Vi tager vi hul på et tema om tidligere matrikelsystemer. Her er det første afsnit om den Sønderjyske Matrikel, som blev

At være tillidsmand er en meget vigtig rolle at have på arbejdsmarkedet. Det Vi tager vi hul på et tema om tidligere matrikelsystemer. Her er det første afsnit om den Sønderjyske Matrikel, som blev Siden middelalderen, fra omkring 1200 tallet, har der været fast færgeforbindelse er øretævernes holdeplads og balancekunstens arena! grundlagt af prøjserne og overtaget af Danmark i 1920 og i brug til 2004. over de smalleste steder på Lillebælt, bl.a. mellem Middelfart og Snoghøj. MÅLEBLADET NR4/2013 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR 2012 1

Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystparken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand 2398 9229 thomas.wester.andersen@gmail.com Henrik Pangel, næstformand Tlf: 5092 1300 henrik.pangel@gmail.com Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: 2372 6205 jcm@ge.dk Karsten Vognsen, sekretær Tlf: 5151 7351 klfvognsen@gmail.com Sektion offentlig: Jimmy Petersen Tlf: 2713 7533 jpp@vd.dk lisby@stofanet.dk Dijana Ivanisevic Tlf: 2695 3119 dijana.ivanisevic@yahoo.dk Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: 2666 8464 knud.meller.nielsen@hotmail.com Ditte Dahm Nielsen Tlf: 5477 9442 stenbjerggaard@vip.cybercity.dk Charlotte Gosvig-Nielsen Tlf: 4095 3667 charlottegosvig@msn.com Martin Aspelund Tlf: 2532 8452 martin.asplund@gmail.com Redaktion: Jan Slot-Carlsen Houvej 187, Ulsted, 9370 Hals Tlf. 2028 2782 maalebladet@gmail.com Jens Erik Bundgård Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V Tlf: 7511 6710 jebundgaard@yahoo.dk jeb@esbjergkommune.dk JohnnyHumlebæk Violvej 38, 8680 Ry Tlf: 2326 4225 humlebaek@privat.dk Jakob Højgaard Pagels Hindbærvej 39, 4200 Slagelse Tlf: 6130 8660. jakobhojgaard@gmail.com. Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: LaserTryk, Aarhus Annoncepriser: Kontakt sekretariatet! Deadlines i 2014: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Windows, Android eller I-phone. Sekretariatets kontortid Mandag - onsdag 10-14 30 Torsdag: 10-17 Fredag: lukket Telefon: 8614 6818 Telefax: 8614 6712 e-mail: klf@kl-f.dk Hjemmeside: www.kl-f.dk ISSN: 0905-085X 2

Licens er noget vi giver til hinanden, siger DR. Vi har ikke alle samme smag og behov, men jo flere vi er sammen, jo bredere bliver udbudet med spændene nicher, og jo højere bliver kvaliteten. Det samme kan man sige om kontigent. Jo flere medlemmer vi er i KLF, jo flere kræfter har vi til at løfte niveauet og til at dyrke nicherne. Det er ikke alle, der har behov for en socialrådgiver, en jurist, en jobrådgiver eller en overenskomst, en pensionsordning eller et outplacement arrangement. Men når vi har, skal det være der og virke og med eksperter, der kender til lige vores situation. Vi er selv eksperter på hvert vores fagområde og forventer ligeledes, at kunne trække på eksperter og ikke generalister. Det er derfor jeg er medlem af en fagforening. Årets julegave er et nyt tiltag til at få højnet og opgraderet sine IT kompetencer. Vi har indgået aftale med FTF s Onlineskole, så alle medlemmer kan tage IT kurser. Kurserne afvikles som e-læring baseret på Bliv en haj - konceptet fra forlaget Edutasia. Klik forbi KLF s hjemmeside og få mere at vide. Med ønsket om en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Thomas Wester-Andersen formand 3

INDHOLD Formanden har ordet... side 3 Den Sønderjyske Matrikel... side 5 Broerne over Lillebælt... side 10 Tillidsmand med 30 år... side 12 Ko En time i matrikulært arbejde... side 14 Kort Nyt... side 16 Maskinstyring... side 18 FTF-A... side 20 Om arbejdsdirektivet... side 21 Jul i Den Gamle Landmålerforening... side 22 Tegneserie... side 26 KLF og Målebladet ønsker alle medlemmer, læsere og annoncører en rigtig God Jul og et Godt Nytår! 4

Leica Nova MS50 - Træf den rigtige beslutning Verdensnyhed! Leica MultiStation kombinerer totalstation, billedbehandling, og scanning, i en samlet løsning. Aldrig har scanning været lettere tilgængeligt, nu integreret i den vel-kendte Leica totalstation. De vante arbejdsgange, nu suppl ret med scanning, hurtig integration af nyt arbejdsområde. Teleskopkamera 30 gange forstørrelse med autofokus, se detaljer du ikke har kunnet se før, direkte på skærmen. Det rentable instrument, der aldrig samler støv på hylden. Scanner op til 1000 pkt./sek. Scanningsrækkevidde op til 1000 meter Automatisk punktsky-registrering Se og drej din 3D punktsky direkte på skærmen Reflektorløs rækkevidde ud over 2000 meter Betydeligt reducerede måletider Prisme søgning med 20 Hz live vidoe stream To kameraer (oversigt- & teleskopkamera) 30X forstørrelse på teleskop-kameraet med høj opløsning Automatisk fokusering Tegn og skriv direkte på din billededokumentation fra de to kameraer Automatisk optagelse af panoramabilleder Lydløse og markedets hurtigste/præcise motorer Se MultiStation inden du køber dit næste landmålingsinstrument, kontakt Leica på 4454 0202 www.leica-geosystems.com/nova Leica Geosystems A/S Hørkær 12 A DK-2730 Herlev Tlf. MÅLEBLADET +45 4454 NR4-2013 0202 5 HR-Design.dk

