KRIMINALFORSORGEN. Årsrapport

09 KRIMINALFORSORGEN Årsrapport 2009

09 KRIMINALFORSORGEN Årsrapport 2009 Direktoratet for Kriminalforsorgen Maj 2010

2 Indhold Indhold Forord 5 1. del Årets begivenheder Kapacitet og belæg 8 antal pladser og midlertidige lukninger 8 mange varetægtsarrestanter 8 nyt fængsel på Falster 8 fodlænke 8 statsfængslet i Vridsløselille 150 års jubilæum 8 Organisation og økonomi 10 Økonomien generelt 10 Pris pr. fangedag 10 organisationsudvikling 10 fælles administration 10 elektronisk sags- og dokumenthåndtering 10 relancering af blad og hjemmeside 10 styrkelse af dokumentations- og evalueringsområdet 10 evaluering af Statsfængslet Østjylland 10 moderniseringer på it-området 10 Grønland 13 ny kriminallov og retsplejelov for Grønland 13 lukket anstalt i Nuuk 13 kapaciteten i Grønland og en midlertidig anstalt 13 Åben anstalt i Tasiilaq 13 Personale og arbejdsmiljø 15 Vold og trusler 15 sygefravær 15 ny grunduddannelse 15 rekruttering 16 trivsel og medarbejderudvikling 16 lederudvikling 16 arbejdstilsynet 17 Orden og sikkerhed 19 Undvigelser 19 Bandekriminalitet 19 radikalisering 20 Peberspray 20 narkotikahunde 20 klimatopmødet i København 20 Behandling og beskæftigelse 22 tilbagefald til kriminalitet 22 forsøgsordning med mobiltelefoner i to åbne fængsler 22 sikret pc-netværk for indsatte 22 ny forplejningsordning i arresthusene 22 Brugerdreven innovation 23

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 3 ombudsmandens OPCAT-inspektioner 23 misbrugsbehandling 23 ny, forbedret udgave af rusmiddel-modulet 23 Handleplaner 25 Projekt God Løsladelse 25 indsatte screenes for psykisk sygdom 25 Børn og unge 26 Ungdomskommissionen 26 særlige afdelinger for de 15-17-årige 26 kriminalforsorgens Børneforum 26 andre initiativer for indsattes børn og familier 26 Internationale projekter 28 samarbejde med Marokko og Jordan 28 Udsendelse til Kosovo 28 2. del Årsrapport 1. Beretning 1.1 Præsentation af virksomheden 31 fakta om Kriminalforsorgen 31 1.2 Årets faglige resultater 32 1.3 Årets økonomiske resultat 33 1.4 Opgaver og ressourcer 35 1.5 Administrerede udgifter og indtægter 37 1.6 Forventninger til det kommende år 37 2. Målrapportering 2.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt 39 2.2 Mål og resultater 2. del: Uddybende analyser og vurderinger 42 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis 46 3.2 Resultatopgørelsen 46 3.3 Balancen 48 3.4 Kapitalforklaring 49 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen hen over året 49 3.6 Opfølgning på lønsumsloft 50 3.7 Bevillingsregnskabet 50 4. Påtegning af det samlede regnskab 53 5. Bilag til årsrapporten 5.1 Noter til resultatopgørelse og balance 55 6. English Summary 59

I 2009 har Kriminalforsorgen revideret grunduddannelsen til fængselsbetjent. Den nye uddannelse trådte i kraft 1. januar 2010. Den bygger i langt højere grad end den tidligere på en undervisningsform, der sætter eleven i centrum og tager udgangspunkt i den enkelte. Uddannelsen tager tre år. Billederne i denne årsrapport illustrerer de mange aspekter af uddannelsen til fængselsbetjent, fanget med kameraet af Stefan Kai Nielsen. AssesSment optagelsesprøve til uddannelsen Fysiske tests er en del af det samlede udvælgelsesforløb i forbindelse med ansættelse af fængselsbetjente og værkmestre i Kriminalforsorgen. Her er ansøgere til optagelsesprøve i gymnastiksalen på Vestre Fængsel.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 5 Forord Inden for en flerårsaftale hænger arbejdet sammen fra år til år, og det er sjældent at projekter og indsatser passer med et kalenderår. Meget af det arbejde Kriminalforsorgen fokuserede på i 2009 for eksempel en eskalerende bandekonflikt, meget højt belæg i vores arresthuse, og en ny kriminal- og retsplejelov i Grønland rækker ind i 2010 og længere ud i fremtiden. Som man kan se i den lille fotofortælling i denne årsberetning, var 2009 ikke mindst præget af, at Kriminalforsorgen diskuterede, forberedte og etablerede en ny grunduddannelse for vores fængselsbetjente. Uddannelsen skulle være på plads i januar 2010, og som man også kan se i fortællingen, er de første hold allerede godt i gang med den uddannelse. Bedre sammenhæng mellem skole og praktik, mere teori, en mere logisk opbygning af uddannelsens forløb og mere fokus på samspillet med andre faggrupper er ambitionen for den nye uddannelse. På den måde vil vores personale være bedre rustet til de udfordringer, Kriminalforsorgen vil stå over for i fremtiden. Ud over uddannelse, er der på personalesiden i år iværksat et ambitiøst kompetenceudviklingsprojekt, som alle tjenestesteder skal arbejde med. Der sættes fokus på tillid og troværdighed mellem ledere og medarbejdere. Der er endvidere udarbejdet 8 medarbejderkrav og en række kompetenceprofiler, som skal bruges i forbindelse med ansættelse, medarbejderudviklingssamtaler mv. Det er nu, at de mange tiltag på HR-området skal kunne mærkes af medarbejderne. Lige nu er den helt store udfordring for Kriminalforsorgen at få antallet af pladser og sikkerheden i fængsler og arresthuse til at passe til behovet. Dels er presset på vores arresthuse og varetægtspladser højere end i mange år. Det er ikke nogen nem kabale at få til at gå op, når der oveni skal tages hensyn til en bandekonflikt med skiftende alliancer og grupperinger. Regeringen har allerede ydet os en midlertidig hjælpende hånd ved at konvertere 30 åbne pladser til lukkede pladser. Problemet er dog langt fra løst, men en analyse skal efter sommerferien danne grundlag for en fremadrettet plan for blandt andet placering af bandemedlemmer. Folketinget skal i nær fremtid behandle et forslag om, at fodlænkeordningen skal udvides til også at omfatte domme på op til fem måneder. Hvis lovændringen vedtages, skal Kriminalforsorgen være klar omkring den 1. juli 2010 til at håndtere ca. 60 flere afsonere i fodlænke, hvilket er en betragtelig udvidelse af ordningen. I 2009 lykkedes det Kriminalforsorgen at bringe personalets sygefravær betragteligt ned. Konkret lykkedes det på ét år at reducere fraværet med 13 %. Faldet skyldes primært, at det er lykkes at få antallet af langtidssyge ned. Ud over nogle ydre omstændigheder skyldes faldet også en målrettet indsats fra sygefraværsenhedens side. Dette arbejde er et godt eksempel på, at selv på så tungt et område som sygefravær, kan det betale sig at fokusere. I 2009 blev det besluttet, at arbejdet med at give de indsatte bedst mulige vilkår for at uddanne sig skulle være fokusområde i 2010. En beslutning, som ligger i tråd med den nye justitsminister Lars Barfoeds fokus på at ruste indsatte bedre til en kriminalitetsfri tilværelse efter endt straf. I praksis er startskuddet en stor konference i juni, hvor alle med aktier i fængselsundervisning mødes og diskuterer, hvad der kan gøres bedre og hvordan. Samtidig begynder Kriminalforsorgen i år at sætte de såkaldt lukkede pc-netværk op i landets lukkede fængsler og arresthuse. Netværket skal give de ansatte en mulighed for at give de indsatte fjernundervisning via computer på en måde så de samtidig ikke kan lave nye it-baserede ulovligheder. I 2006 startede Kriminalforsorgen sammen med Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet et nyt projekt. Projektet går ud på at styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen, de sociale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører i forbindelse med udslusning af indsatte. Den afsluttede rapport Projekt God Løsladelse, udkom i september 2009. Rapporten kom med en række anbefalinger, en konkret køreplan for, hvordan den gode løsladelse bør se ud, og en beskrivelse af de barrierer for samarbejdet, som projektet har identificeret. Kriminalforsorgen arbejder videre med Projekt God Løsladelse og er nu i gang med at etablere samarbejdsaftaler med landets kommuner med udgangspunkt i anbefalingerne i rapporten. Denne publikation falder i to dele. Den første del Årets begivenheder er henvendt til enhver, der ønsker et letlæseligt overblik over de vigtigste begivenheder i Kriminalforsorgen i 2009. Den anden del er den egentlige årsrapport, som henvender sig til ressortministerier og andre professionelle samarbejdspartnere. Årsrapporten består af beretningen og den egentlige rapport, som er udarbejdet efter retningslinjerne i Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Den indeholder blandt andet analyse og afrapportering på Kriminalforsorgens økonomiske og faglige mål for 2009. William Rentzmann

6 1. del: Årets begivenheder LIVET PÅ KUC Uddannelsen til fængselsbetjent foregår dels på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød, dels i praktikforløb ude på fængslerne. Uddannelsescentret råder over 50 værelser, så elever fra fjernere dele af landet kan bo på stedet. Kantinen bruges både til måltider og gruppearbejde.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 7 1 ÅRETS BEGIVENHEDER

8 1. del: Årets begivenheder Kapacitet og belæg Antal pladser og midlertidige lukninger I 2007 og 2008 oplevede Kriminalforsorgen et markant fald i antallet af indsatte i fængsler og arresthuse som en følge af politi- og retsreformerne. Derfor lukkede Kriminalforsorgen en række arresthuse og fængselsafdelinger midlertidigt. Omkring 200 fængsels- og arresthuspladser var midlertidigt lukket i 2008, og en del var fortsat lukket ind i 2009, men den 1. oktober 2009 var alle pladser genåbnet. I 2009 havde Kriminalforsorgen i alt gennemsnitligt 4.019 pladser1, fordelt med 1.347 åbne pladser, 958 lukkede pladser og 1.714 arrestpladser inklusive Københavns Fængsler. Den gennemsnitlige udnyttelse af Kriminalforsorgens institutioner var samlet på 92,4 %. Belægningsprocenten dækker over en udnyttelse af de lukkede fængsler med 90,6 %, de åbne fængsler med 91,3 %, og arresthusene inklusive Københavns Fængsler med 94,3 %. Som følge af det høje belæg i arrestsektoren i 2009 konverterede Kriminalforsorgen i alt 35 lukkede pladser til arrestpladser. Derudover åbnede Statsfængslet i Nyborg en ny arrestafdeling med 12 pladser. Mange varetægtsarrestanter Især i arresthusene steg kapacitetsudnyttelsen i 2009. Varetægtsbelægget lå gennem hele året på et niveau, der set i forhold til tidligere år var markant højere. Som en følge af dette høje og stigende belæg genåbnede Kriminalforsorgen i løbet af første kvartal 2009 de arresthuspladser, der blev lukket midlertidigt i 2008. Samtidig konverterede en række fængsler i årets løb pladser til arresthuspladser eller åbnede midlertidigt pladser til brug for varetægtsarrestanter. Det høje varetægtsbelæg skyldes hovedsagelig flere indsættelser af varetægtsarrestanter end i de forudgående år. Det er bl.a. en konsekvens af de strafskærpelser især af våbenloven og af de tiltag mod bandekriminalitet, der er foretaget i 2008 og 2009. Ved udgangen af 2009 var der intet, der tydede på, at kapacitetsudnyttelsen i arresthussektoren ville falde. Derfor kan der forventes nogle væsentlige kapacitetsmæssige udfordringer i den kommende tid. Nyt fængsel på Falster Kriminalforsorgen skal bygge et nyt, lukket statsfængsel med 250 pladser på Falster. Der er afsat godt 1 mia. kr. til projektet, som skal være færdigt i 2015. Det er samtidig planen, at Statsfængslet i Vridsløselille nedlægges, når det nye fængsel er taget i brug. Der er etableret en intern projektorganisation med bl.a. en styregruppe, en følgegruppe og diverse brugergrupper. I 2009 indledte man arbejdet med at udarbejde et byggeprogram, som fastlægger de nærmere rammer for byggeriet af fængslet. Kriminalforsorgen har bistået Guldborgsund Kommune med at få vedtaget et kommuneplantillæg med forslag til en placering af det nye fængsel. Det er nu godkendt, at fængslet kan placeres i et landbrugsområde på Nord-Falster. I 2010 bliver der udskrevet en konkurrence om udformningen af fængslet. Projektet styres af Direktoratet for Kriminalforsorgen, men gennemføres af private rådgivere og entreprenører. Fodlænke I 2009 er der ikke sket ændringer i fodlænkeordningen, men der er kommet flere klienter til. I løbet af året iværksatte Kriminalforsorgen 1.694 afsoninger mod 1.175 året før. Andelen af tilladelser, der tilbagekaldes efter at være sat i værk, er fortsat lav (8,7 %). I hele 2009 var det gennemsnitlige antal afsonere i fodlænke 173. I efteråret 2009 drøftede Folketinget et forslag om at udvide ordningen til at omfatte tidlig prøveløsladelse med fodlænke. Det fravalgte man, da Kriminalforsorgen allerede har velfungerende udslusningsordninger. Folketinget har i 2010 vedtaget en udvidelse af den eksisterende ordning til at omfatte personer med domme på op til fem måneders fængsel mod den nuværende overgrænse på tre måneders fængsel. Statsfængslet i Vridsløselille 150 års jubilæum Danmarks ældste fungerende fængsel, Statsfængslet i Vridsløselille, fejrede sin 150 års fødselsdag den 4. december 2009 med en reception for omtrent 200 gæster, heriblandt justitsminister Brian Mikkelsen. Vridsløselilles fødselsdag var også anledning til åbningen af en særlig jubilæumsudstilling Bag tremmer, som fængslet lavede i samarbejde med det lokale Kroppedals Museum. Udstillingen fortalte bl.a. om tankerne bag fængslet, der var hypermoderne, dengang det blev bygget i 1859. Det er planen, at Vridsløselille skal nedlægges som fængsel, når det nye fængsel på Falster åbner. 1 Eksklusiv asylpladser, arresthuset på Færøerne samt anstalterne i Grønland

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 gruppearbejde Gruppearbejde står meget centralt i den nye grunduddannelse og erstatter ofte den lærerstyrede undervisning. Her arbejder en gruppe i uddannelsescentrets bibliotek, hvor der er adgang til computere og faglitteratur. 9

