EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.03.2004 C(2004)477fin Vedr.: Statsstøtte N 342/2003 - Danmark Støtte til vindkraft lov af 17.12.2002 Hr. udenrigsminister, Ved brev af 24. juli 2003, der indgik til Kommissionen den 25. juli 2003, anmeldte de danske myndigheder støtteordningen "Støtte til vindkraft lov af 17.12.2002" til Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Ved brev af 2. oktober 2003 anmodede Kommissionen de danske myndigheder om en række supplerende oplysninger, som den modtog ved breve af henholdsvis 16. oktober 2003, der indgik til Kommissionen den 17. oktober 2003, og 10. december 2003, der indgik til Kommissionen den 11. december 2003. Ved brev af 9. januar 2004 anmodede Kommissionen om endnu andre præciseringer, som den modtog ved brev af 27. januar 2004, der indgik til Kommissionen den 28. januar 2004. 1. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN 1.1 Baggrund Den anmeldte støtte vil blive ydet til vindmøller, efterhånden som de ikke længere kan drage fordel af de to eksisterende støtteordninger, dvs. N 416/99 1 og N 278/01 2 om elreformen i Danmark. 1.1.1 N 416/99 - Elreform I N 416/99 blev der indført et VE-bevismarked. Formålet hermed var at udfase de direkte statstilskud til fordel for et system med såkaldte VE-beviser. Kommissionen godkendte i N 416/99 visse overgangsregler i forbindelse med denne udfasning. Disse regler gælder for VE-baserede anlæg opført inden udgangen af 1999 og vil være gældende, indtil al den eksisterende produktion 1 Beslutning af 3.10.2000, N 416/99 - Elreformen, EFT C 354 af 9.12.2000, s. 17. 2 Beslutning af 20.6.2001, N 278/2001 - Elreform - nye VE-baserede anlæg, EFT C 263 af 19.9.2001, s. 6. Udenrigsminister Per STIG MØLLER Asiatisk Plads 2 DK - 1448 KØBENHAVN K B-1049 Bruxelles/Wetstraat 200, B-1049 Brussel Belgien. Telefon: central (+32-2) 299.11.11.
af vindmølleelektricitet er overgået til VE-beviser. Hovedelementerne i reglerne vedrørende VE-baseret elektricitet og i overgangsreglerne er følgende: (1) Alle producenter af VE-baseret elektricitet i Danmark blev tildelt VEbeviser med mindstepriser på 0,10 DKK/kWh. (svarende til CO 2 -afgiften, der automatisk lægges på alt brændsel). Eftersom VE-baseret elektricitet kun medfører små CO 2 -emissioner, fandt man, at mindsteprisen var en logisk og naturlig del af systemet og således ikke udgjorde statsstøtte. (2) Forbrugerne blev pålagt en forpligtelse til at købe et vist antal VE-beviser svarende til en bestemt andel af deres elforbrug. Aftageforpligtelsen blev betegnet som driftsstøtte, men blev godkendt, eftersom den var i overensstemmelse med fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse 3 fra 1994. (3) Der blev indført en garanteret basispris på 0,33 DKK/kWh for vindmøller, der var under ti år gamle (der blev fastsat en tilsvarende fast pris for andre VE-baserede anlæg, f.eks. biomasseanlæg). Desuden modtog de et fast tilskud på 0,27 DKK/kWh op til 25 000 fuldlasttimer. Den faste pris og tilskuddet blev betragtet som driftsstøtte, men blev godkendt som værende i overensstemmelse med rammebestemmelserne fra 1994. (4) Der blev indført et loft på 100 GWh over det årlige elforbrug i forbindelse med forbrugernes finansiering af støtte til vindkraft. Som følge af dette loft bidrager store elforbrugere ikke til dækning af støtten til produktion af vindkraft i et forhold, der svarer til deres årlige forbrug, hvilket ellers er den generelle regel. Det ved lov fastsatte loft blev derfor anset for at støtte store forbrugere. Eftersom der fandtes en undtagelse fra den generelle regel, som førte til mindre omkostninger for en specifik gruppe af virksomheder, og som ikke kunne forklares med systemets karakter og generelle regler, blev foranstaltningen karakteriseret som driftsstøtte. Den blev imidlertid godkendt, idet den var i overensstemmelse med rammebestemmelserne fra 1994. 