Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 02 Dna På sporet af Europas forbrydere bedre borgerservice Der arbejdes på højtryk med at få servicecentrene på plads Europol Haves: En verden af muligheder Ønskes: Mere samarbejde
Indhold Xxx 22 Politichefer til peptalk Dansk politi skal blive bedre til at udnytte de muligheder, Europol tilbyder. Xxx Foto: Thomas Tolstrup Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg Redaktør: Maja Plesner, journalist Redaktion: Anna Bridgwater, journalist, Sofie Sidelman Yderstræde, journalist, Niels-Otto Fisker & Jesper Schultz, kommunikationsrådgivere, Gunver Gjetting, webredaktør, Mikkel Thastum, kommunikationschef (Rigsadvokaten). Eksterne bidragydere: Johan Erichs, journalist Jeppe Lisberg, journalist Forside: Leif Shiønemann Petersen, dna-specialist Foto: Thomas Tolstrup Design og tryk Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i 16.000 eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: 1902-6048 Næste nummer udkommer: 2. juni 2009 Kontakt redaktionen: Magasinet Politi Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: 4515 20 40 mail: red@rigspoliti.dk RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) Magasinet kan læses og downloades på www.politi.dk/magasinet 06 08 10 TEMA: DNA Som brødre vi dele... Om få år bliver det muligt at udveksle dna-profiler i hele EU Sagen genåbnet Takket være dna blev en henlagt voldtægt opklaret Sporene sladrer Dna afslører alt fra mordere til indbrudstyve 11 12 14 16 Leder Sundhedsråd i høj kurs Rigspolitiets wellnesskonsulenter har travlt En mindre kone Else-Marie fik hjælp til at tabe 25 kilo Bedragernes skræk Mød Jens Madsen manden, der kan fælde Stein Bagger 2 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
12: Politireformen har ændret wellnesskonsulenternes arbejde:» I starten handlede vores tilbud primært om træning og kostvejledning og var meget fysisk og fitness-betonet. Men de seneste par år er meget af vores tid gået med "bare" at tale med folk om, hvordan de generelt har det. «Grænseoverskridende samarbejde I januar sidste år stormede britisk politi 17 udvalgte adresser i et beboelseskvarter i det sydlige London. 25 personer blev anholdt, og 10 børn fortrinsvis fra Rumænien og nogle af dem helt ned til fire år gamle blev reddet ud af husene. I månedsvis var de blevet holdt fanget og tvunget til at arbejde som lommetyve og tiggere i Londons gader. Aktionen, der havde kodenavnet Operation Caddy, var blandt andet resultatet af et effektivt efterforskningssamarbejde mellem flere EU-lande og Europol. Anette Bonde, afsnitsleder og wellenesskonsulent Takket være efterretningsbaseret politisamarbejde skønnes Europols viden om kriminelle netværk at være mellem 10 og 20 gange større i dag end for bare 10 år siden. Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at organisationen bliver arbejdsløs foreløbig. 18 22 28 Tal ordentligt Politiet skal tale pænere end andre faggrupper, mener sprogforsker Europol-tour Alle kan bidrage til et effektivt europæisk politisamarbejde Pedal-politi på vej Cykelpoliti skal gøre Københavns gader sikre 32 36 38 Serviceløft Arbejdet med at etablere servicecentre er i fuld gang De røde tal 10 spørgsmål til rigspolitichefen om underskuddet på budgetterne Trafikdetektiv Vragrester afslører flugtbilister Globalisering, åbne grænser, forbedrede transport- og kommunikationsmuligheder mm. har skabt fantastiske muligheder for velstand og udvikling. Men også øgede muligheder for international organiseret kriminalitet. Den anerkendte venzuelanske økonom og chefredaktør på magasinet Foreign Policy, Moisés Naím, mener ligefrem, at international kriminalitet truer den globale verdensorden. En rapport fra CIA udråbte sidste år international kriminalitet til sammen med terrorisme at blive blandt de største trusler mod vestlige, demokratiske samfund i det 21. århundrede. Det er dystre udsigter, og der er derfor ingen undskyldning for ikke at støtte op om og bidrage til det vigtige arbejde, Europol udfører på vegne af medlemslandene.» Forhåbentlig vil artiklerne om Europol i dette nummer af Politi inspirere dig og pirre din lyst til at vide mere. 30 Det bliver så fedt Pia Stokholm Nielsen og Lene Laustsen er klar til at hoppe i sadlen 40 Pas på bisserne, frue eller hvad der hændte en sankthansaften på Nørrebro God fornøjelse! Maja Plesner redaktør Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 3
overblik Foto: Reuters/ Moshi Raza SNAPSHOT En kampklædt pakistansk politibetjent og en aktivist fra det islamiske parti Jamaat-e-Islami fægter med bambusstokke under en demonstration mod den pakistanske regering i marts måned i Lahore. 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
Servicedeklarationer: Klar besked om politiets arbejde vidste du... Facitliste på vej over, hvilken service borgerne kan forvente af politiet. at der hvert år bliver begået indbrud i tre procent af alle boliger i Danmark. Svigt eller misforståelse? Når politiet ikke lever op til borgernes forventninger, er medierne fyldt med historier om politiets fejl og mangler. Men nu er Rigspolitiets personaleafdeling i samarbejde med politikredsene, rigsadvokaten og organisationerne på vej med såkaldte servicedeklarationer, som beskriver nøjagtig, hvad en borger kan regne med, når han eller hun kontakter politiet. En analyse af klager over politiet viser nemlig, at borgerne har til tider urealistiske forventninger til servicen, som slet ikke stemmer overens med politiets ressourcer. Men analysen peger også på, at politiets ydelser svinger i kvalitet, og at politiet indimellem ikke løser alle opgaver til ug. Løsningen hedder servicedeklarationer, som er fælles standarder for politiarbejde. Deklarationerne skal fungere som rettesnor for både politifolk og borgere begge parter skal være helt klar over, hvad politiet skal og kan yde, når forskellige opgaver skal løses. For eksempel at borgerne i tilfælde af indbrud, hvor tyven stadig er i huset, kan forvente, at politiet er fremme i løbet af 10 minutter, men ikke, hvis gerningsmanden allerede er væk. De fælles retningslinjer for politiets arbejde skal ikke opfattes som en begrænsning. Hvis en kreds vil, kan den sagtens gøre en særlig indsats inden for et bestemt område. Måske vil man bruge længere tid hos enlige ældre, som har oplevet indbrud, og som ofte bliver mere utrygge end andre, når de er ofre for en forbrydelse. Det korte af det lange er, at servicedeklarationerne fastslår sort på hvidt, hvad politiet som minimum skal levere af service så kan man jo altid gøre en større indsats, hvis tiden og kræfterne er til det. -ab at 69 procent af danskerne ifølge en Gallup-undersøgelse for Berlingske Tidende er sikre eller overvejende sikre på, at politiet kommer dem til undsætning, hvis de bliver overfaldet. at en række britiske politikorps ifølge en stor engelsk undersøgelse er på topti-listen over de mest bøsse-venlige arbejdspladser. at omkring 500 kvinder hvert år vælger at anmelde en voldtægt, men at der skønsmæssigt bliver begået 2.000. Forberedt til Klimatopmøde I alle politikredse er der gang i forberedelserne til FN s klimatopmøde i december. Det gælder ikke mindst uddannelsesaktiviteter. Adskillige indsatsledere, delingsførere og gruppeførere har allerede været på efteruddannelse, og i løbet af året skal delingerne fra alle politikredse samt Politiskolen træne sammen på skift på det militære øvelsesterræn i Oksbøl i Vestjylland. Derudover skal en række politifolk efteruddannes i førstehjælp, nogle skal uddannes til chauffører af sikrede køretøjer, og andre skal have ekstraundervisning i at køre kortege og eskorte. Der skal også bruges en mængde politifolk til at sørge for sikkerheden på hotellerne, hvor klimatopmødets deltagere bor, og så skal der bruges ekstra mange livvagter og hundeførere i København under topmødet. -fie at det Kriminaltekniske Center, KTC, modtog 4.351 flere sager eller genstande til undersøgelse i 2008 end i 2007. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 5