10 1. del: Årets begivenheder Organisation og økonomi Økonomien generelt Samlet set holdt Kriminalforsorgens forbrug sig inden for de økonomiske rammer, der var til rådighed i 2009, og året udmundede i et lille mindreforbrug, som primært kunne henføres til en række tidsforskydninger af flerårsaftaleprojekter. Pris pr. fangedag De gennemsnitlige udgifter pr. fangedag er steget fra 1370 kr. i 2008 til 1386 kr. i 2009. Det skyldes hovedsageligt de generelle prisstigninger. Bag dette gennemsnitstal ligger en række modsatrettede forhold, som kan henføres til en forskellig udnyttelsesgrad af de forskellige pladstyper. I de lukkede fængsler er der sket et decideret fald fra 2008 til 2009 i udgiften pr. fangedag. Det skyldes, at der i 2009 har været markant højere belæg på denne type pladser. Når prisen pr. fangedag for de øvrige pladstyper er steget, skyldes det primært de generelle prisstigninger. Udgifterne er dog stadig størst i de lukkede fængsler, hvor det i gennemsnit koster 1940 kr. pr. indsat pr. dag. Den tilsvarende udgift er i de åbne fængsler 1167 kr., i Københavns Fængsler 1656 kr. og i arresthusene 1035 kr. Gennemsnitlig udgift pr. indsat pr. dag 2005 2006 2007 2008 2009 Lukkede fængsler 1.708 1.814 1.937 1.973 1.940 Københavns fængsler 1.497 1.491 1.626 1.606 1.656 Arresthusene 886 919 1.059 1.013 1.035 Åbne fængsler 928 967 1.038 1.158 1.167 Gennemsnit 1.162 1.215 1.323 1.370 1.386 Åbne fængsler 986 1.029 1.151 1.249 1.365 Organisationsudvikling I 2006 og 2007 gennemførte direktoratets Klientkontor et leanprojekt, som har nedbragt sagsbehandlingstiderne og haft den positive effekt, at andelen af sager, der har fået kritik af folketingets ombudsmand, er faldet betydeligt. På baggrund af de gode erfaringer fra Klientkontoret igangsatte Kriminalforsorgen i 2009 et leanprojekt på seks tjenesteder. Projektet har fokus på at forbedre medarbejdernes trivsel og give klienterne en bedre service. Statsfængslerne i Ringe og Kragskovhede har deltaget sammen med fire afde- linger af Kriminalforsorgen i Frihed, heraf to med fodlænkeenheder. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og har blandt andet ført til et bedre samarbejde, når indsatte skal løslades, og et større fokus på hurtigt at få indkaldt dømte, der skal under tilsyn i Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed. Et vigtigt indsatsområde i projektet har desuden været at se på, hvordan man kan nedbringe antallet af klienter, der udebliver fra tilsynssamtaler. Projektet videreføres i 2010 på nye tjenestesteder. Fælles administration Kriminalforsorgen skal effektivisere løn- og bogholderiområdet ved at opbygge en fælles administration på disse områder. Arbejdet er blevet forsinket i 2009, da Økonomi styrelsen har analyseret området og konkluderet, at Kriminal forsorgens løn skal overgå til fællesministeriel administration, mens Kriminalforsorgen selv skal stå for bogholderi. I 2010 vil fællesadministrationen blive indført, således at Kriminalforsorgens lønområde overgår til Økonomistyrelsen, mens bogholderi bliver i Kriminalforsorgen. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering I november 2009 tog Kriminalforsorgen et elektronisk sagsog dokumenthåndteringssystem i brug, og hermed indfriedes nogle af Kriminalforsorgens ambitioner på it-området. ESDHsystemet er en milepæl i udviklingen af Kriminalforsorgens digitale administration og et stærkt redskab for organisations udvikling, effektivisering af arbejdsgange og forbedret videndeling. Den digitale sagsbehandling vil give en sikker myndighedsdrift og ikke mindst sikre, at både medarbejdere og ledelse får en let adgang til information om organisationens sagshåndtering. Endelig sikrer ESDH-systemet, at målsætningerne i E-dag3 kan honoreres, idet kommunikationen med borgerne kan ske via borgerens dokumentboks. Relancering af blad og hjemmeside I 2009 har der været travlt i kommunikationsenheden i Direk toratet for Kriminalforsorgen. I september lanceredes en ny hjemmeside med større fokus på brugervenlighed over for den primære målgruppe, nemlig indsatte/klienter og deres pårørende. Samtidig relanceredes Bladet Kriminalforsorgen som temablad i tidssvarende udformning. Internt er der blevet udarbejdet et nyt intranet (lanceret februar 2010), der skal støtte op om videndeling og skabe identitet på tværs af organisationen.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 11 Styrkelse af dokumentationsog evalueringsområdet I 2009 har Kriminalforsorgen etableret en Evaluerings- og statistikenhed i Straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Enheden har bl.a. til formål at sikre, at evaluering bliver brugt som et udviklingsværktøj, der bidrager til øget kvalitet i såvel udviklings- som driftsopgaver i Kriminalforsorgen. Enhedens primære opgave er at understøtte akkrediteringen af de behandlingsprogrammer, der tilbydes i Kriminalforsorgen. Akkrediteringen sikrer, at rammerne for et program lever op til en række fastsatte kriterier, og at grundlaget for en senere evaluering af programmet er til stede. Desuden tager enheden sig af drift og udvikling af en lang række statistikker og ledelsesinformation, udgivelse af den årlige statistikberetning samt af opgaver som f.eks. evalueringen af Statsfængslet Østjylland og af samarbejdet med Dialog Mod Vold. Evaluering af Statsfængslet Østjylland Statsfængslet Østjylland blev evalueret i 2009. Der var to formål med at evaluere fængslet, der blev indviet i slutningen af 2006. Evalueringen skulle dels give konstruktiv feedback til arbejdet i fængslet, dels skulle erfaringerne indgå i planlægningen og opførelsen af et nyt lukket fængsel på Falster. Evalueringen af Statsfængslet Østjylland peger bl.a. på, at en grundig forberedelse og planlægning af den første tid i et nyåbnet fængsel er afgørende for medarbejdernes trivsel og kvaliteten af den fængselsfaglige indsats. Derudover viser erfaringen, at mulighederne for et tværfagligt samarbejde mellem personalegrupper styrkes ved, at personalet organiseres i mindre enheder, men at dette stiller store krav til både ledelse og medarbejdere. Statsfængslet Østjylland justerer og kvalitetssikrer løbende indsatsen, og fængslets erfaringer indgår i arbejdet med at opføre et nyt lukket fængsel på Falster. Moderniseringer på it-området I 2009 begyndte Kriminalforsorgens It-kontor at udskifte det teknologisk forældede Klientsystem. Det er det største projekt i It-kontoret i 2009-2011 og stiller nye krav til bemanding og kompetencer. I løbet af året lykkedes det at få etableret den interne projektorganisation, der kan indfri disse krav. En væsentlig del af arbejdet med at etablere det nye system er at beskrive og optimere de bagvedliggende forretningsgange. It-kontoret har etableret metoder og værktøjer til at kunne dette metoder, som også kan komme andre, fremtidige projekter til gode. De første praktiske erfaringer med metoderne er høstet i samarbejde med lokale brugere af det eksisterende system, og i begyndelsen af 2010 leveres de første funktioner på den nye platform. Projektet og hele It-kontoret har i løbet af året haft et godt samarbejde med det leaninitiativ, der er igangsat i Kriminalforsorgen, og både udvekslet erfaringer og deltaget i fælles aktiviteter. syv af Kriminalforsorgens institutioner deltager i et forsøg med peberspray som magtmiddel. Her uddannes personalet i at bruge spraydåserne.

12 1. del: Årets begivenheder Elever fremlægger ved projektor - og lærer ved tavle Gruppearbejdet munder typisk ud i en fremlæggelse i plenum. Her fremlægger en gruppe en opgave for kammeraterne. Uddannelseskonsulenten har overblik over undervisningens indhold og over, om målene nås.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 13 Grønland Ny kriminallov og retsplejelov for Grønland Den 1. januar 2010 trådte en ny kriminallov og retsplejelov for Grønland i kraft. Lovene betyder en lang række ændringer på Kriminalforsorgens område, bl.a. etablering af en ny lokal ledelse for både anstalterne og den fri kriminalforsorg i Grønland. Den nye lov har krævet et omfattende forberedelses- og implementeringsarbejde i 2009, herunder udarbejdelse af et nyt administrativt regelsæt om domfældtes rettigheder og pligter under anstaltsophold og under tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed. Loven forudsætter en geografisk udbygning af Kriminalforsorgens tilsynsfunktion og en effektivisering af både støtteog kontrolfunktionerne; bl.a. reagerer Kriminalforsorgen nu omgående, hvis en tilsynsklient overtræder sine vilkår. Desuden er der som noget helt nyt etableret en samfundstjenesteordning. Loven forudsætter også, at den forsorgsmæssige indsats styrkes, bl.a. med behandlingstilbud og programvirksomhed. Alle domfældte skal nu også have udarbejdet handleplaner. Lukket anstalt i Nuuk Den nye kriminallov for Grønland forudsætter, at der som noget helt nyt etableres en lukket anstalt i Grønland. Der er truffet beslutning om at opføre en anstalt med i alt 76 pladser (heraf 40 lukkede og 36 åbne/halvåbne) i Nuuk. Anstalten skal dels sikre, at forvaringsdømte grønlændere fremover kan afsone i Grønland og ikke som i dag skal sendes til afsoning i Danmark (på Anstalten ved Herstedvester), dels at volds- og sædelighedsdømte og disciplinærstraffede kan placeres i lukket anstalt. Desuden skal den erstatte nogle gamle og utidssvarende pladser i Grønland. Der er afsat i alt 347 mio. kr. til projektet, som skal være færdigt ved årsskiftet 2014/2015. Kapaciteten i Grønland og en midlertidig anstalt I perioden juli 2007 til juli 2008 etablerede Kriminalforsorgen en midlertidig anstalt i Kangerlussuaq for at nedbringe den daværende venterkø i Grønland. Fra lukningen af den midlertidige anstalt frem til sommeren 2009 var der en meget stor stigning i antallet af domfældte, der ventede på at afsone. Venterkøen steg fra 91 ventere i sommeren 2008 til omkring 240 ventere i sommeren 2009. Derfor etablerede Kriminalforsorgen en ny midlertidig anstalt med 30 pladser i det tidligere Hotel Umimmak i Kangerlussuaq. Den midlertidige anstalt blev taget i brug i midten af september 2009 og skal være i drift frem til udgangen af 2010. Desuden er det besluttet, at de eksisterende anstalter i Aasiaat, Qaqortoq og Ilulissat skal udvides med i alt 20 permanente pladser samt beskæftigelses- og fritidsfaciliteter. Åben anstalt i Tasiilaq Den nye kriminallov forudsætter også, at der etableres en anstalt i Østgrønland. Den kommer til at ligge i Tasiilaq og får en kapacitet på 15 pladser. Anstalten ventes at kunne tages i brug i december 2011. For at kunne opføre den nye anstalt har Kriminalforsorgen købt det tidligere Hotel Nansen i Tasiilaq. Hotellet skal rives ned, men den eksisterende betonsokkel bliver genbrugt i den nye bygning. I 2009 har der været afholdt EU-udbud om teknisk rådgivning, og det blev vundet af TNT arkitekter. Arkitektfirmaet har i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen udarbejdet hovedprojektet, som er sendt i udbud i marts 2010. I 2009 har Kriminalforsorgen udarbejdet en kravspecifikation med forslag til de overordnede krav og hensyn, der skal tilgodeses i byggeriet, og indledt drøftelser med Sermersooq Kommune om, hvor den nye anstalt skal ligge. I december 2009 indgik Kriminalforsorgen efter et EU-udbud en aftale med virksomheden Bascon A/S om rådgivning i forbindelse med bygning af den nye anstalt.

14 1. del: Årets begivenheder Konflikthåndtering Det er ikke teori det hele. Tværtimod er der ligeså stor vægt på den fysiske del af uddannelsen, som der var i den gamle uddannelse. Her undervises et hold i konflikthåndtering, som er termen for undervisningen i greb og teknikker.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 15 Personale og arbejdsmiljø Vold og trusler Fra 2008 til 2009 er det samlede antal tilfælde af vold og trusler steget med 14 %. Antallet af medarbejdere, der alene er udsat for vold, er fra 2008 til 2009 steget med 89 %. Antalsmæssigt er denne gruppe dog forholdsvis lille og udgør kun 8 % af de medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler. Antallet af medarbejdere, der alene har været udsat for trusler, er steget 17 %; denne gruppe er langt den største og udgør 63 %. Antallet af medarbejdere, der har været udsat for hændelser, der indeholder både vold og trusler, er konstant fra 2008 til 2009, og disse medarbejdere udgør 39 % af alle, der har været udsat for vold eller trusler. Der kan være mange årsager til, at Kriminalforsorgen oplever en stigning i antallet af volds- og trusselsepisoder, men det hænger sandsynligvis sammen med, at Kriminalforsorgens klientel er blevet hårdere, samtidig med at der har været høj belægning i fængsler og arresthuse i hele 2009. Kriminalforsorgen håber, at etableringen af den nye fængselsbetjentuddannelse vil give medarbejderne bedre kompetencer i forhold til konflikthåndtering, så konflikter mellem indsatte og ansatte kan blive nedtrappet på et tidligere tidspunkt. I 2010 skal der iværksættes et forskningsprojekt, hvor en arbejdsmedicinsk klinik skal kortlægge og analysere risikofaktorer ved arbejdsrelateret vold i Kriminalforsorgen. I tabellen nedenfor ses det antal medarbejdere, som er blevet udsat for vold og trusler i perioden 2004-2009. skyldes primært, at der har været markant færre langtidssyge med et fravær på mere end 28 sygedage det seneste år. I 2009 har Kriminalforsorgen gjort meget for at nedbringe sygefraværet både lokalt og centralt. Heldigvis har f.eks. influenzapandemien ikke haft den frygtede effekt på de ansattes helbred. Sygefraværet er især faldet på de største arbejdspladser i Kriminalforsorgen ikke mindst på fængslerne. Sygefraværsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgens Personalekontor har året igennem ydet råd og støtte til mange af Kriminalforsorgens tjenestesteder både i at forebygge sygefravær og i selve behandlingen af sygefraværssager. Desuden har Sygefraværsenheden fungeret som vidensbank og sparringspartner for institutionerne, gennemført workshops og kommunikeret gode cases som inspiration til de lokale indsatser. Gennemsnitligt antal sygedage pr. år pr. fuldtidsmedarbejder 22 20 18 16 14 12 Antal medarbejdere*, der har været udsat for vold og trusler, 2004-2009 10 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Vold 35 24 17 16 18 34 Trusler 356 272 246 230 235 276 Vold og trusler 77 62 100 90 128 127 Hærværk/andet 6 4 2 2 1 0 Total 474 362 365 338 382 437 * Samme medarbejder kan optræde flere gange samme år Sygefravær Det gennemsnitlige sygefravær for Kriminalforsorgens ansatte er faldet fra 18,8 dage i 2008 til 16,4 dage i 2009. Det er en betydelig reduktion på ca. 13 % på blot et enkelt år og Ny grunduddannelse I 2009 har Kriminalforsorgens Uddannelsescenter arbejdet intenst på at etablere grundlaget for den nye uddannelse til fængselsbetjent, som trådte i kraft i januar 2010. Allerede i slutningen af 2008 blev der afholdt et seminar for repræsentanter fra centrale institutioner, og her blev betjentenes kompetencer afdækket og beskrevet. Derefter etableredes arbejdsgrupper med bred repræsentation fra hele Kriminalforsorgen, der gennem året arbejdede med rekruttering, brugen af it som læringsværktøj, praktikken, uddannelsesmetoder og indhold. Arbejdet foregik både på uddannelsescentret og ude i landet på institutionerne.

16 1. del: Årets begivenheder Den nye uddannelse kræver anderledes kompetencer ikke bare hos betjentene, men også hos praktikvejledere og uddannelseskonsulenter. Derfor er et større kompetenceudviklingsforløb for disse medarbejdere blevet sat i gang. En styregruppe har samlet arbejdsgruppernes resultater, skabt sammenhæng og formidlet resultaterne til Kriminalforsorgens institutioner, således at uddannelsens intentioner bliver operationelle. Rekruttering I 2009 fortsatte Kriminalforsorgen sin rekrutteringskampagne efter fængselsbetjente; dog i en lidt revideret form i forhold til kampagnen i 2008. Kampagnen Flere folk af rette støbning var udarbejdet i samarbejde med bureauet Sylvester Hvid & Co. Kampagnen skulle afmystificere jobbet som fængselsbetjent og vise, hvad det reelle indhold i jobbet er. Kriminalforsorgens egne medarbejdere blev brugt som rollemodeller. Kampagnen var meget succesfuld og blev stoppet før tid, da Kriminalforsorgen havde modtaget det ønskede antal kvalificerede ansøgninger. I efteråret blev kampagnen nomineret til to priser, men vandt dog ikke. I 2009 var der ca. 82.000 besøgende på hjemmesiden www. blivfaengselsbetjent.dk. Kriminalforsorgen modtog ca. 2.050 ansøgninger og ansatte 275 nye fængselsbetjente. Sideløbende med den aktuelle kampagne er der blevet arbejdet med at udforme en langsigtet rekrutteringsstrategi, der kædes sammen med et overordnet brandingprojekt, som Kriminalforsorgen arbejder videre med i 2010. Trivsel og medarbejderudvikling I december 2008 gennemførte Kriminalforsorgen en trivselsmåling, hvis overordnede resultat forelå i januar 2009. Hovedkonklusionerne var, at der generelt er stor tilfredshed blandt medarbejderne. Dog har Kriminalforsorgen en række udfordringer, der skal tages hånd om. De største udfordringer er, at medarbejderne savner rolleklarhed i arbejdet, at omfanget af mobning er uacceptabelt højt, og at tilliden mellem ledelse og medarbejdere er for lav sammenlignet med et tværsnit af andre arbejdspladser i Danmark. Opfølgning er iværksat både centralt og decentralt. For det enkelte tjenestested er der udarbejdet rapporter, der blev sendt ud i januar 2009. Med udgangspunkt i rapporterne har tjenestestederne lavet handleplaner for opfølgningsarbejdet og arbejdet med opfølgningen i løbet af året, og der har været holdt en række regionale møder i foråret, hvor repræsentanter for de enkelte tjenestesteder har fået inspiration til opfølgningsarbejdet. Derudover er der arbejdet på en samlet handleplan for hele Kriminalforsorgen. Som led i den centrale opfølgning er der iværksat en indsats for at forbedre tilliden mellem ledelse og medarbejdere en indsats, der skal løbe over de næste år. Der er endvidere udarbejdet otte medarbejderkrav, som skal være retningsgivende for medarbejderen i hverdagen og dermed bidrage til, at den enkelte oplever en større rolleklarhed. Kriminalforsorgen har også arbejdet med en vejledning i at undgå mobning og iværksat en række mindre initiativer. De otte medarbejderkrav bliver koblet sammen med et større udviklingsinitiativ for medarbejderne, der er søsat i 2009. Kriminalforsorgen har udarbejdet en ny, overordnet strategi for kompetenceudvikling, der skal udmøntes på det enkelte tjenestested. Strategien indebærer, at kompetenceudvikling i Kriminalforsorgen skal tage sit udgangspunkt i de otte medarbejderkrav. Inden for hvert af de otte krav er der defineret nogle særlige fokusområder for forskellige faggrupper såkaldte kompetenceprofiler som et middel til at skabe større rolleklarhed for medarbejderne. Der vil blive afviklet en seminarrække på tjenestestederne med fokus på kompetenceudvikling, og de ledere, der holder medarbejderudviklingssamtaler, skal deltage i et målrettet kursus om strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Lederudvikling I 2009 blev der arbejdet med lederudvikling under tre overskrifter lederevaluering, ledernetværk og lederuddannelse. Omkring årsskiftet 2008-09 blev der gennemført en lederevaluering i Kriminalforsorgen. I forlængelse af den har lederne modtaget individuel coaching, og der er gennemført fælles temabaseret lederudvikling på tjenestestederne. I et projektforløb er der blevet etableret 11 konsulentunderstøttede netværk for ledere på Fyn og på Statsfængslet ved Sdr. Omme, og fire netværk for de storkøbenhavnske fængsler. Erfaringerne fra netværkene har bl.a. vist, at det at deltage i et netværk har positiv betydning for den enkelte leders udvikling i lederrollen.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 17 Lederne af Kriminalforsorgens pensioner er begyndt i et konkret lederudviklingsforløb. Forløbet varer halvandet år og gennemføres af en ekstern konsulent. Derudover arbejdes der med det overordnede udbud af systematisk lederuddannelse i Kriminalforsorgen. Arbejdstilsynet I 2009 har mange af Kriminalforsorgens institutioner haft besøg af Arbejdstilsynet, som i alt har besøgt 62 fængsler, arresthuse, afdelinger og pensioner i løbet af året. Det har for mange institutioner medført et stort opfølgningsarbejde med høringsbesvarelser, klageskrivelser og særligt med opfyldelsen af eventuelle påbud. 16 af Kriminalforsorgens institutioner har fået en Grøn Smiley, mens fem institutioner fik et strakspåbud, som især har vedrørt forhold på institutionens værksteder. Derudover har Arbejdstilsynet samlet udstedt 23 påbud vedrørende bl.a. arbejdsmængde, tidspres, støjgener, mobning, arbejdspladsvurdering (APV), indeklima, indretning og rygepolitik. En og samme institution kan dog godt have fået flere påbud. Tilsynet har yderligere givet vejledning i 10 sager og truffet afgørelse (uden påbud) i 15 sager, hvor der skal udarbejdes tidsog handlingsplaner. Opfølgningsarbejdet er endnu ikke er afsluttet, så tjenestestederne skal arbejde videre med området i 2010. Kriminalforsorgen spillede en aktiv rolle under klimatopmødet i København i december både ude i marken og som her i Hovedstadens Beredskab på Politigården, hvorfra indsatsen styres.

