1 1 punkterede myter OM DEN DANSKE ELSEKTOR
2 1 MYTE: Det er elselskabernes skyld, at forbrugernes pris på el er høj 56 pct. af den danske elpris for private husstande udgøres af skatter og afgifter. Faktisk beskattes el tre gange så hårdt som fyringsolie og diesel per forbrugt enhed energi. Det er langt overvejende den danske stats europarekord i elbeskatning, som gør, at den almindelige dansker oplever høje elpriser. 1% 8% 6% 4% 2% kilde: eurostat 212 figur 1.1 // Andel af afgifter i elprisen for private husstande i 21 Europamestre i elbeskatning Danskernes elforbrug beskattes meget hårdt. 56 pct. af elprisen for en almindelig husstand er skatter og afgifter. Det er endda uden den såkaldte PSO-betaling (cirka 8 pct. af den samlede pris), som går til at omstille Danmark til fremtidens vedvarende energiforsyning. % UK finland holland sverige tyskland danmark skatter og afgifter den rene elpris Kr/gj 35 3 25 2 15 kilde: dansk energi 212 figur 1.2 // Afgifter og PSO i kroner per Gigajoule Tårnhøj elafgift fremmer fossile brændsler Gøres de politisk besluttede omkostninger ved energiforbruget op per produceret enhed energi, så bliver el ramt tre gange så hårdt som eksempelvis fyringsolie, naturgas eller diesel. 1 5 el i husstande blyfri benzin naturgas fyringsolie (gasolie) diesel (let) fjernvarme (kul) Skævvridningen i forhold til diesel og benzin bliver tilmed større med det nye energiforlig trods intentionen om, at der skal bruges mere el i transportsektoren. energi- og co 2 -afgift mv. pso ny forsyningssikkerhedsafgift MOMS af afgifter ceur/kwh kilde: eurostat 212 3 25 2 15 figur 1.3 // Elprisen for private husstande i 211 Elbeskatning gør dansk el dyr Sammenligner vi med de relevante nabolande, er det i høj grad den massive beskatning, som gør, at den danske elpris bliver høj for danskerne. 1 5 DANMARK TYSKLAND SVERIGE HOLLAND UK FINLAND REN ELPRIS SKATTER OG AFGIFTER MOMS Det er klart, at den hårde beskatning af el gør det mindre attraktivt at bruge varmepumper og elbiler, selv om man fra politisk hold taler varmt for begge dele.
3 2 MYTE: de danske husholdninger bliver pelset af elselskaberne Den rene elpris for husstanden det vil sige uden skatter og afgifter er lavere i Danmark end i flere nabolande. Derudover er kvaliteten helt i top. Danske husejere anser strøm for en selvfølge, hvilket nok skyldes, at vi har noget nær europarekord i kvalitet og leveringssikkerhed. figur 2.1 // Den rene elpris for private husstande i 211 Konkurrencedygtig pris på el uden afgifter Kigger man kun på den rene elpris prisen på strømmen, fra den bliver produceret, til den kommer ud af stikkontakten så er vi internationalt konkurrencedygtige. Faktisk skaffede elselskaberne danskerne billigere strøm i 211, end det var tilfældet i nabolandene. ceur/kwh kilde: eurostat 212 15 12 9 6 3 finland danmark holland sverige tyskland uk figur 2.2 // Betaling til net og regional transmission pr. 1. januar (Husholdningskunder) øre/kwh 28 kilde: dansk energi 212 Stabil pris for at få el til stikkontakten Umiddelbart har netbetalingen til elselskaberne været svagt stigende over de seneste år. Men en væsentlig del af tarifferne skyldes politiske beslutninger så som kabellægning ved nybebyggelser og luftledninger, som skal graves i jorden såkaldt nødvendige nyinvesteringer samt den politisk bestemte indsats for at spare energi. Det giver samfundsøkonomisk god mening, men kræver selvfølgelig investeringer. Korrigeres der for disse politisk besluttede udgifter, er netbetalingen svagt faldende over tid. 26 24 22 2 24 25 26 27 28 29 21 211 FASTE PRISER (24-priser) FASTE KORRIGEREDE PRISER figur 2.3 // gennemsnitlig årlig Afbrudsvarighed pr. kunde i 21 minutter 12 kilde: council of european energy regulators 212 Kvaliteten er helt i top Det er helt afgørende for kunderne, at der rent faktisk er strøm i stikkontakten, når den skal bruges. Derfor er afbrudsstatistik et centralt mål for kvaliteten af elsektorens leverancer. Her er Danmark i absolut topklasse og det i en sådan grad, at vi danskere tager det fuldstændig for givet, at der er strøm i kontakten. 1 8 6 4 2 ingen data danmark tyskland holland uk sverige finland