1.1.2 N 278/01 - Elreform - nye VE-baserede kraftværker I N 278/01 blev der også indført en fast afregningspris og en aftagepligt for nye vindkraftanlæg og biomasseanlæg (opført mellem 1.1.2000 og 31.12.2002). I denne sag blev det fastslået, at for så vidt som netselskaberne og de systemansvarlige virksomheder var offentligt ejede, kunne der optræde statsstøtte. Alligevel blev støtten erklæret forenelig med fællesmarkedet, idet den kunne godkendes med henvisning til punkt 59 (valgmulighed 1) i EFrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse 4 fra 2001. Ordningen blev godkendt for en periode på ti år. 3 EFT C 72 af 10.3.1994, s. 3. 4 EFT C 37 af 3.2.2001, s. 3. 2
1.2 Beskrivelse af den anmeldte ordning Formålet med den anmeldte ordning er at fremme udbygningen af vindenergi med de miljøfordele, som denne udbygning fører med sig. Ordningen erstatter ikke de eksisterende ordninger N 416/99 og N 278/01 og vil først gælde for de tilskudsberettigede vindmøller, efterhånden som de udløber af de eksisterende ordninger. Støtten vil blive udbetalt som et direkte tilskud fra de systemansvarlige virksomheder, og omkostningerne vil blive væltet over på den endelige forbruger via elregningen. Den anmeldte ordning indebærer følgende ændringer i forhold til den nuværende situation: (1) Et generelt pristillæg på 0,10 DKK/kWh til vindmølleelektricitet Ved elreformen i 1999 var det forudsat, at vindmølleelektricitet efter den 1.1.2003 skulle overgå til markedspris suppleret med et VE-bevis, som skulle omsættes på et VE-bevismarked med forbrugerne som aftagere. Ifølge de danske myndigheder er der ikke i en overskuelig fremtid udsigt til etablering af et fælles marked for VE-beviser mellem flere medlemsstater. Derfor indebærer den anmeldte ordning en udskydelse af indførelsen af et VE-bevismarked. Kombineret med markedsåbningen nødvendiggør dette et finansielt tilskud til vindmølleejere. Den anmeldte ordning medfører, at der ydes et generelt pristillæg på 0,10 DKK/kWh til vindmølleejere i stedet for VEbeviser, som det var tilfældet under N 416/99. Det generelle pristillæg på 0,10 DKK/kWh svarer til den hidtidige kompensation for CO 2 -afgiften på elektricitet. Alle potentielle tilskudsmodtagere pålægges automatisk den CO 2 -afgift, der lægges på alt brændsel, og som svarer til det generelle pristillæg på 0,10 DKK/kWh. Der vil desuden blive indført et loft på 0,36 DKK/kWh, som tillæggene (dvs. det generelle pristillæg og det i det følgende beskrevne ekstra pristillæg) og markedsprisen ikke må overskride. (2) Et ekstra pristillæg på 0,10 DKK/kWh til bestemte vindmøller Foruden det generelle pristillæg kan der gives et ekstra pristillæg på 0,10 DKK/kWh til visse ældre vindmøller 5. Det ekstra pristillæg kan blive udløst af vindmølleejerens manglende tekniske viden og erfaring i de indledende faser af vindmølleudbygningen (uhensigtsmæssig teknologi, fejlkonstruktion, uhensigtsmæssig placering o.l.). For at være berettiget til det ekstra pristillæg må vindmøllen have en kapacitet på maksimalt 200 kw, og den skal have været nettilsluttet siden 31.12.1992. Det ekstra pristillæg er betinget af, at vindmølleejeren har ansøgt herom senest den 31.12.2003, og at vindmøllens direkte produktionsomkostninger i de seneste fem forudgående regnskabsår i gennemsnit har oversteget 0,26 DKK/kWh. Det ekstra pristillæg ophører efter 35 000 fuldlasttimer (med fradrag af elproduktion, som er blevet betalt med fast afregning efter de hidtidige ordninger N 416/99 og N 278/2001) eller efter 20 år fra vindmøllens nettilslutning. 5 Vindmøller med direkte produktionsomkostninger på over 0,26 DKK/kWh i gennemsnit over de seneste fem forudgående regnskabsår, og hvis ejer har ansøgt om det ekstra pristillæg senest den 31.12.2003. 3