18 1. del: Årets begivenheder Idræt Idræt indgår i den fysiske del af uddannelsen, for det er vigtigt for en fængselsbetjent at være i god form det medvirker til ens selvtillid og indre styrke. Her er et hold elever i gang med cirkeltræning i KUC s store gymnastiksal. Uddannelsescentret råder også over et fitnessrum med motionscykler, vægte mm., hvor eleverne kan træne.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 19 Orden og sikkerhed Undvigelser Inden for den seneste halve snes år har Kriminalforsorgen haft stor fokus på at begrænse undvigelser og har i den forbindelse skærpet den tekniske sikkerhed. Desuden placeres indsatte nu i højere grad ud fra en individuel vurdering af deres undvigelsesrisiko, personfarlighed osv., ligesom der fortsat er fokus på sammensætningen af de indsatte. I 2009 har der været to undvigelser fra Statsfængslet i Ringe og tre undvigelser fra arresthuse. Antallet af undvigelser fra de åbne fængsler er faldet fra 98 i 2008 til 68 i 2009. Bandekriminalitet For at dæmme op for den verserende bandekonflikt vedtog Folketinget i 2008 og 2009 lovændringer om en styrket indsats mod våben- og bandekriminalitet, som bl.a. indebærer markante strafskærpelser for våbenbesiddelse og voldskriminalitet. Strafskærpelserne og konflikten i rocker- og bandemiljøet har haft stor indflydelse på hverdagen i Kriminalforsorgen og har medført et større antal anholdelser og domme og, som en naturlig følge heraf, også mange indsatte med relation til rocker- og bandemiljøet. I de åbne fængsler har der i løbet af 2009 været en række episoder, hvor personer med banderelationer udefra har forsøgt at trænge ind for at chikanere og/eller afstraffe indsatte, indsmugle stoffer mv. Både af hensyn til indsattes og ansattes sikkerhed følger Direktoratet for Kriminalforsorgen konflikten tæt for at få en kvalificeret viden om, hvilke grupperinger der er i konflikt med hinanden, og dermed hvilke indsatte der kan anbringes sammen og i øvrigt mødes i forskellige former for fællesskab, besøg mv. Kriminalforsorgen har også stor fokus på transport, ledsagede og uledsagede udgange, frigang mv. og foretager risikovurderinger, både af den enkelte indsatte og den lokalitet, vedkommende skal til igen for at sikre både den indsatte og eventuelle ledsagere. Kriminalforsorgen har et tæt samarbejde med politiet på dette område og følger situationen nøje. Undvigelser fra lukkede fængsler og arresthuse Lukkede fængsler Arresthuse 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

20 1. del: Årets begivenheder Bandekonflikten har ført til flere indsættelser, hovedsagelig i Kriminalforsorgens lukkede institutioner. Derfor vurderer Kriminalforsorgen, at der i 2010 vil være behov for ekstra lukkede fængselspladser. På baggrund af bandekonflikten tilførte regeringen i januar 2010 Kriminalforsorgen 37,5 mio. kr. til konvertering af pladser, udvidelse af fodlænkeordningen og flere sikkerhedsforanstaltninger i de åbne fængsler. Samtidig er det besluttet, at der skal laves en analyse af Kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov. Radikalisering For at styrke den samlede indsats på terrorområdet og ikke mindst som en naturlig konsekvens af, at Kriminalforsorgens institutioner de seneste år har modtaget indsatte, som er dømt efter terrorloven har Kriminalforsorgen sammen med Politiets Efterretningstjeneste iværksat et samarbejde for at optimere, målrette og ajourføre det tidligere uddannelseskoncept Kriminalforsorgen mod terror. Det nye koncept går i hovedtræk ud på at gøre alle ansatte, som har kontakt med indsatte, opmærksomme på forskellige mistankeindikatorer for dermed at styrke indsatsen for at forebygge ekstremisme og radikalisering. Kriminalforsorgen indhenter også erfaringer fra andre lande og samarbejder bl.a. med Integrationsministeriet på området. Desuden deltager Kriminalforsorgen i implementeringen af regeringens handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Endelig har Direktoratet for Kriminalforsorgen udarbejdet en særlig godkendelsesprocedure og en skærpet overvågning vedrørende imamer og andre forkyndere i fængsler og arresthuse. Formålet med de nye procedurer er at sikre, at den gejstlige betjening bidrager til at modvirke ekstremisme og radikalisering. Disse nye procedurer forventes at træde i kraft i løbet af 2010. Peberspray Fra 1. oktober 2009 indførte Kriminalforsorgen peberspray som magtmiddel i udvalgte institutioner. I alt syv institutioner deltager i den etårige forsøgsperiode. Kriminalforsorgen har haft et tæt samarbejde med politiet og politiskolen om uddannelse af Kriminalforsorgens egne instruktører. Uddannelsen af fængselspersonalet på de udvalgte institutioner er forløbet tilfredsstillende, og forsøgsordningen er blevet positivt modtaget af fængselspersonalet. Forsøgsperioden vil blive evalueret i slutningen af 2010. Narkotikahunde Kriminalforsorgen råder over 11 narkotikahunde. I 2009 har hundene og hundeførerne aflagt 983 besøg i Kriminalforsorgens institutioner. I 2008 blev der gjort markant flere fund af hash end tidligere. I 2009 er der sket et fald i antal fund af hash, kokain, heroin og anabolske steroider, men en stigning i antal fund af amfetamin, ecstasy og piller. Det er ikke muligt at sige, om de færre fund skyldes færre narkotikahunde, eller om det er et resultat af en vellykket præventiv indsats. Hashen er fortrinsvis godt 5 af de 7 kg fundet i de åbne fængsler, hvor den ofte findes nedgravet på de store områder, som omgiver fængslerne. Kriminalforsorgen samarbejder med politiet på narkotikahundeområdet, lige som man også erfaringsudveksler med Kriminalforsorgen i de andre nordiske lande. I 2009 blev der afholdt Nordiske Mesterskaber for narkotikahunde ansat ved Kriminalforsorgen i Norden. Mesterskaberne blev afviklet i Bømoen i Norge, og de danske hunde klarede sig flot. Klimatopmødet i København I forbindelse med klimatopmødet i december 2009 deltog i alt 30 personer fra Kriminalforsorgens rejsehold og hundeførerne i transport- og bevogtningsopgaver i klimafængslet på Retortvej. Desuden stillede Københavns Fængsler adskillige køretøjer til rådighed for politiet på Retortvej, og personale fra Københavns Fængsler assisterede en enkelt dag. Direktoratet for Kriminalforsorgen var repræsenteret i Hovedstadens Beredskabsstab med fire personer i hele perioden fra den 7.-19. december 2010. Rejseholdet og narkotikahundeførerne gjorde tjeneste på Retortvej den 12.-13. december og den 16.-17.-18. december altså i de kritiske faser af topmødet, og de havde i perioder en del at se til særligt lørdag den 12. december, hvor der blev tilbageholdt næsten 1000 personer. Kriminalforsorgen havde etableret et beredskab på 500 pladser til placering af de ekstra indsatte, der eventuelt måtte komme som følge af uroligheder i forbindelse med topmødet. Det blev imidlertid kun nødvendigt at bruge få af pladserne til klimademonstranter.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 21 Rollespil Mange af de praktiske øvelser foregår som rollespil. Her handler det om at betjene en peberspray, og en af eleverne Christian spiller den indsatte.

22 1. del: Årets begivenheder Behandling og beskæftigelse Tilbagefald til kriminalitet Kriminalforsorgen opgør årligt, hvor mange dømte der falder tilbage til ny kriminalitet (recidiv). I 2009 er der foretaget en større omlægning af recidivstatistikken, der bl.a. er blevet langt mere detaljeret. Kriminalforsorgen opgør recidiv som den andel af Kriminalforsorgens indsatte og klienter, der inden for en periode på op til to år fra deres løsladelse eller deres tilsynsdom bliver idømt en ny ubetinget dom eller en ny tilsynsdom, der igen gør dem til indsatte eller klienter i Kriminalforsorgen. Den nye opgørelse viser for det samlede klientel, at 26 % var recidiveret inden for to år. Tilbagefaldsprocenten for fængselsdømte, der havde afsonet deres straf i fængsel, var 30 %, mens den for samfundstjenestedømte var godt 19 %. Laveste tilbagefald, godt 7 %, havde gruppen af behandlingsdømte (psykisk syge kriminelle) med tilsynsvilkår. Tilbagefald for dømte, der er løsladt fra Kriminalforsorgen efter strafudståelse, eller som er idømt en tilsynsdom i perioden 1. juli 2005-30. juni 2006 35 30 25 20 15 10 30,5 25,3 27,5 20,8 19,5 7,5 26,0 Fængselsdømte, der inden for to år fra deres løsladelse i 2005 er idømt ny ubetinget fængselstraf Recidiv % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 27 Danmark 36 Finland 34 Holland Forsøgsordning med mobiltelefoner i to åbne fængsler I december 2008 iværksatte Statsfængslet Møgelkær i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen en forsøgsordning, der giver de indsatte mulighed for at anvende mo- Arresthuse biltelefoner, som Kriminalforsorgen har stillet til rådighed. Mobiltelefonerne er fastgjort i de indsattes celler. Lukkede fængsler Forsøgsordningen forbedrer de indsattes mulighed for at holde kontakten til de pårørende, ikke mindst deres børn, og har ført til et drastisk fald i antallet af indsmuglede mobiltelefoner i de fængsler, hvor forsøget har kørt. På baggrund af de positive erfaringer er forsøgsordningen senere udvidet til også at omfatte Statsfængslet på Søbysøgård. Forsøget skal evalueres i eftersommeren 2010. 38 New Zealand 17 Norge 44 Skotland 32 Sverige 5 0 Afsonet i fængsel Afsonet i fodlænke Betinget dømt (tilsyn) Betinget dømt (tilsyn og behandling) Samfundstjenestedømt Gennemsnitlig recidivprocent Behandlingsdømt (psykisk syg) Sikret pc-netværk for indsatte De indsatte skal kunne tilbydes relevant og tidssvarende uddannelse, mens de afsoner, og dermed også lære at bruge informationsteknologi. Derfor har Kriminalforsorgen i 2009 arbejdet på et sikret pc-netværk, der skal etableres i de lukkede fængsler og i arresthusene i løbet af 2010. Sammenlignet med andre lande er tilbagefaldet forholdsvist lavt i Danmark. På figuren (nedenfor/th./tv) ses tilbagefaldet i en række lande. Det viste tal er andelen af fængselsdømte, der er idømt en ny ubetinget fængselsdom inden for to år fra løsladelsen. Tallet er lidt lavere end i den danske tabel ovenfor, da Kriminalforsorgen i Danmark sædvanligvis udregner tilbagefald efter, hvor mange der får en betinget dom med tilsyn eller ubetinget dom inden for to år fra løsladelsen. Det sikrede pc-netværk betyder, at de indsatte vil få mere tidssvarende undervisningstilbud i form af bl.a. e-læring og egnede hjælpefunktioner/programmer. Ny forplejningsordning i arresthusene I september 2009 lød startskuddet til en kulinarisk revolution i de danske arresthuse. De indsatte får nu i stedet for den traditionelle mormormad serveret en mere varieret og ernæringsrigtig kost, som er sammensat efter de officielle ko-

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 23 stråd. Maden til de knapt 1000 indsatte tilberedes og nedfryses i Kriminalforsorgens storkøkkener i fængslerne i henholdsvis Jyderup og Sønder Omme. En arbejdsgruppe i Kriminalforsorgen bestående af faguddannede kokke og andre ernæringseksperter har sammensat en månedsmenu på 28 forskellige retter og 14 pålægspakker ud fra nutidens smagsløg, viden om de indsattes foretrukne retter og den nyeste viden om ernæring. Den nye forplejningsordning er fleksibel og giver den enkelte indsatte mulighed for at til- eller fravælge retter. Ud over den åbenbare tilfredshed, denne mulighed giver den enkelte, medvirker den samtidig til at minimere svindet. Alle retter præsenteres med billeder og produktoplysninger på Kriminalforsorgens indkøbsportal, hvor arresthusene bestiller maden til en uge ad gangen. Brugerdreven innovation I 2009 afsluttedes de første forsøg med metoden brugerdreven innovation, hvor indsatte og ansatte sammen sættes i centrum for udviklingen af fængslerne. Forsøgene er støttet af Forebyggelsesfonden og SCKK og er foregået i Statsfængslet i Nyborg og i Statsfængslet på Kragskovhede. Metoden har vist sig velegnet til at skabe mere indhold i både de indsattes afsoning og de ansattes arbejde samt i høj grad at bidrage til en forbedret dynamisk sikkerhed. Ugebrevet Mandag Morgens projekt Velfærdens innovatører har vurderet, at metoden er blandt de mest innovative i forhold til at skabe bedre offentlige arbejdspladser. Nu arbejder Kriminalforsorgen på at udbrede metoden. Der er etableret en tværgående innovationsgruppe bestående af både indsatte og ansatte, der skal understøtte innovation i fængslerne generelt. Kriminalforsorgen samarbejder med TrygFonden om et nyt projekt i Statsfængslet i Ringe, og med COWI Consult om at udbrede viden om brugerdreven innovation, navnlig i kommunerne. Ombudsmandens OPCAT-inspektioner Efter en folketingsbeslutning påbegyndte Folketingets Ombudsmand i efteråret 2009 en ny type regelmæssige inspektioner i bl.a. Kriminalforsorgens institutioner. Inspektionerne, som navnlig har til formål at forebygge tortur, kaldes for OPCAT-inspektioner, der er en forkortelse for Optional Protocol to the Convention Against Torture. I 2009 er der gennemført OPCAT-inspektioner i arresthusene i Hillerød og Helsingør. Rapporterne fra inspektionerne i de to arresthuse er kommet i marts 2010. OPCAT-enheden havde ingen bemærkninger over for Kriminalforsorgen. Misbrugsbehandling Igen i 2009 har der været stor søgning til Kriminalforsorgens forskellige behandlingstilbud, og også i 2009 har Kriminalforsorgen været god til at overholde behandlingsgarantiens 14-dagesregel. Siden 2007 har der været behandlingsgaranti for stofmisbrugere og fra 2005 for alkoholmisbrugere. Garantien betyder i praksis, at alle indsatte, som er omfattet af garantien, skal tilbydes behandling senest 14 dage efter, at de har ytret ønske om en behandling. I 2009 overholdt Kriminalforsorgen behandlingsgarantien i 89 % af de tilfælde, hvor en indsat har søgt om misbrugsbehandling. Tallet er højt, og resultatet acceptabelt, men dog en anelse lavere end i 2008. I størstedelen af de tilfælde, hvor behandlingsgarantiens 14-dages regel ikke blev overholdt, er de pågældende indsatte dog påbegyndt behandling kort tid efter. Kun i ganske få tilfælde er indsatte ikke påbegyndt et behandlingsforløb overhovedet. Resultaterne af årets satspuljeforhandlinger bød igen i 2009 på tilførsel af ressourcer til en endnu bedre og bredere behandlingsindsats. Der blev givet midler til etablering af efterbehandling i Statsfængslet i Nyborg og Statsfængslet Østjylland og til afgiftning i en række fængsler, hvor afgiftning statsfængslet i Vridsløselille fejrede sit 150 års jubilæum i 2009. Justitsminister Brian Mikkelsen var blandt gæsterne. Her holder han tale på podiet, hvor Olsenbandens originale kostumer pynter.