dna Dna har revolutioneret politiets opklaringsarbejde Om få år bliver det sværere for forbrydere at gemme sig i udlandet, når danske efterforskere får adgang til hele Europas dna-databaser, og resten af Europa får adgang til vores. Af Maja Plesner og Anna Bridgwater Antallet af sager, der bliver opklaret ved hjælp af dna, har været støt stigende gennem de seneste godt 10 år. Fra at være en ny, interessant teknik, man kunne anvende undtagelsesvis, er dna-analyser i dag blandt de mest anvendte og succesrige metoder til opklaring af forbrydelser. I dag indsamles dna i alle sager, hvor der er en mistanke om, at den kriminelle kan have efterladt sig biologiske spor i form af spyt, sved, hår, blod, sæd osv. Hvad enten der er tale om indbrud eller personfarlig kriminalitet. I dna-sektionen på Kriminalteknisk Center lægger de alle dna-spor ind i en database. Den blev oprettet i 2000, og ved udgangen af 2008 indeholdt databasen ikke mindre end 46.545 profiler taget fra personer og 25.561 uidentificerede spor fra gerningssteder. Indtil 1. februar i år havde databasen fundet 11.051 sammenfald det vil sige, at der enten er to spor med samme dna, eller at en gerningsmands profil er identisk med en sporprofil. Spor i flere lande Inden for de kommende tre år vil databasens dna-profiler få helt nye legekammerater. Det sker, når Danmark som led i den såkaldte Prümaftale, der blev indgået sidste sommer, får adgang til samtlige opbevarede dna-profiler i EU og samtidig giver de andre medlemslande adgang til vores egne dna-profiler 24 timer i døgnet. Man kan kun gætte på, hvad det vil betyde for fremtidens og fortidens kriminelle, men allerede nu er der etableret et samarbejde med Interpol om udveksling af dna-profiler for Dna er det genetiske fingeraftryk Dna står for deoxyribonukleinsyre. Det er den kemiske betegnelse for det materiale, som bærer de menneskelige arveanlæg dvs. indeholder de genetiske byggesten, som mennesket består af. Dna findes i alle menneskets celler. Dna består af en kæde af mindre enheder, som danner et individuelt mønster. En dna-analyse går ud på at skabe en digital kode ud fra det mønster. Koden kaldes ofte det genetiske fingeraftryk. Der er forsvindende lille risiko for, at to mennesker har samme dna-kode. 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
Foto: Thomas Tolstrup På Kriminalteknisk Center ser man med spænding frem til, hvad adgangen til hele EU s dna-databaser kommer til at betyde for opklaringsarbejdet. Seksdobbelt morder afsløret men på fri fod En seksdobbelt kvindelig morder har efterladt sit dna og sat europæisk politi på en vanskelig opgave. uopklarede forbrydelser. Samarbejdet har blandt andet afsløret en stor mobilitet hos europæiske forbrydere for eksempel var en dna-profil fra en mand sigtet for voldtægt i Aalborg i 2004 identisk med et dna-spor fra et kvindedrab i Norge i 2001.»Det bliver spændende at se, hvor mange hit vi får, når vi søger i andre europæiske databaser og hvor mange hit andre lande får hos os,«siger vicepolitiinspektør Niels Larsen fra Kriminalteknisk Center (KTC) i København, der gætter på, at samarbejdet vil føre til flere opklaringer. Han peger på, at det blandt andet er de åbne grænser, der har skabt et øget behov for udveksling af bevismateriale mellem landene. Han fortæller samtidig, at man har lavet et pilotprojekt med dnaudveksling mellem Tyskland og Østrig, som afslørede, at adskillige kriminelle havde opereret i begge lande.» Seks mord og mere end 30 røverier og indbrud begået over 15 år. Så mange forbrydelser begået i Tyskland, Østrig og Frankrig kan via dna forbindes med en enkelt kvinde, som pressen har døbt Kvinden uden ansigt. Kun dna-profilen fundet i små svedpletter og hudceller på gerningsstederne kæder forbrydelserne sammen. Og foreløbig er det eneste, politiet kan sige med sikkerhed, at dnaen stammer fra en person af hunkøn. Politiet formoder dog, at kvinden er hjemløs og narkoman, da de fleste af røverierne kan betegnes som narkorelaterede, og kvindens dna er desuden fundet på en enkelt sprøjte med heroinrester. Dna-sporet dukkede første gang op på en kop i hjemmet hos et ældre, kvindeligt mordoffer i Sydtyskland. De foreløbigt sidste spor blev også fundet i Sydtyskland i en bil, hvor en død sygeplejerske sad bag rattet. Men dna-sporene sætter ikke navn på gerningskvinden, da hun ikke i forvejen er kendt i registrene. Det eneste, dna-sporene kan bruges til i jagten på gerningskvinden, er, at koordinere efterforskninger og fokusere indsatsen. I april 2007 blev kvinden politimorder, da hendes dna blev fundet i en politibil i Heilbronn i Tyskland, hvor en kvindelig betjent blev skudt og dræbt og en mandlig betjent alvorligt såret. Den gerning har givet hende et nyt øgenavn: Fantomet fra Heilbronn. Vidner har beskrevet en kvinde med et maskulint udseende, og østrigske dna-analyser peger på, at kvinden er af østeuropæisk afstamning. Restriktioner på det tyske dnaregister betyder, at det tyske politi kun må bruge dna-analyse til at fastslå køn og sammenligne dna-spor med kendte kriminelle, som allerede er registrerede. Og foreløbig er Fantomet fra Heilbronn, tyv, røver og seksdobbeltmorder, stadig på fri fod. ab Dna i politiarbejde Selv ganske små mængder dna kan bruges i en efterforskning, blot der findes et biologisk spor fra et menneske, for eksempel spyt, sved, hudceller, hår, blod eller sæd. I Danmark indsamles dna i alle sager, hvor strafferammen er over halvandet år, og ved ulykker eller dødsfald, hvor det er umuligt at identificere den døde. Under indsamlingen bruges handsker, mundbind, sterile vatpinde og poser for ikke at forurene sporet. Politiet kan sikre dna fra sigtede personer enten ved et mundskrab taget med en særlig skumgummipind eller ved en blodprøve udtaget af en læge. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 7