Den sønderjyske Matrikel I Af Erik C. Toft Som tidligere omtalt i Måleblad nr. 3/13, side 18, tager vi hul på et tema om tidligere matrikelsystemer. Vi bringer her det første afsnit om den Sønderjyske Matrikel, som blev grundlagt af prøjserne og overtaget af Danmark i 1920 og varer til 2004. Det er den 68 årige kartograf Erik Toft, der beretter om den historiske udvikling. Erik Toft, der er sønderjyde, er født i 1945 og er fra landsbyen Emmerlev ved Højer tæt på vadehavet. Erik Toft tog realeksamen på Tønder Kommuneskole i 1962 og fik derefter ansættelse som matrikelteknikerelev på amtslandinspektørkontoret i Tønder. Læretiden var tre år, som Erik udtrykker det, og efter det var der aftjeningen af værnepligten, hvorefter Erik vendte tilbage til Tønder, hvor han 1.august 1967 blev ansat som tjenestemand. Erik bor sammen med sin hustru i Skærbæk i dag. I den tidligere Sønderjyske Teknikerforening var Erik i en årrække aktiv, bl.a. som næstformand. (JH) Man må tage udgangspunkt i, at det, der endte med at blive Den sønderjyske Matrikel, tog sin begyndelse ved den prøjsiske forordning af 21. maj 1861, hvor det besluttedes, at der skulle indføres en grund- og bygningsskat. Efter tabet af Sønderjylland i 1864, blev det ved forordning af 28. april 1867 bestemt at loven fra 1861 også skulle omfatte de indlemmede provinser fra Slesvig-Holsten, og at de skulle yde en grundskat på 1 mio. Taler årligt, men da der ikke fandtes et brugbart grundlag til fordeling af denne sum, kom der en forordning af 7. maj1868 hvori det bestemtes, at der til inddragelsen af skatten omfattende provinserne Slesvig- Holsten, Hannover, Hessen-Nassau og Meisenheim skulle indrettes et opmålingsvæsen og foretages de nødvendige opmålinger til fremskaffelse af et brugbart grundlag til fordelingen. Ved lov af 11. februar 1870 blev det besluttet at disse provinser tilsammen fra 1. januar 1875 skulle yde en grundskat på i alt 3,2 mio. Taler. Nulpunktet Kvalificeret arbejdskraft Hvor der ikke fandtes brugbare kort, skulle der måles fra grunden af. Det var et kæmpe projekt, der skulle udføres De 32 overordnede fikspunkter. Ostenfelds 0-punkt ses her med rødt. Nederst ligger systemets basislinje. 6

Hele billedet dækker ejerlavet Eggebæk, 15 kortblade med omfangspolygoner. indenfor et ganske kort åremål. Det var svært at få kvalificeret arbejdskraft, man måtte tage hvad man kunne få. Disse mennesker fik en kort uddannelse i et enkelt arbejdsfelt. Efter afslutningen af den fransk-tyske krig 1870/71 kom en del afskedigede officerer til, og nogle af dem blev også beskæftiget ved nymålingerne. Man begyndte nymålingerne med en triangulation af 32 overordnede punkter baseret på en basislinie ved Hamborg, i øvrigt etableret af en dansker astronom H. C. Schumacher, der for den danske konge, Frederik den VI, tidligere var begyndt på en triangulation, som skulle strække sig fra Lauenborg til Skagen og over Rügen til København. Det prøjsiske systems nulpunkt ligger ved den tyske by Husum, nær en lille by ved navn Ostenfeld. Herfra skulle man, i klart vejr, kunne se til otte kirker. Systemets x-akse går i nordretning op gennem Sønderjylland. Sønderjylland ligger således i I. og IV. kvadrant. Punkterne blev efterfølgende fortættet, så man til sidst endte med at have en omfangspolygon - et polygontræk - rundt om hvert enkelt økort. For at sikre sig mod målefejl, blev polygonsiderne målt af to af hinanden uafhængige målehold, som ikke måtte kende hinandens resultater. Målerne fandt hurtigt af, at man opnåede de bedste resultater, når sidelængderne i polygonerne var omkring 200 meter. Polygonsiderne skulle måles med stålmålebånd, detailmålingen foregik med kæder med 5-25 cm lange led og vinkelprisme. Målekædernes længde blev kontrolleret mindst hver anden dag. Når polygonpunkterne var anbragt kunne selve detailmålingen begynde. Her var det fra højeste sted bestemt hvad kortene skulle indeholde, alle ejerlavsgrænser, ejendomsgrænser, vejskel, jernbaner, grøfter, diger, bække, floder, broer, milesten, kulturartsgrænser, bygninger, gårdspladser, haver mv. Detailmålingen blev knyttet til polygonsiderne, og der blev trukket målelinier på kryds og tværs af kortbladet. De enkelte lodsejere havde pligt til at påvise landmåleren deres ejendomsgrænser. Der var regler for hvordan man skulle forholde sig, når der var uenighed om skellets beliggenhed, og stødte landmåleren på et areal, som ingen ville kendes ved, var der også regler for det. Selve opmålingerne der blev foretaget på løse papirark, blev efterfølgende samlet i målebøger, der efterfølgende blev rentegnet og samlet kortbladsvis i en protokol - Stückvermessungshandrisse, omfattende hele ejerlavet. Produktion af kort Det var bestemt at kortene i landdistrikterne skulle udfærdiges i måleforholdet 1:2000 lidt større byområder 1:1000 og de større byer 1:500. Papiret, der skulle anvendes til kortene, var også fastlagt ved fabrikat og kvalitet. Kortene blev påført kvadratnet, 10 x 10 cm, og polygonpunkterne blev efterfølgende indlagt på kortet efter de beregnede koordinater, hvorefter detailmålingen blev konstrueret. Et færdigt økort blev kontrolleret ved, at der i marken blev målt en lige linie på tværs af kortet, og der måltes til samtlige grænser denne linie skar. Linien blev efterfølgende kontrolleret på økortet, og var der overensstemmelse, var kortet ok. Når kortet var færdigt blev hver enkelt lod tildelt et parcelnummer startende med nr. 1 i øverste venstre hjørne fortløbende. I områder hvor der fandtes brugbare kort, typisk i de konge- Parcelbog 2. Navneregister fortløbende efter matrikelnumre. De sønderjyske kontorer fik ejerskiftelister fra tinglysningen. På den måde holdt man ejerne af de enkelte matrikelnumre a jour 7

