11 GODKENDELSE af husdyrbruget. Kogsbøl-Ladegårdvej 2 6280 Højer

11 GODKENDELSE af husdyrbruget Kogsbøl-Ladegårdvej 2 6280 Højer

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE... 5 3 VILKÅR... 6 3.1. GRUNDFORHOLD... 6 3.1.1. Generelle forhold... 6 3.2. HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 6 3.2.1. Stalde og anlæg... 6 3.2.2. Landskabelige hensyn... 6 3.2.3. Energiforbrug... 7 3.2.4. Vandforbrug... 7 3.2.5. Affald... 7 3.2.6. Management og egenkontrol... 7 3.3. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 7 3.3.1. Gødningsopbevaring og -håndtering... 7 3.3.2. Spildevand... 8 3.3.3. Transport... 8 3.3.4. Driftsforstyrrelser og uheld... 8 3.3.5. Støj... 8 3.3.6. Skadedyr... 9 3.3.7. Kemikalier og pesticider... 9 3.3.8. Olie og brændstof... 9 3.3.9. Ensilage... 9 3.3.10. Foder... 9 3.3.11. Lys... 9 3.3.12. Husdyrbrugets ophør... 9 3.3.13. Ammoniak... 9 3.3.14. Lugt... 10 3.3.15. Støv... 10 3.4. HUSDYRBRUGETS AREALER... 10 3.4.1. Ejede og forpagtede arealer... 10 3.4.2. Aftalearealer... 10 3.4.3. Afgræsningsarealer... 10 3.4.4. Anden afsætning af husdyrgødning... 10 3.5. BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER... 10 4 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING... 11 4.1. HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 11 4.1.1. Stald og anlæg... 11 4.1.2. Landskabelige hensyn... 13 4.1.3. Energiforbrug... 13 4.1.4. Vandforbrug... 14 4.1.5. Affald... 14 4.1.6. Management og egenkontrol... 15 4.2. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG... 16 4.2.1. Gødningsopbevaring og -håndtering... 16 4.2.2. Spildevand... 17 4.2.3. Transport... 17 4.2.4. Driftsforstyrrelser og uheld... 18 4.2.5. Støj... 18 2

4.2.6. Skadedyr... 18 4.2.7. Kemikalier og pesticider... 19 4.2.8. Olie og brændstof... 19 4.2.9. Ensilage... 19 4.2.10. Foder... 19 4.2.11. Lys... 19 4.2.12. Husdyrbrugets ophør... 20 4.2.13. Ammoniak... 20 4.3. HUSDYRBRUGETS AREALER... 22 4.3.1. Lugt... 22 4.3.2. Støv... 22 4.4. HUSDYRBRUGETS AREALER... 22 4.5. BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER... 23 4.5.1. Bilag I-arter... 23 4.5.2. Bilag IV-arter... 23 4.6. NITRAT OG FOSFOR... 24 4.7. ALTERNATIVE MULIGHEDER... 24 5 HØRINGER... 25 6 KLAGE VEJLEDNING... 25 7 BILAG... 26 8 REFERENCER... 26 3

1 INDLEDNING Klaus Refslund Hansen har den 27. april 2014 søgt om miljøgodkendelse på Kogsbøl-Ladegårdvej 2, 6280 Højer. Godkendelsen bygger på oplysningerne i ansøgningen nr. 63204, version 3 med tilhørende bilag. Ansøgeren søger om ændring af konventionel drevet ejendom på Kogsbøl- Ladegårdvej 2, 6280 Højer fra en produktion på 125 malkekøer, 34 småkalve og 96 opdræt til 211 opdræt tung race 7,5-21 mdr., svarende til 97,5 DE. Kogsbøl-Ladegårdvej 2 ejes af Klaus Refslund Hansen. Ejendommens staldanlæg udlejes til I/S Hegnsgård som alene ønsker at have ungdyr i løsdriftsstalden samt en tilbygning til løsdriftsstalden, som er opført i 2010. Kogsbøl-Ladegårdvej 2 er tidligere miljøgodkendt af Tønder Kommune i februar 2009, men godkendelsen blev ikke udnyttet inden for tidsfristen og er derfor bortfaldet. Den tidligere ejer har i 2010 opført en tilbygning til eksisterende sengestald, som med denne ansøgning om miljøgodkendelse søges lovliggjort. Ejer: Klaus Refslund Hansen Hjerpstedvej 7, 6280 Højer Tlf.: 74 78 99 19 Mobil: 21 44 43 17 E-mail: petersminde@refslund.net Kontaktoplysninger: Mogens Bennedsen, Hegnsgård I/S Harres 58, 6261 Bredebro Tlf.: 74 71 11 79 Mobil: 30 17 18 19 E-mail: m_bennedsen@hotmail.com Bedriftsoplysninger: CVR: 28455291 CHR: 50024 P-nr. 1011241979 4

2 AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE Tønder Kommune meddeler godkendelse til: Husdyrproduktion: Ændring fra 328 opdræt (6-27 mdr.) til 211 opdræt tung race 7,5-21 mdr. svarende til 97,5 DE. Projekterede anlæg: En tilbygning til den eksisterende sengestald ønskes med denne miljøgodkendelse lovliggjort. Udbringningsarealer og afsætning af husdyrgødning: Al husdyrgødning afsættes til I/S Hegnsgård (Harres 58) eller biogasanlæg. Arealerne der hører til Harres 58 er tidligere miljøgodkendt den 11. december 2014. Godkendelsen er meddelt efter 11 i husdyrloven 1. Vi vurderer i kapitel 4, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget ved at anvende den bedst tilgængelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgning med tilhørende miljøredegørelse og efterlever vilkårene i kapitel 3. Vi har vurderet at projektet ikke kan påvirke Natura 2000 områder væsentligt eller ødelægger plantearter, yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Vurderingen er foretaget efter 7 og 11 i habitatbekendtgørelsen 2. Hvor intet andet er nævnt, skal vilkårene være overholdt når godkendelsen tages i brug. Husdyrbruget skal leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser uanset indholdet i denne godkendelse. Afgørelsen kan skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagevejledning fremgår af kapitel 6. Claudia Skjønnemand Miljømedarbejder Tønder, den 23. marts 2015 5