Som nævnt ovenfor må summen af det ekstra pristillæg, det generelle pristillæg og markedsprisen ikke overskride 0,36 DKK/kWh. (3) En godtgørelse på 0,023 DKK/kWh til dækning af vindmølleejerens balanceringsomkostninger Grundet vindkraftens manglende reguleringsevne er det særlig kompliceret og økonomisk ressourcekrævende at balancere elektricitet fra vindkraft sammenlignet med f.eks. elektricitet fra termisk produktion. For at sikre balanceringen og overførslen af vindmølleelektricitet vil vindmølleejeren modtage en godtgørelse på 0,023 DKK/kWh til dækning af omkostningerne til balancering af elektricitet. Salget af elektriciteten og balanceringen er teknisk set en sammenhængende ydelse, som ikke kan adskilles som to selvstændige transaktioner. Når vindmølleelektriciteten skal afsættes på markedsvilkår, følger balanceringen med som en del af salgsydelsen. Under den hidtidige ordning med faste afregningspriser og en aftageforpligtelse var omkostningerne til balancering af elproduktionen inkluderet i den faste pris, og de blev således afholdt af de systemansvarlige virksomheder. Under den anmeldte ordning foreslås det, at aftageforpligtelsen erstattes af en godtgørelse på 0,023 DKK/kWh, som de systemansvarlige virksomheder skal betale til vindmølleejeren. De systemansvarlige virksomheder er i henhold til 59 c i elforsyningsloven forpligtet til at tilbyde balancering af vindmølleelektricitet for 0,023 DKK/kWh. Ejeren af et vindkraftanlæg kan imidlertid frit indgå en aftale med en kommerciel (privat) operatør. Den faste godtgørelse på 0,023 DKK/kWh dækker de konstaterede faktiske udgifter til administration bestående af omkostninger til planlægning af driften. Godtgørelsen dækker desuden omkostninger til ubalancer i forbindelse med balanceringen af vindmølleelektriciteten, og endelig er der indregnet en vis rimelig fortjeneste for at udføre ydelsen. For at sikre, at godtgørelsen svarer til de omkostninger, som en typisk effektiv vindmølleejer pådrager sig ved levering af disse ydelser og ikke overstiger disse omkostninger, har de danske myndigheder forsikret, at godtgørelsen vil blive nedjusteret, hvis det kommercielle balanceringsmarked kan levere ydelsen til en lavere pris. De danske myndigheder har henledt Kommissionens opmærksomhed på den betydning, der tillægges elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 6. Godtgørelsen administreres efter de minimis-reglen, indtil Kommissionen har truffet beslutning i denne sag. 1.3 Det danske elektricitetsmarkeds opbygning og ejerforholdene på markedet Der findes to systemansvarlige virksomheder i Danmark, nemlig Elkraft System a.m.b.a. (der er ansvarlig for Østdanmark) og Eltra a.m.b.a. (der er ansvarlig for Vestdanmark). En "offentlig virksomhed" er en virksomhed, på hvilke de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have en dominerende indflydelse som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de regler, der gælder for virksomheden, jf. artikel 2 i Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om 6 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33). 4
gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder 7, senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/52/EF 8. De offentlige myndigheder antages at have "dominerende indflydelse", når de direkte eller indirekte i relation til en virksomhed besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital, råder over halvdelen af stemmerettighederne eller kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd. Elkraft System er således en offentlig virksomhed, eftersom offentlige investorer har en dominerende indflydelse (67 % af den tegnede kapital). 30 af de 44 elforsyningsvirksomheder, der ejer Eltra, har siden slutningen af 2001 været private virksomheder. Disse private virksomheder repræsenterer 67 % af den tegnede kapital. De danske myndigheder har forsikret Kommissionen om, at der ikke findes aktionæraftaler, der skal tages hensyn til ved bestemmelsen af, om Eltra er en offentlig eller privat virksomhed. Offentlige myndigheder har således ikke direkte eller indirekte kontrol over Eltra gennem ejerforholdene i virksomheden. To af de i alt ni medlemmer af Eltras bestyrelse udpeges af økonomi- og erhvervsministeren 9. De øvrige syv medlemmer vælges af ejerne. Stemmerettighederne ved valget af disse øvrige syv bestyrelsesmedlemmer fordeles på basis af hver enkelt ejers andel af hele ejerkredsens samlede elforsyning 10. Da det imidlertid kun er en meget begrænset del af Eltras samlede elforsyning, der leveres af de offentlige ejere 11, repræsenterer samtlige syv medlemmer (inkl. formanden) private organisationer 12. Alle medlemmer af bestyrelsen har samme rettigheder og forpligtelser. Offentlige virksomheder råder således hverken direkte eller indirekte over halvdelen af stemmerettighederne i Eltra. Strategiske beslutninger træffes af bestyrelsen, mens forretningspolitikken skal godkendes af repræsentantskabet, der består af to medlemmer pr. ejer, dvs. af i alt 88 medlemmer, hvoraf kun 28 repræsenterer offentlige myndigheder, jf. forklaringen ovenfor. Da beslutningerne træffes med simpelt flertal, er det heller ikke muligt for offentlige myndigheder at udøve dominerende indflydelse i repræsentantskabet. Der er således ingen offentlige myndigheder, der har dominerende indflydelse i Eltra. Desuden er Eltra systemansvarlig for hovedparten af den miljøvenlige elektricitet og kommer til at betale for 74 % af det samlede tillæg, mens Elkraft System kun kommer til at betale for 26 %. 7 EFT L 195 af 29.7.1980, s. 35. 8 Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 75). 9 I henhold til den danske lov om elforsyning skal bestyrelsen i en privatejet elforsyningsvirksomhed tælle mindst to medlemmer, der repræsenterer offentlige myndigheder. 10 Desuden skal der være mindst et medlem fra hver af de seks valgkredse. 11 I 2002 stammede eksempelvis kun 17 % af den samlede elforsyning fra de 14 offentlige forsyningsvirksomheder. 12 I betragtning af elforsyningens opbygning og den i fodnote 10 nævnte regel er det under alle omstændigheder umuligt, at mere end et af de syv valgte bestyrelsesmedlemmer vil kunne repræsentere offentlige myndigheder. 5
1.4 Støttemodtagere Det generelle pristillæg på 0,10 DKK/kWh ydes til alle vindmøller, der ikke er omfattet af N 416/99 eller N 278/01. Det ekstra pristillæg ydes til ca. 250 vindmøller med en kapacitet på maksimalt 200 kw, som har været nettilsluttet siden senest den 31.12.2002. Vindmølleejeren skal have ansøgt om det ekstra pristillæg senest den 1.1.2004, og vindmøllens direkte produktionsomkostninger pr. kwh i de seneste fem forudgående regnskabsår skal i gennemsnit have oversteget 0,26 DKK/kWh. Godtgørelsen på 0,023 DKK/kWh til dækning af vindmølleejernes omkostninger til balancering af elektricitet ydes til alle vindmølleejere, forudsat at de ikke er omfattet af N 416/99 eller N 278/01. 1.5 Varighed og budget Ordningen vil være gældende i maksimalt tyve år fra godkendelsestidspunktet. Dele af ordningen er imidlertid allerede sat i værk i henhold til de minimis-reglerne. Ordningen vil fra 2003 til 2008 komme til at koste mindre end 200 mio. DKK (ca. 26,8 mio. EUR). Den finansielle byrde vil blive båret af de systemansvarlige virksomheder, som vil vælte den over på de endelige forbrugere via elregningen. 