24 1. del: Årets begivenheder It i undervisningen It indgår naturligvis i uddannelsen, f.eks. når eleverne skal lære at skrive rapporter i Kriminalforsorgens it-systemer.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 25 ikke er en del af den behandling, der i forvejen tilbydes. Desuden blev der, som foreslået af Ungdomskommissionen, givet midler til en øget indsats over for de 15-17-årige. Med de tildelte satspuljemidler er Kriminalforsorgens samlede behandlingsudbud styrket væsentligt. I 2009 blev endnu en række behandlingstilbud akkrediteret, men for første gang skete det også, at et behandlingstilbud blev erklæret for ikke udviklingsbart. Det gjaldt tilbuddet i Statsfængslet ved Sdr. Omme, som institutionen Springbrættet står for. Resultatet betyder, at når den nuværende kontrakt udløber med udgangen af 2010, skal Kriminalforsorgen etablere et behandlingstilbud i fængslet med en ny samarbejdspartner. Ny, forbedret udgave af rusmiddelmodulet I 2009 blev et nyt og forbedret it-modul til registrering og sagsbehandling i forbindelse med klienters brug af rusmidler og eventuelle behandlingsdeltagelse taget i brug. Ændringerne i det såkaldte rusmiddelmodul betyder bl.a., at Kriminalforsorgens overordnede værktøj, Klientsystemet, nu bedre kan bruges til at dokumentere Kriminalforsorgens initiativer over for indsatte med misbrugsproblemer herunder opfyldelse af behandlingsgarantien. Det nye modul giver også personalet på de enkelte tjenestesteder bedre overblik over, hvilken registrering og sagsbehandling der er eller mangler at blive foretaget for den enkelte klient. For at sikre, at oplysningerne om rusmiddelforbrug og behandlingsdeltagelse registreres korrekt og kontinuerligt, er alle Kriminalforsorgens fængsler, arresthuse og pensioner blevet undervist i det nye rusmiddelmodul i 2009. Handleplaner I 2008 nedsatte Kriminalforsorgen en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til forbedringer af handleplansarbejdet. Arbejdsgruppen skulle også komme med forslag til et uddannelssmæssigt løft i forhold til handleplansarbejdet. Arbejdsgruppen udarbejdede forslag til et nyt regelsæt og en forbedring af it-understøttelsen i form af et nyt handleplansskema i Klientsystemet. De nye regler trådte i kraft den 2. marts 2009, og i 2009 er der blevet holdt et to-dages uddannelsesseminar om handleplansarbejdet, ligesom der er etableret undervisning i de afdelinger og institutioner, som har ønsket det. Desuden er de enkelte tjenestesteder blevet pålagt en gang årligt at foretage en kvalitativ evaluering af deres handleplaner med fokus på, om handleplanerne er rettidigt påbegyndt og evalueret, og om der er sammenhæng mellem den indsattes kriminalitet, ønsker og muligheder for fremtiden, og den indsats, som er sat i gang og beskrevet i handleplanen. Den kvalitative evaluering sætter større fokus på tjenestestedernes ansvar for anvendelse af handleplaner som et centralt værktøj i det daglige arbejde med de indsatte. Ved de årlige kontraktforhandlinger drøfter tjenestestederne resultatet af den kvalitative evaluering med Direktoratet for Kriminalforsorgen. Projekt God Løsladelse Den 1. januar 2006 startede Kriminalforsorgen sammen med Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet et nyt projekt. Projektet gik ud på at styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen, de sociale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører i forbindelse med udslusning af indsatte. Den afsluttede rapport Projekt God Løsladelse, udkom i september 2009. Rapporten kom med en række anbefalinger, en konkret køreplan for, hvordan den gode løsladelse bør se ud, og en beskrivelse af de barrierer for samarbejdet, som projektet har identificeret. Kriminalforsorgen arbejder videre med Projekt God Løsladelse og er nu i gang med at etablere samarbejdsaftaler med landets kommuner med udgangspunkt i anbefalingerne i rapporten. Indsatte screenes for psykisk sygdom Kriminalforsorgen har fået satspuljemidler til et projekt om screening af indsatte for psykisk sygdom. Projektet skal teste et screeningsredskab med henblik på, at indsatte med psykiske lidelser, herunder ADHD, så tidligt som muligt kan identificeres og om muligt tilbydes behandling. Projektet er en af anbefalingerne i rapporten Psykisk sygdom og kriminalitet fra 2006, som er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Justitsministeriet. Projektet skal afvikles i tre store arresthuse. Projektet er blevet forsinket, fordi det har været svært at rekruttere psykiatere, og fordi det var nødvendigt at foretage en del tilretninger i det screeningsværktøj, som forsøget bygger på. Projektet blev skudt i gang i december 2009 i Arresthuset i Århus og dele af Københavns Fængsler, og i marts 2010 i Arresthuset i Odense. Projektet skal vare i alt to år, hvorefter der skal udfærdiges en evalueringsrapport.

26 1. del: Årets begivenheder Børn og unge Ungdomskommissionen Ungdomskommissionens betænkning blev offentliggjort i slutningen af september 2009 efter to års arbejde. I forbindelse med årets satspuljeforhandlinger blev der indgået en aftale om at styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet. Aftalen bygger blandt andet på en række af anbefalingerne fra Ungdomskommissionen. På Kriminalforsorgens område drejer det sig om styrket uddannelsesindsats og forbedret udslusning og opfølgende støtte til løsladte unge, screening af unge for psykisk sygdom, udvikling af SSP-samarbejdet i Kriminalforsorgen, styrket misbrugsbehandlingsindsats over for de unge i varetægtsperioden og anvendelse af kognitive behandlingsprogrammer. Desuden blev det muligt at videreføre to satspuljeinitiativer fra 2006, nemlig afsoningstilbud til unge på Kriminalforsorgens pensioner og mentorordningen for unge under 26 år. Særlige afdelinger for de 15-17-årige Statsfængslet i Ringe har siden 2000 haft en særlig afdeling med plads til fem unge indsatte i alderen 15-17 år, men et tilsvarende tilbud har manglet for unge i de åbne fængsler. Derfor åbnede Statsfængslet i Jyderup den 1. september 2009 en særlig afdeling for 15-17-årige, der skal udstå straf i åbent fængsel. Bygningen er isoleret fra de voksnes afdelinger og har sine egne aktivitetsrum. Afdelingen har plads til fem unge, og ud over fængselsbetjente er der tilknyttet socialpædagoger, psykolog, socialrådgiver, lærere og andre relevante fagpersoner. I Københavns Fængsler, Vestre Fængsel, er der etableret en særlig afdeling, hvor unge varetægtsfængslede fra Københavnsområdet placeres. De unge er her skærmet i forhold til de øvrige voksne indsatte, og der er mulighed for, at de unge kan komme på gårdtur og have fællesskab med hinanden uden voksne indsatte. Der er tilknyttet en pædagogisk assistent til afdelingen. Kriminalforsorgens Børneforum I september 2009 nedsatte direktoratet Kriminalforsorgens Børneforum med deltagelse af eksterne aktører, der har særlig viden om børn. Hensigten er, at man i dette forum kan dele viden, drøfte nye idéer og løsningsmuligheder, og at børneforummet skal bistå Kriminalforsorgen med at håndtere de problemer, de indsattes børn har. Andre initiativer for indsattes børn og familier Statsfængslet i Jyderup har afviklet et forsøgsprojekt med et forældrekursus for indsatte og deres partnere. Fire indsatte gennemførte sammen med deres partnere kurset, som Center for Familieudvikling forestod. Et lignende forsøgsprojekt afvikles i 2010 i Statsfængslet i Vridsløselille. I 2009 udkom bogen De dømtes børn en historie om Familiehuset Pension Engelsborg, udgivet af Pensionen Engelsborg med støtte fra Egmont Fonden. Bogen beskriver Familiehusets tilbud til de indsatte og deres familier og giver samtidig et billede af de problemer, et fængselsophold giver både de voksne og deres børn. I Arresthuset i Vejle har personalet sammen med de indsatte indrettet et særligt familiebesøgsrum, og på Statsfængslet Renbæk har man indviet en ny legeplads og et hyggerum for besøgende børn på fængslet. Statsfængslet i Ringe indviede i 2009 et særligt rekreativt udeareal for de indsatte, som giver mulighed for udendørs konditionsfremmende aktiviteter, sikrer et mindre presset indeklima og giver de unge mulighed for at lære at bruge uderummet.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 27 Biblioteket Bibliotekar Karen Juul Clausen hjælper Jesper med at finde det materiale han skal bruge. Hun underviser også eleverne om systematikken på biblioteket og om at slå op i Kriminalforsorgens egen biblioteksbase.

28 1. del: Årets begivenheder Internationale projekter Samarbejde med Marokko og Jordan Kriminalforsorgen deltager i to projekter under regeringens arabiske initiativ. Det ene er et projekt med Marokko, hvor Kriminalforsorgen siden 2005 har deltaget i et fængselssamarbejde navnlig om landbrugsfængsler, lederuddannelse og konflikthåndtering. Dette projekt afsluttes i 2010. Det overvejes i øjeblikket at igangsætte et nyt projekt med Marokko om alternativer til fængselsstraf. Det andet projekt er et samarbejde med Jordan om uddannelse. I 2009 har de jordanske samarbejdspartnere besøgt Danmark flere gange, og det førte i december til en kontrakt, der forpligter Kriminalforsorgens Uddannelsescenter til i foråret 2010 at levere uddannelse i konflikthåndtering til undervisere på det nyoprettede jordanske uddannelsescenter for fængselsbetjente. Udsendelse til Kosovo I marts 2009 udsendte Kriminalforsorgen de sidste fire ud af foreløbig 16 medarbejdere, der skulle udsendes af Udenrigsministeriet til tjeneste i Kosovo for at gøre tjeneste i EU s mission i landet. I 2008 var de første 12 fængselsbetjente blevet udsendt efter flere gange at have fået udskudt deres udrejse. I løbet af 2009 har fire af de udsendte fængselsbetjente fået forlænget udsendelsen med yderligere tre måneder. De danske betjentes opgaver er især transport mellem fængsler og retssale og råd og vejledning i forbindelse med fængselsdrift. I begyndelsen af maj 2009 besøgte repræsentanter for Direktoratet for Kriminalforsorgen de udsendte fængselsbetjente og havde her lejlighed til at mødes med internationale kolleger og med den nationale kriminalforsorgsledelse i Kosovo, der alle udtrykte stor respekt for de danske fængselsbetjentes arbejdsindsats og faglige niveau. I slutningen af november 2009 blev yderligere fem udsendelsesstillinger slået op, og i modsætning til tidligere var der tale om både fængselsbetjentstillinger og lederstillinger. Udenrigsministeriet modtog mange ansøgninger til de ledige stillinger og valgte i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen fem blandt de mange kvalificerede ansøgere. De fem udvalgte fik besked om ansættelse ultimo december og blev udsendt primo 2010. 2009 har budt på mange fornyelsesprojekter også i direktoratets It-kontor. Her er en kreativ projektgruppe i gang med at modernisere Kriminalforsorgens elektroniske Klientsystem.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 29 2 ÅRSRAPPORT

30 1. del: Årets begivenheder Prøvecelle Uddannelsescentret råder over en kopi af en sikringscelle, hvor eleverne lærer at spænde en indsat fast. Ved siden af ligger en tro kopi af en almindelig fængselscelle, som eleverne bruger til at øve sig i at lede efter narkotika og andre ulovlige genstande.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 31 1. Beretning 1.1 Præsentation af virksomheden Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressortområde. Kriminalforsorgens hovedopgaver og mission Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, der er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen, og ved at støtte og motivere den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Dette udgør Kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksomheden. Kriminalforsorgens grundlæggende værdi Kunsten at balancere mellem det hårde og bløde afspejler denne dobbelte hovedopgave, som medarbejderne i Kriminalforsorgen skal håndtere i dagligdagen. Kriminalforsorgen varetager herudover administration af varetægtsfængsling, frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse af personundersøgelse af sigtede samt tilsyn med psykisk syge kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens 68 og 69. Principperne for straffuldbyrdelsen fremgår af Kriminalforsorgens Principprogram. Kriminalforsorgens Principprogram indvirker på formuleringen af såvel visioner som operationelle mål og strategier. Pjecen findes på Kriminalforsorgens hjemmeside www.kriminalforsorgen.dk. Selve straffuldbyrdelsen er primært reguleret i straffuldbyrdelsesloven. Den 29. februar 2008 blev der indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen for perioden 2008-2011. Flerårsaftalen er det politiske grundlag for de initiativer, som skal gennemføres i den nuværende aftaleperiode. Efterfølgende blev der udarbejdet en udmøntningsplan, som fastsætter konkrete aktiviteter og milepæle, således at det er muligt systematisk at følge op på, om de besluttede initiativer gennemføres som forudsat. Udmøntningsplanen blev godkendt af forligspartierne den 13. august 2008. Kriminalforsorgens resultatopgørelse omfatter følgende hovedkonti: 11.03.01 Direktoratet for Kriminalforsorgen og 11.03.03 Kriminalforsorgen i anstalter og frihed. Fakta om Kriminalforsorgen Institutioner Kriminalforsorgen har knap 80 tjenestesteder spredt ud over hele landet, herunder 10 tjenestesteder i Grønland og på Færøerne. Udover Direktoratet for Kriminalforsorgen drejer det sig om: 13 fængsler, heraf 8 åbne og 5 lukkede, samt en institution for frihedsberøvede asylansøgere Københavns Fængsler og 36 arresthuse 14 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed 8 pensioner. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) Medarbejdere Der er ansat omkring 5.000 årsværk i Kriminalforsorgen. Heraf er omtrent 65 % uniformeret og 35 % civilt personale. Uniformeret personale omfatter ud over ledende personale primært fængselsbetjente og værkmestre. Civilt personale omfatter ud over ledelsen forsorgs-, undervisnings- og sundhedspersonale, socialpædagoger samt administrativt personale. Indsatte og klienter I 2009 var der i Kriminalforsorgen i gennemsnit 4.019 pladser i fængsler og arresthuse. Det gennemsnitlige daglige belæg var på 3.715 indsatte, hvilket svarer til en udnyttelse af pladserne på 92,4 %. Pensionerne havde i 2009 i gennemsnit 161 beboere om dagen, svarende til en udnyttelse på 89,5 %. Tilgangen af nye tilsyn i Kriminalforsorgen i Frihed var i 2009 9.515. Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed havde i gennemsnit 8.168 klienter i tilsyn i forbindelse med blandt andet prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste. Afdelingerne udfærdigede derudover 10.005 personundersøgelser, som anvendes af retten i forbindelse med straffastsættelsen. Der har i 2009 i gennemsnit været 173 dømte i elektronisk fodlænke.

32 2. del: Årsrapport 1.2 Årets faglige resultater I 2009 havde Kriminalforsorgen i gennemsnit 4.019 pladser i fængsler og arresthuse. Det gennemsnitlige daglige belæg var på 3.715 indsatte, hvilket svarer til en udnyttelse af pladserne på 92,4 %. I 2008 lukkede Kriminalforsorgen et stort antal pladser midlertidigt pga. lavt belæg, men pr. 1. oktober 2009 var alle disse pladser åbnet igen. I 2009 har Kriminalforsorgen kunnet mærke effekten af en række retspolitiske stramninger, som især har betydet, at usædvanlig mange har siddet varetægtsfængslet. Året har også været præget af bandeuroligheder i København. Bandekonflikterne giver udfordringer i fængslerne, og det stiller skærpede krav til både kapacitet og sikkerhed. I begyndelsen af 2010 har regeringen tildelt Kriminalforsorgen en ekstra sum penge til disse øjemed og besluttet, at der skal laves en analyse af Kriminalforsorgens kommende kapacitets- og sikkerhedsbehov. Andelen af kriminelle, som faldt tilbage til ny kriminalitet inden for to år efter løsladelsen eller efter en betinget dom, var 26 % i 2009. Hvis man kun ser på de fængselsdømte, var andelen 30 %. Af dømte, der har afsonet en samfundstjenestedom, faldt til gengæld kun 20 % tilbage til kriminalitet. I 2009 var der to undvigelser fra lukkede fængsler, og tre undvigelser fra arresthuse. Antallet af undvigelser fra de åbne fængsler er faldet fra 98 i 2008 til 68 i 2009. Siden 2005 har det været muligt for visse dømte at afsone i hjemmet med elektronisk fodlænke. Ordningen er løbende blevet udvidet, og i 2009 afsonede dagligt i gennemsnit 173 personer med elektronisk fodlænke. Kriminalforsorgen huser som udgangspunkt ikke unge under 18 år, men i praksis kan det ikke helt undgås, og i 2009 har Kriminalforsorgen udvidet sine tilbud til de helt unge. Bl.a. har det åbne statsfængsel i Jyderup åbnet en særlig afdeling for 15-17-årige, isoleret fra de voksnes afdelinger og bemandet med blandt andet pædagogisk personale. I Københavns Fængsler, Vestre Fængsel, er der etableret en særlig afdeling, hvor unge varetægtsfængslede fra Københavnsområdet kan placeres afsondret fra de øvrige voksne indsatte. Både for at sætte præventivt ind over for kriminalitet og for at skabe så humane afsoningsmiljøer som muligt har Kriminalforsorgen stor fokus på kontakten mellem indsatte og deres familier, ikke mindst deres børn. I 2009 nedsattes Kriminalforsorgens Børneforum med deltagelse af eksterne aktører, der har særlig viden om børn. Flere fængsler og arresthuse har i årets løb åbnet nye og forbedrede fællesarealer, der kan bruges, når indsatte får besøg af deres familier og børn. Den 1. januar 2007 blev der indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere i de danske fængsler. I 2009 var cirka 1600 indsatte omfattet af behandlingsgarantien. I 89 % af disse sager har Kriminalforsorgen opfyldt behandlingsgarantien et tal, der er langt højere end for behandlingstilbud i resten af samfundet. Kriminalforsorgens behandlingsprogrammer vurderes løbende af et uafhængigt panel med henblik på udvikling og kvalitetssikring akkreditering. I 2009 er endnu 2 behandlingsprogrammer blevet fuldt akkrediteret. Kriminalforsorgen har etableret en ny grunduddannelse til fængselsbetjent. Den nye uddannelse har taget form i løbet af 2009 og trådte i kraft 1. januar 2010, og den kræver ikke blot anderledes kompetencer hos betjentene, men også hos praktikvejledere og uddannelseskonsulenter. Derfor er et større kompetenceudviklingsforløb for disse medarbejdere blevet sat i gang. I det hele taget har medarbejdernes kompetencer været i fokus i 2009. Der er blevet udarbejdet nye medarbejderkrav og kompetenceprofiler, som skal skabe større klarhed over roller og arbejdsopgaver blandt medarbejderne. En trivselsmåling, der blev udført i begyndelsen af året, viste på den ene side stor tilfredshed med at være ansat i Kriminalforsorgen, men også, at mange medarbejdere var usikre på deres rolle, at en del oplevede mobning, og at tilliden mellem personale og ledere var for lav. Derfor har også udvikling af lederne været højt prioriteret i 2009. I begyndelsen af året blev der gennemført evalueringer af alle ledere i Kriminalforsorgen. I forlængelse af den har lederne modtaget individuel coaching, der er gennemført fælles temabaseret lederudvikling på tjenestestederne, og der er etableret en række netværk for ledere. Den 1. januar 2010 trådte en ny kriminallov og en ny retsplejelov for Grønland i kraft. Loven indeholder mange nye initiativer på Kriminalforsorgens område, der har været arbejdet intensivt med i 2009. Blandt andet skal der bygges en ny lukket anstalt i Nuuk, og Kriminalforsorgen i Frihed skal udbygges. I 2009 var der 68 initiativer, der skulle igangsættes, jf. flerårsaftalen og 6 satspuljeprojekter, således at der i alt i denne årsrapport afrapporteres på 74 initiativer.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 33 Produkt/opgave Produkt/opgave Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte Ikke opfyldte I alt ved udgangen af 2009 resultatkrav ved resultatkrav ved udgangen af 2009 udgangen af 2009 Bedre uddannelse og arbejdsmiljø 13 8 2 23 Styrket sikkerhed 6 1 1 8 Uddannelse, udslusning og behandling 8 5 2 15 Tidssvarende bygninger og ny teknologi 3 1 3 7 Øvrige tiltag 6 1 2 9 Finansiering af Kriminalforsorgens flerårsaftale 5 1 0 6 Satspuljeudmøntninger, jf. satspuljeforligene 4 2 0 6 I alt 45 19 10 74 Resultaterne vurderes samlet set at være tilfredsstillende, da der er tale om forsinkelser, der forventes indhentet, således at de samlede tidsplaner for projekterne i helt overvejende grad kan overholdes. 1.3 Årets økonomiske resultat Samlet set holder Kriminalforsorgens forbrug sig inden for de økonomiske rammer, der var til rådighed i 2009. Årets resultat, set i forhold til finanslovsbevillingen, har i 2009 været et mindreforbrug på 16 mio. kr., hvilket primært kan henføres til en række tidsforskydninger af flerårsaftaleprojekter. Overskudsgraden udtrykker i hvor høj grad virksomheden har udnyttet sit økonomiske råderum, det vil sige hvor stort årets resultat er, set i forhold til de samlede ordinære driftsindtægter. Overskudsgraden ligger i 2009 på 0,6 og er dermed på niveau med 2008 og bedre end 2007, hvor den tilmed var negativ. For alle tre år gør det sig imidlertid gældende, at Kriminalforsorgen til fulde har overholdt de samlede bevillinger. Årets resultat på 16,0 mio. kr. er overført til egenkapitalen, så der med udgangen af 2009 videreføres et overskud på 33,5 mio. kr., der sammen med startkapitalen på 49 mio. kr. udgør Kriminalforsorgens egenkapital ultimo 2009 svarende til 82,5 mio. kr. Som det fremgår af de finansielle nøgletal, ligger den negative udsvingsrate alle tre år inden for udsvingsmarginen ( 1) og er i 2009 på 0,68. Da Kriminalforsorgen i 2010 og 2011 yderligere strammer den økonomiske styring, forventes det tilsvarende, at udsvingsraten vil forblive positiv. Kriminalforsorgen er primært finansieret ved bevillinger og kun i mindre grad af salgsindtægter. Bevillingsandelen udgør i alle tre år cirka 96 % af de samlede ordinære indtægter. Det er således cirka 4 % af Kriminalforsorgens finansieringsgrundlag, som stammer fra indtægter ved salg af ydelser, hvilket primært kan henføres til salg af produktioner i Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Kriminalforsorgen har fra 2008 til 2009 haft en mindre stigning i antallet af årsværk på 126, hvilket hovedsagelig skyldes ansættelser i forbindelse med flerårsaftaleprojekter. Udgifterne til personale set i forhold til det samlede økonomiske råderum (lønomkostningsandelen) er dog faldet og udgør i 2009 0,63 mod 0,66 i såvel 2007 og 2008, hvilket skyldes en bedre udnyttelse af personaleressourcer, herunder et fald i sygefraværet.