3 VILKÅR Godkendelsen meddeles på følgende vilkår: 3.1. GRUNDFORHOLD 3.1.1. Generelle forhold 3.1.1.1. Denne godkendelse bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år efter den er meddelt. Godkendelsen er udnyttet når bygge- og anlægsarbejder eller når udvidelsen eller ændringen af dyreholdet er påbegyndt. Dog med den forudsætning at den udnyttelse som er påbegyndt, færdiggøres i et rimeligt tempo, hvilket normalt vil sige at den skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. 3.1.1.2. Husdyrbruget godkendes til et maximalt dyrehold på 211 kvier (årsdyr, tung race, 7,5-21 mdr.) i alt svarende til 97,5 DE. 3.1.1.3. Dyrene skal opstaldes om anført i tabellen: Nr. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal DE 1 Gammel kostald 2 Tilbygning til gammel kostald Sengestald med spalter og skraber Kvier (7,5-21 mdr.) 162 74,9 Sengestald med spalter Kvier (7,5-21 mdr.) 49 22,6 I alt 211 97,5 Der tillades afvigelser i afgangsalder, så længe det maksimale antal DE pr. staldafsnit ikke overskrides. 3.1.1.4. Projektet skal gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 3.1.1.5. Et eksemplar af godkendelsen skal være tilgængeligt for de personer, der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift. Herudover skal driftspersonalet være gjort bekendt med godkendelsens indhold. 3.2. HUSDYRBRUGETS ANLÆG 3.2.1. Stalde og anlæg 3.2.1.1. Tilbygningen skal opføres med spaltegulv. 3.2.2. Landskabelige hensyn 3.2.2.1. Nye bygninger skal opføres i afdæmpede farver og ikke reflekterende materialer, der svarer til farverne på de eksisterende bygninger. 6

3.2.3. Energiforbrug 3.2.3.1. Der skal foretages en årlig opgørelse af forbruget af el, olie og brændstof, der medgår til anlægget på Kogsbøl-Ladegårdvej 2. 3.2.4. Vandforbrug 3.2.4.1. Drikkevandssystemet skal vedligeholdes, rengøres og efterses jævnligt, så vandspild minimeres. 3.2.5. Affald 3.2.5.1. Hvis der opbevares spildolie og andet flydende farligt affald, skal det opbevares indendørs i beholdere der er egnet, dvs. har en stabil udformning, og er lavet af et tæt og solidt materiale. Beholderne skal stå i en spildbakke, hævet på en rist. Spildbakken skal kunne indeholde volumen af den største beholder, der opbevares i spildbakken. 3.2.5.2. Hvis der opbevares fast farligt affald skal det opbevares indendørs på fast og tæt bund. 3.2.6. Management og egenkontrol 3.2.6.1. Alle egenkontroller skal samles i en driftsjournal. 3.2.6.2. Der skal føres driftsjournal over følgende aktiviteter: Dyreholdets størrelse (årsproduktion). Forbrug af el, olie, vand og brændstof. Placering af markstakke. (dybstrøelse og ensilage) Drift af skrabere. 3.2.6.3. Oplysningerne skal gemmes i minimum 5 år. 3.3. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG 3.3.1. Gødningsopbevaring og -håndtering 3.3.1.1. Inden udpumpning af gylle fra staldene skal det sikres, at gyllebeholderen kan rumme den udpumpede mængde gylle. 3.3.1.2. Påfyldning af gyllevogne og evt. tømning af gylle i anden beholder, skal foregå under opsyn. 3.3.1.3. Hvis der forekommer spild skal det straks opsamles. 3.3.1.4. Markstakke med dybstrøelse (kompost) skal placeres min. 100 m fra nabobeboelser. 7

3.3.2. Spildevand 3.3.2.1. Vask af maskiner, redskaber og transportvogne skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevand til opsamlingsbeholder. 3.3.3. Transport Ingen vilkår. 3.3.4. Driftsforstyrrelser og uheld 3.3.4.1. Der skal ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, straks ske alarmering til alarmcentralen på telefon 112, og igangsættes afværgeforanstaltninger, der kan begrænse forureningen af omgivelserne mest muligt. 3.3.4.2. Tagnedløbsbrønde og lignende, der ligger inden for 50 m fra gyllebeholdere eller ensilagepladser, skal sikres, så der i forbindelse med uheld ikke kan afledes gylle/ensilagesaft til drænsystemet. 3.3.4.3. Hvis der opbevares flydende gødning, flydende mineraler, flydende kemikalier eller lignende skal det opbevares i beholdere der er egnet, dvs. har en stabil udformning, og er lavet af et tæt og solidt materiale. Det område hvor beholderne står, skal udformes så at den flydende væske tilbageholdes, hvis der sker uheld med beholderne. 3.3.5. Støj 3.3.5.1. Den eksterne støjbelastning fra husdyrbrugets bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i ikke overstige følgende værdier, målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen: Kl. Midlingstiden db(a) Mandag-fredag 07-18 8 timer 55 Lørdag 07-14 7 timer 55 Lørdag 14-18 4 timer 45 Søn- og helligdage 07-18 8 timer 45 Alle dage 18-22 1 timer 45 Alle dage 22-07 0,5 timer 40 Spidsværdi 22-07 - 55 3.3.5.2. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. I forbindelse med høst og korntørring kan grænseværdien om aftenen og om natten forhøjes med 5 db(a) i høstperioden, dog i højst 6 uger. 8

3.3.6. Skadedyr 3.3.6.1. Der skal udføres en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 3.3.6.2. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes fri for affald, gødning og foderrester. 3.3.7. Kemikalier og pesticider 3.3.7.1. Kemikalier skal opbevares indendørs på fast bund uden afløb. 3.3.7.2. Påfyldning af sprøjte skal foregå under opsyn og fra separat vandtank eller fra vandforsyning med monteret kontraventil og min. 5 m fra boring. 3.3.8. Olie og brændstof 3.3.8.1. Påfyldningspistol for olie skal være forsynet med automatisk lukkemekanisme. 3.3.8.2. Brændstoftanke skal stå på fast og tæt bund, så spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Selve tankningen skal foregå på fast tæt bund. 3.3.9. Ensilage 3.3.9.1. Markstakke med ensilage må ikke placeres samme sted hvert år. Der skal gå mindst 5 år før ensilagen må placeres samme sted. 3.3.10. Foder Ingen vilkår. 3.3.11. Lys Ingen vilkår. 3.3.12. Husdyrbrugets ophør 3.3.12.1. Ved husdyrbrugets ophør ryddes ejendommen for husdyrgødning, affald, døde dyr, spildevand, foder mv. 3.3.12.2. Ejendommens bygninger skal rengøres. 3.3.13. Ammoniak 3.3.13.1. Skraberen skal skrabes mindst 6 gange i døgnet. 9

