Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse



Relaterede dokumenter
Supplerende indikatorer

INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN... 4 REDEGØRELSE FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSE... 5 MILJØPOLITIK... 5 MILJØKORTLÆGNING...

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

FREMTIDENS PRODUKTION

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET


Odense Kommune CO 2 regnskab

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Udarbejdet den 15. marts Miljø- og klimaredegørelse 2012

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Supplerende indikatorer

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Supplerende indikatorer

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Allerød Genbrugsplads

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Miljøredegørelse 2011

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Miljøredegørelse 2010

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Supplerende indikatorer

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. kalar Dato: 03. november 2015

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Supplerende indikatorer

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Postillonen og miljøet:

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Rundtur i ord og billeder

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

AffaldPlus & CO2-regnskabet

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

Reparation og genbrug skal være er trendy

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Varmepumpefabrikantforeningen

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Årlig statusrapport 2015

Fremtidens bilteknologier

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Ressourceregnskab 2013

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Byens Grønne Regnskab 2012

Klimakommune Brønderslev

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

klimastrategi for danish crown koncernen

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Virksomheder J.nr. METHO/MOOES Ref. MST Den 6. marts MEC/Maabjerg Bioenergy

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

Transkript:

Ribe BioGas a/s Miljøredegørelse 215

Miljøredegørelse 215 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger... 3 2 Ledelsens beretning... 3 3 Beskrivelse af Ribe BioGas... 4 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse... 4 5 Miljøpolitik... 5 6 Miljøkortlægning... 5 6.1 Krav til leverandører... 6 6.2 Produkter... 6 6.3 Råvarer og hjælpestoffer... 7 6.4 Energi... 7 6.5 Vand... 8 6.6 Transport... 9 6.7 Luftforurening... 1 6.8 Affald... 11 6.9 Lugt... 12 6.1 Støj og vibrationer... 12 6.11 Uheld og driftsforstyrrelser... 12 6.12 Risiko... 13 7 Social ansvarlighed... 14 8 Vurdering og prioritering... 14 9 Mål og handlingsplaner... 15 2

1 Indledende oplysninger Virksomhedens navn og adresse Ribe Biogas A/S, Koldingvej 19, 676 Ribe Telefon 75 41 4 1 E-Mail mail@ribebiogas.dk Web adresse http://www.ribebiogas.dk/ CVR-nr 12519184 P-nr 1399692 Branchebetegnelse og kode 3521 Fremstilling af gas Hovedaktivitet Fremstilling af gas Tilsynsmyndighed Esbjerg Kommune Miljøsagsbehandler Sonja Knudsen Antal ansatte 9 Ansvarlig ledelse og miljøansvarlig Direktør og miljøansvarlig: Claus Mikkelsen Forrige miljøredegørelse Dette er første miljøredegørelse Redegørelsen omfatter perioden 215-218 2 Ledelsens beretning Dette er Ribe BioGas første miljøredegørelse og det er derfor første gang, at vi ud over i miljøansøgninger, kortlægger miljøforhold og opstiller mål og handlingsplaner. Miljøredegørelsen er udarbejdet fortrinsvis af r Claus Mikkelsen i samarbejde med miljøproceskonsulent Nicki Møller og miljøsagsbehandler Sonja Knudsen. Vores formål er at levere CO2 neutral energi til den danske befolkning, hvorfor miljøpåvirkninger altid har været i højsædet. Dette har først og fremmest kunnet lade sig gøre ved at udnytte det energipotentiale, der ligger i afgasning af organisk restmateriale. Nu går vi skridtet videre og undersøger miljøpåvirkninger internt i produktion og på faciliteterne foruden produkterne. Der er særligt fokus på emissioner. CO2 er en drivhusgas, der bidrager til forurening samt jordens opvarmning. SO2 og NOx er medvirkende til forurening og forsuring af nedbør, hvilket har en negativ virkning på biodiversiteten og miljø. Denne rapport skal derfor give os de oplysninger, der er nødvendige, for at kunne træffe de miljørigtige valg for fremtidig udvikling af produktionsanlægget som helhed. 3