34 2. del: Årsrapport Tabel 1 Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal (mio. kr.) Hovedtal 2007 2008 2009 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter 2.564,9 2.661,5 2.854,5 heraf indtægtsført bevilling 2.458,2 2.542,6 2.743,3 heraf eksterne indtægter 100,7 108,6 93,1 heraf øvrige indtægter 6,0 10,4 18,1 Ordinære driftsomkostninger 2.563,3 2.552,6 2.754,3 heraf løn 1.698,7 1.749,1 1.838,9 heraf ændring i lagre 35,9 39,1 35,2 heraf afskrivning 78,3 82,3 100,0 heraf øvrige omkostninger 750,4 682,2 780,2 Resultat af ordinær drift 1,7 108,9 100,2 Resultat før finansielle poster 13,7 116,2 112,6 Årets resultat 51,5 24,1 16,0 Balance Anlægsaktiver 1.886,6 1.925,2 2.050,7 Omsætningsaktiver 497,6 415,7 443,5 Egenkapital 43,0 66,4 82,5 Langfristet gæld 1.820,8 1.854,0 1.969,3 Kortfristet gæld 509,3 420,5 427,0 Låneramme 2.844,5 2.997,8 3.482,8 Træk på lånerammen 1.816,8 1.850,3 1.965,8 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af låneramme 63,9 % 61,7 % 56,4 % Negativ udsvingsrate 0,12 0,36 0,68 Overskudsgrad 2,0 0,9 0,6 Bevillingsandel 95,8 95,5 96,1 Personaleoplysninger Antal årsværk 4.886 4.857 4.983 Årsværk pris 347,7 360,1 368,9 Lønomkostningsandel 0,66 0,66 0,63 Lønsumsloft 1.728,8 1.878,4 1.980,3 Lønforbrug 1.698,7 1749,1 1.838,9 For så vidt angår årsværksprisen er der en mindre stigning fra 2008 til 2009 på ca. 8.800 kr., hvilket må tilskrives almindelige lønstigninger samt mindre ændringer i medarbejdersammensætningen, jf. note 1. Kriminalforsorgen har i 2009 fået udvidet lånerammen primært i forbindelse med planlægning, projektering samt opførelse af et nyt fængsel på Falster. Da byggeriet kun i mindre grad er påbegyndt, er Kriminalforsorgens udnyttelsesgrad af låneramme fortsat lav og i 2009 på 56,4 %. Lånerammen forventes dog fuldt udnyttet, når byggeriet står færdigt.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 35 1.4 Opgaver og ressourcer 1.4.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Kriminalforsorgen har i løbet af 2008 og 2009 udviklet en om kostningsfordelingstabel, en såkaldt Activity Based Costing model (ABC), blandt andet med det formål bedre at kunne fordele omkostninger på Kriminalforsorgens hovedopgaver. Kriminalforsorgens nettoomkostninger i kategorien Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration har været 47 mio. kr. højere end den indtægtsførte bevilling. Dette skyldes et højere udgiftsniveau for renter og afskrivninger end budgetteret. Omvendt har nettoomkostningerne i kategorien Kontrol og sikkerhed været 49 mio. kr. lavere end den indtægtsførte bevilling. Disse forhold kan tilskrives, at budgettet rettelig burde have været lagt højere vedrørende renter og afskrivninger og tilsvarende lavere vedrørende kontrol og sikkerhed. Sluttelig bemærkes det, at udgifterne til Fritid og sundhed mv. er mindre end forventet, svarende til 9,5 mio. kr. Dette dækker over to modsatrettede forhold dels er udgifterne til medicin og andre sundhedsrelaterede poster steget, og dels har indtægterne været højere end budgetteret. Nedenstående tabel viser de i ABC-modellen beregnede priser per fangedag for perioden 2007 til 2009. ABC-modellen fordeler samtlige udgifter, Kriminalforsorgen afholder, på henholdsvis aktiviteter og ydelser ud fra forudbestemte fordelingsnøgler, hvilket synliggør udgiftsstrømme og ikke mindst sammenligner ensartede aktiviteter og ydelser på tværs af organisationen. For første gang indgår udgifter på Direktoratet og fællesudgifter i opgørelsen af priser per fangedage. Herved fremkommer mere retvisende nøgletal for Kriminalforsorgens kerneydelser, hvor alle centraladministrative og afledte driftsrelaterede udgifter er medregnet, herunder renter og afskrivninger. ABC priser per fangedage i 2009-priser Kr. 2007 2008 2009 Lukket plads 2.356 2.329 2.394 Plads på Københavns Fængsler 1.689 1.630 1.664 Arresthusplads 1.331 1.230 1.257 Åben plads 1.260 1.354 1.406 Gennemsnitsplads i fængsler og arresthuse 1.601 1.608 1.651 Pensionsplads 1.374 1.384 1.493 Ovenstående nøgletal er i faste priser og ligger over de tidligere anviste priser per fangedage, hvilket skyldes inddragelsen af alle udgifter under 11.31. 1.4.2 Redegørelser for reservationer Kriminalforsorgen har reserveret bevilling til en række projekter under hovedkonto 11.31.03. (jf. tabel 3 nedenfor). Der er ingen reservationer under hovedkonto 11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ved indgangen til 2009 var der reserveret bevilling til 11 projekter. Tre af disse projekter er afsluttet i løbet af 2009, mens Tabel 2. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/ydelser Opgave 11.31 Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkomstninger Andel af årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 649,5 43,8 740,3 47,0 Administration af straffuldbyrdelse 70,4 2,4 69,9 2,9 Administration af fængsler og arresthuse m.v. og Kriminalforsorgen i frihed 22,8 0,1 25,2 2,3 Administration af produktionsvirksomheden 1,4 0,0 1,3 0,1 Byggeadministration 2,6 0,0 2,8 0,2 Kontrol og sikkerhed1 959,0 62,3 972,3 49,0 Støtte og motivation2 835,8 57,0 888,8 4,0 Fritid, sundhed m.v.3 201,8 13,2 205,5 9,5 I alt 2.743,3 178,8 2.906,1 16,0 Anm. Fordelingen af den indtægtsførte bevilling samt fordelingen af omkostninger på opgaver er for sammenligningsgrundlagets skyld baseret på beregninger i ABCmodellen, selvom det ikke figurerede i FL09. 1) kontrol og sikkerhed dækker over både den fysiske sikkerhed i form af hegn, kamera overvågning mv., såvel som den dynamiske sikkerhed gennem en tæt kontakt mellem personale og indsatte/klienter. 2) støtte og motivation relaterer sig til aktiviteter, der gennem målrettede og meningsfyldte tilbud til den indsatte/klient skal medvirke til at begrænse kriminalitet og styrke resocialiseringen ved brug af en kombination af arbejde, undervisning og behandling. 3) fritid og sundhed m.v. knytter sig til aktiviteter i de indsattes fritid samt sundhedsydelser, herunder læge, tandlæge samt medicin.

36 2. del: Årsrapport der er foretaget en yderligere reservation i løbet af året. Der er således med udgangen af 2009 reserveret bevilling til ni projekter, heraf vedrører de syv satspuljemidler, mens de sidste to reservationer omhandler projekter under flerårsaftalen for Kriminalforsorgen 2008-2011. Projekt: Begrænsning af effekter blev igangsat som led i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen 2004-2007. Projektet var afsluttet ultimo 2008, men er først regnskabsmæssigt afsluttet primo 2009. Projekt: Teknologisk narkobekæmpelse er også en del af flerårsaftalen for 2004-2007. Projektet er afsluttet i 2009, og det resterende beløb på reservationen er indtægtsført. Satspuljeprojektet: Styrket behandling i fængslerne blev igangsat i 2004. Ved udgangen af 2009 er der et merforbrug på 453.000 kr. Merforbruget finansieres af bevillingen for 2010. Til satspuljeprojektet Rehabilitering af unge kriminelle er afsat midler i perioden 2006-2009. Projektet bestod af en række delprojekter, hvoraf to ophørte med udgangen af 2009. Med satspuljeaftalen for 2010-2013 fik Kriminalforsorgen midler til at fortsætte to af projekterne: Indsatsen over for 15-17-årige på pensionerne og mentorordningen. Der har i 2009 været konteret cirka 2,5 mio. kr. på mentorordningen, som rettelig skulle have været konteret på satspuljebevillingerne til henholdsvis voldsforebyggende behandling, misbrugsbehandling og screening for psykisk sygdom. Satspuljeprojektet Behandlingsgaranti for stofmisbrugere blev igangsat i 2006. Inden behandlingsgarantien kunne implementeres, skulle der etableres et samarbejde med en række aktører, herunder behandlingsinstitutioner, der som følge af kommunalreformen var midt i en forandringsproces. Den resterende del af reservationen ultimo 2009 forventes anvendt til projekter inden for formålet med bevillingen. Til satspuljeprojektet Ungeafdeling blev der i 2007 afsat 12 mio. kr. og 5 mio. kr. årligt derefter. Der er i 2009 anvendt cirka 11,5 mio. kr. til byggeri af ungeafdelingen. Denne udgift er fuldt ud medtaget i den opgjorte reservation. De efterfølgende afskrivninger og forrentninger af anlægsaktivitet vil modsvarende blive finansieret af Kriminalforsorgen. Den resterende del af reservationen forventes anvendt i 2010 til projekter inden for formålet med bevillingen. Til satspuljeprojektet Voldsforebyggende behandling for voldsdømte er afsat 3,6 mio. kr. årligt fra 2007. Projektets igangsættelse blev oprindeligt forsinket, fordi Kriminalforsorgen i lyset af tidligere erfaringer på området har måttet ændre i programdesignet med henblik på at opnå størst mulig deltagelse og effekt. Den resterende del af reservationen ultimo 2009 forventes anvendt i 2010 til projekter inden for formålet med bevillingen. Tabel 3: Reservationer på hovedkonto 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed Opgave (1.000 kr.) Reserveret år Reservation, primo Forbrug i året Reservation, ultimo Forventet afslutning Flerårsaftalen 2004 2007 Begrænsning af effekter 2007 23 23 0 2010 Teknologisk narkobehandling 2006 580 580 0 2010 Satspuljemidler Styrket behandling i fængslerne 1 2007 898 39.152 453 2010 Rehabilitering af unge kriminelle 1 2007 3.798 32.132 2.451 2010 Behandlingsgaranti for stofmisbrugere 1 2007 13.295 18.649 8.663 2010 Ungeafdeling 1 2007 17.164 14.687 7.877 2010 Voldsforebyggende behandling af voldsdømte 1 2007 7.035 1.906 9.029 2010 Alkoholbehandlingsgaranti 1 2008 92 6.753 140 2010 Screening for psykisk sygdom 1 2008 3.000 1.095 10.705 2010 Frivillig reservation Ny grunduddannelse 2009 0 0 5.000 2010 Etablering af fællesadministration 2008 3.250 1.426 1.824 2010 Projekt god ledelse/lederuddannelse 2008 3.000 3.000 0 2009 Reserveret i alt 52.089 119.357 40.332 Note 1: Satspuljemidler

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 37 Til satspuljeprojektet Screening for psykisk sygdom er afsat 3 mio. kr. i 2008 og 7 mio. kr. årligt i 2009-2011. Projektet, som blev igangsat i december 2009, er blevet forsinket af vanskeligheder med rekruttering af psykiatere til gennemførelse af projektet. Dertil kommer, at undersøgelsesdesignet til projektet viste sig vanskeligere at udarbejde end først antaget set i forhold til den population, der skal undersøges og de tidsmæssige rammer for opholdet i varetægt. Den resterende del af reservationen ultimo 2009 forventes anvendt i 2010 til projektet. Direktoratet reserverede i 2008 3,25 mio. kr. til etablering af en fællesadministration i henhold til flerårsaftalen for 2008-2011. Projektet er blandt andet blevet forsinket, fordi Økonomistyrelsen ønskede en analyse om Kriminalforsorgens eventuelle overgang til Økonomistyrelsens Service Center. Projektet fortsætter og forventes afsluttet i 2010. Herudover er der i 2009 reserveret 5 mio. kr. til flerårsaftaleprojektet vedrørende ny grunduddannelse, idet projektet er forsinket. 1.5 Administrerede udgifter og indtægter Kriminalforsorgen har ikke administrerede udgifter og indtægter, hvorfor tabel 4 bortfalder. 1.6 Forventninger til det kommende år I 2010 bliver den store udfordring at få antallet af pladser i fængsler og arresthuse til at passe til behovet samt at kunne håndtere bandemedlemmer, som i vidt omfang skal kunne holdes adskilt. Regeringen har besluttet at øge antallet af lukkede pladser ved at konvertere 30 åbne pladser til lukkede pladser og styrke sikkerheden i de åbne fængsler. Der skal desuden gennemføres en analyse i samarbejde med Justitsministeriet og Finansministeriet af Kriminalforsorgens kapacitets- og sikkerhedsbehov, der skal vise, hvad der er behov for i de kommende år. Fodlænkeordningen skal udvides grænsen på 3 måneder sættes op til 5 måneder, hvilket frigør pladser i fængslerne. Ordningen kræver en lovændring, men det forventes, at Kriminalforsorgen skal være klar omkring den 1. juli 2010 til at håndtere ca. 60 flere fodlænkeafsonere. Der er i begyndelsen af 2010 iværksat et stort kompetenceudviklingsprojekt, som alle tjenestesteder skal arbejde med. Der sættes fokus på tillid og troværdighed mellem ledere og medarbejdere. Der er endvidere udarbejdet 8 medarbejderkrav og en række kompetenceprofiler, som skal bruges i forbindelse med ansættelse, medarbejderudviklingssamtaler mv. Det er nu, at de mange tiltag på HR-området skal kunne mærkes af medarbejderne. Der kommer fokus på undervisning af de indsatte. Der holdes en stor konference om undervisning i juni måned 2010, og der kommer sikrede pc-netværk til undervisning i en række lukkede fængsler og arresthuse. Der skal i løbet af året holdes projektkonkurrence om byggeriet af det nye fængsel på Falster. I Grønland skal der ske meget i 2010. Den nye Kriminallov trådte i kraft den 1. januar 2010, og det indebar, at en lang række nye bekendtgørelser trådte i kraft, som personalet skal uddannes i at anvende. Der er nu mulighed for at idømme samfundstjeneste, og der er indført domstolsprøvelse af en række afgørelser. Arbejdet med at planlægge opførelsen af en ny anstalt på Østgrønland og en lukket anstalt i Nuuk kommer også til at kræve mange kræfter.