4 3 MYTE: Elselskaberne gør det dyrere at drive forretning i Danmark Danske virksomheder har glæde af prisdygtig strøm af høj kvalitet. Der er faktisk milliader af kroner til forskel i forhold til den gennemsnitlige pris i EU. Samtidig spiller elselskaberne en vigtig rolle ved at effektivisere energiforbruget hos erhvervslivet. Det er en politisk aftalt opgave, som hjælper samfundet, og kunderne er tilmed rigtig tilfredse med den måde, hvorpå opgaven løses. ceur/kwh kilde: EUROSTAT 212 OG DANSK ENERGI 15 12 9 6 3 finland sverige danmark uk tyskland holland figur 3.1 // Prisen på el til erhvervslivet 27-211 Konkurrencedygtig el til virksomhederne De danske virksomheder får en vare af høj kvalitet til en pris, som er konkurrencedygtig med de fleste nabolande. Sammenlignes virksomhedernes pris over perioden 27-211 eksklusiv refunderbare udgifter som moms er Danmark billigere end flere af de nabolande, som vi sammenligner os med. mio.dkk 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 eu27 kilde: eurostat 211 og dansk energi tyskland figur 3.2 // Årlig gevinst for dansk erhvervsliv i fht. EU27 og Tyskland Forbedret konkurrenceevne Hvis det samlede danske erhvervsliv skulle betale, hvad der svarer til gennemsnitsprisen i Europa for sin el, så ville det koste dem 2 mia. kr. mere om året. Var det tilsvarende i Tyskland, at der skulle betales, er differencen helt oppe på 3,5 mia. kr. Den prisdygtige el styrker altså konkurrenceevnen for danske virksomheder. forskel i elprisen forskel i afgifter kilde: ea energianalyse, niras og viegand og maagøe 212 meget tilfredse tilfredse mindre tilfredse slet ikke tilfrede ved ikke/ikke relevant figur 3.3 // Danske virksomheders tilfredshed med energispareindsatsen Erhvervslivet værdsætter energibesparelser Elselskaberne og den øvrige energisektor gør en stor indsats for at spare på energien. I 211 sparede elselskaberne, hvad der svarer til de københavnske husstandes elforbrug og over 6 pct. af det sker i erhvervslivet. Det forbedrer konkurrenceevnen. Den indsats værdsættes og de berørte virksomheder er tilfredse med den service, som de oplever.
4 myte: Elkunderne er sure og aner ikke, hvem deres elselskab er 5 Danskerne kender deres elselskab. De er altså ikke i tvivl om, hvem der sørger for, at der kommer strøm ud af stikkontakten. Den service værdsættes. Selv om nogle aktører gerne vil give indtryk af, at utilfredsheden er stor så er fakta, at danskerne er tilfredse med deres elselskab. figur 4.1 // Ved du, hvilket elselskab du har derhjemme? Danskerne kender deres elselskab Spørger man danskerne, så er de ikke i tvivl. Elkunderne ved godt, hvem de har som elselskab derhjemme. Langt over 8 pct. af danskerne har indsigt i, hvem der sørger for el i deres stikkontakter døgnet rundt. 1% 8% 6% 4% kilde: userneeds for dansk energi 21 og 211 2% % 21 211 ja nej figur 4.2 // Hvor tilfreds er du med dit elselskab? og de er tilfredse Spørger man til, om de er tilfredse, så er 78 pct. af forbrugerne tilfredse eller meget tilfredse med deres elselskab. Kun meget få er utilfredse med det selskab, som leverer deres strøm. 8% 6% 4% 2% kilde: userneeds for dansk energi 211 % meget tilfreds tilfreds Utilfreds meget Utilfreds ved ikke figur 4.3 // Kunderne bruger mulighederne og er tilfredse God kontakt til elselskaberne Skal danskerne have kontakt med deres elselskab, så er det overvejende indtryk, at man er glad for behandlingen. Endvidere bruger størstedelen af kunderne de mange muligheder for selvbetjening, som elselskaberne stiller til rådighed. Kundetilfredsheden er kontinuerligt i fokus for elsektoren. 8% 6% 4% 2% kilde: userneeds for dansk energi 211 % Tilfreds eller meget tilfreds med behandlingen ved henvendelse Kunder der bruger muligheder for selvbetjening mindst en gang årligt