rigske enklaver, blev disse kontrolleret ved supplerende målinger og tilpasset det prøjsiske system. De fleste var i måleforholdet 1:4000 men der opstod også andre måleforhold som f.eks. 1:4800 og 1:4564. Til fastsættelse af boniteten, der var bestemmende for skyldudbyttet, blev der inden for hvert amt nedsat en kommission, oftest med amtmanden (Landrat) som formand og repræsentanter for amt og kommune. Kommissionen Theodolit ca. 1849-1881 skulle så fastlægge skyldudbyttet for den enkelte parcel. Arealberegningen foregik på følgende måde: man startede med at beregne hele ejerlavets areal, herefter hvert enkelt kortblads areal. Kortbladenes arealer blev afstemt efter hele ejerlavets areal. Herefter blev to af hinanden uafhængende personer sat til at beregne de enkelte parcellers areal. De to beregneres arealer blev sammenholdt til slut og afstemt med kortets samlede areal. Arealberegningen foregik med planimeter. Aflønningsform Al slags arbejde - både markarbejde og indendørsarbejde - blev aflønnet som akkordarbejde. Der fandtes et utal af takster, selv måling af polygonsider var inddelt i sværhedsgrader, kategori I, II eller III, alt efter hvor vanskeligt terrænet var at måle i. Var kortene færdige, arealerne og skyldudbyttet beregnet i et område, blev resultatet fremlagt, Signaturanvisninger til korttegneren. så borgerne kunne se, hvordan deres ejendom var registreret. Der var mulighed for at gøre indsigelse mod åbenlyse fejl. Efter at indsigelserne var blevet behandlet, var tidspunktet kommet hvor matriklen som sådan kunne etableres. Kortet og parcelbogen var de to grundelementer. Parcelbogen er udarbejdet efter det originale matrikelkort og omfatter et helt kortdistrikt. Foran i bogen findes en artikelfortegnelse med angivelse af ejernavne. Efterfølgende er de enkelte parceller oplistet kortbladsvis i nummerorden med angivelse af det art.nr. (nu matr. nr.) parcellen tilhørte, beskrivelse af beliggenhed, kulturart, areal og skyldudbytte. Der blev i parcelbogen også registreret, hvornår den enkelte parcel er opstået og er blevet slettet. Hvert kortblad sluttede med en sammentælling af det samlede areal og skyldudbytte. Endelig fandtes der bagerst i bogen en opgørelse over hele ejerlavets samlede areal og skyldudbytte. 8

Efter at være ændret fra en skattematrikel til en ejedomsmatrikel i 1897 blev opmålingsarbejdet mere omfattende, fordi man skulle være helt sikker på, at det var det rigtige sted man målte. Parcelbogens oplysninger om, hvornår en parcel er opstået, bruges stadig til at finde den tyske måldokumentation i årene fra 1876-1920. Artikelbogen Her er art.nre. opført i nummerorden med oplysning om ejerens navn og de ham tilhørende parceller på tværs af kortbladene. Sluttelig var ejendommens areal og skyldudbytte angivet. Derudover fandtes oplysninger om hvornår, der var sket ændringer med de pågældende art.nr. til hvilke art. nre. eller fra hvilke der var sket afeller tilgang af parceller og arealer. Veje, stier, vandløb og strandbredder, som jo var skattefrie, blev samlet under det sidste art. nr., som ejer var angivet off. veje og vandløb. Der blev i hele provinsen lavet i alt 17.113 kortblade ved nymåling og 909 kortblade blev kopieret efter gamle kort. I det nuværende sønderjyske område findes 3281 økort. Ved selve opmålingen blev der i Sønderjylland etableret omkring 80.000 fikspunkter, ved nye polygonmålinger og fortætning var man ved privatiseringen nået op på over 100.000 punkter. Da man startede i Holsten og sluttede i det nuværende Sønderjylland, bærer området her præg af, at arbejdet er blevet udført af et mere rutineret personale, og fremstår derfor i en bedre kvalitet end det arbejde, der blev udført i starten. Ved lov af 24. marts 1897 blev der i hele det tyske rige indført en grundbogsordning, en egentlig tingbog, som skulle holde styr på adkomstforhold, panthaversikkerhed, jordernes privatretslige forhold mv. Som baggrund for det, valgte man at anvende matriklens dokumenter. Nu var det, der oprindeligt skulle være et brugbart grundlag til fordeling af skatter, blevet til en ejendomsmatrikel. Af kortværket fremgik, hvad der var målt og hvordan skelforløbet var i forhold til det indmålte. Her kan man godt sige, at der i vis grad er tale om et topografisk kort. Da parcelnummeret med angivelse af kortblad er en entydig identifikation og nem at finde, er det ofte brugt i forbindelse med tinglysning af servitutter. På grund af artiklens længde har vi delt den over to numre. Næste del bringer vi i NR1/14. (Red.) Matrikelkort over Emmelev by udfærdiget i 1:4000. 9

