Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran September 2008
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Debat... 5 Hvad siger loven... 5 Hvorfor nu?... 6 Hvad er uran?... 7 Kendte uranforekomster i Grønland... 7 Typer af uranforekomster i Grønland... 8 Hvornår er det en uranmine... 9 Kvanefjeldet ved Narsaq... 9 Mulige uranforekomster som hovedprodukt eller biprodukt... 10 Fakta om udnyttelse af uran... 11 Processen... 12 Miljø under minefasen... 13 Kontrol med eksport... 14 Eksempler på store uranproducerende miner... 14 Indkomstskatter eksempel på grønlandsk mine... 16 Andre råstofprojekter m.m... 16 Aktive licenser i Grønland... 17 Diskussion og stillingtagen... 18 Links... 19 Udarbejdet af Råstofdirektoratet 2
Indledning Grønland har i de senere år mærket en stigende interesse fra mine- og olieindustrien. Aktiviteterne på mineralområdet er nu på det højeste niveau nogensinde i Grønlands historie. Antallet af ansøgte/meddelte efterforskningstilladelser med eneret udgør 79 pr. 1. juli 2008. Dette er en fordobling på bare 1 år. Der er to producerende miner (guld og olivin), en ny mine starter produktion inden for få måneder. En ansøgning om åbning af en molybdænmine på Østkysten er under behandling og mindst fire efterforskningsprojekter har potentiale til at blive til nye miner inden for de næste 5 år (diamanter, jern, rubiner og eudialyt). Den stigende interesse er dels afledt af Råstofdirektoratets omfattende markedsføringstiltag og er desuden understøttet af de stigende priser på olie, mineraler og metaller. Efterspørgslen efter uran som et CO 2 rent energialternativ er ligeledes steget markant i de senere år. Den nuværende produktion på verdensplan er ikke stor nok til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Som følge heraf er uranpriserne steget kraftigt, hvilket har resulteret i en øget fokus på nye uranprojekter fra den internationale uranefterforskningsindustri. Denne interesse blev senest manifesteret i forbindelse med Råstofdirektoratets deltagelse i internationale mineralmesser, hvor der har været en omfattende fokusering på uran. I den forbindelse har en række selskaber forespurgt om Grønland overvejer at genåbne for uranefterforskningen. Det er Landsstyrets ønske, at der forud for den politiske drøftelse gennemføres en bred offentlig debat, hvor alle aspekter af uran aktiviteter drøftes, herunder politiske, sikkerheds-, sundheds-, miljø- og samfundsmæssige konsekvenser, reguleringsmæssige forhold m.m. Der skal udarbejdes informationsmateriale til offentligheden, som i korte træk forklarer, hvilke konsekvenser det vil have for Grønland, hvis man vælger at åbne op for uranefterforskning og -udnyttelse. Det er vigtigt at sikre, at der i givet fald er en folkelig opbakning til beslutningen. Dette kan kun ske ved at tage befolkningen med på råd. 3
Informationsmaterialet består foreløbig af en uranredegørelse i to bind, der kan hentes på Råstofdirektoratets hjemmeside www.nanoq.gl/rd. Den har til formål at give offentligheden et sagligt grundlag i debatten. Der vil blive afholdt borgermøder hvor det dels er muligt at stille spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Råstoffer, dels til et panel af Råstofdirektoratets eksperter. Endelig er denne pjece udgivet som en del af informationsmaterialet og beskriver oplægget til borgermøderne. 4
