, sagde den gamle kone og klemte det ene øje i. Nå, siger din far virkelig sådan? Ja, sagde Ivan. han siger, at alt det der med hekse og den slags, er det rene sludder. Den gamle kone lo, så Ivan kunne se hendes tand. Din far er vist en værre gammel vatnisse, sagde hun. Men han skal nok få noget andet at se. Han er også gal på mig, fordi jeg ikke er ret god til at lære bogstaver og klatre i træer og spille fodbold, sagde Ivan. Den gamle kone nikkede. Netop, sagde hun. Sådan er alle den slags gamle vatnisser. Men nu skal du høre. Du må få et ønske opfyldt. Et ønske, sagde Ivan. hvordan et ønske?

F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side16 LEDERKURSER I KREDSEN ET SAMFUNDSBILLEDE AF NUTIDENS BØRN BILAG 7.7 (2:2) Jahh, sagde den gamle kone. Når man møder en heks, får man altid lov til at få et ønske opfyldt. Du må ønske dig lige hvad du vil. Ork, mand, sagde Ivan Olsen. Jeg er vel nok heldig i dag. Så vil jeg ønske et Hov, stop, sagde den gamle kone. Når man må få et ønske opfyldt, så skal det være et ordentligt ønske. Ikke bare en ny cykel eller et nyt klaver eller et vandtæt ur. Den slags dikkedarer kan man jo selv spare sammen til. Gå hjem og tænk dig rigtig godt om til i morgen. Så mødes vi to her. javel!, sagde Ivan. Og så gik han hjem og tænkte sig om. Hele den nat lå Ivan vågen og tænkte på, hvad han skulle ønske sig af heksen den næste dag. Jeg kunne ønske mig 100 kroner, tænkte han. Eller 1000 kroner eller måske syv millioner. Jeg kunne også ønske mig, at jeg var superskrap til at spille fodbold. Eller til at spytte. Men det er vist alligevel nogen kedelige ønsker. Han lå i mørket - gjorde Ivan Olsen - tænkte sig om, så det knagede i hans seng. Jeg kunne jo også ønske mig, at jeg var lige så stærk som Tarzan, tænkte han. Så kunne jeg gi de store drenge nogen ordentlige nogen på sylten. - Mon Tarzan kan spytte fra den ene side af gaden til den anden? Nej, mon? Det kan han sikkert ikke. De spytter vist ikke ret meget ude i urskoven. Det ville ellers glæde min far, hvis jeg blev så stærk som Tarzan. Men hvorfor skulle jeg glæde min far? Han glæder jo aldrig mig? Ivan Olsen sukkede og vendte sig i sin seng. Jeg kunne jo også ønske mig, at jeg var en ganske almindelig dreng, som næsten aldrig fik tæsk og buksevand, tænkte Ivan Olsen. Eller at de alle sammen holdt op med at kalde mig Gummitarzan. - Men man kan jo kun ønske sig én ting ad gangen! Den nat lærte Ivan Olsen, hvor svært det er at ønske sig noget. Han tænkte, og han tænkte - og først da det begyndte at blive lyst og solsorten på naboens tag begyndte at synge - vidste han lige pludselig, hvad han skulle ønske sig af den gamle kone. Han sprang ud af sin seng - Jeg har det, skreg han, mens han benede af sted. Jeg har det. Jeg ved, hvad jeg skal ønske mig!