dna Voldtægtssag genåbnet Ihærdighed, hurtig tænkning og et dna-spor løste gåden om en voldtægt, som efterforskerne havde opgivet at opklare. Foto: Thomas Tolstrup På Retsmedicinsk Institut Politiet sender de menneskelige spor fra offer eller gerningssted til retsgenetikerne på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor man som de eneste i Danmark foretager dna-analyser i straffesager. Da kvaliteten af bevismaterialet varierer, varierer det også, hvor lang tid det tager at få lavet en analyse. Men man kan regne med to uger for en personprofil, dvs. analyse af mundskrab fra en mistænkt. Der går fire uger, hvis der skal analyseres spor fra en sag om personfarlig kriminalitet, og otte uger i andre typer sager. 8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
Af Anna Bridgwater En tidlig augustmorgen i 2006 cykler en ung kvindelig studerende hjem fra en bytur. Hun bor på et kollegium ved Vester skoven uden for Nykøbing Falster og er næsten hjemme, da hun bliver antastet af en mand, hvis ansigt delvist er skjult bag en T-shirt, som han har trukket op over hovedet. Manden har en pistol og truer den unge kvinde til at følge med ham ud i skoven. Her befamler han hende, trænger op i hende bagfra, får udløsning og forsvinder. Sagen bliver efterforsket, pigens trusser bliver sendt til kriminalteknisk analyse, og der bliver helt rutinemæssigt lavet en dna-analyse. Men i sagen om voldtægten i Vesterskoven er dna-sporet ubrugeligt. Problemet er ikke mængden, men kvaliteten af det biologiske materiale, for blod fra kvinden har blandet sig med mandens sæd, og dna-profilerne er blevet blandet sammen. Sagen bliver efterforsket på normal vis, men efter et halvt år er efterforskerne nødt til at opgive. Uden brugbare spor er der ikke meget at gøre. Unge piger holdt fanget Et år efter, i september 2007, ringer en bekymret mor til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Kvinden siger, at hendes 13-årige datter i telefonen har fortalt, at hun er taget til fange i en båd i havnen ved Guldborg, ikke langt fra Nykøbing Falster. Politiet kører til havnen og finder to piger låst inde i kahytten på en båd. Datteren er blevet voldtaget, mens den 14-årige veninde ligger bedøvet i en kokainrus. Politiet kører hjem til ejeren af båden og anholder ham. Og igen bliver der sendt spor til dna-analyse i København. Politiassistent Casper Hagen er efterforsker på sagen fra Guldborg, men han har ikke glemt voldtægten i Vesterskoven. En pistol fundet hos bådens ejer ligner den pistol, voldtægtsofret fra Vesterskoven har beskrevet, og der er flere sammenfald:»der er en god kollega, der gør opmærksom på, at gerningsmanden fra Guldborg passer på beskrivelsen af gerningsmanden fra voldtægten. Jeg kan se, at signalementet passer, men der er ingen dna-spor, der kan forbinde de to sager.«gennembrud Men Casper er ihærdig. Han vil have klokkeklare beviser:»som efterforsker får man fornemmelser, og jeg vidste bare, at det var den samme gerningsmand.«casper Hagen vil gerne bruge mere tid på den gamle sag og får lov til at få arbejdsro, så han kan dykke ned i bevismaterialet og endevende de gamle spor. Blandt andet indhenter han oplysninger fra teleselskaber, der beviser, at bådejeren var i nærheden af Vesterskoven på voldtægtstidspunktet. Men det er dna, der leverer det fældende bevis. Som hovedregel sender Kriminalteknisk Center bevismateriale retur til kredsen, og i mange andre tilfælde destrueres effekterne fra gerningsstederne, når efterforskningen er slut. Men i alvorlige sager gemmes effekterne for det tilfælde, at det kommer på tale at kigge på bevismaterialet endnu en gang. De tekniske muligheder bliver hele tiden forbedret, og nogle gange kan det lykkes at få en dna-profil ud af noget biologisk materiale, der tidligere ikke rummede spor. I sagen om voldtægten fra Vesterskoven er den voldtagne piges trusser opbevaret hos Kriminalteknisk Center, selv efter den første dna-analyse viser sig at være ubrugelig. Så Casper Hagen ringer og plager utålmodigt om, at der bliver lavet en ny dna-profil. Der skal nogen overtalelse til, før politiassistenten får sin vilje. Og så går det stærkt, for sager om personfarlig kriminalitet har førsteprioritet, når retsgenetikerne på Københavns Universitets Retsmedicinske Institut udarbejder dna-profiler til politiet. Dømt Faktisk går det så stærkt, at der ikke engang bliver ventet på, at computeren finder et match:»teknikeren ringer selv to dage efter og siger, at der var bonus,«siger en glad Casper Hagen. Den nye analyse viser, at det er den samme mand, som voldtog kvinden i Vesterskoven og den 13-årige om bord på sin båd. Casper Hagen skynder sig at tilføje, at han ikke er kritisk over for den tekniker, der analyserede sporet i første omgang:»jeg har fået den forklaring, at man første gang kiggede på et hjørne af sporet og fik en blandingsprofil. Men anden gang kiggede man på et andet hjørne og fik en fuldstændig dnaprofil af manden.«i retten blev gerningsmanden idømt otte års fængsel for seks forskellige forhold, blandt andet voldtægt af den 13-årige og af den unge studerende i Vesterskoven. Og Casper Hagen er glad for, at voldtægten i Vesterskoven var med i dommen:»man bliver bidt af sådan en sag.«blod fra kvinden har blandet sig med voldtægtsmandens sæd, så i første omgang er dna-sporet ubrugeligt... (Trusserne på billedet opbevares på Kriminalteknisk Center, men stammer ikke fra voldtægten i Vesterskoven).» Dna-sammenligning Søgningen foregår ved, at en database, den såkaldte hit-finder, i løbet af natten kører et program, som sammenligner dna-profiler. Finder søgningen to eller flere ens dna-profiler, betyder det, at den nye profil er kendt i forvejen enten som spor eller person. Hit-finderen får mellem 10 og 50 hits hver nat, hvoraf cirka to tredjedele kan bruges i videre efterforskning. Indtil 1. februar havde hit-finderen fundet 11.051 sammenfald. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 9
dna Politiassistent Peter Jensen (th) leder efter dna-spor efter et indbrud hos SC Auto i Valby sammen med en vagt fra firmaets vagtselskab. Siden sidst i 1990 erne har indsamling af dna-spor været et fast element i efterforskning af tyverisager. Dna-metoden bruges ikke kun til alvorlig personfarlig kriminalitet. Også mere almindelige hverdagsforbrydelser som indbrud opklares ved hjælp af dna. På sporet af indbrudstyve Af Anna Bridgwater Det er tidlig mandag morgen, og dagholdet i efterforskningsafdelingen på Station City er lige mødt. Gruppeleder Dan Sørensen fordeler opgaverne til tyverigruppen, som skal køre ud til de steder, hvor nattens indbrud er begået. Siden sidst i 1990 erne har indsamling af dnaspor været et fast element i efterforskning af tyverisager. Derfor tager efterforskerne fra tyverigruppen rutinemæssigt sporsikringskufferten med ud til gerningsstederne for at indsamle biologiske spor. Sporsikringskufferten indeholder blandt andet masker og gummihandsker, så betjentene kan indsamle spor uden fare for, at deres egen dna blander sig med gerningsmandens. Alle indsamlede spor sendes ind til Kriminalteknisk