6 5 myte: Der er ingen konkurrence i elsektoren Ofte hævdes det, at der ikke er nok konkurrence om elkunderne. Faktum er, at udbuddet af produkter er massivt. Men kundens gevinst ved at bruge tid på et skifte er bare ikke stor nok, hvilket er politisk bestemt. Det er typisk et par hundrede kroner for en husstand og det er ikke nok. Gennemsigtigheden på markedet er også i top, hvilket koster på overskueligheden. Ønsker kunden et simpelt produkt, så står en bred vifte af leverandører klar. Prøv blot at taste dit postnummer ind på www.elpristavlen.dk udbuddet er meget stort, og det er nemt at skifte selskab. kilde: elpristavlen 212 o mrd. 1-2 mrd. 3-4 mrd. 5-6 mrd. figur 5.1 // Massiv variation i produkterne på markedet Variabel pris Variable prisprodukter fordelt på bindingsperioder et bredt udvalg af muligheder. Sammenlagt er der cirka 9 produkter af denne type på markedet. fremtid (næste år og frem) 6 mrd. og derunder over 6-12 mrd. over 12-24 mrd. over 24 mrd. Fast pris Fast prisprodukter fordelt på leveringsperioder også her er der et bredt udvalg af muligheder. Sammenlagt er der cirka 6 produkter af denne type på markedet. uden klima certificeret vedvarende energi co 2 -kvote annulleret investering ny ve co 2 -kvote reduktion Klimaprodukter Der er også mange forskellige typer produkter til kunden, som gerne vil tilgodese klimaet. Sammenlagt er der cirka 5 produkter af denne type på markedet. kilde: www.elpristavlen.dk figur 5.2 // Stor gennemsigtighed på Elpristavlen.dk Få et hav af tilbud på elpristavlen.dk Det oplagte værktøj for en almindelig husstand til at få indblik i mulighederne på markedet er via www.elpristavlen.dk. Med få klik og indtastninger fås et klart overblik over de mange muligheder på markedet.
4 2 6 MYTE: Det er svært at skifte elleverandør 7 Det siges, at elselskaberne skaber barrierer for at holde på kunderne. Faktum er, at danskerne er helt på det rene med, at de kan skifte elselskab. Spørger man på europæisk plan dem, der har gjort forsøget, så er det lettere at finde en ny leverandør i Danmark set i forhold til nabolandene. figur 6.1 // Er du klar over, at man kan skifte elleverandør? Danskerne ved, at de kan skifte elleverandør Spørger man danskerne, er de ikke i tvivl. Ni ud af ti danskere ved, at de kan skifte elselskab, hvis de ønsker det. ja kilde: userneeds 211 nej 1 8 6 figur 6.2 // Spørger man dem, der har skiftet eller forsøgt så er det ikke svært i Danmark og vil man skifte, er det let Det opfattes altovervejende som let at skifte elselskab i Danmark, hvis man spørger dem, der har forsøgt at skifte elleverandør. Tal fra EU- Kommissionen viser, at sammenlignet med vores nabolande, så har danskerne gode erfaringer med at få en anden elleverandør og ingen danskere svarer, at det var så svært, at de gav op. 1% 8% 6% 4% kilde: eu-kommisionen nov 21 2% % tyskland holland finland uk sverige danmark har skiftet, nemt prøvede, men intet bedre tilbud skiftede, men det var svært prøvede, men for svært ved ikke/andet
8 7 MYTE: Netselskaberne behøver ikke at skære i deres omkostninger Er det virkelig korrekt, at netselskaberne ikke behøver at fokusere på udgifterne? Nej år for år har de danske netselskaber høvlet af deres omkostninger. Betyder det bare flere penge i lommen? Nej den stramme regulering mindsker indtægtsrammerne for selskaberne år for år, så de lavere omkostninger kommer forbrugerne til gode. mio. kr. kilde: dansk energi 211 4. figur 7.1 // Udviklingen i netselskabernes driftsomkostninger (LØBENDE PRISER) 3. 2. 1. 