3 Beskrivelse af Ribe BioGas Biogas er en vedvarende og CO2-neutral energiform. Ved afbrænding af biogas frigøres der nemlig ikke fossilt bundet kulstof som ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Samtidig opsamles og udnyttes methan fra gylletanken og emissionen af lattergas fra markerne mindskes, det er begge væsentlige drivhusgasser. Selskabets formål er at etablere og drive biogasudvindingsvirksomhed med henblik på at afhænde gassen til kollektiv energiforsyning samt udvikle og formidle biogasudvindingsteknologi. Herudover er selskabets formål forædling af biomasse og gødningsprodukter. RIBE BIOGAS A/S blev sat i drift i 199 og var på daværende tidspunkt verdens største termofile biogasanlæg. Ribe Biogas er et privat ejet aktieselskab. Selskabet drives på rene markedsvilkår og er således ikke dækket af nogen kommunegaranti. Biogasanlægget behandler årligt ca. 225. tons biomasser hvoraf ca. 3. tons er industriaffald. Der produceres ca. 8.5.m³ biogas, som sælges til produktion af el og varme. Biogassen som produceres er CO2 neutral og dermed miljøvenligt energi som ikke belaster miljøet. Ribe Biogas A/S følger med i de muligheder der forventeligt i fremtiden vil blive for afsætning af biogas. Regeringen lægger op til at biogasbranchen løftes og Ribe Biogas A/S ønsker at være med, når der for alvor i de kommende år sættes ind overfor branchen. Ribe Biogas A/S har i dag et af Danmarks mest stabile biogasanlæg. 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse Medarbejdergruppen inddrages i to projektgrupper. Den ene gruppe består af chauffører den anden gruppe er en teknikergruppe. Chaufførgruppen arbejder med kørselsplanlægning, herunder især nedbringelse af forbrug af dieselolie. Chauførerne sendes alle på økonomikørekursus. Der er 4 årlige møder, hvor der er statusmøde omkring nedbringelse af diesel. Alle lastbiler er udstyret med et økonomikørsel program, som logger kørslen. Hver mandag laves et print til alle chauffører og de kan se, hvor økonomisk de har kørt i den foregående uge. En evt. uheldig adfærd medfører en snak omkring hvad der skal forbedres. Teknikergruppen arbejdet med nedbringelse el, fyringsolie og øvrige forbrugsstoffer på biogasanlægget. Hver uge logges forbruget og evt. afvigelser drøftes. En gang årligt gennemgået opsætningen af omrøring, lys mv. for at finde evt. besparelsesmuligheder på strømforbruget. 4

5 Miljøpolitik For at Ribe BioGas kan vækste og lykkes med at levere mere CO2 neutral energi til den danske befolkning har vi overordnet 4 miljøpolitikker: 1. At afgasse så meget gylle og organisk affald som muligt, og dermed få en så høj produktion af CO2 neutral energi som muligt. 2. At optimere egen produktion for at få så stort et output som muligt i forhold til energi-inputtet. Visionen er 1% CO2 neutral produktion. 3. At være medvirkende til den grønne omstilling ved at presse kommuner og stat til at yde tilskud til grønne initiativer som biogas. Visionen er at gøre biogas mere økonomisk rentabelt for forbrugere at købe biogas, således det kan erstatte konventionelt produceret gas. 4. Lugtemissioner fra biogasproduktionen skal holdes på et minimum og lugtemissioner må ikke give anledning til nogen gener i lokalområdet. 6 Miljøkortlægning I nedenstående afsnit ses vores samlede miljøpåvirkninger i form af både energiformer, råmaterialer og stoffer. Samtidig listes de forskellige emissioner i forbindelse med produktionen. Der redegøres i oversigten udelukkende for inputs og outputs, og altså ikke for den mængde energi, der genbruges i form af fx procesvarme eller internt genereret strøm. Der arbejdes på at genbruge mere energi i processen for derved at mindske inputtet. Nøgletal er opgjort efter hvor meget vi sælger, altså per GJ. For nogle nøgletal vil dette give et meget lille tal, hvorfor der kan være ganget op med en faktor 1. 5