3.3.13.2. Gyllebeholderen skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt senest den 1. august 2015. 3.3.13.3. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. 3.3.13.4. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. 3.3.13.5. Hvis en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås en aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. 3.3.14. Lugt Ingen vilkår. 3.3.15. Støv Ingen vilkår. 3.4. HUSDYRBRUGETS AREALER 3.4.1. Ejede og forpagtede arealer Ingen vilkår. 3.4.2. Aftalearealer Ingen vilkår. 3.4.3. Afgræsningsarealer Ingen vilkår. 3.4.4. Anden afsætning af husdyrgødning Ingen vilkår. 3.5. BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER Ingen vilkår. 10

4 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING 4.1. HUSDYRBRUGETS ANLÆG 4.1.1. Stald og anlæg Oplysninger om ejendommens indretning og drift fremgår af nedenstående skema. Før Nr. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal DE 1+2 Kostald Sengestald med spalter og skraber Malkekøer 125 168,9 3 Småkalve Dybstrøelse Småkalve 0-3 mdr. 14 3,4 4 Ungdyr Dybstrøelse Småkalve 3-6 mdr. 20 5,9 5 Ungdyrstald Sengestald med spalter, kanal linespil Kvier 6-28 mdr. 96 48,8 I alt 255 227,0 Efter Nr. Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal DE 1 Gammel kostald 2 Tilbygning til gammel kostald Sengestald med spalter Sengestald med spalter Kvier (7,5-21 mdr.) 162 74,9 Kvier (7,5-21 mdr.) 49 22,6 I alt 211 97,5 Der er ingen dyr i staldafsnit 3, 4 og 5. 11

Generelle lokaliseringskrav jf. 6 i husdyrloven Nærmeste byzone- eller sommerhusområde i forhold til nye staldanlæg, og eksisterende staldanlæg hvor husdyrbruget ændres, er Sdr. Sejerslev som ligger 3,1 km mod sydvest. Nærmeste nabobeboelse i forhold til nye staldanlæg, og eksisterende staldanlæg hvor husdyrbruget ændres, er Kogsbøl-Ladegårdvej 1 som ligger 670 m mod sydøst. Afstandskravene i husdyrlovens 6 er overholdt. Generelle afstandskrav jf. 8 i husdyrloven Der er ingen vandforsyningsanlæg inden for 50 m. Der ligger ingen vandløb eller søer inden for 15 m. Der er ingen offentlig/privat fællesvej inden for 15 m. Der ligger ingen levnedsmiddelvirksomhed inden for 25 m. Der ligger ingen beboelse på samme ejendom inden for 15 m. Der er ingen naboskel indenfor 30 m. Afstandskravene i husdyrlovens 8 er overholdt. BAT-niveau Gammel kostald Dyreholdet ændres fra 125 malkekøer til 162 kvier (7,5-21 mdr.). Stalden er indrettet med sengebåse, spalter og skraber. Der foretages ingen bygningsmæssige ændringer. Tilbygning til gammel kostald Tilbygningen er på ca. 280 m² og indrettet med sengebåse og spalter til 49 kvier (7,5-21 mdr.). Beregning af BAT-niveau Tønder Kommune har fastlagt et BAT-emissionsniveau på 978 kg N/år ud fra Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT-redegørelse Ansøgeren har benyttet følgende tiltag for at opnå BAT-niveau: Skrabning på spaltegulve medfører en reduktion af ammoniakemissionen på ca. 25 %. Etablering af fast overdækning af gyllebeholderen medfører en reduktion af ammoniakemissionen på ca. 50 %. Det fremgår af ansøgningen at den samlede ammoniakemission fra husdyrbruget udgør 946 kg N/år. BAT-vurdering Ammoniakemissionsniveauet for det ansøgte projekt overholdes. Vi vurderer at projektet lever op til bedste tilgængelige teknik. For at sikre at BAT-niveauet overholdes er der stillet vilkår 3.3.13.1. 12

4.1.2. Landskabelige hensyn Husdyrbrugets anlæg ligger uden for Natura 2000-områder, naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v., områder med landskabelig værdi, uforstyrrede landskaber, områder med særlig geologisk værdi, rekreative interesseområder, værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer, kirkeomgivelser, kystnærhedszonen, lavbundsarealer, skovrejsningsområder, fredede områder, beskyttede naturtyper, standbeskyttelseslinje, klitfredningslinje, skovbyggelinje, sø- og åbeskyttelseslinje, kirkebyggelinje, fortidsmindelinje, beskyttede sten- og jorddiger. Tønder Kommune vurderer at teltoverdækning af gyllebeholderen ikke vil få indflydelse på de landskabelige værdier, da gyllebeholderen ligger i umiddelbar tilknytning til stalden og ikke vil blive højere en staldbygningen. Da tilbygning til kostalden etableres mellem gyllebeholderen og den eksisterende kostald og kun er på 6 m i bredden, vurderes udvidelsen ikke at have indflydelse på de landskabelige værdier, de kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske, rekreative værdier i området. Med de stillede vilkår om valg af farver og materialer er det kommunens vurdering, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes og at det nye staldanlæg ikke vil virke forstyrrende i landskabet. 4.1.3. Energiforbrug Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Lavenergibelysning, naturlig ventilation, eftersyn og rengøring af ventilatorer samt temperatursyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Den primære energikilde er elektricitet. Efter ændring anvendes primært el til gyllepumpning, robotskrabning, belysning og anden teknik, herunder ventilationsgardin og vandpumper. Derudover anvendes der diesel til traktorer. Dieseltank er placeret på Harres 58 hvor også påfyldning foretages. Energiforbruget pr. DE er generelt lavt i en kvægbesætning, idet stalden ikke opvarmes, og den endvidere ventileres naturligt. 13

Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder, at staldgulvene er forholdsvis tørre, hvilket medfører en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Solen benyttes som lyskilde i videst muligt omfang. Dette sker vha. ovenlysplader i kip samt i selve taget. I markbruget udføres der så vidt muligt flere arbejdsopgaver på én gang. Der er stillet vilkår om at der skal foretages en årlig opgørelse af forbruget af el, olie og brandstof. Vi vurderer, at der anvendes BAT med hensyn til energibesparende foranstaltninger. 4.1.4. Vandforbrug Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Iblødsætning af staldene inden vask, vask med højtryksrenser, brug af drikketrug til opsamling af vandspild samt daglig inspektion og reparation af eventuelle lækager. I produktionen anvendes primært vand til drikkevand til dyrene. Ejendommen får vand fra Sdr. Sejerslev Vandværk. Der er drikkekar til kvierne. Vandet skiftes ca. 1-2 gange om ugen efter behov. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. For at sikre at BAT-niveauet opnås og fastholdes, er der stillet vilkår om vedligeholdelse af drikkevandssystemer - vilkår 3.2.4.1. Vi vurderer at dette medvirker at husdyrbruget har indført BAT i relation til ressourceforbruget. Vi vurderer, at der anvendes BAT med hensyn til vandbesparende foranstaltninger. 4.1.5. Affald Døde dyr afhentes af DAKA efter behov. Ansøgeren er bekendt med at reglerne i bekendtgørelse om opbevaring af døde produktionsdyr 3 skal efterleves. Al service af maskiner foregår på Harres 58. Spildolie, brændstoffiltre, blyakkumulatorer mv. opbevares derfor også på Harres 58. Diverse brændbart affald omfatter primært tom emballage fra fodermineraler, papir, pap og plast fra emballage, emballage fra medicin og andre medikamenter (ormekur, fluestrips osv.). Disse affaldsfraktioner forekommer i meget små mængder på ejendommen, da der ingen leveringer sker direkte til Kogsbøl-Ladegårdvej 2. Alt medbringes fra anden ejendom og evt. affald tages med retur til Harres 58. 14

Der er stillet vilkår om opbevaring af spildolie, flydende og fast affald, vilkår 3.2.5.1. og 5.2.5.2. Under forudsætning af, at vilkårene om affaldshåndtering, egenkontrol og ressourceforbrug overholdes, vurderer vi, at der tages tilstrækkelige hensyn til omgivelserne, og at mulighederne for genanvendelse og recirkulation udnyttes. 4.1.6. Management og egenkontrol Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT: Træning og uddannelse af medarbejdere, registrering af vand, energiforbrug og foder, affaldsdannelse, anvendelse af handelsgødning og husdyrgødning samt udarbejdelse af gødningsplaner. Vi vurderer at de ovenstående tiltag også er BAT med hensyn til management på kvægbedrifter. Der lægges stor vægt på godt management og god staldhygiejne. Der er madrasser i sengebåsene og der skrabes hyppigt på spaltegulve. Der føres journal over udspredning af husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udspredning. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der er udarbejdet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld med og gylle og brand mv. er beskrevet. Kemikalier og olieprodukter opbevares ikke på ejendommen. Der er ikke udarbejdet egentlige planer for reparation og vedligehold. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Der er ikke udarbejdet uddannelses- og træningsprogrammer for ansatte, men bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem relevante kurser og efteruddannelse, og holdes orienteret om bedriftens miljøgodkendelser, og hvilke vilkår der følger deraf. Ansøger har erfagruppe med andre landmænd og fast aftale om sundhedsrådgivning med dyrlæge. Dyrlæge tilkaldes endvidere efter behov for at behandle syge dyr. Der tages analyser af grovfoderet, når det er lagt i stak. Ud fra analyserne sammensætter og afstemmer fodringskonsulenten foderplanerne. Der er stillet vilkår om der skal føres driftsjournal - vilkår 3.2.6.2. Under forudsætning af, at ejendommen drives på den beskrevne måde, vurderer vi, at der anvendes BAT med hensyn til management. 15

4.2. FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG 4.2.1. Gødningsopbevaring og -håndtering I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse gødningsmængden arealets størrelse og afgrødernes behov, at udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og optag af næringsstoffer forekommer, at undgå at sprede gødningen, når markerne er mættet med vand, er oversvømmet, frosne eller dækket af sne, Ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker, Ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb, at sprede gødning så at lugtgener mindskes, at opbevare gyllen i stabile beholdere eller gyllelagune med låg/plastikdække eller flydelag. Samtlige ovenstående punkter er implementeret i dansk lov. Opbevaring af gylle i gyllebeholder med flydelag, vurderes som BAT. BAT for opbevaring af dybstrøelse må anses at være opbevaring på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder og overdækning med plast eller lignende, så ammoniakfordampning minimeres. Når dybstrøelsen er kompostlignende (med et tørstofindhold på minimum 30 %) og ikke giver anledning til udsivning, kan dybstrøelsen opbevares i markstak, som overdækkes med plast eller lignende. Dybstrøelse bliver enten bragt direkte ud eller lagt på ensilageplads med overdækning. Det kan ikke afvises, at der på et tidspunkt vil blive lagt noget i markstak. Hvis dette sker, vil det ske i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding og planternes udbytte. Jordbundstypen er primært JB 1. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Da langt det meste af gyllen på nuværende tidspunkt nedfældes eller forsures, vil generne være begrænsede i forhold til udbringning med slæbeslanger. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, bundfrossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Dybstrøelse udbringes typisk i foråret på sort jord med efterfølgende nedpløjning. Det vurderes at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. 16

Under forudsætning af, at vilkårene om gødningsopbevaring og gødningshåndtering overholdes, vurderer vi, at der tages tilstrækkelige hensyn til omgivelserne og at de anvendte udbringningsteknikker og opbevaring af husdyrgødningen lever op til BAT. 4.2.2. Spildevand Spildevand fra bedriften har primært bestået af vand fra rengøring af malkeanlæg og mælketank samt drikkevandsspild. Vask af maskiner mv. foregår på Harres 58. Efter ændringen vil spildevandet fra bedriften primært være drikkevandsspild, som ledes til gyllen. Tagvand fra den ældste bygningsmasse nedsives. Kostalden med tilbygning er med tagrender og vandet fra bygningen ledes til grøft. Vi vurderer, at spildevandsforholdene er forsvarlige. Afledning af husspildevand, tagvand fra driftsbygninger og overfladevand til grøft eller vandløb samt nedsivning er ikke omfattet af denne godkendelse, men kræver særskilt tilladelse. 4.2.3. Transport Til- og frakørsel sker ad indkørslen fra Hjerpstedvej. Transporterne sker typisk i dagtimerne. Det forventes, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Transporter Flytning af dyr til og fra ejendom Kapacitet pr. transport Ca. 15 kvier ad gangen Efter antal/år Ca. 26 Kørsel med gylle Ca. 25 ton Maks 108 Dybstrøelse til udbringning Maks 40 m³ Ca. 11 Kørsel af foder fra Harres 58 Hver anden dag 180 Transport af halm fra Harres 58 Ca. 24 bigballer 1 I alt Ca. 326 Da der ikke er detaljeret kendskab til transporter i forbindelse med tidligere ejers drift af ejendommen, er der udelukkende vist transporter i forbindelse med den ansøgte drift. Herudover er der en del transporter i personbiler og varevogne, bl.a. medarbejdere, dyrlæge, servicefolk, håndværkere, kontrollanter mv. Udkørsel af husdyrgødning forsøges gjort på så komprimeret et tidsrum som muligt, dels af driftshensyn, men også for at minimere geneperioden så meget som muligt. Der køres normalt kun i dagtimerne. Kørsel med husdyrgødning sker normalt i perioden fra marts til april/maj og evt. i efteråret, afhængigt af vejret og afgrøderne. Normalt vil kørslen strække sig over nogle få dage. Udkørsel sker normalt på hverdage. Efter gyllekørsel fejes veje, hvis der er behov for det. Kørselsveje for gyllevogn fremgår af bilag 1. 17