26 27 28 29 21 Netselskaberne slanker sig markant De danske elnetselskaber har i høj grad effektiviseret sig over de seneste år. Med den øgede konkurrence på elmarkedet er der barberet mange hundrede millioner kroner af de driftsomkostninger, som selskaberne har indflydelse på. INDEKS 1 8 kilde: dansk energi 211 figur 7.2 // Udviklingen i selskabernes driftsomkostninger (26 = indeks 1) Omkostningerne er bragt ned Elselskabernes fokus på lavere omkostninger har haft tydelig effekt, uanset om der måles per ansat, per km net eller på størrelsen af nettet. Retningen er ikke til at tage fejl af. 6 26 27 28 29 21 omkostninger/ansat omkostninger/netvolumen omkostninger/km net mio. kr -1-2 -3-4 -5 kilde: dansk energi baseret på energitilsynet 212 28 29 21 211 212 figur 7.3 // Akkumuleret permanent reduktion i netselskabernes indtægtsrammer (løbende priser) Kunderne mærker forskellen De danske kunder mærker, at elselskaberne har fokus på omkostninger. Således er netselskabernes politisk bestemte ramme for, hvor meget de må opkræve for at transportere el, blevet reduceret med en halv mia. kr. over fem år.
8 myte: Energiselskaberne bruger kun grøn energi som vinduespynt 9 Energiselskaberne er omdrejningspunktet for den grønne omstilling. Vi har en effektiv kraftvarme-produktion, andelen af vedvarende energi vokser år for år, og vi går forrest, når det gælder energieffektivisering. Resultatet er til at få øje på. Eksempelvis er CO 2 -udledningen fra elforbruget faldet markant i Danmark. figur 8.1 // Vedvarende energis andel af energiinput til elproduktion og transport 25% kilde: energistyrelsen 211 Elproduktionen bliver grønnere Det er ikke kun i de politiske skåltaler, at dansk elproduktion er blevet mere grøn. Energiselskaberne gør nemlig noget ved det. Faktum er, at andelen af vedvarende energi er støt stigende og nu udgør over 25 pct. af elproduktionen. Det tal vil vokse markant i de kommende år og står i skærende kontrast til transportsektoren, hvor man politisk ikke har gjort en forskel i forhold til at omstille væk fra fossile brændsler. 2% 15% 1% 5% % 1995 2 25 28 29 21 ve s andel af energiforsyningen i transportsektoren ve s andel i elproduktionen figur 8.2 // CO 2 -udledning per produceret enhed el gco 2 /kwh kilde: energinet.dk 212 det giver resultater Effekten af den øgede andel af vedvarende energi i elproduktionen giver resultater. Per produceret kwh er der sket et markant fald i udledningen af CO 2. Den danske grønne omstilling er i fuld gang på energiområdet. 6 55 5 45 4 35 3 24 25 26 27 28 29 21 211 co 2 -udledning per produceret enhed el figur 8.3 // PROCENT EL SAMPRODUCERET MED VARME I 21 Optimal udnyttelse af brændslerne Selv om vindstrøm og anden vedvarende energi fylder mere og mere, så er der stadig fossile brændsler i elproduktionen. Her er Danmark dog også i front, da langt det meste af vores el kommer fra samproduktion med varme. Det giver tårnhøje effektivitetsgrader i forhold til at udnytte brændslerne og medvirker dermed til at gøre den danske elproduktion langt mere klimavenlig. 5% 4% 3% 2% 1% % kilde: eurostat 212 uk sverige tyskland holland finland danmark
1 MYTE: Elselskaberne er 9 ikke innovative Elselskaberne skaber forudsætninger for vækst ved værdiskabende og innovativ rådgivning, brug af vedvarende energi og prisdygtige elpriser. Allerede i dag er den danske energiforskning klart bedst til at tiltrække EU-midler til Danmark. Og vi er i gang med at bygge fremtidens elnet i det omfang det økonomisk giver mening. 6% 5% 4% 3% 2% 1% % kilde: forsknings- og innovationsstyrelsen 211 figur 9.1 // Danmarks andel af EU s forskningsmidler fordelt på sektorer Energiforskning bedst i kampen om EU-midler Der er hård kamp om EU-midlerne til forskning. Ikke desto mindre tiltrækker dansk energiforskning en markant større andel af de relevante EU-midler hjem set i forhold til de andre forskningsområder. Det understreger, at dansk energiforskning er så relevant, at den kan stå sig i den internationale konkurrence. Tilmed er erhvervets egenfinansiering også i top, hvilket viser, at forskningen ofte har kommercielt potentiale. informations- og kommunikationsteknologi miljø (herunder klimaændringer) sundhed fødevarer, landbrug, fiskeri og biovidenskab energi mio. kr. 1.2 1. 