Debat Landsstyret har udgivet en redegørelse om fordele og ulemper ved efterforskning og udnyttelse af uran. Redegørelsen kan hentes på Råstofdirektoratets hjemmeside www.nanoq.gl/rd. Landstinget skal behandle redegørelsen på efterårssamlingen 2008. Inden da ønsker Landsstyret en bred debat for at sikre en demokratisk proces: Offentlig debat Udgivelse af uranredegørelsen, se vores hjemmeside www.nanoq.gl/rd Borgermøder Denne pjece Politisk debat Landsstyre Landsting Kommuner Den danske regering Det danske folketing Hvad siger loven Folketingsbeslutning om offentlig energiplanlægning uden atomkraft fra 1985: Folketinget pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt. Råstofloven Tillader kun efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer hvis der er udstedt en licens hertil. For samtlige efterforskningslicenser gælder Efterforskning efter radioaktive grundstoffer er forbudt, 1, 101 Tilladelsen omfatter efterforskning af alle mineralske råstoffer med undtagelse af kulbrinter, radioaktive grundstoffer Det betyder, at efterforskning og udnyttelse efter radioaktive stoffer i dag ikke er tilladt i Grønland 5
Hvorfor nu? Den internationale uranefterforskningsindustri efterspørger uran til fredelige formål. Det er til formål som: Produktion af energi Alternativ til produktion af elektricitet ved brug af kul og olie, der udleder store mængder CO 2 FN s klimapanel anbefaler derfor produktion af elektricitet ved brug af atomkraft som klima-rigtigt alternativ Den nuværende produktion på verdensplan er ikke stor nok til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Som det fremgår af figur 1, er efterspørgslen større end udbuddet. Figur 1 Udbud og efterspørgsel efter uran Udbud og efterspørgsel efter uran Millioner lb (1 lb=454 g) 200 150 100 50 0 2004 2005 2006 2007 Efterspørgsel Udbud Kilde: Cameco og Resource World Det har betydet, at prisen på uran er steget over de sidste 5 år. Figur 2 viser gennemsnitspriserne på uran på langtidskontrakter. Figur 2 Gennemsnitspriser på uran, købt på langtidskontrakter Gennemsnitspriser på langstidskontrakter US$ /lb (1 lb=454 g) 100 80 60 40 20 0 1996 1996 1997 1998 1998 1999 2000 2000 2001 2002 2002 2003 2004 2004 2005 2006 2006 2007 2008 År Kilde: Cameco 6
Hvad er uran? Uran er et radioaktivt grundstof/metal som blev opdaget i 1789. Det udsender radioaktiv stråling, der fremkommer, når uran naturligt henfalder til bly. Radioaktiv stråling forekommer naturligt i vores omgivelser og bidrager til den naturlige baggrundsstråling. Uran forekommer næsten overalt, men i lave koncentrationer. Kendte uranforekomster i Grønland Grønland har nogle kendte forekomster med potentielle muligheder. Disse forekomster er afbildet på nedenstående figur 3. Figur 3: Kendte uranforekomster Kilde: Råstofdirektoratet 7
Typer af uranforekomster i Grønland Der findes forskellige typer uranforekomster i Grønland: Uraninit/pitchblende (Illorsuit, Gauss halvøen, Vatnaverfi) Steenstrupin (Kvanefjeldet) Monazit (Milne Land) Allanit (Attu) Pyrochlor (Motzfeldt Sø og Sarfartoq) Figur 4: Urantyper i Grønland Uraninit/pitchblende Monazit Allanit Pyrochlor Steenstrupin 8
Hvornår er det en uranmine Det er en uranmine, hvis: En forekomst brydes med uran som hovedprodukt Det er en mine med uran som biprodukt, hvis: Uran udgør en lille del i forhold til de andre metaller Eksempler på miner der bryder uran som hovedprodukt: Uranminen McArthur (Canada) har en lødighed på 20,56% og er verdens bedste uranmine. Uranminen Rössing (Namibia) har en lødighed på 0,040% uranoxid og er bæredygtig pga. biprodukterne niob, tantal og wolfram. Eksempler på miner, der bryder uran som biprodukt: Kobberminen Olympic Dam (Australien). Den er bæredygtig pga. de værdifulde biprodukter guld, sølv og uran, hvor lødigheden på uranoxid er 0,06%. Kvanefjeldet ved Narsaq Kvanefjeldet er en kendt uranforekomst i Grønland, men der efterforskes ikke efter uran. Derimod er efterforskningen rettet mod sjældne jordarter (REE), der bruges til fremstilling af biler, LCD-skærme, komponenter til computerhardware, medicin og meget andet. Figur 5: Kvanefjeldets ressourcefordeling Kvanefjeld Resource Commodity 10,000,000 9,000,000 8,000,000 7,000,000 6,000,000 5,000,000 NaF Zn REE U3O8 4,000,000 3,000,000 2,000,000 1,000,000 - Initial Danish Resource GGG Prelim 07 Resource GGG Final 07 Resource (est.) Kilde: Greenland Minerals and Energy Ltd. GGG Final 08 Model (est.) 9