2. VURDERING De danske myndigheder har opfyldt deres forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, idet de har anmeldt støtteforanstaltningen før dens gennemførelse. 2.1 Tilstedeværelse af støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1 Kommission har undersøgt hver enkelt ændring på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Ifølge den bestemmelse indebærer statsstøtte støtte, som (1) ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler, og som (2) fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved (3) at begunstige bestemte virksomheder, og som (4) påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. (1) Et generelt pristillæg på 0,10 DKK/kWh til vindmølleelektricitet Det generelle pristillæg svarer til den eksisterende mindstepris af samme størrelsesorden, der ydes til producenter af VE-baseret elektricitet, og som blev godkendt i N 416/99 (se afsnit 1.1.1). Støtten tjener udelukkende til at kompensere for den CO 2 -afgift, der automatisk lægges på elektricitet, og som beregnes med udgangspunkt i CO 2 -emissionen fra kulfyrede kraftværkers produktion af elektricitet. I de tidligere beslutninger blev støtten karakteriseret som en logisk og naturlig del af systemet, idet den kompenserede for den erlagte CO 2 -afgift. De danske myndigheder har bekræftet, at CO 2 -afgiften fortsat er den samme. Der er derfor ingen grund til at ændre ved den tidligere vurdering. Det generelle pristillæg på 0,10 DKK/kWh rammes derfor ikke af forbuddet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen skal dog erindre de danske myndigheder om, at denne vurdering kun er gyldig, så længe CO 2 -afgiften forbliver uændret. 6
(2) Et ekstra pristillæg på 0,10 DKK/kWh til bestemte vindmøller Det ekstra pristillæg skal hjælpe ejerne af bestemte gamle vindmøller med at dække omkostninger, der skyldes manglende teknisk viden og erfaring i de indledende faser af vindmølleudbygningen (uhensigtsmæssig teknologi, fejlkonstruktion, uhensigtsmæssig placering o.l.) Den finansielle bistand vil styrke modtagernes position. Den giver derfor de pågældende vindmølleejere en fordel i forhold til andre energiproducenter. Når henses til den betydelige EU-interne handel med elektricitet, kan ordningerne fordreje konkurrencen og påvirke handelen mellem medlemsstater. Den finansielle byrde forbundet med den anmeldte ordning bæres af de to systemansvarlige virksomheder. Den ene af disse virksomheder har siden udgangen af 2001 været en privat virksomhed, mens den anden er en offentlig virksomhed 13. Ordningen gælder uden forskelsbehandling for begge virksomheder, og der er intet, der tyder på, at staten benytter den offentlige virksomhed til at overføre midler til støttemodtagerne. EF-Domstolen afsagde den 13. marts 2001 dom i sag C 379/98, "PreussenElektra AG mod Schleswag AG", der vedrørte en situation svarende til den her omhandlede, og den fastslog heri, at så længe private systemoperatører og elforsyningsvirksomheder er forpligtet til at betale, benyttes der ikke statsmidler. Kommissionen har i adskillige beslutninger 14 vedtaget efter denne dom fastslået, at ved generelle foranstaltninger, der finder ensartet anvendelse på alle offentlige eller private systemoperatører og elforsyningsvirksomheder, er det berettiget at gøre denne dom gældende for alle virksomheder, der er underkastet købs- og/eller afgiftsforpligtelser, uanset deres ejerforhold. Desuden vil den privatejede virksomhed betale hovedparten (ca. 74 %) af omkostningerne forbundet med ordningen. De danske myndigheder har endvidere bekræftet, at samtlige omkostninger forbundet med ordningen vil blive væltet over på de endelige forbrugere, hvilket underbygger, at staten ikke vil benytte offentlige virksomheder til at gennemføre foranstaltningen. Der forekommer derfor ikke noget tab af statsmidler. Det ekstra pristillæg kan derfor godkendes, da det ikke udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. 