Broerne ove Lørdag den 7. september 2013 var en meget fin sommerdag, selvom vi efter kalenderen har taget hul på den første efterårsmåned. At det var en sommerdag, kunne de 19 deltagere, store som små, der var mødt op til efterårets første regionsarrangement i Middelfart, nyde godt af, idet der indgik en del udendørs aktivitet. Efter at Jimmy Petersen havde budt Den gamle Lillebæltsbro velkommen på P- hæver sig højt over deltagerne pladsen ved havnen i Middelfart og informeret om dagens program, begav vi os op til Middelfart Museum på Algade. Her vi fik en en meget fin og informativ guidet rundvisning af museumsleder Maiken Rude Nørup om dagens hovedemne: Broerne over Lillebælt, som museet har en særudstilling om. Siden middelalderen, dvs. fra omkring 1200 tallet, har der været fast færgeforbindelse over de smalleste steder på Lillebælt, bl.a. mellem Middelfart og Snoghøj. I 1865 anlagde man så jernbanen tværs over Fyn, og i 1872 fik man jernbanefærger sat i drift mellem Strib og Fredericia. Da biltrafikken begyndte at gøre sig gældende, fik man nye problemer, idet DSB på den tid ikke var særlig interesseret i at fragte biler. Man startede så færgesejlads med færgen Johanne fra Middelfart til Snoghøj. Igennem tiderne har der været forskellige projekter og ideer om en bro på den smalle del af Lillebælt. I 1880erne påbegyndte Statsbanerne så at lave forundersøgelse til en bro, vel at mærke en ren jernbanebro, men da anlægsloven blev vedtaget 29/3 1924 var kørebanerne for biler og andre køretøjer kommet på. Den 1/2 1926 blev første spadestik taget, og selve arbejdet forgik i årene 1929 til 1935 medregnet en flere måneder lang strejke. Grunden var indførelsen af datidens nyeste gravemaskiner, så de 118 mand lod skovlene blive i skuret. Af andre vanskeligheder skal nævnes placeringen af de fire sænkekasser af jernbeton, der skulle bære strømpillerne, og som i sagens natur skulle fikseres de udvalgte steder. Hovedentreprenøren på den 1178 m lange cantileverbro af stål var firmaet Monberg og Thorsen, og den 14. maj 1935 kunne Kong Christian d.x og statsminister Stauning åbne broen for almindelig trafik med en dobbeltsporet jernbane til de nye røde lyntog og en 5,60 m bred kørebane til biler og med 2 mio. nitter sat på plads med skyldig hensyn til udvidelseskoefficienten. Den 33 m høje bro, der nu har stået 78 år siden ibrugtagningen, har arbejdet/deformeret på forskellig og det betyder, at man bl.a. har sat kontravægte på nogle af pillerne, og et kig på nedlodningspunkterne under broen på Fynssiden fortæller, at der sker sætninger i Lillebæltsleret. Der bliver holdt øje med det fra Banedanmarks side, som p.t. arbejder på broen med sporudskiftninger m.m. Med de meget store tunge godstog, der i en stadig strøm ruller over broen, er det nok ret nødvendigt. Det var blevet frokosttid, og Jimmy havde sørget for, at alt var på 10

r Lillebælt plads med madposer m.v. Vi var klar til en travetur hen til og over de gamle Lillebæltsbro, hvorfra vi med bus kom frem til den nye destination: Den nye Lillebæltsbro I perioden 1955-60 steg antallet af biler fra 1,5 mio. køretøjer til 3 mio. altså en fordobling. Derfor måtte der nye tiltag til for at kunne stå mål med den udvikling, som bilismen krævede. Kapaciteten var for lille til at kunne klare den forøgede trafik og det resulterede i udbygning og forøgelse af motorvejsnettet i hele landet, samt bygning nye broer i de efterfølgende år. En af de nye broer var motorvejsbroen over Lillebælt, idet den gamle var blevet en flaskehals. Den nye bro blev påbegyndt i 1965 og stod færdig den 21. oktober 1970 hvor kong Frederik d. 9 og trafikminister Ove Guldberg kunne klippe snore. Den nye 1700 m lange hængebro blev en 6 sporet motorvejsbro med to 120 m høje pyloner, som er placeret på 20 m strømpiller. Disse er funderet på 210 præfabrikerede jernbetonpæle, rammet 30 m ned i Lillebæltsleret. Trods det kunne Jimmy Petersen, som ansat i Vejdirektoratet, berette om deformationer af broen over tid. Med en nuværende årsdøgntrafik på 59.000 biler, hvor en pæn andel må være på 10 tons akseltryk og derover, er det godt, at der er kontinuerlig overvågning ved Vejdirektoratets Brotjeneste, der også varetager den daglige drift og vedligeholdelse. Broen er designet af arkitekt Orla Mølgaard-Nielsen med Ministeriet for offentlige arbejder som bygherre og Brokonsortiet Lillebælt som udførende. Christiani og Nielsen samt Monberg og Thorsen, bl.a., var med i konsortiet. Efter at kaffen og kagen var indtaget, havde Jimmy sørget for adgang til den ene af ankerblokkene, hvor et lille museum er indrettet, der viser detaljer om arbejdets udførelse i anlægsperioden. Her gemmer sig også forankringen af det ene af hovedkablerne. Hovedkablerne er 1500 m lange, 58 cm i diameter, består af 61 snoede, præfabrikerede delekabler og efter sigende, på det tidspunkt, det længst endnu anvendte kabel til en hængebro. Det bevirkede, at man ikke turde tage nogen risiko, hvorfor landinspektør Kaj Holm fra det daværende Landinspektørernes Luftmåling A/S (LLO) måtte en tur til England for at kontrolmåle de omtalte kabler. Selve brodækket, der er udført af stål på det dengang eksisterende Nakskov Stålskibsværft, er aerodynamisk i tværsnittet for at afbøde vindtrykket. Noget man som bilist på broen ikke har nogen anelse om. Det var blevet eftermiddag og tid til at finde vejen hjem efter en fin dag omkring Lillebælt. Så en stor tak til arrangøren, Jimmy og Maiken, for rundvisning. Brokablernes imponerende befæstninger i ankerblokken. 11