6.1 Krav til leverandører Vi har følgende leverandører: Gylle og organiske materialer (landmænd) Gas Kemikalier og hjælpestoffer Der stilles ingen krav til landmændene da rågyllen altid vil have en positiv miljøeffekt af at blive afgasset. Til gas og kemikalier stilles der ingen deciderede krav, men det kræves dog at de lever op til gældende lovgivning. I hvert enkelt tilfælde af indkøb hos for os nye leverandører tænkes der da over, hvorvidt kvaliteten og virksomheden er i orden. 6.2 Produkter Vi producerer biogas, hvoraf noget bliver solgt videre, mens vi anvender noget selv til procesvarme. Alle tallene er opgjort i følgende skema. Methan Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Solgt GJ 15. 17. 95.2 83.75 18. Produceret GJ 117.5 119.5 117.7 96.25 123. Til proces GJ 12.5 12.5 12.5 12.5 15. Den producerede mængde svarer til den solgte mængde + den mængde, vi har genanvendt til procesvarme. 12 1 8 6 4 2 Solgt methan 21 211 212 213 214 6

6.3 Råvarer og hjælpestoffer Vi producerer biogas, hovedsageligt af gylle, som kommer fra landmænd. Vi kan dog producere biogas af alt meget forskelligt organisk materiale, og får derfor også majs og restprodukter fra industrien, eksempelvis kasseret dyrefoder. Til vores produktion af biogas anvender vi også en række hjælpestoffer som katalysatorer til processen, for at højne effektiviteten. Mængden er illustreret i følgende skema. Råvarer og hjælpestoffer Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Råvarer: Rågylle M3 12195 128244 134479 138596 13518 Energiafgrøder (majs, M3 1.2 682 korn, græs mm.) Restprodukter fra industri M3 4.64 35.694 29.59 23.78 28.47 Hjælpestoffer: Saltsyre Liter 23 69 69 Polystabil Liter 33 22 11 11 2425 Natronlud Liter 13 13 Nutritiox Liter 88 Hydraulik Liter 624 832 Nutriox er et odoriseringsmiddel, som bruges til at skabe større sikkerhed omkring gas, da gas nemmere kan ligtes ved tilsætning. Da vi ikke har været vant til at registrere kemikalier fra tidligere, er det muligt at der fra de tidligere år er bilag, som viser et andet indkøb. Vi forstår eksempelvis ikke selv, at der ikke er købt saltsyre i 21 og 211. 6.4 Energi Vores energiforbrug er hovedsageligt elektricitet og varme enten fra egen produktion af biogas eller fra vores oliefyr. Direkte forbrug (SCOPE 1) Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Oliefyr liter 13.82 1.525 5.2 67.45 47.487 Nøgletal (Liter/GJ solgt) *1 131,45 98,36 52,54 85,37 439,7 7

Oliefyr GJ Oliefyr nøgletal 8 1 6 4 2 8 6 4 2 21 211 212 213 214 21 211 212 213 214 Det varierer meget om vi anvender oliefyr eller vores egen produktion af biogas til procesvarme. Det afhænger af udbud og efterspørgsel. Indirekte forbrug (SCOPE 2) Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 El kwh 784.297 759.177 727.653 75.952 92.785 Nøgletal kwh/gj solgt 7,47 7,1 7,64 8,97 8,36 Et nyt anlæg, der blev sat i kraft i 214 har resulteret i et højere elforbrug. El kwh El nøgletal 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 21 211 212 213 214 21 211 212 213 214 6.5 Vand Vi anvender vand til rengøring af anlæg og lastbiler. Hver gang lastbiler leverer gylle og andet renser vi dem. Ca. 2 gange i måneden afsyrer vi vores vekslere. Vores vandforbrug er opgjort i følgende tabel. 8