8 6 4 2 21 kilde: dansk energi 212 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 figur 9.2 // OFFENTLIGE MIDLER TIL ENERGIFORSKNING FORDELT PÅ EVENTUEL MEDFINANSIERING Dansk energiforskning er interessant Det danske politiske system har fået øjnene op for potentialet i energiforskningen. Derfor investeres der flere offentlige kroner i dag og de danske energiselskaber bidrager i betydelig grad med midler til en række projekter. Som det fremgår af den røde del af figur 9.2 har energiselskaberne over de seneste 1 år bidraget til den stigende forskningsaktivitet. medfinansieret af energiselskaber øvrige projekter antal (1. stk) 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 kilde: dansk energi 211 26 28 29 21 figur 9.3 // Fjernaflæste målere en forudsætning for Smart Grid Fremtidens elnet skal gøres muligt Danske politikere ønsker, at el især vindstrøm skal benyttes til mange flere ting i fremtiden så som transport og opvarmning. Det kræver et intelligent elnet såkaldt smart grid som blandt andet skal baseres på fjernaflæsning af elmålerne. Dermed bliver elnettet klargjort i forbrugernes ende til at møde fremtidens udfordringer. fjernaflæsning ultimo året fjernaflæsning besluttet i kommende år
myte: Elselskaberne bidrager ikke 1 til den danske samfundsudvikling 11 De danske elselskaber bidrager ikke bare med arbejdspladser og indenlandsk omsætning. Vi skaber eksportkroner ved eleksport, og forbedrer den danske konkurrenceevne ved en massiv energispareindsats. Det er ikke kun via jobs og eksport, at vi bidrager til at udvikle Danmark. For eksempel nyder flere og flere danskere godt af, at elselskaberne skaber konkurrence på bredbåndsmarkedet ved som eneste vægtige markedsaktør at udrulle fremtidssikret bredbånd via fiber. figur 1.1 // nettoeksporten af strøms bidrag til betalingsbalancen Dansk el varmer på betalingsbalancen År for år bidrager den danske elproduktion til at trække penge hjem til Danmark. Eksporten er klart størst i tørre vintre, hvor mængden af billig strøm fra norske og svenske vandkraftværker er begrænset. mio. dkk 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 kilde: energistyrelsen 211 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 figur 1.2 // Udviklingen i elselskabernes realiserede energibesparelser Energibesparelser gør en forskel I Danmark er energiselskaberne pålagt at finde energibesparelser i både erhvervsliv og boliger. For erhvervslivet betyder det lavere energiforbrug og dermed bedre konkurrenceevne. I dag spares der, hvad der svarer til de københavnske husstandes elforbrug, og forpligtigelsen vokser markant i de kommende år til fordel for samfundsøkonomien. mwh 1.. 8. 6. 4. 2. kilde: dansk energis indberetning til energistyrelsen 212 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 figur 1.3 // Vækst i antal solgte abonnementer på bredbåndsteknologier Fremtidssikret bredbånd i hastig vækst Der har længe manglet konkurrence på bredbåndsmarkedet. Med elselskabernes investeringer i fremtidens bredbånd via fiber, så sker der noget og kundevandringerne viser med al tydelighed, at markedet er i opbrud. Det giver lavere priser og ved udgangen af 211 havde ca. 219. danskere en fiberforbindelse. De høje båndbredder på fibernettet giver også danskerne og dansk erhvervsliv et væld af nye muligheder via internettet. 3% 25% 2% 15% 1% 5% % -5% kilde: erhvervsstyrelsen 212 xdsl kabelmodem fiber 21-211 211-212
Design: ESSENSEN.com fotos: colourbox.dk maj 212 DANSK ENERGI ROSENØRNS ALLÉ 9 197 FREDERIKSBERG +45 35 3 4 www.danskenergi.dk DE@DANSKENERGI.DK