Terapiafdelingen Håndledsbrud - opererede patienter Med gipsbandage Patientinformation Yderled Mellemled Grundled Yderled Grundled Rodled www.koldingsygehus.dk
Hævelse Ved brud på underarmen er det normalt, at hånden hæver og fingrene føles stive. Hævelsen skyldes væske, som er løbet ned i fingre og håndled. Hævelsen giver smerter og forlænger sygeperioden. Du skal undgå at væsken løber ned i fingre og hånd og give væsken mulighed for at løbe derfra igen. Derfor er det vigtigt, at holde armen opad og over hjertehøjde at lave pumpeøvelser som modvirker hævelse Pumpeøvelser Vælg en af følgende øvelser. 1. Hver halve time dagen igennem skal du lave pumpeøvelser 1/2 minut ved at række hånden helt i vejret. Knyt og stræk fingrene helt i roligt tempo. Lav øvelserne så længe din hånd eller arm er hævet.
2. Bøj begge albuer og knyt begge hænder. Stræk begge arme i vejret og spred alle fingrene. Øvelserne udføres 1/2 minut hver 1/2 time så længe hånd og arm er hævet. Lejring af armen Når du sidder eller ligger ned, så sørg for at lejre armen så albuen og hånden er over hjertehøjde. Du kan fx anbringe den på nogle puder eller en sammenrullet dyne. Minimer brugen af armslynge da det forhindrer bevægelse i skulder og albue. Stivhed, smerter og kraftnedsættelse Ud over hævelse er almindelige følgetilstande efter knoglebrud: ledsmerter ledstivhed kraftnedsættelse Ovennævnte følgetilstande undgås bedst ved at lave aktive øvelser. Aktive øvelser betyder, at fingrene og armens led uden for gipsen selv bevæges; det er ikke tilstrækkeligt, at det er den anden hånd som bevæger fingrene mv. på den med knoglebruddet. Muskler og ledbånd i den opererede hånd bevarer kun deres struktur ved brug altså ved at man laver aktive øvelser. Udfør nedenstående øvelser 3-4 gange dagligt. Gentag hver øvelse 10 gange.
Aktive øvelser Det er vigtigt, at vedligeholde bevægeligheden i de frie led. Lav derfor følgende øvelser: 1. Knyt og stræk fingrene. Vær opmærksom på at både fingrenes grundled, mellemled og yderled bøjes helt ind, så neglene rører ved bandagen/håndfladen. 2. Bøj maksimalt i fingrenes grundled. Stræk fingrene.
3. Spred og saml fingrene. Tommelfinger: 1. Tommelfingeren føres til lillefingerens grundled eller så langt derover som muligt. Før tommelfingeren ud mod siden som når du griber om en bold/stor genstand.
2. Tommelfingeren føres til spidsen af de 4 andre fingre skiftevis således at der dannes et rundt O. Stræk tommelfingeren ud til siden efter hvert O, som når du griber om en stor bold/genstand. Albue/skulder: 1. Før hånden til nakken. 2. Før hånden til modsatte skulder.
3. Før hånden til lænden. 4. Bøj albuen så meget som muligt og stræk derefter helt ud. 5. Hold armen ind til siden og bøj albuen. Drej armen skiftevis ud fra kroppen og ind foran maven. Hverdagsaktiviteter Brug gerne hånden til ubelastende daglige gøremål. Brug hånden til fx at gribe om bestik, holde ved avisen og anvend hånden ved lettere påklædning. Du må løfte ting med hånden svarende til vægten af en kop kaffe.
Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Telefon: 7636 2000 www.koldingsygehus.dk Bandage Bandagen skal tillade, at du kan knytte hånden helt og strække fingrene. Bandagen skal støtte, men må ikke trykke. Kontakt sygehuset hvis: Der er prikkende, stikkende eller sovende fornemmelse i fingrene. Hvis der er vedholdende bandagetryk. Hvis bandagen forskubber sig eller forhindrer fingrenes bevægelse. Bandagen bliver våd. Mellem kl. 09.00 og 14.00 kontaktes: Ortopædkirurgisk ambulatorium: Tlf.nr.:76362350 Efter kl. 14.00 kontaktes skadestuen: Tlf.nr.:76362291 Ambulant kontrol på sygehuset Normalt er forløbet som beskrevet her: Ca. 2 uger efter operationen skal du til kontrol i Ortopædkirurgisk ambulatorium hvor gips og sting fjernes. Herefter skal du møde i Terapiafdelingen til ergoterapi. Her vil du få en aftagelig håndledsbandage, som skal anvendes dag og nat i 3 uger, men tages af ved træning af håndleddet. Ved samme lejlighed vil du få vejledning i genoptræning af håndleddet. Sygehuset sender en genoptræningsplan til kommunens ergoterapeuter som indkalder dig til genoptræning efter at gipsen er fjernet. Terapiafdelingen Folder nr. 83 juli 2012