Tillidsmand med 30 år - i tre ministerier Af revolverjournalistjens-erik Bundgaard Henrik Pangel, KLF s næstformand, er født i Roskilde og opvokset i Fløng. I dag bor han i Hedehusene, en lille kilometer fra Fløng, så man kan ikke sige, han er rykket ret langt væk. Han er single og er netop rundet de 48 år De tre ministerier Henrik fortæller: - I 1984 blev jeg indkaldt til militæret som værnepligtig. Samme dag indkaldelsesordren kom, blev jeg ringet op af Matrikeldirektoratet og fik at vide, at jeg var ansat som korttegnerelev. Det havde jeg ikke helt kalkuleret med, så jeg måtte udsætte militærtjenesten til senere. Sådan blev det. Jeg fik senere aftjent mine 9 måneder på Farum kaserne i det nu nedlagte Sjællandske Trænregiment. - Vi var i øvrigt 15 elever, der startede 1. september 1984 og med, ja selvfølgelig, Anders Vasehus Madsen som mentor. I dag er vi kun 2 tilbage ud af de 15. Da jeg snart har været 30 år i tjenesten, har jeg således været med i både Matrikeldirektoratet, Kort & Matrikelstyrelsen samt nu Geodatastyrelsen (GST), og ja, der er sket noget, som I alle ved på de år og tre ministerier. (Landbrugsministeriet, Boligministeriet og sidst Miljøministeriet). Tillidsmandsarbejdet - Midt i 90-erne begyndte jeg som tillidsmandssuppleant i Matrikelteknikerforeningen i København, og det er årsagen til, at jeg i dag er tillidsmand for vor gruppe i GST, og næstformand i KLF. Tingene udvikler sig, og det gør vi også. Jeg startede i KLF s hovedbestyrelse i 1998, (kom ind som suppleant ved dannelsen i 1996). - Man skal gøre sig det klart, at man er der for at varetage medlemmernes interesser, sørge for ordentlige arbejdsforhold, deltage i lønforhandlinger og diverse udvalg. Man skal kunne tale med alle i organisationen, både chefer, andre tillidsmænd og ens egne. Man kan ikke redde hele verden, men kun gøre det så godt som muligt, og så er der det med retfærdighed, det lærte jeg som soldat i Farum hvad betød: Retfærdighed er et ikke eksisterende begreb. Man kun kan arbejde på at opnå det, og det nås aldrig. Personsager - Tillidsmanden har også personsager, hvor et medlem af den ene eller anden årsag er ude i en situation, som arbejdsgiverne ikke kan acceptere. Disse sager er alvorlige og trækker virkelig på ens ressourcer, her er der heldigvis hjælp at hente hos FTF. Men ofte må jeg desværre erkende, det altså er arbejdsgiveren, der 12