Center, som sender dem videre til Retsmedicinsk Institut, hvor man laver selve analysen. Det er tilladt at registrere en person med dna-profil, når vedkommende er mistænkt for en forbrydelse, hvor strafferammen er mindst halvandet års fængsel. Når tyverigruppen fra Station City efterforsker indbrud, kigger de efter knuste ruder, hvor en tyv muligvis har skåret sig, eller resterne af en cigaret, som gerningsmanden måske har efterladt. I nogle tilfælde er der ikke tilstrækkeligt dna til at lave en analyse, men andre gange er indtørret sved fra tyvens hånd nok til en dna-profil. For at profilen kan føre til en anholdelse, skal den matche en personprofil i KTC s database. Derfor er det vigtigt, at der altid tages mundskrab eller blodprøver fra mulige gerningsmænd i forbindelse med anholdelser:»og det er eksploderet. I januar i år blev der indsendt 1.100 mundskrab til analyse,«siger Dan Sørensen. Vaneforbrydere En af fordelene ved dna-profiler i tyverisager er, at man ofte kan få samme mistænkte dømt for flere forhold på én gang, hvis samme dna Jura og dna Dna er sidestillet med fingeraftryk mht. indsamling og registrering. Det vil sige, at politiet i dag registrerer profiler fra personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse, der kan give mere end halvandet års fængsel, eller i visse tilfælde i sager om børnepornografi. Dna-profiler bliver tastet ind i Det Centrale Dna-register og slettes for tiden først, når personen er 80 år. Men lige nu arbejdes der med planer om, at dna-profiler for fremtiden skal slettes fra registret efter en frifindelse eller opgivelse af påtalen. 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
findes på flere gerningssteder. Og det sker tit, da indbrudstyve ofte er vaneforbrydere. Men for at dna-profilen kan fælde den samme gerningsmand flere gange, skal profilerne ifølge loven være fundet, inden dommen er afsagt, medmindre der er tale om personfarlig kriminalitet. Med andre ord: Er en gerningsmand dømt for ét tilfælde af tyveri, nytter det ikke noget, at politiet efterfølgende opdager hans dna på en række uopklarede indbrud:»når du får en dom, trækkes der er streg i sandet, og andre sigtelser for ligeartet kriminalitet, herunder tyveri, frafaldes,«forklarer Dan Sørensen. De frafaldne sigtelser kan godt ærgre efterforskerne på Station City. Men ifølge vicepolitiinspektør Niels Larsen fra KTC kan der være flere gode grunde til, at dna-analyserne ikke når at blive færdige, før der falder dom:»selv om vi altid har et ønske om, at det skal gå hurtigt, må vi tage hensyn til, at vi gerne vil have, at der bliver fundet en profil. Og hvis det er meget lidt eller dårligt biologisk materiale, tager det tid. Vi har desuden en aftale om, at ved særlig alvorlig kriminalitet opprioriteres analysen, og det kan også være med til at forsinke dna-analyser fra indbrud og tyveri,«siger han. Dårligere kvalitet Selv om alle kan få lavet dna-analyser i udlandet, for eksempel Tyskland, og på den måde springe køen på de danske laboratorier over, er det ikke noget, dansk politi gør. Det skyldes ifølge dna-specialist hos KTC, Leif Schiønemann Petersen, at kvaliteten af de udenlandske dna-analyser ikke er nær så høj som de danske.»vi har undersøgt flere europæiske dnaanalyser. De var er af en helt anden kvalitet end de danske og blev ofte foretaget af robotter. Desuden er der en række andre problemer forbundet med at bruge udenlandske analyser - for eksempel skal vi oversætte rapporterne, og så tager det lige så lang tid i sidste ende. På Retsmedicinsk Institut gør de, hvad de kan. De har ansat mange nye laboranter, og de laver også prognoser for at finde ud af, hvor mange ansatte der er brug for i fremtiden. Men det kan være svært at følge med, for vores behov stiger fortsat,«siger han. lederen Politiet prioriterer hver dag Lad mig slå det fast med det samme: Politiets indsats mod banderne har allerhøjeste prioritet. Det er fuldstændig utåleligt, at ganske almindelige borgere skal være i farezonen, fordi dybt kriminelle rockere og bandemedlemmer har en konflikt, der skyldes en uskøn blanding af kamp om narkotikamarkeder og diffuse æresbegreber. Men man siger, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan er det også med bandekonflikten, hvis man ser kynisk på den. Først og fremmest har den tydeliggjort, at det er forhærdede og afstumpede kriminelle uden nogen respekt for menneskeliv, vi har med at gøre. De sidste rester af ære og anstændighed, hvis de ellers nogensinde har eksisteret, er én gang for alle skrællet af det kriminelle miljø. Men konflikten har også betydet, at vi i politiet arbejder endnu tættere sammen, at vi har styrket både samarbejdet kredsene imellem og mellem kredsene og Rigspolitiet. Og så er jeg ikke i tvivl om, at danskerne med konflikten har fået større forståelse for, at politiet somme tider er nødt til at prioritere benhårdt og målrettet, fordi vi som almindelige borgere naturligvis vil kunne gå på gaden uden frygt for at blive skudt. Vi vil derfor fortsætte med at diskutere prioriteringer i de kommende måneder. Og med de nye servicedeklarationer og servicekodeks bliver vi mere tydelige omkring, hvad borgerne kan forvente af politiet, og hvornår de kan forvente det.»hvilke opgaver er det, I ikke vil løse?«, bliver vi så spurgt. Svaret er, at der ikke er et enkelt område, der skal bortprioriteres. Men når vi i dagligdagen tilrettelægger indsatsen eller bliver tvunget af omstændighederne til at vælge så ved vi, at der er noget, der skal prioriteres før andet. For vi har fået en fælles forståelse for, at ikke alle opgaver kan være lige vigtige hele tiden. Præcis som det gælder i alle livets forhold. Jens Henrik Højbjerg Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 11
wellness Der er rift om politiets wellnesskonsulenter, som har svært ved at nå det hele. Her er det wellnesskonsulent Mette Mølgaard Petersen, der kontrollerer blodtryk på ejendomsservicetekniker Nicolaj Walbom. Vilde med wellness Politireformen har ændret wellnesskonsulenternes arbejde: Sundhedsråd er i stigende grad afløst af samtaler om generel trivsel. Af Anna Bridgwater og Sofie Sidelmann Yderstræde Der er nok at rive i for de seks wellnesskonsulenter, der skal medvirke til at sikre sundheden og trivslen for politiets medarbejdere i hele landet.»vi har næsten altid personer på venteliste til vejledning og træning, og vi kan simpelthen ikke tage mere ind i forhold til de ressourcer, vi har,«siger Anette Bonde, som er afsnitsleder for wellnesskonsulenterne. Siden 2001 har de hjulpet medarbejdere i politiet med individuel og generel information og vejledning om alt fra genoptræning til sunde madvaner.»i starten handlede vores tilbud primært om træning og kostvejledning og var meget fysisk og fitness-betonet. Men de seneste par år er meget af vores tid gået med bare at tale med folk om, hvordan de generelt har det. Og der er ingen tvivl om, at reformen spiller ind her, selv om folk også har andre ting med