Som det fremgår af figur 5 på forrige side, domineres Kvanefjeldet af sjældne jordarter og NatriumFlourid (NaF) med en mindre procentandel uran (U 3 O 8 ). Det vil dog være vanskeligt at udvinde de sjældne jordarter og Natriumflouriden uden at få uran med som biprodukt. Mulige uranforekomster som hovedprodukt eller biprodukt Herunder er angivet nogle eksempler på lokaliteter, opdelt efter om uran kunne være hoved- eller biprodukt. Uran som hovedprodukt Illorsuit: Sandstensforekomster med uran-oxider Gauss Halvø, Kap Simpson, Werner Bjerge og Kvanefjeldet: Granitrelaterede forekomster med uran-oxider Uran som biprodukt Motzfeldt Sø: Niobium-tantal forekomst med uran (0,006%). Sarfartoq: Niobium-tantal forekomst med uran (0,001%). Kvanefjeldet: Sjældne jordarts- og natriumfluoridmine med uran (0,03%). Milne Land: Zirkon og sjældne jordarter med uran (<0,05%). Flyver Fjord: Guld-uran (0,008%) samme type forekomst som i Sydafrika, der har leveret mere end halvdelen af verdens guld. Wegener Halvø: Fosfat-rige sandsten med uran (0,08%). Sydgrønland: Jern-, kobber- og guld- med eller uden uran og sjældne jordartsmetaller er en forekomsttype, som er sammenlignelig med Olympic Dam i Australien (0,06% uran). Sydgrønland har flere steder, hvor de geologiske forhold antyder muligheden for lignende forekomster. 10
Fakta om udnyttelse af uran Ved at bruge uran frem for kul og olie til dannelse af energi (a-kraft), kan CO 2 nedbringes på verdensplan Flere projekter vil kunne udvikle sig til miner og dermed give flere arbejdspladser til Grønland Miljø- og sikkerhedsmæssigt er der flere krav om forholdsregler end ved udnyttelse af andre mineraler Håndtering af tailings er anderledes end for andre mineraler Det Internationale Atomenergiagentur har udstedt omfattende regler om Sikkerhed Sundhed Miljømæssig forsvarlighed Eksport Udvidet myndighedstilsyn i alle faser Følges disse retningslinier er minedrift forsvarligt Økonomien er lige så god som i enhver anden god mine 11
Processen Figuren herunder viser i overordnede træk processen fra brydning af malm, over forarbejdning til anvendelse og deponering af brugte brændselsstave. I det forslag som fremgår af figur 6, er det alene brydning af malm som vil foregå i Grønland. Resten af processen lægges uden for Grønland. I forbindelse med uranminer har man ofte placeret et kemisk ekstraktionsanlæg i tilknytning til minen. I det tilfælde vil en stor del af restproduktet blive deponeret, som man gør ved de fleste andre typer miner. De efterfølgende faser med forarbejdning til brændselsstave, atomkraftværk og deponering bliver ikke aktuel i Grønland. Figur 6: Processen fra brydning til anvendelse af uran Minebrydning Kemisk ekstraktionsanlæg I Grønland Malmen eksporteres Forarbejdning, brændselsstave Reaktor Atomkraftværk Uden for Grønland, i lande, der er omfattet af ikkespredningsaftalen, f.eks. Canada, Sverige og USA Deponering 12