bestemmer, hvordan opgaverne skal løses og hvorfor. Dette skaber en del konflikter, der desværre ikke altid ender godt. Det tærer. Tillidsmanden er ikke en troldmand, selv om det ville være en god kompetence at have. Det er navnlig her i de senere år, det er gået galt. - Udviklingen, nye faggrupper, og færre til opgaveløsningen er nok en medvirkende årsag til dette. Det gør det sværere at se ens egen rolle. Dette, føler jeg, skaber en usikkerhed hos os alle. Og vi er jo alle lidt ærekære, opgaverne skal være i orden, når vi afleverer dem. Det er svært, men man skal huske, man er kun ansat 37 timer og det er chefen der bærer ansvaret. Det er svært at forklare og ofte ender det med endnu en sag for tillidsmanden: Sygefravær grundet stress. Næstformandens job - Jeg varetager sammen med Dijana Ivanisvic og Jimmy Petersen overenskomstforhandlingerne (OK) på det offentlige område. Mit ansvarsområde er hovedsagligt staten, og Dijana tager sig af kommunerne, men vi supplerer hinanden i næsten alt. Ud over det har jeg næsten daglig kontakt til sekretariatet. Derudover, deltager jeg i en del møder med de andre foreninger. Vi har oprettet En Små Foreningers Klub, for tilsammen her at have en stemme, der kan høres, særligt når vi kæmper med de store i CO10. - Sammen med formand Thomas Wester Andersen, kasserer Jens-Christian Madsen og sekretær Karsten Vognsen, er jeg med i den daglige ledelse af foreningen. Hav og Land - Udover at være tillidsmand, er jeg kartograf. Jeg tager jeg mig pt. af landets sogne, fredsskove, arbejderboliger, strand og klit. Med andre ord: Mit job består af, at varetage andre myndigheders registreringer i matriklen. Jeg sidder i området Hav og Land (HAL). Ud over mine opgaver arbejdes der med FOT og søkort og meget andet. - Egentlig landmåling kender jeg ikke så meget til ud over det, vi lærte på skolen og senere kurser. Derimod har jeg i mange år rettet fejl i matrikelkortet, efter det blev digitalt, ligesom jeg var med til at opbygge de første digitale matrikelkort. Jeg har også i en årrække revideret matrikulære sager, svaret på borgerhenvendelser vedrørende ejendomsgrænser og vejadgange, samtidig med jeg i ny og næ fandt oplysninger om mål og skel til de praktiserende landinspektører mv. Skydning i fritiden - Jeg startede allerede som 7 årig i den lokale skydeklub. Der ender mange af de børn, der er mindre egnet til - eller ikke vil - boldspil. De kan få succes i skydeklubberne. Her kan tykke og tynde deltage på lige fod, ja hele familier kan deltage samtidigt. Jeg startede med gevær og fortsatte et par år. Så tog jeg jagttegn. Det gjorde jo, at jeg skulle finde et sted at træne, og så greb det om sig. Skydning flere gange om ugen og jagt i weekender, samt skydeturneringer. Det gik ikke, det tog for meget tid. Så nu kommer jeg på jagt 2-3 gange årligt, det er passende for mig. Derimod skyder jeg flere aftener om ugen, både inden og udendørs og næsten kun med pistol. Det har jeg nu gjort i 30 år. Jeg skyder i flere klubber og deltager i konkurrencer i hele landet, både på terræn og bane. Jeg skyder med alt lige fra luftpistol (ikke isenkræmmermodeller), over fin/standard pistol, cal.32 pistol, 9mm. pistol, cal.38 revolver til cal.45 pistol. Så en skydedag i terrænet, med 3-4 discipliner, kan sagtens tage en hel dag og noget af den næste. Lidt træls i regnvejr. Jeg er med til at drive min hovedklub Reerslev SKF. Jeg er ansvarlig for kontakten til myndighederne, politiet: (banesyn og våbenkontor), kommunen: (miljø, idræts og gartnerafdelingen) græsset på skydebanen skal jo slås, ligesom en fodboldbane, dog kun et par gange om året, så vi ringer efter traktoren, når græsset bliver for højt. - Vores udendørsskydebanes nærmeste nabo er Rockwool, vi er derfor nu med i et støjdæmpningsforsøg. Vi vil prøve at nedbringe støj med noget nyt forsøgsmateriale, der skal monteres foran skytten på blænderne. Henrik slutter: - Så alt i alt kan jeg, selv om jeg er single, godt få tiden til at gå. Arbejdskollegaen, kartograf Hanne Hvid Jørgensen, skriver om Henrik: Han er virkelig en guttermand, altid hjælpsom på alle måder og ser altid positivt på tingene. Meget omgængelig og har en særlig evne til at snakke med alle og han ses ofte i forskellige kontorer, hvor han lige hurtigt får en sludder med sine kollegaer om stort eller småt. Han er social, lyttende, loyal og holder ord. Fagligt er han ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt, han ser det bare som en ny mulighed. Tværtimod skal han mindes om, at han har meget om ørerne og han har svært ved at sige nej til opgaver ind imellem. Han har en speciel ordenssans - der virker måske lidt uoverskueligt på hans kontor, men han har som regel altid styr på bunkerne. Han taler hurtigt, det ved Henrik selv, men fagforeningsarbejdet har virkelig udviklet ham, og har gjort ham rigtig god til at formidle et budskab mundtligt. I perioder fylder fagforeningsarbejdet rigtig meget, men han har en god evne til at skille fagforeningsarbejdet og sit egentlige job fra hinanden; vi ved, at særlig tunge personsager virkelig tærer på ham, men han er god til at lukke det ude fra hans daglige job. Særlige kendetegn: Hans mao-sutter 13

En time i matrikulært arbejde anno 1965 Efterårets andet regionsarrangement af Johnny Humlebæk Torsdag den 19. september 2013 løb det andet efterårsarrangement af stablen. Det fandt sted i KLF`s sekretariat i Tilst og havde som overskrift: Hvordan begyndte landemålingsteknikeruddannelsen, og som undertekst en ekstra time i matrikellære for dem, der måtte have glemt det. Foredragsholderen var KLF`s æresmedlem, tidligere overmatrikelkontrollør Anders Vasehus-Madsen, der i fin form førte os tilbage til 1960 erne, og dermed den udvikling og vækst, der satte gang i hele efterkrigstidens Danmark. Der var opstået et bygge- og udstykningsboom i kølvandet heraf og dermed opstået et behov for en mere formaliseret teknikergruppe inden for matrikelvæsenet og landmålingsbranchen. I 1959 havde man i det daværende Matrikeldirektorat startet en ny teknikeruddannelse, matrikelteknikeren. Begrundelsen var, at den øgede sagsmængde, navnlig på udstykningsområdet og en række af nye love, der stillede krav til sagsbehandlingen, nødvendiggjorde, at man måtte have mere personale og ikke bare mere personale, men faguddannet personale. Det samme var tilfældet i landinspektørbranchen. Landinspektørforeningens daværende formand, Svend Nielsen, tog derfor i 1962 initiativ til et møde med Matrikeldirektoratets daværende direktør 14