13 "Offentlig virksomhed" som defineret i direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (EFT L 195 af 29.7.1980, s. 35), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 75). 14 F.eks. støtteforanstaltning NN 27/2000 Tyskland lov om prioritet til vedvarende energikilder (lov om vedvarende energi), der trådte i kraft den 1. april 2000 (EFT C 164 af 10.7.2002, s. 3), støtteforanstaltning NN 68/2000 Tyskland lov om beskyttelse af el, der udvikles ved kombineret varmekraftproduktion (EFT C 164 af 10.7.2002, s. 3), støtteforanstaltning C 31/2000 - Belgien - overgangsordning på elmarkedet (EFT C 222 af 18.9.2002, s. 2) og støtteforanstaltning N 448/2003 Danmark markedsorientering af decentral kraftvarme (endnu ikke offentliggjort i EUT). 7
(3) En godtgørelse på 0,023 DKK/kWh til dækning af vindmølleejernes omkostninger til balancering af elektricitet Godtgørelsen hjælper vindmølleejerne med at dække omkostningerne til balancering af elektricitet til nettet. Den finansielle bistand til den udvalgte gruppe af virksomheder vil styrke disse virksomheders position i forhold til andre producenter af elektricitet, der er aktive på samme marked. Den giver derfor de pågældende vindmølleejere en fordel sammenlignet med andre energiproducenter. Når henses til den betydelige EU-interne handel med elektricitet, kan ordningerne fordreje konkurrencen og påvirke handelen mellem medlemsstater. Den finansielle byrde forbundet med godtgørelsen bæres imidlertid af de systemansvarlige virksomheder og væltes over på de endelige forbrugere via elregningen, jf. afsnittet ovenfor vedrørende det ekstra pristillæg. EF-Domstolens PreussenElektra-dom samt de kommissionsbeslutninger, der er angivet i fodnote 14 er derfor ikke blot relevante for det ekstra pristillæg, men også for godtgørelsen til dækning af balanceringsomkostninger. Der forekommer derfor ikke noget tab af statsmidler. Godtgørelsen til dækning af balanceringsomkostninger kan derfor godkendes, da den ikke udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. 3. KONKLUSION Kommissionen har derfor besluttet, at den anmeldte ordning ikke udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Kommissionen anmoder de danske myndigheder om at tilsende den en årlig rapport om gennemførelsen af støtteordningen, og den skal minde de danske myndigheder om, at enhver ændring af de betingelser, der gælder for tildelingen af støtte, skal anmeldes på forhånd. Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må komme til tredjemands kendskab, bedes De senest femten arbejdsdage efter modtagelsen underrette Kommissionen herom. Hvis Kommissionen ikke modtager en begrundet anmodning om fortrolig behandling af bestemte oplysninger inden for denne frist, vil den formode, at oplysningerne må videregives til tredjemand, og at hele brevet må offentliggøres på det autentiske sprog på internetadressen: http://europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids Anmodningen indsendes med rekommanderet brev eller med fax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Konkurrence Registreringskontoret for Statsstøtte B-1049 Bruxelles (Fax: 00 32 2 296 12 42) Med venlig hilsen På Kommissionens vegne Mario MONTI Medlem af Kommissionen 8