Søndag d. 18. januar 2015 ankom der på P-pladsen ved Skovløbervej, 58 deltagere klar til at få en god tur ind i Grevinge Skov. Danmarks Naturfredningsforening Odsherred (DNO) åbnede ballet i Naturens Hus, hvor der i foråret er planlagt 3 "Fortælleture for hele familien". På denne tur var DNO tovholder og de havde indbudt til en familie -og fortælletur i Grevinge skov Undertegnede (Svend-Aage Petersen fra DNO) bød velkommen til de forhåbentlig forventningsfulde deltagere, og efter velkomsten tog Keld Hauge, som er naturvejleder fra NVPRO, over med at fortælle om skoven. Efter at vi lige var kommet ind i skoven, fortalte Keld, at årsagen til at der ligger så mange store mosbegroede sten i skoven, skyldes at området tidligere har været et overdrev, hvilket har bevirket at området aldrig er kommet under plov.
Keld fortæller om gravhøjen ved Rævebakken Længere fremme ved krydset ved Rævebakken, står der oppe på en gravhøj, et meget flot fortidsminde og det meget specielle ved den store bæresten er, at en del af stene er bortsprængt og i den resterende overligger, kan man i dag se resterne af 12 sprængningshuller. Keld fortalte lidt om hvad man i bondestenalderen havde brugt gravstedet til. Nu gik det videre mod Hamlets Grav og undervejs passerede vi en hjort der stod og gemte sig, trykket helt ind til en busk (det var faktisk kun Keld der havde observeret dyret.) Vi fandt Hamlets Grav, på trods af, at skoven ikke har skiltet så man let skulle kunne finde det imponerende fortidsminde. Historien omkring Hamlets grav Svend-Aage Petersen oplæste historien om Hamlets Grav: Hamlets Grav ligger i den del af skoven, som kaldes Lykkens Hegn. I 1808 indberettede pastor Biilmann til nationalmuseet, at et sagn fortæller, at en Peder Lykke har givet navn til skovstykket og at Peder Lykke skulle være begravet i langdyssen - men han nævner også at det er meget troligt, at det er Kæmpen Hamle, der er gravlagt på stedet. Kæmpens hoved skulle være lagt ved de østlige endesten og fødderne ved den vestlige. Kæmpen skulle så have været 48 alen lang. Navnet hamlet er den engelske digter William Shakespeare betegnelse for den danske sagnhelt Amled. Sagnet om Amled er et af de bedst kendte nordiske heltesagn. Det skyldes at Shakespeare i ca. 1601 skrev skuespillet "Hamlet" som bygger på Saxo beretning om den danske sagnhelt. Saxo henlægger sagnet til Jylland. Det var på den tid, da Rørik var konge i Danmark. Han indsatte sine brødre Ørvendel og Fenge som landeværnsmænd i Jylland. Ørvendel var en vældig kæmpe og færdedes meget i viking. Af byttet udvalgte han det bedste og gav det til kong Rørik. Han blev belønnet for venskabet og fik kongens
datter Gerud til ægte. Deres søn var Amled. Amled gik så gruelig meget igennem i sit fædreland, men ved at opføre sig som en tåbe og bruge al den kløgt han var i besiddelse af, reddede han livet i mange år. Efter en tur til Skotland og England, vendte Amled tilbage til Jylland med dronning Ermundtrud, som han havde giftet sig med. Efter hjemkomsten til Jylland kom Amled i strid med kong Røriks efterfølger Vigleik. Enden på det hele blev Amleds død. Efter denne historie tog Jes Wilhelmsen, der er Tovholder for NATURENS HUS NVPRO, ordet for at fortælle om hans arbejde med Naturens Hus i Holbæk NVPRO som varetager naturvejledningen på naturskolerne i Holbæk og Odsherred, har taget initiativ til samarbejde med grønne naturorganisationer og foreninger. Målet er et samarbejde om - viden om den lokale natur - lokale foreningsaktiviteter - naturvejledning - få øget fokus på det at opleve og færdes i naturen Hvis man vil vide mere om Naturens Hus kan man gå ind på hjemmesiden: www.naturenshus.dk Efter disse spændende oplysninger satte vi kursen mod de tyske flyverskjul som stadig ligger i Grevinge Skov og undervejs fortalte Lasse Braae fra DOF om de mange sangsvaner der overvintrer ude på Sidinge Fjord, Lasse fortalte også om de andre fugle som sås på turen, årsagen skal findes i, at vintrene er blevet varmere hvilket medfører, at svanerne som kommer fra Rusland og det øvrige Skandinavien kun trækker herned. Nu gik det videre ud til flyverskjulene i skoven, og der er stadig i dag tydelige spor af anlæggene i Grevinge skoven, men de bliver let overset, måske med fare for at forsvinde helt.
På billede ser man Sidinge Fjordvej der fører ned til skoven. Tegningen er udarbejdet under krigen af en dansk frihedskæmper og denne har så sendt tegningen illegalt til England. Det var det tyske fly af typen Messerschmitt 109 g-6 der var stationeret i Grevinge Skov.
Der hvor vi skulle finde flyskjulene, var der lagt kæmpe dynger af kvas, så det var svært at komme frem til skjulet, og man skulle have det viste kort for at vide, at vi stod over for et af de omtalte flyverskjul. Naturvejleder Peter Løn Sørensen tog spørgsmålet op om det ejendommelige i at man ikke gør mere for at bevare de historiske flyverskjul, det samme gælder den gamle ovn der blev brugt til at opvarme olie til flyene. Et passende spørgsmål for Naturstyrelsen at svare på. Jeg har et billede af ovnen som bliver sat ind Da vi havde set og hørt om flyverskjulene, gik turen videre tilbage til start, og undervejs fandt Keld Hauge en død hare og som det fremgår af billederne kan det ikke have været lang tid siden haren var død. Nu var vi ved at være færdige med turen og nogle af os tog en kop kaffe medens resten fortsatte tilbage til deres biler, trætte og forhåbentlig tilfredse efter en spændende tur. Tak til: Deltagerne samt Jes Wilhelmsen, Keld Hauge, Peter Løn, Lasse Braae og alle de andre der var med til at give os en god eftermiddag i skoven Tekst og billeder: Svend-Aage Petersen DNO