Miljø under minefasen Det er et krav i Råstofloven, at al råstofaktivitet skal ske sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt og i henhold til bedste internationale praksis. Det betyder, at der mindst 2-3 år før minestart skal udarbejdes gennemgående miljøstudier for alle miner i Grønland. En eventuel mine med uran som hoved- eller biprodukt kræver ekstra forholdsregler. Den endelige valgte løsning skal godkendes af myndighederne. Oversigten herunder viser hvilke mulige forureningskilder, der er i forbindelse med en mine der bryder uran. Den beskriver endvidere hvordan kilden kan forurene og hvilke mulige løsningsmodeller der findes. Det skal bemærkes, at listen over mulige løsningsmodeller ikke er udtømmende og at udarbejdelse af en model er en del af de krævede miljøstudier. Radon og radium er en forureningskilde der altid skal håndteres, sammen med støv ved brydning. Svovlsyre, sulfater og tungmetaller vil variere fra forekomst til forekomst, men forekommer ofte ikke. Brydning og udvinding vil som ved andre miner producere restprodukter som skal håndteres. Tabel 1: Mulige forureningskilder og løsningsmodeller Mulige forureningskilder Radon Radium Støv fra knusning og brydning af malm Restprodukter fra brydning og udvinding Hvordan Gasart, forurener luften i minen, farlig ved indånding Vandopløseligt, kan forurene vandmiljøet. Bl.a. via afløbsvand fra mine, anlæg og depoter Spredning gennem luften Udsivning af tungmetaller, svovlsyre og sulfater Mulige løsningsmodeller Ventilationssystemer som beskytter personer Rensning af spildevand med kemikalier som fx bariumsalt. Indkapsling af støvkilder, luftrensning. Kontrolleret deponering, fx under vand. Svovlsyre behandles med kalk 13
I 1982 og 1983 blev der brudt uranmalm i Kvanefjeldet. Noget af malmen blev anbragt i bunker neden for Kvanefjeldet og noget blev tippet ud over fjeldsiden lige uden for mineindgangen. Malmbunkerne og tippen har ligget urørt siden de blev brudt. En miljøundersøgelse fra 2001 af DMU konkluderer at malmbunkerne og udsivningen fra minen ikke har nogen påviselig effekt på Narsaq Elv og Narsap Ilua. Kontrol med eksport Eksport og handel med nukleare materialer er underlagt et internationalt regelsæt Traktat af 1. juli 1968 om ikke-spredning af atomvåben Konventionen af 26. oktober 1974 om fysisk beskyttelse af nukleare materialer International kontrol for overholdelse af det internationale regelsæt varetages af IAEA (International Atomic Energy Agency/ Internationalt Atomenergiagentur) Eksportlandet skal sikre sig, at modtagerlandet har tilsluttet sig regelsættet om kun at bruge uran til fredelige formål eller eksportere til andre ikke-atomspredningslande og at modtagerlandet har en tilsyns- og kontrolmyndighed, der kan leve op IAEA s krav Eksempler på store uranproducerende miner Skemaet herunder viser nogle eksempler på store uranproducerende miner. Søjlen med påviste eller mulige reserver opgør, hvor mange tons ren uranoxid selskabet forventer, at der er i projektet. Malmlødigheden er et mål for, hvor mange procent ren uranoxid, der er i forekomsten. Den årlige produktion angiver, hvor mange tons ren uranoxid, der produceres i den pågældende mine. 14
Tabel 2: Store uranproducerende miner Mine Påviste og mulige reserver (ton U 3 O 8 ) Malmlødighed (% U 3 O 8 ) Årlig produktion (ton U 3 O 8 ) McArthur River (Canada) 165.000 20,56 8.500 Ranger (Australien) 50.000 0,23 5.256 Olympic Dam(Australien) 232.000 0,06 3.474 Rössing (Namibia) N/A 0,040 3.617 McClean Lake (Canada) 18.600 1,6 690 Rabbit Lake (Canada) 8.600 1,18 1972 Kilde: Cameco, Australian Uranium Association, Areva Resources, World Nuclear org., Rio Tinto Tabel 3 herunder viser udvalgte nøgletal for verdens bedste uranmine. Tabel 3: Udvalgte nøgletal for McArthur-minen, Saskatchewan, Canada Produktion af uranoxid 2004 2005 2006 Mængde (tons) uranoxid 8.500 8.500 8.500 Værdi ved årets priser (CAD mio.) 336 377 462 Overskud før skat (CAD mio.) - hele Cameco s uransegment* 91 130 181 * Cameco s uransegment består af 70% ejerskab af McArthur River og 100% ejerskab af Rabbit Lake Kilde: Cameco Lødigheden i McArthur River er 20,56%, til sammenligning har Kvanefjeldet en lødighed på 0,034% uran. Beregnet skat (35%) fra Cameco for 2006 er CAD 63 mio. svarende til ca. DKK 330 mio. 15