Vi vurderer at husdyrbruget i forbindelse med ændringen har taget vidtgående hensyn til omgivelserne. 4.2.4. Driftsforstyrrelser og uheld Den største risiko for omgivelserne er uheld med gylle. Enten sprængning af beholder eller uheld i forbindelse med håndtering af gylle. Endvidere kan der ske uheld ved pumpning af gylle fra staldanlæg til fortank. Pumpning af gylle fra fortank til gyllebeholder sker med elpumpe og omrøring sker med traktorpumpe. Det tjekkes løbende, om der er plads i beholder, før pumpning startes. Der er luftindtag på indløbsrør til gyllebeholderne, som forhindrer tilbageløb. Gyllebeholderne er omfattet af tiårsbeholderkontrol og eventuelle fejl og mangler udbedres løbende. Kogsbøl-Ladegårdvej 2 ligger i fladt terræn med svagt fald mod grøft som ligger ca. 550 m mod nord. Gyllen vil ved kollaps lægge sig ved bygningerne og på marken mod nord. Det vurderes, at gylle fra en evt. sammenbrudt beholder ikke vil kunne løbe ned i grøften (der vil maks. kunne løbe 600 m³ ud, svarende til maksimal mængde over terrænhøjde i gyllebeholderen). For at minimere risikoen for forurening i forbindelse med den almindelige daglige drift stilles der vilkår om opbevaring og håndtering af gylle, affald, brændstof, sprøjtemidler og andre kemikalier. Der er udarbejdet en beredskabsplan så der sikres en effektiv standsning af og oprydning efter eventuelle uheld. Bilag 2. Vi vurderer at der er taget tilstrækkelige hensyn til omgivelserne ved håndtering af husdyrgødning, affald og brændstof. 4.2.5. Støj For at sikre de nærmeste nabobeboelser mod væsentlige støjgener stilles der vilkår til det maksimale bidrag til den samlede støjbelastning - vilkår 3.3.5.1. og 3.3.5.2. Tønder Kommune har ikke registreret klager over støj fra husdyrbruget. Da husdyrbruget ligger mere end 650 meter fra nærmeste nabobeboelser, i landzone uden lokalplaner og uden for samlet bebyggelse, er der ikke projekteret særlige tiltag for at dæmpe støjkilderne, hvilket heller ikke skønnes nødvendigt. Det vurderes at støj fra produktionsanlægget ikke vil medføre anledning til væsentlig gene for naboer. 4.2.6. Skadedyr I varme perioder vil fluer kunne forekomme. Klækning af fluelarver er temperaturafhængig og sker især i gødningsmåtten i aflastningsstierne samt i efterladte foderrester. Bekæmpelse af fluer sker ved god renholdel- 18

se omkring foderbord. Hvis der opstår problemer med fluer, vil der blive opsat elektriske fluefangere i stalden. I dybstrøelse bekæmpes fluelarver med Neporex (larvemiddel). Husdyrbruget får regelmæssigt besøg af kommunens skadedyrsbekæmper af rotter og der er indgået en privat sikringsordning mod rotter. Det vurderes, at husdyrbruget vil sørge for god staldhygiejne, forsvarlig foderopbevaring, fjernelse af affald, foder og gødningsrester, så at skadedyrsangreb forebygges. For at fastholde dette stilles vilkår 3.3.6.1 og 3.3.6.2. 4.2.7. Kemikalier og pesticider Der opbevares hverken pesticider eller sprøjteudstyr på ejendommen, da markdriften foregår fra anden ejendom. Der er stillet vilkår om, at kemikalier skal opbevares indendørs på fast og tæt bund og vilkår om håndtering af sprøjtemidler - vilkår 3.3.7.1. og 3.3.7.2. Vi vurderer, at de stillede vilkår er tilstrækkeligt til at forbygge uheld med kemikalier og pesticider. 4.2.8. Olie og brændstof Der er ingen olie- eller dieseltanke på ejendommen. Der er stillet vilkår til håndtering og opbevaring af olie og brændstof, vilkår 3.3.8.1. og 3.3.8.2., og vi vurderer, at dette er tilstrækkeligt for at undgå olieforurening. 4.2.9. Ensilage For at beskytte naboer mod gener i forbindelse med håndtering af ensilage i marken, er der stillet vilkår om at ensilagestakke skal placeres mindst 100 m fra beboelsesejendomme - vilkår 3.3.9.1. 4.2.10. Foder Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anses følgende tiltag for at være BAT mht. foder: Anvendelse af foderplaner tilpasset dyrenes behov, foderanalyser samt mineralblandinger med lavt fosforindhold. Tønder Kommune vurderer at ovenstående tiltag også er BAT for kvægfodring. Vi vurderer, at det ansøgte lever op til BAT med hensyn til fodring, og at der på nuværende tidspunkt ikke er baggrund for at stille yderligere vilkår om anvendelse af BAT på foderområdet. 4.2.11. Lys Da husdyrbruget ligger mere end 650 meter fra nærmeste nabobeboelser, er der ikke stillet vilkår for at dæmpe lyskilderne, hvilket heller ikke skønnes nødvendigt. 19