Vandforbrug Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Produktion M3 6.262 6.82 4.459 4.448 8.93 Nøgletal (Liter/GJ)*1 59,63 56,84 46,84 53,11 74,94 Højere vandforbrug skyldes byggeri. Sanitet har så lille betydning, at det ikke er medtaget. Vi arbejder på minimering af vandforbrug. Vi arbejder på at kunne anvende vores vand flere gange. Vand m3 Vand nøgletal 1 8 8 6 4 2 6 4 2 21 211 212 213 214 21 211 212 213 214 6.6 Transport Vi har megen transport gennem hele vores forsyningskæde. Hertil anvendes diesel-lastbile som opgjort herunder. Transport Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Diesel-lastbil Liter 126.284 124.24 118.436 117.46 13.891 Nøgletal Liter/GJ solgt 1,2 1,16 1,24 1,4,96 Transport liter Transport nøgletal 15 1,5 1 1 5,5 21 211 212 213 214 21 211 212 213 214 9

6.7 Luftforurening Vores luftemissioner er opdelt i det direkte forbrug, udgjort af dieselforbrænding og naturgasforbrænding samt vores indirekte udledninger som udgøres af vores elforbrug. Emissionerne er beregnet efter Key2Greens regneark. Luft Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Direkte udledning (SCOPE 1) Diesel CO 2 Ton 334,7 329,2 313,9 31,2 273,7 SO 2 kg 2,5 2,5 2,4 2,3 2,1 NO x Kg 757,7 745,4 71,6 72,3 619,7 Fyringsolie CO 2 Ton 36,6 27,9 13,3 178,7 125,8 SO 2 kg 11,32 8,63 4,1 55,3 38,94 NO x Kg 24,84 18,95 9, 121,41 85,48 Luft Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Indirekte udledning (SCOPE 2) El CO 2 Ton 351,4 287, 22,5 283,1 274,4 SO 2 kg 54,9 45,55 43,66 52,57 45,14 NO x Kg 266,67 212,57 181,91 187,74 18,56 Samlet Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 udledning CO 2 Ton 722,7 644,1 547,7 772 673,9 SO 2 kg 68,72 56,68 5,16 11,17 86,18 NO x Kg 823,92 976,92 91,51 11,45 885,71 1

Vores samlede udledninger er anført i følgende diagram. 12 1 8 6 4 CO2 ton SO2 kg NOx kg 2 21 211 212 213 214 Bemærkning: Typen af fyringsolie er ukendt, og der er derfor i disse beregninger anvendt den type af olie med den største SO2 påvirkning. Det reelle tal for SO2 kan derfor i virkeligheden være op til 1/2 mindre. De øvrige tal er korrekte. Dog er procesvarme fra vores egen producerede biogas ikke regnet med. Det gør vi ikke, da vi regner den for CO2 neutral. 213 6.8 Affald Under udvidelsen har vi haft en del affald, men under selve produktionen er det meget begrænset med affald. Vi har igennem de seneste par år haft en del udvidelser og bygger og affaldet har derfor ikke været sigende for normal drift. Alle tallene er derfor anslåede mængder. Vi har ikke nok affald til at det kan svare sig at sortere og sælge. 11