i bagagen, når de har det dårligt og er stressede over et eller andet i deres liv,«siger Anette Bonde. Pas på nattevagterne Den store efterspørgsel på sundhedsråd har blandt andet betydet, at konsulenterne har måttet prioritere deres tilbud. Blandt andet må de indimellem sige nej til at gennemføre særlige kampagner, konditest og blodtryksmålinger, som kredsene beder om. Og både Anette Bonde og de andre konsulenter er efteruddannet som rygestopkonsulenter og kan derfor give gode råd, når cigaretterne skal lægges i skrivebordsskuffen. Men egentlige rygestopforløb kan de ikke tilbyde på nuværende tidspunkt.»i sådan et forløb skal vi følge op på personen i fem uger, og det har vi ikke ressourcer til,«lyder det fra Anette Bonde, der sagtens kunne finde arbejde til flere wellnesskonsulenter i politiet. Men de generelle sundhedsråd bliver der ikke skåret i, og de bliver videreformidlet, når konsulenterne er på besøg. Det gælder for eksempel råd vedrørende nattevagter, som der ifølge Anette Bonde er grund til at tage alvorligt, når man arbejder ved politiet: 12 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
»Man skal passe på med at tage for mange nattevagter, selvom man sidder som ung PG-II er og synes, man har svært ved at sige nej, fordi man ikke umiddelbart har det dårligt med vagterne. Når man er vågen om natten, påvirker det niveauet af melatonin, eller søvnhormon, i kroppen. For lidt melatonin kan påvirke immunforsvaret, så man skal derfor overholde gode, regelmæssige søvnvaner. Brug mørklægningsgardiner. Spis regelmæssigt, helst hver tredje-fjerde vågne time. Og så er det er vigtigt, at man generelt prøver at leve en smule sundere,«lyder det fra Anette Bonde. > VIMS smerterne væk Sundhed og fysisk velvære handler ikke kun om kost og motion. 42 procent af alle offentligt kontoransatte døjer med problemer med nakke og skuldre. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har fundet ud af, at smerterne aftager betragteligt gennem regelmæssig træning med håndvægte. Men der mangler stadig viden hvor meget skal man træne, hvordan skal træningen passes ind i arbejdsdagen, og er der brug for uddannede instruktører? Motivation Hun opfordrer også kollegerne til at drikke masser af vand i stedet for kaffe samt at spise grøntsager, magert kød og rugbrød. Og i løbet af en arbejdsdag er det en god idé at få luftet ud, så man ikke sidder og hænger i dårligt ventilerede lokaler. Og så er den halve times daglige motion vigtig.»politiet er i langt bedre form end gennemsnittet, og det skal de også være. Men ligesom hos resten af befolkningen kan det være et problem at finde tid og motivation,«vurderer wellnesskonsulenten, der godt ved, at det er nemmere at tale om livsstilsændringer end at gennemføre dem:»der er mange følelser blandet ind i vores kostvalg. Vores familiebaggrund, eller at vi er opdraget med mad som belønning for eksempel. Derfor skal man selv finde motivationen til at spise sundt,«siger Anette Bonde. Netop nu bliver hendes og de andre konsulenters indsats undersøgt af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et stort forskningsprojekt, der foregår som en spørgeskemaundersøgelse frem til påske. Alle medarbejdere i politiet har fået en e- mail med et link til undersøgelsen på internettet. Den skal blandt andet kortlægge sundheden i politiet samt pege på muligheder for at udvikle forskellige nye wellnesstilbud, medarbejderne måtte have behov for. Vejledning i velvære For at få svar på alle de spørgsmål samarbejder Rigs politiet og NFA om en undersøgelse, hvor alle ansatte med stillesiddende arbejde i dansk politi får mulighed for at træne skuldre og nakke under kyndig vejledning af fysioterapeuter og uddannede instruktører. Undersøgelsen hedder Virksomhedsrettet intervention med intelligent motion mod smerter i nakkeskulder-region, og har (heldigvis) fået det mere mundrette navn VIMS. Deltagerne skal udfylde spørgeskemaer om deres erfaringer, og gennem svarene vil NFA s forskere kunne skræddersy et optimalt træningsprogram til at forebygge fremtidens arbejdsskader. Deltagelse i undersøgelsen foregår i arbejdstiden, og ingen behøver frygte, at de kommer bagud med opgaverne af den grund: Erfaringer viser nemlig, at frikøbt tid til motion i arbejdstiden ofte får effektiviteten til at stige og fraværet til at dale. - ab Indbydelsen til at deltage i undersøgelsen kommer via mail i maj måned.» Bliver du lidt for hurtigt træt, lider du ofte af hovedpine, eller trænger du bare til et allround sundhedstjek for at føle dig på den sikre side, så er politiets wellnessenhed måske svaret. Siden 2001 har Rigspolitiet haft sit eget korps af sundhedsvejledere eller wellnesskonsulenter bestående af seks-syv personer, der er uddannet inden for træning og sundhedsfremme, og som kommer rundt i kredsene. Wellnesskonsulenterne tilbyder alle medarbejdere, der ønsker det, information om og vejledning i sund livsstil, motion, genoptræning og skadesforebyggende træning, livsstilssygdomme m.m. Wellnesskonsulenterne kommer ud i kredsene og holder foredrag, konkurrencer, sundhedsfremmende kampagner og temadage om alt fra morgenmad til meditation. De individuelle tilbud starter altid med en personlig, fortrolig samtale på arbejdspladsen af mellem 30 og 45 minutters varighed. Her kortlægges overordnede problemfelter og ønsker, og samtalen danner herefter grundlag for den videre vejledning og træning. Wellnessenheden kan vejlede anonymt om alkoholproblemer evt. i samarbejde med lokale alkoholnetværkspersoner. Wellnessenheden tilbyder ikke rådgivning i rygestop, men henviser til kommunale og regionale tilbud. Du kan kontakte din wellnesskonsulent ved at sende en mail til Log.afd. FP Wellness. På polnet kan du desuden finde mange flere oplysninger om wellnessenhedens tilbud. Klik på knappen Arbejdsmiljø på forsiden af Polnet. I menuen i venstre side finder du linket til Wellness. Du kan også gå direkte via adressen: polnet/polnet/administration/ Personale/Arbejdsmiljo/Wellness/default.htm - mp Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 13