Det vurderes at lys fra produktionsanlægget ikke vil medføre anledning til væsentlig gene for naboer. 4.2.12. Husdyrbrugets ophør Ved evt. ophør af husdyrproduktionen vil der enten ske det, at ejendommen overdrages med alt indhold til en anden husdyrproducent eller anlægget bliver tømt for dyr og gødning, og rester af kemikalier samt andet affald, maskiner og andet materiel bliver bortskaffet efter kommunens affaldsregulativ. Vi vurderer at der er taget tilstrækkelige hensyn til landskabet og forureningsfare ved ophør. 4.2.13. Ammoniak Det generelle ammoniakreduktionskrav på anlægget. Kravet til begrænsning af ammoniakfordampningen opfyldes ved at der i den eksisterende løsdriftsstald skrabes seks gange i døgnet og ved at overdække gyllebeholderen med fast overdækning. Beskyttelsesniveau for ammoniak på områder omfattet af husdyrlovens 7. Nærmeste kategori 1 natur, som omfatter ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områder, er Kogsbøl og Skast Mose ligger ca. 600 m nord-nordøst for anlægget. Kogsbøl Mose ligger i forlængelse med Skast Mose og det egentlige skæringspunkt kan være svær at finde. Kogsbøl mose er på ca. 251 ha og er en nedbrudt højmose under tilgroning. Der findes stadig enkelt områder med fugtig bund og mose vegetation som mose-pors, smalbladet kæruld, hedelyng og klokkelyng (naturtypen 7120), men størstedelen er præget af afvandning og tilgroning af pil og birk. Mosen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og den er udpeget som fuglebeskyttelsesområde (F69) med udpegningsgrundlaget: rørhøg, hedehøg, tinksmed, sortterne og mosehornugle. Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at totaldepositionen fra husdyrbruget ikke overstiger de lovmæssige 0,2 kg N ha/år, da der er >1 husdyrbrug ud over det ansøgte efter Bekendtgørelsens kumulationsmodel. Nærmeste kategori 2 natur, som omfatter ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder, ligger ca. 1,1 km vest for anlægget. Det drejer sig om et overdrev på ca. 5,7 ha, der indeholder arter som tandbælg, prikbladet perikon, djævelsbid, håret høgeurt, bakkejordbær, blåhat og mange andre, og dermed naturtypen Artsrig overdrev eller græshede på mere eller mindre sur bund (6230). Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at totaldepositionen fra husdyrbruget ikke overstiger de lovmæssige 1,0 kg N ha/år. Nærmeste kategori 3 natur, er en mose, der ligger ca. 2 km vest for anlægget. Kategori 3 natur omfatter øvrige ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1 eller 2. Det er bl.a. heder, moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 4 3 og ammoniakfølsomme skove. Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning på dette område, som viser at merdepositionen fra husdyrbruget ikke overstiger de lovmæssige 1,0 kg N ha/år. 20

Beskyttelsesniveauet for ammoniakdeposition er derfor overholdt. Ammoniakdeposition på Natura 2000-områder: Kogsbøl og Skast mose er udpeget som fuglebeskyttelsesområde (F69) og er dermed Natura 2000-område. Området er tillige udpeget som 7 natur og ammoniakdepositionen er vurderet ovenfor under 7 kategori 1. Ammoniakdeposition fra anlægget på områder omfattet af NBL 3 Omkring anlægget på Kogsbøl-Ladegårdsvej 2, ligger der en række vandhuller, der er beskyttet efter NBL 3. Inden for en radius på 500 m fra ejendommen, ligger der 7 vandhuller. Vandhullerne er besigtiget i 20012/2014, og der er observeret flere positive arter som sumpstrå, vandranunkel og vejbred skeblad i flere af dem. It-ansøgningssystemets beregninger viser, at der ingen merdeposition Er på nogen af vandhullerne. Beskyttelsesniveauet er derfor overholdt Ammoniakdeposition fra udbringning af husdyrgødning Der er ingen udbringningsarealer i denne godkendelse. 21

4.3. HUSDYRBRUGETS AREALER Der produceres 96,56 DE kvæggylle og 0,92 DE dybstrøelse på ejendommen svarende til i alt 97,48 DE. Al husdyrgødning afsættes til I/S Hegnsgård (Harres 58) eller biogasanlæg. Arealerne der hører til Harres 58 er tidligere miljøgodkendt den 11. december 2014. 4.3.1. Lugt Der er foretaget en beregning af lugten efter henholdsvis den nye lugtvejledning 5 og FMK-vejledningen 6. Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger. Beregningen viser, at der inden for genekriteriet på 15 OU/m³ ikke ligger enkeltboliger, og at der inden for genekriteriet på 7 OU/m³ ikke ligger hverken samlet bebyggelse i landzone eller områder, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende. Ligeledes viser beregningerne, at der inden for genekriteriet på 5 OU/m³ ikke ligger nogen byzone eller sommerhusområder. Ejendomme med landbrugspligt er ikke omfattet af det generelle beskyttelsesniveau. Det vil sige, at de ikke indgår i vurdering af, om der ligger enkeltboliger eller samlet bebyggelse inden for de beregnede geneafstande. De to nærmeste naboboliger ligger over 650 m fra anlægget på Kogsbøl- Ladegårdvej 2 Vi vurderer at der er taget tilstrækkelige hensyn til omgivelserne ved håndtering af husdyrgødning, foder og affald. 4.3.2. Støv Den største kilde til støvgenerne skønnes at være interne transporter, håndtering af foder og halm. Da ejendommen ligger længere væk end 650 m fra nærmeste nabobeboelse vurderes det at de omkringboende er tilstrækkeligt sikret mod væsentlige daglige støvgener, og at støv kun i sjældne tilfælde f.eks. i forbindelse med høst vil give anledning til gener uden for ejendommen. Der stilles derfor ingen vilkår. 4.4. HUSDYRBRUGETS AREALER Al husdyrgødning afsættes til I/S Hegnsgård (Harres 58) eller biogasanlæg. Arealerne der hører til Harres 58 er tidligere miljøgodkendt den 11. december 2014. 22