V.E. Pedersen om dette emne. Målet var at starte en måleteknikeruddannelse op, med ikke mindst en matrikulær indsigt som et væsentlig element i undervisningen, foruden en uddannelse i de almene opmålingsmæssige discipliner. De to herrer var hurtige til at beslutte sig, for den 19. september 1963 startede det første hold på måleteknikerkursus, som det hed dengang, på Jysk Teknologisk Institut i Aarhus. For nøjagtig 50 år siden begyndte det hele i Aarhus med Anders Vasehus-Madsen som en del af lærerteamet, udlånt af Direktoratet til undervisning i matrikellære. Det er vi mange, der er glade for, for som en af aftenens deltagere sagde: Det sidder heromme i baghoved og vi glemmer det aldrig, Anders. Efter gennemgangen af Anders forskellige illustrationer over et eksempel på en landsbys udvikling og brugen af matriklens dokumenter, fortalte han, at før konverteringenen bestod det af 2,5 mio. matrikelnumre, 3.000 protokoller og 15.000 planer. Anders nævnte tillidsmandsbegrebet, som for de yngre måske er ukendt, men som var en ordning, hvor det stedlige landinspektørfirma havde en fast reference i direktoratet, Målebladets redaktør tog et billede af Anders Vasehus i af julen 1966. Her fremviser han selvsamme billede. der kunne være behjælpelig med fremskaffelse af materiale o.l. ved sagsbehandlingen. Der var også et par spørgsmål, helt udenfor kategori, angående Anders` anden hobby, Kulsvierlauget i Gribskov, hvor de svider træ i miler til trækul. Det er muligt at se dette ved selvsyn den anden weekend i juli hvor Mårum Kulsvierlaug hvert år holder publikumsarrangement i Duemosen i den nordlige del af Gribskov. Det var blevet mørkt udenfor, så tiden var kommet til, at de 17 deltagere kunne nyde lidt af det fine traktement og samtidig sige en stor tak til Anders, og hans kone Bodil, for, at de tog turen til Jylland for at fejre 50 året. Ligeså tak til KLF`s sekretær, Kirsten Sørensen, for timing og tilrettetlægning af arrangementet. Interesserede tilhørere følger med på Vaseshus gamle plancher. 15

KORT NYT Max. 48 timer i Arbejdstidsdirektivet Selvom man har en ansættelsesaftale uden højeste arbejdstid, eller man er i en ansættelse, hvor der er aftalt overarbejdsbetaling, er der alligevel en grænse for, hvor meget man må arbejde. Den korte hovedregel er, at der maksimal må arbejdes i gennemsnit 48 timer pr. uge beregnet over en 4 måneders periode. Ferie og sygefravær holdes neutrale i forhold til beregningen. Ved overtrædelse af direktivet kan medarbejderen tilkendes en godtgørelse. Som altid når det drejer sig om lovstof er der undtagelser, henvisninger osv., som der skal tages højde for. Hvis du er, eller har været, i situationen, så henvend dig til sekretariatet. NYT fra Sekretariatet: PFA pension gør opmærksom på omlægning af kapitalpension til en alderspension. Og under overskriften Er omlægning nu en god ide? fortæller forbrugerøkonom Carsten Holdum på en video mere om de forhold der gør sig gældende. Brug linket på KLF hjemmesiden til at gå direkte ind på PFA. Nye medlemmer Vi byder velkommen til nye medlemmer Martin Degnholdt Hassing, Ballerup Kenni Stilling Pedersen, Galten Emil Nielsen, København S Sune Bering Bjørnestad, København N Carsten Vesterlund, Vandel Peter Fyhn Søllingvraa, Bredsten Martin Dhin, Ugerløse René Mortensen, Sørvad Ulrik Møller Kofoed, Hellerup Mikkel Merkelsen, Kastrup Skovene i 250 år Her på falderebet af 2013 må vi lige nævne, at det er 250 år siden, vi fik et ordnet skovbrug her i landet. Manden, der stod bag det var det var Johan Georg von Langen fra Braunschweig, som overjægermester C. C. Gram indkaldte til landet for at redde resterne af det misrøgtede skov, der var tilbage, ca. 4%. i mod i dag 12%. Hvorfor nu nævne det. Jo for det handler om opmåling, planlægning og udarbejdelse af kort, iøvrigt nogle meget flotte kort. Von Langen og hans stab af holzførstere målte de pågældende skove op, fremstillede skovkort og opdelte dem i hundrededele hugstparceller, således at der måtte tages en hundrededel om året ved såkaldt renafdrift. Efterfølgende blev den afdrevne hundrededel tilplantet påny. En væsentlig ting i samme forbindelse var indhegning af skovene med diger, så kreaturene ikke mere kunne gå løs og æde opvæksten som bl.a. kunne indeholde nye træarter som ædelgran og lærk, som von Langen havde med i bagagen. Hvis man vil se nogle af de kort, som er fra 1760 erne, ja så kan gå en tur i Jægersborg Dyrehave og gå ind på Peter Lieps hus til en kop kaffe eller deres specialitet dyrehakkebøf, og så kaste et blik rundt på væggene i det gamle traktørsted og se alle de gamle skovkort. I samme Dyrehave er der træer som den gode von Langen har plantet bl.a. ædelgran. En anden mulighed for at se kort er Jagt -og Skovbrugs Museet i Hørsholm. FOT FOTDANMARK (Fælles OffentligT) bliver landsdækkende pr. 1.januar 2014. Skive kommune har, som nr. 98 kommune efter en afstemning i byrådet, tilsluttet sig. Så fremover kan kommuner, forvaltninger og myndigheder arbejde ud fra et fælles grunddataset. Det giver nye mugligheder for spændende samarbejdsmuligheder på tværs af stat og kommuner. FOT data i Byg og Miljøløsning er en webbbaseret it-løsningder skal gøre det nemmere søge byggetilladelser til ny- og ombygning. Endelig er der FOT og geokodning der arbejder med geokodning af bygninger. Alt det kan ses på FOT`s hjemmeside og Nyhedsbrev. Bøger I forbindelse med artiklerne om de tidligere matrikelsystemer, hvor vi har lagt ud med det sønderjyske matrikel, skal det nævnes, at der findes en bog med titlen Den gamle Landmåler fortalt af A. Andersen. Bogen er udgivet i 1982 af Historisk samfund for Sønderjylland. A. Andersen blev uddannet i 1913, hvilket vil sige i den periode hvor hele Slesvig var tysk. Andersen blev derfor uddannet i det Tyske Katastervæsen i Tønder og Slesvig by. Det er spændende læsning om opvæksten i en sønderjysk landsby Byllerup Bov og også om forholdene under 1. Verdenskrig, som Andersen deltog i som mange andre sønderjyder, og som landmåler i felten fremstillede kort for det Kejserlige tyske artilleri. Nævnes skal det dog lige, at en del af bogen beskæftiger sig med A. Andersen engagement i menighedsrådet og arbejdet med kirkelige forhold ved Kristkirken i Tønder i perioden efter genforeningen og efter 2. Verdenskrig. Geodata Danmark: Kommunerne har afhændet Geodata Danmark til Orbicon. Selvom Geodata Danmark har leveret et fantastisk produkt gennem årene, ser kommunerne ikke som sin opgave at drive IT-forretning, som man siger. Orbicon Informatik lever IT-løsninger til forsyningsselskaberne i forvejen, så matchet er perfekt. Orbicon er et datterselskab under Hedeselskabet. Johnny Humlebæk 16