Affald Enhed År 21 År 211 År 212 År 213 År 214 Til genbrug Pap og papir kg 1 1 1 1 1 Jern og metaller Kg 1 1 1 1 1 Til forbrænding Plast og emballage M3 5 5 5 5 5 Paller Stk 5 5 5 5 5 Til deponi Fyldlegemer plastic kg 1 6.9 Lugt Lugtgener ved gylleudbringning med afgasset gylle nedsættes i forhold til ubehandlet gylle. Dette betyder at de danske generelle lugtgener fra gylle mindskes. Det betyder dog, at der fra anlægget er en betydelig mængde gylle, som lugter. Lugt opstår fra tanke med gylle, som er i forbindelse med den omgivende luft, for eksempel huller og utætheder i dækning af gylletanke. Dette problem er løst ved et nyligt installeret ventilationsanlæg, som mindsker lugten i forbindelse med produktion, og evt. huller i tanke forsøges at tætnes. Den lugt, der ikke fjernes med ventilationsanlægget holdes dog inde på matriklen, så naboer ikke mærker noget til det. Der har heller aldrig været klager på området. Der er krav til lugten af røgen fra skorstenen, så vi forsøger at minimere denne. Vi har taget nyt lugtbehandlingsanlæg i brug. Det har fjernet lugtgener fra anlægget. Ved systematisk vedligehold og planlægning skal lugtemissioner begrænset til et minimum. 6.1 Støj og vibrationer Vibrationer giver vi ikke anledning til, men vi har både pumper, rør og anlæg og holder støjen fra disse nede. Vi overholder alle støjkrav, og har hverken haft interne eller eksterne klager eller påbud. 6.11 Uheld og driftsforstyrrelser Udslip at biomasse (primært gylle) og biogas er en risiko på ethvert biogasanlæg. Udslip at biogas kan fx forekomme ved strømafbrydelser, hvor gassen så ikke længere kan pumpes videre af de elektriske pumper. Gassen vi i så fald blive lukket ud af overtryksventiler i 2-25 meters højde og skabe lokale lugtgener. Risikoen for antændelse af gassen er imidlertid uhyre ringe, da der ikke er kilder til antændelse og der ved udluftning sker en momentan fortynding af gassen med den frie luft. 12

Udslip af biomasse kan ske via utætte beholdere, rør og ventiler. Rundt om biogasanlægget er et system af volde, således undsluppen biomasse vil blive holdt på anlægget og efterfølgende kan opsuges. 6.12 Risiko Ribe Biogas er ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen, da oplaget af gas ikke overstiger 1 tons. Der opbevares ca. 35 m3 biogas på virksomheden, op til 5 liter fyringsolie samt op til 2 liter diesel. Tanke til fyrings- og dieselolie står i betonkar, som opsamler evt. udslip. En risiko er påkørsel af tanke og gaslagre. Der er i 215 opsat autoværk foran 5 liter fyringsolietank samt foran 1 m3 gaslagerbeholder, for at minimere risikoen for påkørsel. Der opbevares endvidere 1-2 tons saltsyre og lud på virksomheden. Syre og lud avnedes til at rense varmevekslene, da struvit og protein fastbrændes i vekslerene. Der er støbt en betonplads til syre, således udslip kan opsamles. Der er udarbejdet en DKV-plan, en beredskabsplan og en Atex-apv, som sikrer en minimering af risiko. Særligt omkring eltavler på biogasanlæg er der foretaget en systemetisk risikominimering for brand hos Ribe Biogas. De svovlpartikler, som befinder sig rundt om et biogasanlæg, søger mod kobber og ir opstår. Ir giver dårligere forbindelser og modstand opstår. Selv i mindre koncentrationer er svovlbrinte stærkt ødelæggende over for elinstallationer. Og det skaber en sikkerhedsmæssig udfordring, som er særlig for biogasbranchen. For at minimere chancen for brand i eltavler biogasanlægget har Ribe Biogas gjort følgende: Det sikres, at der føres frisk luft fra højden direkte ind i eltavlerne. Elkomponenterne i tavlen er af højeste kvalitet, gerne med lakkeret kobber. Mindst én årlig termofotografering af professionelt firma sikrer at hovedparten af slidte elkomponenter fanges inden de bliver kritiske 1-2 årlige supplerende tavletjek af den lokale elektriker med infrarødt kamera kan fange evt. kritiske komponenter i mellemperioden mellem den årlige termofotografering. Automatisk brandslukningsudstyr i tavlen skal monteres og sikrer, at en tavlebrand fanges i opløbet Brandmeldersystem er installeres Der er egnet slukningsmateriel tæt på tavlen Drift og vedligehold at eltavler er indarbejdes i planerne for systematisk vedligehold 13