38 2. del: Årsrapport Indsat underviser De indsatte inddrages også i undervisningen på den nye grunduddannelse til fængselsbetjent. Her er en indsat gæstelærer på uddannelsescentret, hvor han fortæller en klasse om, hvordan det er at sidde i fængsel.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 39 2. Målrapportering I dette afsnit indgår en skematisk oversigt over målopfyldelsen for 2009 samt uddybende analyse af de punkter, hvor målopfyldelsen ikke har været som forventet. 2.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Status for implementeringen af flerårsaftalen angives nedenfor med følgende symboler: 1. + = Målet er opfyldt ved udgangen af 2009. 2. +/ = målet er (helt eller delvist) opfyldt nu, men var ikke fuldt opfyldt inden udgangen af 2009. 3. = Målet er ikke nået endnu Skemaet nedenfor indeholder en status over opfyldelsen af de mål, der er fastsat for 2009 i udmøntningsplanen for flerårsaftalen samt for satspuljeprojekter. Efter oversigten er der redegjort nærmere for afvigelserne vedrørende de initiativer, hvor målene ikke er opfyldt inden udgangen af 2009. Målopfyldelsen for 2009 er forelagt for forligspartierne i marts og december 2009. Tabel 5: Årets resultatopfyldelse 1. Bedre uddannelse og arbejdsmiljø Uddannelse og rekruttering af personale grunduddannelsen Målet nået? Fastlægge indholdet af den nye grunduddannelse + Tilpasning af retningslinier for rekruttering og assessment + Udarbejde cirkulære og ny uddannelsesordning +/ Efteruddanne uddannelseskonsulenter og praktikvejledere +/ Påbegynde en ny grunduddannelse + Uddannelse og rekruttering af personale kompetenceudvikling Målet nået? Udvikle koncept for kompetenceudvikling af medarbejdere, som arbejder med særligt krævende indsatte + Pilotteste konceptet + Færdigudvikle/tilrette konceptet for kompetenceudvikling af medarbejdere, som arbejder med særligt krævende indsatte +/ Påbegynde kompetenceudviklingen Uddannelse og rekruttering af personale lederudvælgelse/ lederuddannelse Målet nået? Afprøve ledernetværk for de uniformerede afdelingsledere og souschefer i Storkøbenhavn + Påbegynde revision af lederudvælgelse +/ Påbegynde revision af lederuddannelse +/ Pilotteste ny lederudvælgelse og lederuddannelse Afprøve ledernetværk for lederne på Fyn + Fortsætte lederevaluering + Forebyggelse af nedslidning og nedbringelse af sygefravær alenearbejde Målet nået? Indsamle viden om alenearbejde + Udarbejde plan for reduktion af alenearbejde + Udmønte forslagene til reduktion af alenearbejde i institutionernes kontrakter + Forebyggelse af nedslidning og nedbringelse af sygefravær supervision Målet nået? Udvikle koncept for supervision +/ Afprøve konceptet på henholdsvis et åbent og et lukket fængsel +/ Forebyggelse af nedslidning og nedbringelse af sygefravær HR-enheder (en HR-administrativ enhed og en HR- og organisationsudviklingsenhed) Målet nået? Ansætte medarbejdere i enhederne + Udarbejde opgavebeskrivelser med tidsplaner for enhederne + Arbejde med de fastlagte opgavebeskrivelser +

40 2. del: Årsrapport 2. Styrket sikkerhed It-understøttet underretningssystem Målet nået? Etablering af systemet + En gradvis udbygning af systemet + Personoverfaldsalarmer med ægte lokation Målet nået? Afslutte udbud + Etablere alarmer i arresthusene +/ 12 sikrede pladser i Statsfængsel i Nyborg Målet nået? Etablere og ibrugtage de 12 arrestpladser i Statsfængslet i Nyborg + Ensretning af sikkerhedsstandarderne Målet nået? Opjustere og ensrette sikkerhedsstandarderne i de særligt sikrede afdelinger + Bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering godkendelse af imamer og overvågning af gejstlig betjening Målet nået? Udarbejde godkendelsesprocedure og metode til overvågning af den gejstlige betjening + Implementere godkendelsesprocedure og overvågning i alle berørte fængsler og arresthuse 3. Uddannelse, udslusning og behandling Sikrede pc-netværk til indsatte Målet nået? Afdække undervisningsbehovet i de forskellige institutionstyper +/ Udarbejde kravspecifikation +/ Gennemgå og eventuelt tilpasse regelgrundlaget Etablere den centrale serverinstallation + Gennemføre sikkerhedstest ved eksternt konsulentfirma + Gennemføre pilotprojekt på udvalgt tjenestested + Fortsættelse af det igangværende projekt God løsladelse Målet nået? Udarbejde katalog med anbefalinger af gode samarbejdsmetoder + Udarbejde plan for implementering af anbefalingerne vedrørende gode samarbejdsmetoder +/ Kortlægge barrierer i samarbejdet + Udarbejde plan for fjernelse af barrierer +/ Udredningsarbejde vedrørende beskæftigelsesbekendtgørelsen ligestilling af uddannelses- og beskæftigelsesvederlag Målet nået? Gennemgang og eventuel tilpasning af regelgrundlaget, så det ikke unødigt modvirker indsattes valg af uddannelse frem for beskæftigelse +/ Implementere eventuelle regeltilpasninger Bedre dokumentation og evaluering af behandlingsindsatsen etablering af en central dokumentations- og evalueringsenhed Målet nået? Etablere dokumentations- og evalueringsenhed + Afdække karakteren af tværgående evalueringer af forskellige typer af behandlingsinitiativer i Kriminalforsorgen + Udarbejdelse af evalueringsplan for alle Kriminalforsorgens institutioners behandlingsinitiativer + 4. Tidssvarende bygninger og ny teknologi Bygningsforbedringer igangsættelse af vedligeholdelses- og renoveringsarbejder Målet nået? Igangsætte vedligeholdelses- og renoveringsprojekter samt yderligere licitation + Bygningsforbedringer forbedrede forhold for kvinderne på Anstalten ved Herstedvester Målet nået? Udarbejde byggeprojekt og fastlæggelse af programinitiativer + Afholde licitation samt igangsætte byggeprojekt +/ IT-modernisering elektronisk datafølgeseddel samt sikker ekstern adgang til Kriminalforsorgens it-systemer Målet nået? Dokumentoverførsel mellem Rigspolitiet, Domstolene og Kriminalforsorgen digitaliseres og automatiseres via datafølgeseddelprojektet. + Stamdataservices etableres En standard dokumentcontainer tages i brug i tilknytning til klientsagsbehandlingen og den generelle sagsbehandlingstid Adgang for udvalgte eksterne samarbejdspartnere etableres 5. Øvrige tiltag Styrket ledelse og juridisk sagsbehandling i arresthusene Målet nået? Afklare opgaver og kompetencer + Indrette kontorfaciliteter mv. +

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 41 Ansætte yderligere personale + Evaluere ordningen Løbende overvågning af belægssituationen og kvartalsvis statistik over udviklingen i strafmassen som følge af strengere straffe for ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentlige steder Målet nået? Udarbejde kvartalsstatistik vedrørende strafmassen for våbenlovsovertrædelser + Flere afsoningspladser i Grønland Målet nået? Etablere yderligere 10 pladser i Sisimiut + Ibrugtage de 10 pladser i Sisimiut + Nyt fængsel på Falster Målet nået? Udarbejde byggeprogram +/ Erhverve grund 6. Finansiering af Kriminalforsorgens flerårsaftale Effektiviseringer sygefraværsenhed Målet nået? Kriminalforsorgens administrative HR-enhed skal iværksætte initiativer med henblik på, at Kriminalforsorgen samlet set kan nedbringe udgifterne til sygefravær + Effektiviseringer fælles administration Målet nået? Kriminalforsorgen skal inden udgangen af 2008 undersøge, hvordan bogholderi og lønadministration tilrettelægges mest effektivt, herunder i lyset af + det kommende servicecenter i Økonomistyrelsen Kriminalforsorgen skal inden udgangen af 2009 have igangsat implementeringen af de effektiviseringsmuligheder vedrørende bogholderi og lønadministration, + der er fundet i 2008 Effektiviseringer udvidelse af fodlænkeordningen Målet nået? Lukningen af åbne fængselspladser og implementeringen af udvidelsen af fodlænkeordningen er fuldt gennemført i 2008, således at der opnås en driftsbesparelse + Overvåge omfanget af den udvidede fodlænkeordning med henblik på at lukke yderligere afsoningskapacitet til finansieringen af udvidelsen + Frasalg af ejendomme og udnyttelse af udisponerede midler Målet nået? Forberedelse af indskud i Freja, herunder udarbejdelse af og godkendelse af aktstykke +/ Satspuljeudmøntninger, jf. satspuljeforlig Målet nået? Behandlingsgaranti for stofmisbrugere + Mentorordning og ungeprojekt på pensioner + Ungeafdeling + Voldsforebyggende behandling for voldsdømte + Screening af indsatte for psykisk sygdom +/ Screening af indsatte for somatisk sygdom +/ den nyoprettede Udviklings- og Controllerenhed i direktoratet har i årets løb sat en masse udviklingsprojekter i gang. Her er medarbejdere i Kriminalforsorgen i Frihed i Østjylland i gang med et lean-projekt, der skal effektivisere deres arbejdsgange.

42 2. del: Årsrapport 2.2 mål og resultater 2. del: Uddybende analyser og vurderinger I forlængelse af det ovenfor anførte bemærkes følgende vedrørende de initiativer/målsætninger, der efter det ovenstående ikke er (fuldt) opfyldt: 2.2.1 Bedre uddannelse og arbejdsmiljø Grunduddannelsen Den nye grunduddannelse til fængselsbetjent er fuldt beskrevet i forhold til optagelseskriterier, rammer, struktur, indhold og metode. Der arbejdes med implementering af uddannelsen i skole- og praktikdel, herunder overgangsordningerne. Der skal udvikles rammer til styrkelse af samarbejdet mellem skole og praktik. Uddannelsens elementer er på plads, idet det første hold efter den nye uddannelse blev iværksat i januar 2010. Der er tale om en dynamisk implementeringsproces, der løbende skal sikre, at erfaringer samles op og inddrages. Derfor organiseres praktikken på de første hold på uddannelsen således, at fængslerne gradvis inddrages som praktiksted for elever fra den ny uddannelse. Cirkulære og uddannelsesordning er udarbejdet og godkendt og afventer kun de endelige tilretninger. Der arbejdes løbende med tilpasning af retningslinjer for rekruttering og assessment, og de første praktikvejledere og uddannelseskonsulenter er efteruddannet. Den nye enhed for rekruttering og optagelse er ved at blive etableret på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, og de første elever på uddannelsen er udvalgt efter de nye kriterier. Rekrutteringskampagnen vil løbende blive justeret, så de nye ansættelseskrav og assessmentforløbet indarbejdes. I projektets sidste fase arbejdes med den fortsatte implementering i både uddannelsens skole- og praktikdel, kvalitetssikring og en akkreditering af uddannelsen. Projektets overordnede tidsramme ventes overholdt. Kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med særligt krævende indsatte Udviklingen af et endeligt koncept for uddannelsen blev afsluttet primo 2009. Konceptet er pilottestet i tre institutioner i maj-september 2009, og forsinkelsen er således indhentet. Efter gennemførelsen af pilotprojektet har leverandøren af AMU-kurset oplyst, at Undervisningsministeriet har strammet op på muligheden for anvendelsen af FKB (Fælles Kompetence Beskrivelse), og leverandøren er derfor i gang med at tilpasse kurset i forhold hertil. Dette betyder en forsinkelse i forhold til iværksættelse af kompetenceudviklingen. Konceptet er primo 2010 endeligt tilpasset, og kompetenceudviklingen forventes igangsat medio 2010. Forsinkelsen ventes således ikke at få indflydelse på den overordnede tidsramme for projektet. Lederudvælgelse/ lederuddannelse I forhold til initiativet om lederudvælgelse og -uddannelse blev det ved projektopstarten i 2008 vurderet mest hensigtsmæssigt først at arbejde med de områder, hvor der er mangler, og først derefter at foretage en revision af det eksisterende system omkring lederuddannelse og lederudvælgelse. På den baggrund er der i 2009 primært blevet arbejdet med udvikling af en model for udvikling af topledere i Kriminalforsorgen samt for talentspotting- og udvikling af potentielle topledere. Modellen er nu udviklet og forventes implementeret i 2010. I forlængelse af udviklingen er næste fase i projektet iværksat. I denne fase er der fokus på efteruddannelse af de ledere, der har gennemført Kriminalforsorgens interne lederuddannelse. Dette arbejde videreføres i 2010, hvor der ligeledes vil blive arbejdet med ledertalentspotting og karriereudvikling, og hvor den egentlige revision af Kriminalforsorgens nuværende system for lederudvælgelse og uddannelse påbegyndes. I forhold til initiativet ledernetværk er et koncept for selvkørende ledernetværk for uniformerede afdelingsledere og souschefer i Storkøbenhavn udarbejdet. Det er afprøvet i perioden frem til medio december 2009. Alle lederne på Fyn og fra Statsfængslet ved Sdr. Omme har i 2009 deltaget i et ledernetværk opdelt på 11 grupper, der har modtaget ekstern konsulentbistand. Forløbet er afsluttet primo december 2009. Lederevalueringsinitiativet blev iværksat i 2008, og spørgeskemadelen blev afsluttet i januar 2009. Den omfatter alle Kriminalforsorgens ledere, bortset fra lederne på Statsfængslet ved Sdr. Omme og de fynske tjenestesteder, der var omfattet af en pilottest af lederevalueringen. Tilbagemeldinger til lederne på lederevalueringen og det videre forløb blev påbegyndt den 1. februar 2009. I forlængelse af tilbagemeldingerne har lederne modtaget opfølgende coaching, og der er afviklet temadage lokalt. Supervision Statsfængslet ved Horserød, Statsfængslet Østjylland, Københavns Fængsler og Statsfængslet i Ringe m.fl. har afprøvet og arbejdet/arbejder med supervision. Der er dermed iværksat supervision i både lukket og åbent regi. Da erfaringerne hidtil har været meget forskellige og blandede, har opgaven med at

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 43 udvikle et overordnet koncept for supervision vist sig vanskeligere end først antaget, og dette arbejde er derfor ikke afsluttet. I løbet af 2010 forventes der at foreligge et endeligt koncept for supervision i Kriminalforsorgen, hvorfor målsætningerne for 2010 og 2011 fastholdes. 2.2.2 Styrket sikkerhed Underretningssystem og overfaldsalarmer På baggrund af projektplan og kravspecifikation er der afholdt udbud, og test af de valgte alarmer er afviklet i fire institutioner (arresthusene i Køge og Hillerød samt statsfængslerne Nyborg og Møgelkær). Etablering af alarmerne er iværksat og ventes afsluttet i 2011 inden for projektets overordnede tidsramme. Godkendelse af imamer og overvågning af gejstlig betjening De nye procedurer for ansættelse af imamer i Kriminalforsorgen, herunder særlig godkendelse og overvågning samt regler for indsattes udøvelse af religion blev udarbejdet i 2009 og har i begyndelsen af 2010 været til høring i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. De nye procedurer forventes at træde i kraft i løbet af 2010, når høringen er gjort op og efter tilvejebringelse af de nødvendige hjemler som følge af de nye tiltag, herunder overvågning. 2.2.3 Uddannelse, udslusning og behandling Sikrede pc-netværk til indsatte Projektgruppen vedrørende pc-netværk til indsatte har i 2009 arbejdet på en afdækning af undervisningsbehovet og en kravspecifikation. Begge dele forventes færdige i 2010. Resultatet af dette arbejde har betydning for gennemgang og tilpasning af regelgrundlaget, der først forventes færdigt i 2010. Ultimo 2009 blev serverne installeret og sikkerhedstestet. Der er endvidere gennemført en pilottest af den sikkerhedsmæssige og teknologiske løsning i Arresthuset i Helsingør og Statsfængslet i Vridsløselille. De foreløbige resultater er gode. Der er udarbejdet en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte, som godkender sikkerhedssystemet. Projektets overordnede tidsramme ventes overholdt. Fortsættelse af det igangværende projekt God Løsladelse Servicestyrelsen har i september 2009 afgivet rapporten Projekt God Løsladelse, herunder kortlagt barrierer i samarbejdet og fremkommet med anbefalinger til det videre arbejde med projektet. Rapporten, der således var forsinket i forhold til den oprindelige plan, er nu sendt i høring. Der vil i løbet af 2010 blive arbejdet videre med implementeringen af anbefalinger om gode samarbejdsmetoder samt fjernelse af barrierer i samarbejdet. Gennemgang og eventuel tilpasning af regelgrundlaget, så det ikke unødigt modvirker indsattes valg af uddannelse frem for beskæftigelse Gennemgang og tilpasning af reglerne vedrørende beskæftigelsesvederlag blev iværksat i marts 2009, og der forventes afgivet indstilling om behovet for regelændringer i første halvdel af 2010. Herefter sendes indstillingen i høring. De forventede regelændringer på området ventes endeligt implementeret i løbet af 2010. 2.2.4 Tidssvarende bygninger og ny teknologi Forbedrede forhold for kvinderne på Anstalten ved Herstedvester Programinitiativerne blev godkendt i marts 2009 og projektforslaget i august 2009. Der blev afholdt licitation i januar 2010, og byggeriet blev igangsat februar 2010 og forventes at stå færdigt ved udgangen af 2010 i overensstemmelse med projektets overordnede tidsramme. Forsinkelsen skyldes, at projektet ud over forbedringer på kvindeafdelingen i Anstalten ved Herstedvester er udvidet til at omfatte en ombygning af besøgsfaciliteter, nedrivning af den eksisterende beskæftigelsesbygning og opførelse af en ny. It-modernisering elektronisk datafølgeseddel mv. Delprojektet vedrørende datafølgesedlen er afsluttet, og datafølgesedlen blev implementeret i Kriminalforsorgens it-systemer omkring årsskiftet 2007-2008. Politiets og domstolenes arbejde med at blive klar til at udveksle data med Kriminal forsorgen har betydet, at Kriminalforsorgen har måttet tilrette den implementerede løsning. Den nyudviklede løsning er taget i anvendelse pr. 18. november 2009 og fungerer helt efter hensigten. Delprojektet vedrørende etablering af stamdataservice afventer igangsat systemudvikling på Kriminalforsorgens væsentligste kildesystem (Klientsystemet). Stamdataservices forventes etableret i 2010. Delprojektet vedrørende etablering af en standard dokumentcontainer indgår i et større projekt, der har til formål at modernisere systemplatformen for Klientsagsbehandlingen. Afhængighederne samt nogle planmæssige udfordringer hos leverandøren medfører, at standard dokumentcontaineren først forventes implementeret i 2010.