wellness Else Marie Pedersen tabte sig 25 kilo over ni måneder med sund kost og masser af motion. Foto: Nicky Bonne Selvværdet steg, da vægten faldt Af Sofie Sidelmann Yderstræde Da vicepolitikommissær Else Marie Pedersen for fire år siden skulle have taget mål til ny uniform, var det det lange målebånd, der skulle findes frem. Vægten sagde 87 kilo, og uniformen var i størrelse XL.»Jeg havde lige så stille taget på hen over årene. Faktisk spiste jeg sundt og cyklede en del, men jeg spiste bare for meget for at hygge mig,«siger Else Marie Pedersen, der arbejder som SSP-koordinator for Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi i Nakskov og Maribo. I dag er 25 overflødige kilo væk, og tøjstørrelsen hedder M. Vendepunktet kom, da hun havde influenza nytårsaften mellem 2006 og 2007. Fra da af begyndte hun at skrive ned, hvad hun spiste. Efter hendes mening en effektiv måde at få overblik over de madmæssige uvaner på.»gulerødderne blev min redning. Hver morgen skrællede jeg en masse gulerødder og skar dem i stave, så de var lige til at spise som mellemmåltider. Det, sammen med to en halv til tre liter vand om dagen gjorde, at jeg begyndte at tabe mig.«hoften blev reddet Else Marie Pedersen var ud over sin høje vægt også plaget af slidgigt i hoften og er indstillet til at få en ny hofte. De 87 kilo gjorde kun smerterne værre, så da nogle af kiloene var væk, begyndte hun at motionere målrettet hos en fysioterapeut. Formen blev bedre og bedre, og hun skiftede træningen ud med spinning og styrketræning i det lokale motionscenter, hvor hun nu kommer fire til seks gange om ugen.»på grund af min hofte kommer jeg aldrig til at løbe, men jeg er glad for at cykle, og min mand og jeg cykler tit en tur sammen i naturen,«siger 55-årige Else Marie Pedersen, som er gift og har to børn. Smerterne fra hoften er der stadig, men slet ikke i samme grad, som da hun var overvægtig, så operationen er sat på standby.»jeg vil ikke opereres nu, hvor jeg har det så godt. Og bare jeg kan holde min vægt, så går det,«lyder det fra SSP-koordinatoren, som bliver afbrudt at sin ringende mobiltelefon. Droppede smøgerne En borger giver hende et tip om, hvor hun sandsynligvis kan finde narkotika hos en af byens unge, og hun slår op på computeren og siger tak for henvendelsen. Hun skubber de smalle grønne briller op i det blonde hår igen og fortsætter. Nu med en rynke i panden og et bestemt blik i de levende øjne:»men jeg holdt jo op med at ryge i december sidste år, og det kan jeg desværre godt se på vægten. Jeg nægter at sige, hvor meget jeg har taget på, men jeg er meget træt af det. Jeg ved dog, at jeg nok skal få styr på det igen,«siger Else Marie Pedersen fast. 35 år med 10-15 cigaretter om dagen blev det til, inden hun fik nok.»det var jo blevet sådan, at jeg skulle nå tre cigaretter om morgenen, inden jeg var ude at huset. En dag tænkte jeg: "Ved du hvad, den sidste smager jo ikke engang godt. Så den kan du vente med, til du kommer på arbejde". Men så var der dårligt vejr den dag, og der var ingen at ryge med. Så jeg tænkte, at den smøg vel kunne vente til om aftenen. Da jeg nåede til aften, tænkte jeg, at når jeg kunne vente så længe, så måtte jeg jo også kunne vente til morgenen efter. Og sådan gik der pludselig tre dage, hvor jeg ikke røg, og så besluttede jeg at stoppe,«siger Else Marie Pedersen, der dog forkælede sig selv lidt med god mad i stedet for røgen, så det hele ikke skulle blive for surt. Det resulterede i en lille vægtøgning, som hun nu knokler for at blive kvit. En mindre kone Til det får hun hjælp af Rigspolitiets wellnesskonsulent Anette Bonde, som også tidligere har støttet hende gennem vægttabet. Hun har blandt andet kigget Else Marie Peder- 14 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
»Jeg er ikke fanatisk med min kost. Jeg kan godt forkæle mig selv lidt i weekenderne. Men efter jeg er stoppet med at ryge, skal jeg lige have lidt styr på vægten igen,«siger Else Marie Pedersen. sens maddagbøger igennem og er kommet med forslag til ændringer.»jeg skulle blandt andet spise noget mere fisk, og så spiste jeg for meget ananas, som er meget sødt,«fortæller Else Marie Pedersen og går ned i frokoststuen på politistationen. Med sig har hun en plasticbøtte med salat, og talen falder hurtigt på hendes madvaner og vægttab.»har du vejet 25 kilo mere end nu?,«spørger en ny kollega med vantro i stemmen og gør store øjne. Efter frokosten fortæller Else Marie Pedersen, at vægttabet foruden et meget bedre helbred har givet hende mere selvværd.»det har da været skønt at kunne smide det gamle, store tøj ud og købe noget nyt. Til min mands 60-års-fødselsdag sidste år havde jeg en smuk turkis kjole på i størrelse 40, og jeg fik mange tilkendegivelser for det. Min mand synes vist også, at han næsten har fået en ny kone. Han har i hvert fald fået en mindre en,«siger Else Marie Pedersen og ler. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 15
bedrageri Ikke underligt, at Stein Bagger-sagen ruller netop nu. Finanskriser har det med at få bedrageres skeletter til at vælte ud af skabene, fortæller statsadvokaten fra SØK, Jens Madsen. Fra bedsteborgere til bedragere Af Anna Bridgwater»Vi har mere travlt nu end for nogle år siden. Der er ikke en eneste dag, hvor du ikke kan læse om nogle af vores sager i dagbladenes finanssektioner.«jens Madsen er munter. Statsadvokaten fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet kan lide at have noget at rive i. Og det har han fået. Alle hans sager handler om kriminelle, som har prøvet at snyde sig til penge:»vores område er svig i bred forstand, og svig er en bred betegnelse for bedrageri.«afdelingen er bedre kendt som bagmandspolitiet eller SØK, og det er især Stein Bagger-sagen, der på det seneste har bragt SØK i mediernes fokus:»stein Bagger-sagen er en fuldstændig spektakulær bedragerisag, også set fra vores vinkel, og ingen andre bedragerisager har på samme måde fyldt medierne. Medierne gik helt i selvsving,«siger Jens Madsen. Jens Madsen nøler lidt, når han bliver bedt om at gisne om folks motiver til at begå svig:»tja, det gennemgående er grådighed. Mange gange er det nogle, der tilhører det bedre borgerskab, og dem, vi har med at gøre, er typisk forholdsvis driftige erhvervsfolk.«søk tager sig ikke af alle sager om økonomisk kriminalitet. Er sagen forholdsvis enkel, bliver den efterforsket i den pågældende kreds, mens SØK tager sig af særligt komplekse eller alvorlige sager, internationale sager eller sager, hvor der er tale om flere former for kriminalitet eller nye metoder. Og SØK bliver ikke overflødig foreløbig, for grådighed og Grådighed og nemme banklån Statsadvokaten tror, at økonomisk kriminalitet til en vis grad hænger sammen med samfundets økonomiske klima:»når der er opgangstider, er det nemmere at få lån. Når økonomien så strammer til, er det vanskeligere. Så kan erhvervsfolk ikke få dækket deres gamle lån ind, og hvis der så er skeletter i skabene, vælter de ud.«jens Madsen kommer med et eksempel på, hvordan lette lån kan udnyttes til kriminalitet:»vi ser en del pantebrevshajer. Det er en, som for eksempel har et jordstykke, som er en million kroner værd. Så sælger han jordstykket til en vens selskab for 20 millioner kroner, og der bliver udstedt et pantebrev på 20 millioner. Vennen tager så pantebrevet ned i banken og bruger det som sikkerhed for et lån på 20 millioner. Så får han et lån på 20 millioner på baggrund af jord, der er en million værd. Vennens selskab kan så gå konkurs, og de lånte penge er væk.«det er den kunstigt opskruede pris på jordstykket, der gør transaktionen kriminel, forklarer Jens Madsen:»Det er selvfølgelig bedrageri at fortælle banken, at man har et jordstykke til 20 millioner, hvis det kun er en million værd. Desuden er der næsten altid et skattespørgsmål i den slags sager. Hvis selskabet på et tidspunkt har genereret et overskud, så skal man afregne med skattevæsnet. Vi har mange sager, der bliver anmeldt af skattevæsnet.«16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