4.5. BESKYTTEDE NATURTYPER OG ARTER 4.5.1. Bilag I-arter Der er ingen udbringningsarealer med denne godkendelse og ejendommen ligger udenfor fuglebeskyttelsesområde. Vi vurdere derfor at projektet ikke vil påvirke nogen bilag I arter, som er de arter. 4.5.2. Bilag IV-arter I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. I det følgende vurderes forekomsten af en række arter, hvor projektområdet ligger inden for eller i nærheden af artens naturlige udbredelsesområde. Markfirben Markfirbenet er udbredt pletvist over det meste af landet. Markfirbenet træffes på steder med bar og løs, gerne sandet jord. Det kan være heder, klitter overdrev, råstofgrave, stengærder og på vej- eller jernbaneskråninger. Ejendommen vurderes ikke at være potentiel levested af ovennævnte type og projektet vurderes ikke at påvirke markfirbenet. Flagermus Alle danske arter af flagermus er udpeget som bilag IV arter. Flagermus er udbredt over hele kommunen. De overnatter oftest i huse og hule træer i nærheden af skove. Hvor de finder føde, afhænger af arten. Det kan bl.a. være over søer og åer, hvor flagermusene æder insekter som de fanger over vandoverfladen, i lysåben løvskov, over marker og skove, i skovkanter, lysninger eller levende hegn. Området omkring ejendommen kan tænkes at indgå i nogle arters fødesøgningsområder, men det vurderes, at der ikke vil være negative påvirkninger. Odder Odderen er nu udbredt i større vandløb og søer i hele Tønder Kommune, herunder Vidå, Brede Å og Brøns Å -systemerne. Odderen er territoriehævdende og kræver op til 10 km vandløbslængde, med relativt uforstyrrede krat, rørskovsområder e.l. til yngleområde og skjulested. Den har brug for mindre vandløb og grøfter til vandringer mellem fødesøgningsområderne og spredning. De største trusler for odderen er trafikdrab, hårdhændet vedligeholdelse af vandløb samt forstyrrelser på ynglestedet. Det forventes at odderen forekommer i projektområdet, og at den benytter de mindre vandløb og grøfter til vandringer. Ejendommen grænser ikke op til noget vandløb der vurderes at kunne være potentiel levested for odderen. Ulv Efter næsten 200 års fravær, er ulven genindvandret til Danmark og der er observeret flere siden 2012. I Tønder Kommune er der i 2013 observeret 23

ulv flere steder øst for Skærbæk, ved Skast mose og ved Jejsing, så den formodes at kunne forekomme i hele kommunen. Ulven har brug for store sammenhængende naturområder hvor den kan skjule sig, især når den skal opfostre unger, og med godt med vildt. Ulven kan tilbageligge mange km og det vides ikke om der er tale om omstrejfende ulve eller om der er tale om ulve der har slået sig ned, men der er ikke observeret unger i området. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er almindeligt udbredt over det meste af landet, inklusive i Sønderjylland. Den findes i større eller mindre vandhuller i engområder, moser, dyrkede marker og skovbevoksede områder. På denne baggrund vurderes det som sandsynligt, at arten forekommer i søerne grænsende op til udbringningsarealerne. Trusler mod arten vil være opfyldning eller tilgroning af vandhullerne gennem øget belastning med næringsstoffer og ødelæggelse af levestederne i omgivelserne. Det vurderes på den baggrund, at gennemførelse af projektet ikke vil forværre livsbetingelserne væsentligt, da der ikke indgår arealer i denne godkendelse. Løgfrø Løgfrøen er i tilbagegang og spredt til sjældent forekommende i Danmark. I det vestlige Sønderjylland er der en kernebestand på Hjerpsted bakkeø, og den er fundet adskillige gange ved Sejerslev, Ballum, Skast og Bredebro. Den er også fundet i vandhuller vest for Abild og på Jejsing Bakkeø, samt i det midt-østlige Sønderjylland. Løgfrøen foretrækker lysåbne klarvandede vandhuller, med lavvandede partier og gerne med vandplanter. Uden for ynglevandhullet opholder den sig især på arealer med løs, sandet jord, hvor der er bare sand- eller muldflader, hvor den kan grave sig ned. Det kan være jorddiger, markskel, brakmarker, skrænter, dyrkede landbrugsarealer og køkkenhaver. Den kan fjerne sig op til ca. 500 m fra ynglevandhullet. Trusler mod Løgfrøene er ødelæggelse af yngleområder i form af opfyldning eller tilgroning af vandhuller, udtørring, skygning, forurening samt udsætning af fisk, krebs eller ænder. Intensiv dyrkning i form af pløjning, harvning og høst med tunge landbrugsmaskiner vil ligeledes kunne påvirke løgfrøen negativt. Ejendommen ligger i et område hvor der sandsynligvis forekommer løgfrø. Det vurderes at gennemførelse af projektet ikke vil forværre livsbetingelserne væsentligt, da der ikke indgår arealer i denne godkendelse. Vi vurderer samlet, at husdyrprojektet ikke vil påvirke bilag IV arter og andre fredede arter væsentligt. 4.6. NITRAT OG FOSFOR Der er ingen arealer med i denne godkendelse. Projektet vil derfor ikke gennem udvaskning af nitrat og fosfor fra arealer, medvirke til en negativ påvirkning af hverken Vadehavet, vandløb og søer. 4.7. ALTERNATIVE MULIGHEDER Vi vurderer, at husdyrbruget kan miljøgodkendes på baggrund af oplysninger om ønsket indretning og drift, derfor er der ikke brug for alternativer. 24

5 HØRINGER Nabo- og partshøring Tønder Kommune vurderer, at dem som skal partshøres i sagen, er ejeren af ejendom og ejeren af dyreholdet. Der ligger ingen naboer inden for lugtkonsekvenszonen på 173 meter. Partshøringen har ikke givet anledning til bemærkninger. 6 KLAGEVEJLEDNING Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest mandag den 20. april 2015, kl. 23.59. Du kan vælge at få denne afgørelse prøvet ved domstolen. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen påklages, kan klagemyndigheden beslutte, at ændre vilkårene i tilladelsen eller helt at ophæve tilladelsen. Hvis tilladelsen udnyttes inden klagefristens udløb og inden en eventuel klage er afgjort af klagemyndigheden sker udnyttelsen på virksomhedens ansvar. 25

7 BILAG Bilag 1: Kørselsveje Bilag 2: Beredskabsplan 8 REFERENCER 1 Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4/12 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med seneste ændringer. 2 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 3 Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr nr. 558 af 1. juni 2011 4 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3/7 2013 om naturbeskyttelse med seneste ændringer. 5 Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug 6 Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, udgivet af FMK, 2. udgave 26