7 Social ansvarlighed Hos Ribe BioGas anerkender vi, at virksomhedens aktiviteter har betydning for lokalområdet, naboer og medarbejdere, og vi gør derfor en indsats for at beskytte og værne om disse. Dette gør vi ved blandt andet at samarbejde med lokale virksomheder og landmænd for at gavne lokalområdet samt at mindske unødig transport. Vi ønsker et endnu større samarbejde med lokale landmænd. Samtidig ønsker vi at være så lidt til gene som overhovedet muligt, hvorfor vi arbejder på at mindske larm og lugt, så naboer ikke mærker til os. Vores medarbejdere modtager relevante kurser indenfor ansvarlig kørsel er derfor blevet oplært i korrekt anvendelse af vores nye tankvogne. De har desuden modtaget kurser i arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er vigtigt at medarbejdere, som arbejder med kemikalier af forskellig slags er blevet oplært i håndtering af disse, og at vi skaber de rette rammer for sikkerhed og langsigtet godt helbred. Vi tror på et godt arbejdsklima for alle medarbejdere, hvorfor vi netop er ved at udvide vores kontorlokaler til bedre faciliteter med mere plads. Vi tror på at medarbejdere trives bedst når arbejde og fritid balancerer. Vi sørger derfor at holde overarbejde til et absolut minimum. 8 Vurdering og prioritering I denne første redegørelse har vi i bestyrelsen en klar ambition om at nedbringe vores miljøpåvirkninger, som udgøres af dieselforbruget, fyringsolie, elforbruget, vandforbruget og lugtemissioner. Vi har naturligvis også en ambition om en højere produktion, da vi gerne vil producere så meget biogas, som det overhovedet er muligt. Vores handlingsplaner for de kommende 3 år er derfor baseret på denne vurdering. 14

9 Mål og handlingsplaner Vi har opsat et mål og en handlingsplan for hvert af vores 5 indsatsområder. Miljøpolitik Mål Handling Ansvarlig Tidsplan Vi vil nedbringe vores dieselforbrug ved transport Dieselforbruget reduceres med 25% af de foregående 5 års gennemsnit Bedre kørselsplanlægning og udnyttelse af de nye miljøvenlig biler. Bedre af- og pålæsning. Claus Mikkelsen Til udgangen af 215 Vi vil nedbringe vores forbrug af fyringsolie, og i stedet anvende vores egen produktion af CO2 neutral biogas Vi vil nedbringe vores vandforbrug Vi vil nedbringe vores elforbrug Vi vil nedbringe lugtemissioner Max 1. liter fyringsolie om året. Under 4. m3 om året. Implementere besparelsespotentialer Maksimalt PPM H2S fra skorsten fra lugtbehandlingsanlæg Anvend mere biogas til procesvarme. Oliekedlen skal ses som backup og skal så vidt muligt undgås. Etablering af genanvendelsessystem. Opsamling af vand til brug af rengøring af varmevekslere. Forbedret rensningssystem. Identificere besparelsespotentialer. Bedre udnyttelse af vores produktionsanlæg. Systematisk drift af lugtbehandlingsanlægget sikrer ikke målbare H2S emissioner fra skorsten. Alle rum, som producerer lugt kobles på lugtbehandlingsanlæg. Systematisk vedligehold på rør og presninger som indeslutter lugt. Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Claus Mikkelsen Løbende Til udgangen af 215 Inden aflevering af næste miljøredegørelse i 218 Løbende 15