Indkomstskatter eksempel på grønlandsk mine Eksemplet herunder er beregnet ud fra den skattemodel, der anvendes i Grønland. For uddybende informationer om skemaet henvises til Efterforskning og udnyttelse af uran, bind 1 og bind 2. Tabel 4: Indkomstskatter eksempel med grønlandsk skattemodel Beløb i DKK mio. Testfase Konstruktionsfase Produktions-fase 80 medarbejdere 200 medarbejdere 250 medarbejdere Årl. lønomkost. 32,0 80,0 100,0 Årlig skat: Landsskat 2,9 7,2 9,0 Kommuneskat 8,6 21,6 27,0 Samlet årlig skat 11,5 28,8 36,0 Kilde: Råstofdirektoratet Andre råstofprojekter m.m. To producerende miner Guldminen Nalunaq Olivinminen Minelco En mine på vej og en modtaget ansøgning Den sorte Engel, bly og zink (85-110 arbejdspladser) Malmbjerget, molybdæn (ca. 500 arbejdspladser) Fire mulige nye miner på vej Fiskenæsset, rubiner (ca. 40 arbejdspladser) Isua, jern (endnu ikke anslået) Kringlerne, eudialyt (ca. 50 arbejdspladser) Garnet Lake, diamanter (ca. 500 arbejdspladser) Minimum 1500 arbejdspladser i mineindustrien + olie + aluminiumsværk 16
Aktive licenser i Grønland Grønland har 72 aktive minerallicenser og 11 aktive olielicenser pr. 1. juli 2008. Olieefterforskningen er på sit højeste niveau nogensinde. Figur 7: Kort over aktive licenser i Grønland pr. 1. juli 2008 Kilde: Råstofdirektoratet 17
Diskussion og stillingtagen Skal forbud bibeholdes? Skal brydning af uran som hovedprodukt tillades? Skal brydning af metaller, hvor uran er biprodukt, tillades? Hvis uran skal brydes som biprodukt i Grønland, hvilken grænseværdi skal så tillades: Kvanefjeldet har en lødighed på 0,034% men indeholder tonnagemæssigt 20 gange mere af sjældne jordartsmetaller end af uran Motzfeldt Sø er en forekomst af niobium og tantal, men har uran med en lødighed på 0,006% USA og Canada har skærpede krav til eksport af uranmalm og har pålagt kontrol ved et indhold på mere end 0,05% uran I Euroatom-traktaten defineres uranmalm som alt med et indhold over 0,1% uran 18
Links Råstofdirektoratet www.nanoq.gl/rd Råstofdirektoratet www.bmp.gl Canadian Nuclear Association www.cna.ca/ Canadian Nuclear Safety Commission www.nuclearsafety.gc.ca/ International Atomic Energy Agency www.iaea.org The Nuclear Energy Agency www.nea.fr The Nuclear Energy Institute www.nei.org The World Nuclear Association www.world-nuclear.org Uranium Information Centre www.uic.com.au Ux Consulting Company www.uxc.com TradeTech www.uranium.info Disclaimer: Bureau of Minerals and Petroleum accepts no responsibility for the content of any site to which a hypertext link is referred to in this publication. These links are informed for your convenience on an "as is" basis with no warranty, express or implied, for the information provided within them. Bureau of Minerals and Petroleum shall not be liable for any damages (including, without limitation, damages for loss of business or loss of profits) arising in contract, tort or otherwise from the use of or inability to use any site referred to in this publication, or any material contained in it, or from any action or decision taken as a result of using any of these sites or any such material. 19
2