38-1 38-0 13-0 34-0 1-0 36-0 2-0 3-0 5-0 6-0 27-0 28-0 33-0 4-0 32-0 37-0 32-1 7-0 12-0 11-0 10-0 8-0 8-1 9-0 17-2 18-0 19-0 20-0 17-1 17-0 16-0 15-0 15-2 15-1 21-0 14-1 14-2 0 1250 meter DDO Copyrig yright COWI Kørselsveje for husdyrgødning Kogsbøl-Ladegårdvej 2, 6280 Højer Dato: 19.02.2015 / 14:55:26 Peberlyk 2 6200 Aabenraa Tlf. 74365000 J.Nr. Målforhold: 1:25000 Init.: UPA

Bilag 2 Beredskabsplan (Tønder Kommune) Indholdsfortegnelse: Beredskabsplan for Kogsbøl Ladegårdvej 2 TELEFONNUMRE... 3 BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS... 4 OVERLØB AF GYLLE... 5 KEMIKALIE- OG OLIESPILD... 6 STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE... 7 STRØMSVIGT... 8 BILAG A Kort over ejendommen... 9 BILAG B Kort over udløbspunkter fra dræn til vandløb... 10 1. april 2014 1

Bilag 2 Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand ol. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i en mappe i kontoret i den sydlige ende af løsdriftsstalden. Kopi af beredskabsplanen findes i en mappe på staldkontoret på Harres 58. Kort materiale Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen mm. med angivelse af: - Mark- og drikkevandsboringer/brønde - Kemikalielager (f.eks. bekæmpelsesmidler, handelsgødning, svovlsyre til forsuring) - Dieseltanke og olietanke (overjordiske og nedgravede) - Drænbrønde / regnvandsbrønd / afløb - Udløbspunkter til vandløb / jord fra dræn - Slukningsmateriel og åndedrætsværn - Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. - Evt. fald/kote mod vandløb/dræn/brønde og boringer - Trykflasker/oplag af f.eks. F-gas, stationære F-gasbeholdere, svejseanlæg m.v. - Flugtveje for dyr/frigørelse mm. Husk Ved store uheld ring altid 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl ring 1-1-2. Efter brand mm. tag kontakt med miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald mm. 2

Bilag 2 TELEFONNUMRE Kogsbøl-Ladegårdvej 2 tilhører Klaus Refslund Hansen, Hjerpstedvej 7, 6280 Højer og er udlejet til I/S Hegnsgård. Stuehuset på Kogsbøl-Ladegårdvej 2 er udlejet til anden side. Der er ingen fastnet tlf. i stalden på Kogsbøl-Ladegårdvej 2. Kontaktperson for lejer er Mogens Bennedsen mobil 3017 1819 eller tlf. 7471 1179 Miljømyndighed Falck Brandvæsen Lægevagt Tandlægevagt kontaktes på telefon 7492 9292 (Mandag-onsdag kl.08.00-15.00, torsdag kl. 08.00-17.00, fredag kl. 08.00-13.00) kontaktes på telefon 7010 2030 dag og nat kontaktes på telefon 112 dag og nat kontaktes på telefon 7011 0707 fra kl. 16.00-08.00 og lørdag, søn- og helligdage hele døgnet kontaktes på telefon 6541 4551 fra kl. 9.00 12.00 på lørdage, søndage og helligdage Landbocenteret kontaktes på telefon 7436 5000 Landbocenteret LandboSyd, kontaktes på telefon 7436 5000 Dyrlæge Dyrlægecentralen SydVest A/S, kontaktes på telefon 7474 3530 Foderstofforretning formidles af BJAgro, kontaktes på telefon 7519 1580 Elektriker Ove Madsen ApS kontaktes på telefon 7471 1337 Smeden Boi Davidsen Maskinforretning kontaktes på telefon 7471 1338 VVS VVS Comfort Overby kontaktes på telefon 7475 1177 3

Bilag 2 BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. Tilkald brandvæsenet RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra. Hvad er der sket og at det er en gårdbrand. Er der tilskadekomne hvor mange? Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget. Kontakt lejer Mogens Bennedsen mobil 3017 1819. Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier. Placering af slukningsmateriel er angivet på oversigtskort. Hvis det ikke er muligt at slukke branden forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer. Modtag brandvæsenet og udlevér denne mappe sammen med kortmaterialet. Oplys endvidere: Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed. Hvor det brænder. Brandens omfang. Hvor der er adgangsveje. På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan afhjælpe situationen: 2 pulverslukkere 4

Bilag 2 OVERLØB AF GYLLE INSTRUKS Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken RING 112 Oplys: Navn, adressen og telefonnummer, der ringes fra. Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud. Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne. Kontakt lejer Mogens Bennedsen mobil 3017 1819. Kontakt miljømyndighederne på tlf. 7492 9292 Ved evt. beholderkollaps vil gyllen løbe mod nord /nordøst. Afstand til åben grøft mod nord er på 550 m. Terrænet er fladt og evt. spild af gylle vil formentlig forblive omkring beholderen og ved større mængde løbe til mark mod nord (se bilag B). Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængig af mængden af gylle. Er gyllen mod forventning løbet til grøft skal der laves en opdæmning af vandløbet med jord (se bilag B). På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: Gummiged står på Harres 58. 5

Bilag 2 KEMIKALIE- OG OLIESPILD INSTRUKS Ved større overløb af mælk, kemikalier og olie RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer, der ringes fra. Hvad der er sket, hvad og hvor meget der er løbet ud. Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne. Kontakt lejer Mogens Bennedsen mobil 3017 1819. Kontakt miljømyndighederne på tlf. 7492 9292. Der oplagres ikke olie eller kemikalier på ejendommen. 6

Bilag 2 STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. skal ligeledes noteres på kortet over ejendommen. Vand Hovedhane sidder ved bygning 5 ind mod gårdspladsen Elektricitet Hovedafbryder er placeret i hegn øst for stuehus. El-tavle med bimåler sidder i kostalden inden for porten til højre. Nye 25 ampere sikringer opbevares i elskabet. 7

Bilag 2 STRØMSVIGT INSTRUKS Vurdér om dyr vil lide under træk fra nødopluk eller varme. Tjek alle stalde og se, om nødoplukket er åben. Begræns trækgener og varmeudvikling (overbrusning). Kontroller, at der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper ol. Ved strømsvigt på over 2 timer, ring til SE og forhør om varigheden af udfaldet. Telefon nr. 7011 5000. 8

Bilag 2 BILAG A Kort over ejendommen 9

Bilag 2 BILAG B Kort over udløbspunkter fra dræn til vandløb 10