44 2. del: Årsrapport Sikker ekstern adgang til Kriminalforsorgens it-systemer Det forventes, at løsningen bliver etableret i 2010. Årsagen til udskydelsen af etableringen er interne afhængigheder i det samlede it-moderniseringsprojekt samt nogle udfordringer hos leverandøren. 2.2.5 Øvrige tiltag Styrket ledelse og juridisk sagsbehandling i arresthusene Den endelige fordeling af opgaver og kompetencer mellem direktoratet, arrestinspektørerne og arresthusene var på plads i starten af januar 2009, der er fundet egnede kontorfaciliteter, og det yderligere personale i arrestinspektørembederne er ansat. Evalueringen af ordningen er udskudt til 2010, hvor ordningen har været fuldt implementeret så længe, at grundlaget for en evaluering er til stede. Nyt fængsel på Falster Som følge af en afgørelse truffet af Naturklagenævnet har byggeri på den tidligere udpegede grund måttet opgives. Der er udpeget en ny grund, og en ny kommunalplanprocedure er gennemført. Grunderhvervelse vil blive forsinket som følge heraf og ventes tidligst at kunne ske i 2010. Kriminalforsorgen har sideløbende arbejdet videre med en række andre opgaver med henblik på at overholde den samlede tidsplan for projektet. Der er således indgået kontrakt med en bygherrerådgiver, og udarbejdelsen af et byggeprogram er i gang. Projektets overordnede tidsplan ventes overholdt, således at fængslet kan tages i brug i 2015. 2.2.6 Finansiering af Kriminalforsorgens flerårsaftale Frasalg af ejendomme mv. I efteråret 2009 udarbejdede Kammeradvokaten en handleplan for gennemførelsen af indskud af Kriminalforsorgens lejeboliger i Freja A/S. Denne handleplan er efterfølgende godkendt af Freja. I overensstemmelse med handleplanen blev der i slutningen af januar 2010 sendt opsigelser af de lejeboliger, der skal sælges til Freja A/S. Boligerne opsiges med 6 måneders varsel og lejerne tilbydes en ny 2-årig tidsbegrænset lejekontrakt med Freja. Frejas overtagelse af ejendommene forudsættes at kunne ske til 1. august 2010. 2.2.7 Satspuljeudmøntninger Screening af indsatte for psykisk sygdom Kriminalforsorgen har i perioden 2008-2011 fået satspuljemidler til et projekt om screening af indsatte for psykisk sygdom. Projektet skal teste et screeningsredskab med henblik på, at indsatte med psykiske lidelser så tidligt som muligt kan identificeres og om muligt tilbydes behandling. Projektet er en af anbefalingerne i rapporten Psykisk sygdom og kriminalitet fra 2006, som er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Justitsministeriet. Projektet skal afvikles i tre store arresthuse. Projektet er blevet forsinket af vanskeligheder med rekruttering af psykiatere, lige som undersøgelsesdesignet til projektet viste sig vanskeligere at udarbejde end først antaget set i forhold til den population, der skal undersøges og de tidsmæssige rammer for opholdet i varetægt. Projektet startede i december 2009 i Arrest huset i Århus og dele af Københavns Fængsler og i marts 2010 i Arresthuset i Odense. Projektet skal vare i alt 2 år, hvorefter der skal udfærdiges en evalueringsrapport. Screening af indsatte for somatisk sygdom Kriminalforsorgen har i perioden 2009-2012 fået satspuljemidler til et projekt om screening af indsatte for somatisk sygdom. Projektet er foranlediget af, at The European Commitee for the Prevention of Torture and Inhuman and Degrading Treatment or Punishment (CPT) flere gange har påpeget, at Kriminalforsorgen bør tage initiativ til at sikre, at indsatte systematisk bliver screenet af en læge eller en kvalificeret syge plejerske så hurtigt som muligt efter indsættelse i institutionen. En anbefaling der fremgår af de europæiske fængselsregler. Projektet forventes iværksat i to arresthuse og udvalgte afdelinger i to fængsler svarende til i alt 200-300 pladser. Planlægningen af projektet startede i efteråret 2009. Projektet er blevet lidt forsinket, da direktoratet har ønsket at drage nytte af erfaringerne med projektet om screening af indsatte for psykisk sygdom. Det forventes, at projektet iværksættes medio 2010. 2.2.8 Analyseafsnit Kriminalforsorgen befandt sig ved udgangen af 2009 midt i en flerårsaftaleperiode. Det betyder, at aktiviteten på en stor del af de igangsatte projekter er på sit højdepunkt, og også at en del af projekterne er gået fra planlægnings- til implementeringsfasen. For en del projekter betyder dette, at visse delmål for året ikke er fuldt opfyldt på grund af afhængigheder mellem interne og i nogle tilfælde eksterne projekter, ændringer i rækkefølgen af aktiviteterne i projekterne som følge af kvalitative overvejelser samt forskellige praktiske problemer med at rekruttere personale og lignende. Samlet set er der dog tale om forsinkelser, der forventes indhentet, således at de samlede tidsplaner for projekterne i helt overvejende grad kan overholdes.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 Indsatstræning Skjolde og benbeskyttere er fremme, når eleverne er på indsatstræning. Her skal en flok elever pacificere nogle indsatte, spillet af andre betjente, som bl.a. kaster brosten lavet af træklodser efter dem. 45

46 2. del: Årsrapport 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, der anvendes i staten for omkostningsbaseret regnskab og bevillinger. Dog har Kriminalforsorgen dispensation til at følge særlige principper vedrørende: Henstående timer for det uniformerede personale, som værdiansættes ud fra en standardtimepris Kontorprogrammer indgår i værdiansættelsen af en itarbejdsplads 3.2 Resultatopgørelsen Kriminalforsorgens resultatopgørelse omfatter hovedkontiene 11.03.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen og 11.03.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed. Kriminalforsorgens indtægter er i 2009 på 2.922,1 mio. kr., og de samlede omkostninger på 2.906,1 mio. kr. Årets samlede resultat viser dermed et overskud på 16 mio. kr., som er overført til egenkapitalen og videreført til 2010. I resultatet indgår en nettoudgift vedrørende reservationer på 9,8 mio. kr. Det reelle mindreforbrug, når resultatet korrigeres for reservationer, kan derfor opgøres til 25,8 mio. kr., som fordeler sig med et merforbrug på 4,6 mio. kr. på Direktoratet for Kriminalforsorgen (11.31.01) og et mindreforbrug på 30,4 mio. kr. på Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (11.31.03). På omkostningssiden er personaleomkostninger den største post med 1.838,9 mio. kr., svarende til 63 % af de samlede omkostninger. Andre ordinære driftsomkostninger er den næststørste post og udgør 738,1 mio. kr., svarende til 25 %. Kriminalforsorgens omkostninger finansieres hovedsageligt af bevillingen på finansloven på 2.743,3 mio. kr. og herudover af indtægter fra salg af varer og tjenesteydelser på 111,2 mio. kr., der primært er knyttet til Kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Tabel 7: Resultatdisponering (mio. kr.) Resultatdisponering Disponeret til bortfald 0 Disponeret til reserveret egenkapital 0 Disponeret til udbytteskat 0 Disponeret til overført overskud 16,0 Årets resultat på 16 mio. kr. er overført til egenkapitalen.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 47 Tabel 6 RESULTATOPGØRELSE (mio. kr.) Note RESULTATOPGØRELSE Regnskab 2008 Regnskab 2009 Budget 2010 * Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling 2.523,0 2.733,5 2.785,6 A anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 55,8 40,7 R reserveret af indeværende års bevillinger 36,2 30,9 Indtægtsført bevilling i alt 2.542,6 2.743,3 2.785,6 S salg af varer og tjenesteydelser 108,6 93,1 121,4 T tilskud til egen drift 10,4 18,1 26,1 Gebyrer 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt 2.661,5 2.854,5 2.933,1 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 39,1 35,2 0,0 Forbrugsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Husleje 35,3 42,1 42,5 Forbrugsomkostninger i alt 35,3 42,1 42,5 Personaleomkostninger 1 Lønninger 1.653,2 1.728,2 1.762,8 A andre personaleomkostninger 0,2 0,1 0,1 P pension 201,3 216,1 220,5 Lønrefusion 105,6 105,6 107,7 Personaleomkostninger i alt 1.749,1 1.838,9 1.875,6 Af- og nedskrivninger 82,3 100,0 100,9 A andre ordinære driftsomkostninger 646,9 738,1 816,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 2.552,6 2.754,3 2.835,1 Resultat af ordinær drift 108,9 100,2 98,0 Andre driftsposter A andre driftsindtægter 54,3 67,2 0,0 A andre driftsomkostninger 47,1 54,8 0,0 Resultat før finansielle poster 116,2 112,6 98,0 Finansielle poster Finansielle indtægter 7,6 0,5 0,0 Finansielle omkostninger 99,7 97,0 98,0 Resultat før ekstraordinære poster 24,1 16,0 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 ÅRETS RESULTAT 24,1 16,0 0,0 * Budget 2010 er i henhold til det interne udarbejdede budget, som samlet set svarer til finanslovsbevillingen 1) I henhold til bemærkninger under note 2 vedrørende immaterielle aktiver i bilaget er det efter regnskabsafslutningen konstateret, at afskrivningen på en række anlægsaktiver ikke er korrekte. Der er således udgiftsført ca. 2,2 mio. kr. for meget i 2009. Forholdet bringes på plads i 2010 regnskabet.

48 2. del: Årsrapport 3.3 Balancen Kriminalforsorgens samlede balance i 2009 er på 2.494,2 mio. kr. I løbet af 2009 er der sket en række forskydninger i Kriminalforsorgens aktiver og passiver som helhed. Kriminalforsorgen har i 2009 øget sin langfristede gæld med ca. 115 mio. kr. Denne likviditet er sammen med årets over- skud på 16 mio. kr. og indbetalinger fra debitorer på ca. 8 mio. kr. samt øget træk på de kortfristede gældsforpligtelser på 22 mio. kr. i alt ca. 161 mio. kr., anvendt til finansiering af anlægsaktiver med 125,5 mio.kr. og en forøgelse af likviditeten med 35,5 mio. kr. Tabel 8: Balancen (mio. kr.) Note Aktiver 2008 2009 Anlægsaktiver 2 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 12,2 13,1 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. 43,0 32,3 Udviklingsprojekter under opførelse 3,7 31,6 Immaterielle anlægsaktiver i alt 58,9 76,9 3 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 1.658,2 1.694,0 Infrastruktur 0,0 0,0 transportmateriel 21,7 24,2 produktionsanlæg og maskiner 24,7 25,4 Inventar og it-udstyr 59,9 61,6 Igangværende arbejder for egen regning 52,9 119,6 Materielle anlægsaktiver i alt 1.817,3 1.924,8 Finansielle anlægsaktiver statsforskrivning 49,0 49,0 Finansielle anlægsaktiver i alt 1.925,2 2.050,7 Omsætningsaktiver 4 Varebeholdninger 26,1 27,0 6 Skyldige feriepenge 222,5 237,3 tilgodehavender 84,5 76,1 Værdipapirer 0,7 0,5 Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto 288,6 304,7 FF7 Finansieringskonto 8,4 28,0 andre likvider 7,4 7,2 Likvide beholdninger i alt 304,5 339,9 Omsætningsaktiver i alt 415,7 443,5 Aktiver i alt 2.340,9 2.494,2 Note 1-6 ligger i bilaget til årsrapporten Note Passiver 2008 2009 Egenkapital reguleret egenkapital (startkapital) 49,0 49,0 opskrivninger 0,0 0,0 reserveret egenkapital 0,0 0,0 overført overskud 17,4 33,5 Egenkapital i alt 66.4 82,5 5 Hensatte forpligtelser 0,0 15,5 Langfristede gældsforpligtelser FF4 Langfristet gæld 1.781,2 1.809,0 FF6 Bygge- og it-kredit 69,1 156,8 Donationer 2,9 2,7 prioritetsgæld 0,8 0,7 Langfristede gældsforpligtelser i alt 1.854,0 1.969,3 Kortfristede gældsforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser 120,4 109,9 anden kortfristet gæld 23,3 24,7 reserveret bevilling 50,2 40,3 Igangværende arbejder for fremmed regning, forpligtelser 0,0 0,0 periodeafgrænsningsposter, forpligtelser 4,2 14,8 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 420,5 427,0 Gældsforpligtelser i alt 2.274,5 2.411,8 Passiver i alt 2.340,9 2.494,2

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 49 3.4 Kapitalforklaring Tabel 9. Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (1.000 kr.) 2008 2009 Startkapital primo 49.000 49.000 Ændring i startkapital 0 0 Startkapital ultimo 49.000 49.000 Overført overskud primo 6.635 17.432 Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0 0 Regulering af det overførte overskud 0 0 Overført fra årets resultat 24.067 16.022 Bortfald af årets resultat 0 0 Overført overskud ultimo 17.432 33.455 Egenkapital ultimo 66.432 82.455 Årets resultat på 16,0 mio. er overført til egenkapitalen, hvorfor der således med udgangen af 2009 er videreført et samlet overskud på 33,5 mio.kr., der sammen med startkapitalen på 49,0 mio. kr. udgør Kriminalforsorgens egenkapital ultimo 2009 på 82,5 mio. kr. 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Kriminalforsorgen har med overgangen til de nye bevillingsprincipper i 2007 fastlagt interne procedurer for at sikre, at disponeringsreglerne for de fire forskellige SKB-konti bliver overholdt. Kriminalforsorgen følger således disponeringsreglerne, som fastsætter, at det langfristede lån på FF4 ikke må overstige summen af de samlede ibrugtagne anlægsaktiver, ligesom lånet på Bygge- og it-kreditten, FF6, ikke må overstige summen af igangværende udviklingsprojekter. Derudover skal likviditeten på FF5 svare til de samlede netto omsætningsaktiver. Kriminalforsorgens udnyttelsesgrad af lånerammen er i 2009 på 56,4 %, hvilket skyldes, at det større igangværende anlægsbyggeri i forbindelse med et nyt fængsel på Falster kun i mindre grad er påbegyndt. Lånerammen forventes dog fuldt udnyttet, når byggeriet er tilendebragt. I forbindelsen med årsafslutningen er der i supplementsperioden en række bevægelser på balancen, hvoraf den afledte likviditetsoverførsel i henhold til disponeringsreglerne først kan ske i 2010. Disse omflytninger er opgjort således: Tabel: 10 Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) Likviditetsoversigt mio.kr. Sum af saldo på FF4 og FF6 pr. 31. december 2009 1.965,8 Låneramme i henhold til finansloven 2009 3.482,8 Udnyttelsesgrad 56,4 % Samlede ibrugtagne anlægsaktiver 1.850,57 Saldo FF4 konto 1.809,05 Beløb til overførsel i 2010 41,52 Igangværende udviklingsprojekter 151,14 Saldo FF6 konto 156,75 Beløb til overførsel i 2010 5,61 Netto omsætningsaktiver i alt 334,45 Saldo FF5 konto 304,72 Beløb til overførsel i 2010 29,73

50 2. del: Årsrapport 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Tabel. 11: Opfølgning på lønsumsloft Mio. kr. 11.31.01 11.31.03 11.31 Lønsumsloft FL 93,6 1.886,0 1.979,6 Lønsumsloft FL + TB/aktstykke 94,3 1.886,0 1.980,3 Lønforbrug 98,2 1.740,2 1.838,4 Difference 3,9 145,8 141,9 Akkumuleret opsparing ultimo 2008 8,5 256,3 264,8 Akkumuleret opsparing ultimo 2009 4,6 402,1 406,7 Lønsumsforbruget i 2009 er mindre end det samlede lønsumsloft, således at der samlet set er en akkumuleret opsparing på i alt 406,7 mio. kr., jf. nedenstående tabeller. 3.7 Bevillingsregnskabet Tabel 12 sammenfatter årets resultat for Kriminalforsorgen, der således ender på et mindreforbrug på 16,0 mio. kr., jf. tabel 12. Tabel 12: Bevillingsregnskab ( 11.31) Mio. kr. Regnskab 2008 Budget 2009 Regnskab 2009 Difference Budget 2010 Nettoudgiftsbevilling 2.523,0 2.733,5 2.733,5 0,0 2.785,6 Nettoforbrug af reservation 19,6 0,0 9,8 9,8 0,0 Indtægter 180,9 144,6 178,8 34,2 147,5 Udgifter 2.699,5 2.878,1 2.906,1 28,0 2.933,1 Årets resultat 24,0 0,0 16,0 16,0 0,0 Årets resultat for Direktoratet for Kriminalforsorgen (11.31.01.) blev en samlet merudgift på 4,6 mio. kr., fordelt med merudgifter på 5,5 mio. kr. og merindtægter på 0,9 mio. kr. Tabel 12a: Bevillingsregnskab ( 11.31.01) Mio. kr. Regnskab 2008 Budget 2009 Regnskab 2009 Difference Budget 2010 Nettoudgiftsbevilling 116,0 123,0 123,0 0,0 125,7 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,6 0,0 0,9 0,9 0,0 Udgifter 113,5 123,0 128,5 5,5 125,7 Årets resultat 3,1 0,0 4,6 4,6 0,0