pengemangel vil nok altid eksistere. Men Jens Madsen tror, at fængsel kombineret med beslaglæggelse og konfiskation af det kriminelle udbytte kan have en afskrækkende virkning:»vi har lavet en særlig sporingsgruppe, der har fokus på pengene. Det er jo sjovere at komme i fængsel for bedrageri eller underslæb, hvis man kan se frem til flere millioner, når man kommer ud. Men hvis man ikke har pengene, er det ikke så sjovt. Så det kan forhåbentligt virke demotiverende.«selvom det er vanskeligt at komme økonomisk kriminalitet til livs, ønsker Jens Madsen ikke flere regler eller mere kontrol:»det er en politisk afvejning, hvor gennemreguleret samfundet skal være. Jeg tror ikke, man skal bilde sig selv ind, at man kan tage højde for alt. Vi vil jo også gerne have et velfungerende erhvervsliv.«alligevel støtter Jens Madsen tanken om, at staten fastsætter rammerne for den finansielle sektor:»staten spiller en vigtig rolle, når det gælder regulering og at sørge for, at reglerne bliver overholdt i samfundet.«en stærk offentlig sektor Madsen er først og fremmest en embedsmand, og han tager ikke personlig kredit for succeser:»mit ideal er at have en forholdsvis stærk offentlig sektor, som er med til at regulere folks adfærd. Herunder et effektivt politi og en effektiv anklagemyndighed. Vi skal sende det signal til dem, der laver kriminalitet, at det ikke kan betale sig. «Indimellem er det svært at vide, om der skal rejses tiltale i en sag om økonomisk kriminalitet. Har den mistænkte med vilje begået en kriminel gerning, eller er der tale om en misforståelse? Somme tider kan det også være svært at gennemskue, om de, der påstår sig snydt, i virkeligheden er ofre:»der kan være mange menneskelige skæbner involveret, men vores rolle er at håndhæve reglerne. Når du står i retten som anklager, skal du kunne bevise, at den, som der er rejst tiltale mod for eksempelvis bedrageri, nu også har bragt den forurettede i en vildfarelse. Hvis den, der har tabt penge, blot har lukket øjnene og accepteret risikoen, er der jo ikke tale om bedrageri.«efterforskning af økonomisk kriminalitet handler om papirbunker og tal og kan virke lige så uglamourøst som Jens Madsens funktionelle og enkle kontor. Men hele Jens Madsens arbejdsliv har handlet om penge, siden han som nyuddannet fik sit første job som fuldmægtig i Finanstilsynet:»Det er et spændende område, og den udvikling, der har været i løbet af de seneste 10-15 år, har givet os nogle spændende sager med internationale vinkler.«den foreløbigt største oplevelse i Jens Madsens arbejdsliv handler om en slags kriminalitet, som sætter Stein Baggers gerninger i skyggen:»efter 11. september 2001 var vi i Washington for at være med til at formulere nogle anbefalinger til den internationale finansielle sektor, fordi der er så mange finansielle aspekter af terrorisme. Det var nok det mest spændende, jeg arbejdsmæssigt har været med til.«> søk s mest anvendte paragraffer i straffeloven er: 278 Underslæb: Uretmæssigt at tilegne sig andres ting eller penge, mens de er i ens varetægt. 279 Bedrageri: At lyve for at få en anden til at handle på en måde, så vedkommende lider et tab, mens man selv får en økonomisk gevinst. 280 Mandatsvig: At man som forvalter af en andens formue giver denne et tab for at give sig selv eller andre en gevinst. 283 Skyldnersvig: Med vilje at sørge for, at man ikke kan tilbagebetale en gæld for dermed selv at score en gevinst. 289 Skattesvig: Helt eller delvist at forsøge at undgå at betale skat. Ofte er der overlapninger mellem de forskellige sager: Har der været overskud i et selskab, skal der betales skat, selvom selskabet er ejet af en konkursrytter, som med vilje prøver at undgå at betale gæld tilbage og derved er skyldig i skyldnersvig.» Statsadvokat Jens Madsen er cand.jur. fra Københavns Universitet fra 1994. Når han ikke er på arbejde hos bagmandspolitiet, læser han Master of Public Administration og bruger tid med sine tre børn. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 17
sprog [ ] Nultolerance over for racistisk sprog er nødvendig for at bevare tilliden til politiet, mener en svensk retsforsker. Dansk sprogforsker er uenig: Interne småracistiske jokes kan dæmpe frustrationer. Grænser for sprogperler Af Johan Erichs Først var der perle-sagen, der skiftevis satte sindene i kog og fremkaldte hånlatter i store dele af befolkningen. I kølvandet blev vores svenske kolleger trukket en tur gennem mediemøllen først på grund af en intern video, hvor betjentene bruger ord som abejævel og blatte det svenske svar på perker. Dernæst med sagen om en intern politiuddannelse i Malmø, hvor fiktive kriminelle havde fået opdigtede navne som Neger Niggerson og Oskar Neger. Uanset forskellen i alvorsgrad på den danske og de svenske episoder gav de både her og i Sverige anledning til en heftig debat om, hvor grænsen går for, hvordan politiet bør udtrykke sig. I Sverige førte udtalelserne til fordømmelse af de implicerede politifolk fra den øverste politiledelse såvel lokalt som nationalt. Og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det svenske integrationsarbejde i Malmø virker tilstrækkeligt effektivt. Mange er også bekymrede for, om det menneskesyn, som i hvert fald politifolkene i malmøvideoen repræsenterer, vil resultere i en svækkelse af tilliden til politiet ikke mindst blandt folk med indvandrerbaggrund. Gösta Westerlund er lektor i strafferet ved Göteborgs Universitet. Han mener, at det er nødvendigt, at politiet for alvor tager hånd om den snigende racisme, som kan forekomme.»det må klarlægges, hvad der ligger bag sprogbrugen. Er det racisme eller frustration? Uanset hvad, er det vigtigste for at komme problemet til livs, at ledelsen kræver absolut nultolerance, når det gælder ordvalg og udtalelser. Der skal ikke engang internt blandt medarbejderne eller i de enkelte køretøjer kunne forekomme en spøgende jargon med nogen form for kobling til racisme. Accepteres den slags, er det meget let for politifolkene at komme til at bruge sådan et sprog også i en presset situation som den i Malmø.«Interne racistiske jokes er o.k. I Rinkeby, som er et område uden for Stockholm med mange indvandrere, hersker der absolut nultolerance. Her har politiledelsen tydeligt meldt ud, at der ikke må forekomme nogen form for upassende sprogbrug ikke engang for sjov.»det er den eneste vej at gå, og debatten skal hele tiden føres og holdes i live, for at sproget kan blive helt acceptabelt,«mener Gösta Westerlund og tilføjer:»ledelsen og de uddannelsesansvarlige skal være helt pletfri, for at eventuelle racistiske toner kan bremses.«jens Normann Jørgensen, professor i dansk som andetsprog ved Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, er uenig. Han tror ikke på nultolerance for enhver pris. De 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009