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 51 Merudgifterne på 5,5 mio. kr. skyldes primært, at direktoratet som led i flerårsaftalen har udvidet på fodlænkeområdet. Finansieringen af fodlænkeudvidelserne er, som forudsat i flerårsaftalen, fundet ved at lukke åben kapacitet i det konkrete tilfælde en belægsenhed på Kærshovedgård, under 11.31.03, og der er i den forbindelse ikke foretaget nogen bevillingsoverførsel mellem Kriminalforsorgens to hovedkonti. Dertil kommer merindtægter på 0,9 mio. kr., som kan henføres til salg af varer og tjenesteydelser samt tilskud til egen drift. Tabel 12b: Bevillingsregnskab ( 11.31.03) Mio. kr. Regnskab 2008 Budget 2009 Regnskab 2009 Difference Budget 2010 Nettoudgiftsbevilling 2.407,0 2.610,5 2.610,5 0,0 2.659,9 Nettoforbrug af reservation 19,6 0,0 9,8 9,8 0,0 Indtægter 180,3 144,6 177,9 33,3 147,5 Udgifter 2.586,0 2.755,1 2.777,6 22,5 2.807,4 Årets resultat 20,9 0,0 20,6 20,6 0,0 Driftsregnskabet for Kriminalforsorgen i anstalter og frihed udviser et samlet mindreforbrug på 20,6 mio. kr., heraf kan 9,8 mio. kr. henføres til indtægter vedrørende nettoforbrug af reservationer, der knytter sig til satspuljeprojekter omhandlende misbrugs- samt alkoholbehandling. Det resterende mindreforbrug på 10,8 mio. kr. dækker over merindtægter på 33,3 mio. kr. og merudgifter på 22,5 mio. kr. Det kan konstateres, at indtægterne for Kriminalforsorgen i 2009 var 33,3 mio. kr. større end den på finansloven fastsatte bevilling, hvilket i særlig grad kan henføres til indtægter under den almindelige virksomhed. Merindtægter modsvares dog af tilsvarende merudgifter på cirka samme beløb. Indtægterne under Kriminalforsorgens almindelige virksomhed hidrører blandt andet fra huslejeindtægter i forbindelse med Kriminalforsorgens lejeboliger, interne statslige overførsler samt i 2009 fra indtægter ved salg af IP-telefoni til de indsatte og 3,4 mio. kr. i erstatning vedrørende vådområdeprojekt ved Statsfængslet Møgelkær. Den resterende del af årets resultat på 10,8 mio. kr. skyldes mindreudgifter vedrørende en række tidsforskudte flerårsaftaleprojekter, herunder kan 2,1 mio. kr. henføres til projektet vedrørende sikrede pc-netværk samt 8,7 mio. kr. til etablering og drift af overfaldsalarmer. medarbejderudvikling har stået højt på dagsordenen i 2009. Her er en gruppe værkmestre på workshop om kompetenceprofiler.

52 2. del: Årsrapport I praktik To tredjedele af uddannelsen til fængselsbetjent består af praktik ude på det fængsel, hvor man er prøveansat. De første fire uger foregår ved sidemandsoplæring her på Statsfængslet i Vridsløselille.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 53 4. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten er aflagt i henhold til Bekendtgørelse nr. 1693 om statens regnskabsvæsen af 19. december 2006. Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Kriminalforsorgen (CVR nr. 53383211) er ansvarlig for: 11.31.01, Direktoratet for Kriminalforsorgen (driftsbevilling), 11.31.03 Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (driftsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2009. Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, det vil sige at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten København, den 14. 04. 2010 København, den 15. 04. 2010 William Rentzmann Direktør michael Lunn departementschef

54 2. del: Årsrapport Mundtlig eksamen Hvert skolemodul afsluttes med en prøve, ligesom hele uddannelsen afsluttes med eksamen, der skal vise, om eleven kan kombinere skolens teori med fængslets praksis.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 55 5. Bilag til årsrapporten 5.1 Noter til resultatopgørelse og balance Note 1: Årsværk per personalekategori* 2006 2007 2008 2009 Pct. 2009 Ledelse 93 93 96 96 1,9% Administrativt Personale 615 590 598 618 12,4% Opsynspersonale og Værkmestre 3.391 3.241 3.142 3.192 64,1% Sundhed 174 154 157 157 3,2% Forsorg 468 491 511 500 10,0% Undervisning 100 96 102 100 2,0% Andet 178 221 251 320 6,4% Total 5.019 4.886 4.857 4.983 100,0% * Der medregnes ikke personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet, fx timelærere, arresthuslæger, køkkenhjælpere, rengøringsassistenter og organister. Tabellen indeholder også personaledata for Grønland og Færøerne Ansættelser af fængselsbetjente på prøve Antal personer 2005 2006 2007 2008 2009 Kriminalforsorgen i alt 361 224 134 167 275 Ansatte pr. klient Institutioner 2005 2006 2007 2008 2009 Fængsler 1,0 1,0 1,0 1,1 1,1 Arresthuse 0,7 0,7 0,5 0,7 0,6 Københavns Fængsler1 1,6 1,5 1,4 1,3 1,3 Pensioner 0,8 0,9 1,0 1,0 1,0 KiF-afdelinger 0,04 0,05 0,05 0,05 0,05 1) Den høje ratio skyldes blandt andet, at Københavns Fængsler har landsdækkende funktioner, fx hospital og fremstilling i retten. Gennemsnitlige antal sygefraværsdage1 pr. fuldtidsmedarbejder2 Antal dage 2005 2006 2007 2008 2009 Uniformeret 21,1 21,3 21,9 21,6 18,5 Civile 13,3 14,0 14,9 13,6 12,3 Kriminalforsorgen, i alt 18,6 18,9 19,7 18,9 16,4 Anm. Opgørelsen angiver et højere niveau for fravær end tilsvarende opgørelser fra Personalestyrelsen. En væsentlig årsag hertil er, at lørdag, søn- og helligdage tælles med i sygeperioder, da disse også er arbejdsdage i Kriminalforsorgen. 1) Der opgøres alene Almindelig sygdom og Arbejdsskader og ikke Barns 1. og 2. sygedag, Graviditetsbetinget sygdom, Omsorgsdage samt Barsels- og adoptionsorlov. 2) Der medregnes ikke personer på flexordning eller andre beskæftigelsesordninger samt personer med meget begrænset tilknytning til tjenestestedet.

56 2. del: Årsrapport Henstående timer Antal timer 2005 2006 2007 2008 2009 Kriminalforsorgen, i alt 184.157 161.584 151.687 141.449 138.215 Note 2: Immaterielle anlægsaktiver 1.000 kr. Færdiggjorte udviklings- Erhvervede koncessioner, projekter patenter, licenser mv. I alt Kostpris 18.529 94.493 113.022 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0 0 0 Tilgang 2.324 15.623 17.947 Afgang 0 0 0 Kostpris pr. 31.12.2009 20.853 110.116 130.969 Akkumulerede afskrivninger 7.777 77.841 85.618 Akkumulerede nedskrivninger 0 0 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12. 2009 7.777 77.841 85.618 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2009 13.076 32.275 45.351 Årets afskrivninger 1.445 26.395 27.840 Årets nedskrivninger 0 0 0 Årets af- og nedskrivninger 1.445 26.395 27.840 Afskrivningsperiode/år 5-8 år 3-4 år Efter regnskabsafslutningen er det konstateret, at afskrivningen på en række anlægsaktiver ikke er korrekte. Der er således udgiftsført ca. 2,2 mio. kr. for meget i 2009. Forholdet bringes på plads i 2010 regnskabet. 1.000 kr. Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar 2009 3.703 Tilgang 30.198 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 2.322 Kostpris pr. 31.12.2009 31.579

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 57 Note 3: Materielle anlægsaktiver 1.000 kr. Grunde, arealer Produktionsanlæg Inventar og og bygninger og maskiner 2) Transportmateriel 1) IT-udstyr I alt Kostpris 1.712.019 62.782 58.625 157.656 1.991.082 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0 0 0 0 0 Tilgang 74.723 5.215 9.625 24.486 114.049 Afgang 33 1.171 2.468 475 4.147 Kostpris pr. 31.12.2009 1.786.709 66.826 65.782 181.667 2.100.984 Akkumulerede afskrivninger 92.690 41.416 41.586 120.067 295.759 Akkumulerede nedskrivninger 0 0 10 0 10 Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2009 92.690 41.416 41.596 120.067 295.769 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2009 1.694.019 25.410 24.186 61.600 1.805.215 Årets afskrivninger 38.822 3.357 4.645 22.273 69.097 Årets nedskrivninger 0 0 10 0 10 Årets af- og nedskrivninger 38.822 3.357 4.655 22.273 69.107 Afskrivningsperiode/år 50-20 år 10 år 5-10 år 3-5 år Årets afskrivninger er i henhold til note 2 og 3 opgjort til 97 mio.kr. I forhold til de udgiftsførte afskrivninger på resultatopgørelsen på 100 mio. kr. er der en forskel på 3 mio. kr., som indgår i bruttoeffekten af afgang. Der var i december 2008 brand på Kærshovedgård. Det bygningsmæssige omfang var af mindre karakter, og bygningen er nu under genopbygning og forventes færdig i 2010. Inventar og maskiner i bygningen blev ødelagt, og værdien af disse er nedskrevet. I oktober 2009 er idrætsbarakken på Statsfængslet i Nyborg nedbrændt. De endelige økonomiske konsekvenser er ikke fuldt klarlagt, hvorfor barakken fortsat er optaget som et aktiv. Note 4: Varebeholdninger Mio. kr. Varelager primo 2009 26,09 Årets varekøb 36,11 Årets vareforbrug 35,19 Varelager ultimo 2009 27,01 1.000 kr. Igangværende arbejder for egen regning Primo saldo pr. 1. januar 2009 52.872 Tilgang 115.617 Overført til færdige materielle anlægsaktiver 48.925 Kostpris pr. 31.12.2009 119.564 Note 5: Hensatte forpligtelser Mio. kr. Vedrører overgang til Ny løn 15,0 Skyldige deposita 0,5 Note 6: Skyldige feriepenge og henstående timer Mio. kr. Ultimo Udgiftsført Hensat ultimo 2008 2009 2009 Feriepengeforpligtelser 222,50 14,79 237,29 Henstående timer 36,68 1,79 34,90 Hensættelser i alt 259,18 13,01 272,19

58 2. del: Årsrapport Hensættelser til henstående timer er i lighed med tidligere år foretaget i henhold til Kriminalforsorgens regnskabsprincipper. For så vidt angår hensættelsen til feriepengeforpligtelser er der i løbet af året på en række institutioner ændret til løbende registrering og nedskrivning af forpligtelsen ved afvikling af ferie. Da Kriminalforsorgen i løbet af 2009 på en række institutioner er overgået til automatisk nedskrivning af feriepengeforpligtelserne er den endelige opgørelse af feriepengeforpligtelsen på en række institutioner foretaget ved en modelberegning. Note 7: Eventualforpligtelser Mio. kr. 2009 primo 2009 Eventualforpligtelser i alt 30,4 24,7 Der verserer for øjeblikket en voldgiftssag vedrørende anlægsbyggeriet Statsfængslet Østjylland, hvor Kriminalforsorgen er afkrævet 16 mio. kr. Sagen bliver først afgjort i 2011. Bedre arbejdsmiljø og bedre afsoningsvilkår var målet for et projekt om brugerdreven innovation, som blev ført ud i livet på to fængsler i 2009. Her er det et idrætsprojekt på Statsfængslet i Nyborg, som er udviklet af ansatte og indsatte i fællesskab.

Kriminalforsorgens årsrapport 2009 59 English summary The 2009 operating results of the Prison and Probation service show a total consumption of just under DKK 3 billion. Expenses are highest in the closed state prisons, where the cost of accommodating a prisoner averages about DKK 1,940 per day. The cost in open state prisons is about DKK 1,167 and in local prisons DKK 1,035. In 2009, the Prison and Probation Service had on average 4,019 places in state and local prisons. The average daily occupancy was 3,715 inmates, corresponding to a capacity utilisation rate of 92.4 per cent. In 2008, the Prison and Probation Service temporarily closed a large number of places due to low occupancy, but at 1 October 2009 all these places had been reopened. The proportion of criminals relapsing into new crime within two years of their release or following a suspended sentence was 26 per cent in 2009. When only considering inmates released from prison, the proportion was 30 per cent. By contrast, only 20 per cent of the offenders who served a community sentence relapsed into crime. 2009 saw two escapes from closed state prisons and three escapes from local prisons. The number of escapes from open state prisons declined from 98 in 2008 to 68 in 2009. In 2009, the Prison and Probation Service felt the effects of various stricter law-and-order policy measures, the particular effect of which was an unusually high number of remand prisoners. The year was also characterised by gang trouble in Copenhagen. In popular terms, the gang conflicts have moved into the prisons, and this made stricter demands on both capacity and security. In early 2010, the Government granted the Prison and Probation Service an extra sum of money for those purposes and decided that an analysis of the future capacity and security needs of the Prison and Probation Service must be made. On 1 January 2010, a new Penal Code and a new Administration of Justice Act for Greenland entered into force. These statutes provide many new initiatives in the field of the Prison and Probation Service. One is the construction of a closed prison in Nuuk, and another is the expansion of the Probation Service in Greenland. Since 2005, home detention subject to electronic tagging has been an option for certain sentenced offenders. This scheme has been expanded on an ongoing basis, and in 2009 a daily average of 173 offenders served their sentences under the home detention scheme. Normally, the Prison and Probation Service does not accommodate young people under the age of 18, but in practice it cannot be completely avoided, and in 2009 the Prison and Probation Service improved its offers to the very young offenders. The open state prison at Jyderup opened a special unit for 15-17-year-olds segregated from the adult units and manned with socioeducational staff. Copenhagen Prisons established a special unit in which young remand prisoners from the Copenhagen area can be held segregated from the other, adult inmates. The Prison and Probation Service cooperates with others on combating crime among young people and was represented on the Government s Youth Crime Commission. The Prison and Probation Service has strong focus on the contact between inmates and their families, not least their children, both as a crime prevention measure and to provide as humane incarceration environments as possible. The Children s Forum of the Prison and Probation Service was set up in 2009 and includes external players with special child expertise. During the year, several state and local prisons inaugurated new and improved common areas for use when inmates are visited by their families and children. On 1 January 2007, a treatment guarantee for drug addicts in Danish prisons was introduced. In 2009, about 1600 inmates applied for treatment. In 89 per cent of these cases, the Prison and Probation Service fulfilled the guarantee. This is a figure far higher than for treatment offers in the outside community. The treatment programmes of the Prison and Probation Service are assessed on a continuous basis by an independent panel to ensure development and quality assurance accreditation. In 2009, another two treatment programmes were fully accredited. While alternative forms of sentences like the home detention scheme and community service orders have gained ground, the prison clientele has become increasingly rough. This poses new demands on prison officers, and to meet these demands the Prison and Probation Service set up a new basic study programme to become a prison officer. The new study programme was developed during 2009 and became effective on 1 January 2010. It requires new competencies, not only from the prison officers, but also from supervisors of trainees and educational counsellors. A major competence development programme for these employees has therefore been launched.

60 English summary The employees competencies were generally in focus during 2009. New requirements and competence profiles for employees were prepared to provide greater clarity about the roles and responsibilities of employees. While a job satisfaction measurement carried out at the beginning of the year showed great satisfaction with being an employee of the Prison and Probation Service, it also showed that many employees were uncertain about their role, that quite a number experienced bullying and that the degree of trust between staff and managers was too poor. Therefore, also managerial development ranked high among the priorities in 2009. At the beginning of the year, an evaluation was carried out of all managers of the Prison and Probation Service. In continuation of this evaluation, the managers received individual coaching, common themebased managerial development was carried out at the individual workplaces, and various networks were set up for the managers. The Prison and Probation Service is a party to various international projects. As part of the Danish Government s Arab Initiative, the Prison and Probation Service cooperates with the Moroccan prison service about agricultural production in prisons, managerial training and conflict handling, and with the prison service of Jordan about training. In addition, the Prison and Probation Service has become involved in the Danish participation in the EU mission in Kosovo. In 2009, 16 Danish prison officers were seconded to Kosovo, one of their tasks being to escort prisoner transport vehicles. The Danish prison officers were highly commended for their work and professional level, and several of them had their secondment period extended. handleplaner er et redskab til en vellykket udslusning og et eksempel på tværfagligt samarbejde i Kriminalforsorgen. Her undervises ansatte i et nyt, forbedret handleplans-modul i Klientsystemet, som indførtes i 2009.

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN Strandgade 100 1401 København K Telefon 72 55 55 55 www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens årsrapport 2009 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Design: Rumfang Fotoserie: stefan kai nielsen Tryk: Statsfængslet i Nyborg Oplag: 3000 ISBN 978-87-90581-76-3 ISSN 1901-7685 København Maj 2010

09