småracistiske jokes kan ligefrem have en vigtig funktion, mener professoren:»hvis politiet internt og helt uden for offentlighedens søgelys lejlighedsvist har en racistisk jargon, som er mere humoristisk end sarkastisk og ond, kan den have en beroligende effekt og hjælpe betjentene af med frustrationer. Forbliver det i omklædningsrummet, er det o.k. Men det må ikke udvikle sig til en kultur, at det generelt bliver i orden at tale nedsættende om forskellige befolkningsgrupper. Ledelsen har her en vigtig opgave med at sætte grænsen for, hvilket sprogbrug der tolereres. Hvad det angår, ser det ud, som om det er mislykkedes for politiledelsen i Malmø,«siger Jens Normann Jørgensen blandt andet med henvisning til, at Malmøs politimester, Ulf Sempert, mens sagen rullede, blev afsløret i at have haft kendskab til de racistiske udtalelser i mindst et par uger, inden de kom i offentlighedens søgelys, uden at gøre noget ved det. Temperamentet skal styres Men selv om en småracistisk joke kan være i orden i omklædningsrummet, bør der generelt stilles større krav til politifolks måde at kommunikere på end til andre faggruppers, mener Jens Normann Jørgensen. Politiet skal udstråle autoritet og være rollemodeller.»politiets måde at kommunikere på er derfor vigtig, og den bliver nøje observeret. Derfor er det ikke nok, at kommunikationen følger de gængse samfundsnormer for kommunikation. Tonen fra politiet skal være venligere og signalere nysgerrighed og interesse, sammenlignet med hvordan andre grupper kommunikerer. Det er vigtigt, ikke mindst for politiet som korps, at det medvirker til at skabe et positivt billede af sig selv. Det er derfor fuldstændigt urimeligt, at politiet bruger udtryk som perker udadtil.«selv om politifolk selv ofte kommer ud i situationer, hvor de bliver voldsomt provokeret og kaldt alverdens nedsættende og hånlige skældsord, skal de kunne bevare fatningen. Det er alfa og omega for et succesfuldt politiarbejde, mener Jens Normann Jørgensen:»Man skal kunne sige fra. Men temperamentet skal kunne styres, uanset hvad der sker. Det gælder om at kunne læse situationen, og det er noget, som erfarne politifolk ofte er meget dygtige til.«> perler og blatter Danmark Videooptagelser taget med en mobiltelefon afslører en kampklædt betjent i at sige perker til en dansk-palæstinenser under en demonstration mod Israel i starten af januar. Sådan hører demonstranten det i hvert fald, mens betjenten hævder at have sagt perle. Han bliver bakket op af Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen, mens den danske lydekspert, Eddy Bøgh Brixen, mener, at han med høj sikkerhed kan fastslå, at der bliver sagt perk. Diskussionen bølger frem og tilbage til offentlighedens skiftevis forargelse og mora. Sagen bliver overgivet til Statsadvokaten, som beder om en second opinion fra en ny lydekspert. En endelig afgørelse ventes at være klar i starten af april. Men uanset udfaldet justitsminister Brian Mikkelsen har understreget, at ingen af ordene er acceptable at bruge i politiet. Sverige En intern politivideo fra uroligheder i Rosengårdkvarteret i Malmø afslører tre betjente i at bruge ord som abejævel og blatte, der er det svenske svar på perker. Desuden truer de svenske betjente unge indvandrere med et ordentligt lag tæsk og sterilisation. Politiledelsen både lokalt og nationalt fordømmer udtalelserne, og betjentene bliver genstand for en undersøgelse. Men da det kommer frem, at Malmøs politimester, Ulf Sempert, kendte til sagen i i hvert fald to uger, før den blev offentliggjort, uden at foretage sig noget, får Sempert et forklaringsproblem og bliver selv omfattet af undersøgelsen. Mens debatten stadig raser, kommer det frem, at der på et politikursus i Malmø i foråret 2008 bliver brugt fiktive navne som Neger Niggersson og Oskar Neger. Flere politifolk klagede dengang til ledelsen, men i januar i år afviser den daværende vicepolitimester, Lars-Folke Piledahl, at kende til sagen. En e-mail beviser imidlertid, at han var informeret. -mp Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009 19
overblik Noter Satire Frygt for massedemonstrationer Illustration: Jens Hage Københavns Politis nye cykelbårne enheder har endnu ikke løst problemet med, hvor man gør af arrestanter. Tegningen blev bragt i Berlingske Tidende den 9. februar, da cykelpolitiet endnu var på tegnebrættet. Problemet er nu løst: Cykelbetjentene skal tilkalde en patruljebil og fastholde arrestanten, indtil bilen når frem. Svenske banker til kamp mod børnepornografi Den Svenske Bankforening går til kamp mod salg af børnepornografi på nettet. Foreningen har etableret et samarbejde mellem bankerne, som betyder, at de skal arbejde på at blokere mistænkelige transaktioner på internettet og på den måde gøre det vanskeligere for kriminelle grupper at tjene penge på børnepornografisk materiale. Blokeringen fungerer på den måde, at en bank, som har udstedt et betalingskort, der bruges til at købe børnepornografisk materiale med, lægger en spærre på kortet, som gør, at det ikke kan anvendes til betaling via bestemte hjemmesider. Det svenske politi hilser samarbejdet velkomment:»hvis det bliver sværere at købe børne pornografisk materiale, falder efterspørgslen, og hvis man ikke kan tjene penge på forretningen, falder interessen for at producere nyt materiale,«siger Stefan Kronquist, chef for Rigskriminalpolitiets it-kriminalitetssektion til polisen.se. -mp Britisk politi frygter, at finanskrisen vil bringe folks sind i kog og føre til voldsomme demonstrationer i gaderne. Politiet har særligt fokus på det forestående G20-møde i London mellem verdens ledende industri lande i april. Politiet frygter, at mødet vil afføde voldsomme protester fra rasende engelske demonstranter i langt højere grad, end man har set tidligere ved lignende topmøder. Ifølge Londons politi, Metropolitan Police, har man allerede nu kendte aktivister i søgelyset, som man ved, vil få nemmere ved at rekruttere folk til demonstrationerne end normalt på grund af finanskrisen.»tidligere har de ikke haft tilhængere nok til at støtte op om protesterne, men det er klart, at den økonomiske nedtur, arbejdsløshed, tvangsauktioner osv. vil ændre på den situation. Pludselig er der en oplagt mulighed for folk for at protestere,«udtaler politiinspektør David Hartshorn, chef for ordenspolitet i Metropolitan Police, til avisen Daily Mail. Han forudser også, at banker vil blive et oplagt mål for demonstranternes vrede. -mp Kampagne for 114»114! Det har jeg aldrig hørt om.«sådan reagerer mange stadig, når de får at vide, at de skal ringe 114 for at få fat på politiet, medmindre der er tale om en nødsituation. Men nu er der hjælp på vej. Rigspolitiet igangsætter en kampagne, der skal gøre 114 kendt i offentligheden og samtidig slå fast, hvad forskellen på 114 og 112 er. Det er et reklamebureau, der skal stå for kampagnen, som hen over foråret vil være synlig i trykte medier mv. -mp 20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr. 02 2009