Annonce For femte år i træk er Milling Hotels Hotel Park i Middelfart rammen om KLF s årsmøde - Hotellet med den centrale beliggende i Middelfart - Hotellet med de fantastiske konference faciliteter - Hotellet med sjæl og service 17

Hvad er maskinstyring? - og hvordan virker det af Johnny Humlebæk, Anders Bendixen og Jacob Koue Gregersen. I foråret 2013 afholdt KLF for anden gang Kursus i Maskinstyring. Blandt de 19 kursister var der to studerende på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen fra VIA i Horsens. De to studerende, der var i gang med deres speciale i maskinstyring, havde efter aftale med KLF indvilliget i en efterfølgende omtale af deres speciale i Målebladet. Her er afsnittet om fejlkilder citeret. Anders Bendixen og Jacob Koue Gregersen er navnene på de to kursister, der siden det forgangne kursus er dimitteret fra VIA i Horsens i juni 2013. Efterfølgende har de to KLTere fremsendt specialet til KLF. Inden for de senere år har GPS Maskinstyring været på fremmarch indenfor anlægsbranchen, og i og med at en del KLTere er beskæftiget inden for det virksomhedsområde, har man fra KLF været opmærksom på den udvikling bl.a. ved afholdelse af efteruddannelseskurser med referencer til de, der ved noget om det speciale, bl.a. leverandører af udstyr til maskinstyring. KLF har dermed efterkommet det ønske, der har været omkring dette emne. At der er KLTstuderende, der har valgt det som afgangsspeciale viser netop, at interessen er stor, og at der er efterspørgsel på uddannede folk. I specialet peger de to KLTere på væsentlige ting som f.eks. kommunikation i processen, hvor landmåleren er bindeleddet mellem projektet og de udførende maskinfører/entreprenør. Hertil kommer også formidling og vurdering af de data, der indgår i projektet, håndtering af filer, tilretning af koordinatsystemer med videre, hvilket betyder, at landmåleren har et stort ansvar i processen. I forlængelse af det har de to studerende været omkring de fejlkilder, som man oftest ser og bør være opmærksom på, samt hvilke metoder og mulige afhjælpningsværktøjer, man evt. kan anvende. Ligeledes peger de på indgående data fra f.eks. rådgivningsfirmaet, hvilke filformater, der skal bruges, så de kan anvendes direkte. Endelig har de ved afsnittet om kontrolmålingen set på, hvor godt passer det projekterede med det færdige resultat, og hvad har bygherren fundet væsentligt ved opgaven. Ovennævnte forhold om maskinstyring er dem, der i store træk fremhæves i rapportens konklusion. Afslutningsvis siger de to studerende: At denne rapport er ment som et værktøj, til hjælp for de landmålere, som gerne vil arbejde med maskinstyring, og ligeledes til de lærere, som underviser i samme. Vi har i rapporten prøvet på at Anders Bendixen og Jacob Koue Gregersen. fokusere på de problemstillinger, som kan relateres til vores uddannelse i forhold til maskinstyring. Vi håber hermed at kunne give inspiration til kommende studerende. Forskellige firmaer som Sitech og Spotland har velvilligt stillet sig til rådighed for indsigt i den praktiske del. Endvidere har de haft gode vejledere i forløbet. Endelig udtrykker de megen tilfredshed med at have fået at lov at deltage i KLF kurset. Afslutningsvis skal siges, at rapporten efter aftale med de implicerede parter Anders og Jacob samt VIA er tilgængelig på Sekretariatet, hvis nogen er interesseret at se den 20 sider rapport. 18

Hvad er maskinstyring og hvordan virker det (i korte træk) Maskinstyring er en avanceret måde at finde den nøjagtige position af graveskovlen på f.eks. en gravemaskine. Ved hjælp af GPS og sensorer på maskinen kan man linke maskinen sammen med en tegning, således at maskinføreren hele tiden kan se, hvor han skal grave, uanset om det er i mørke, under vand eller i et område der ikke er markeret i marken. I Danmark anvendes bl.a. systemerne Trimble og Scanlaser, som overordnet er bygget op på samme måde, men der er forskel på softwaredelen, og brugervenligheden. Vi kommer nærmere ind på betydningen af forskellen i softwaren senere. 3D maskinstyringssystemer består minimum af følgende komponenter til en gravemaskine: En eller to GPS modtagere En eller to GPS antenner Diverse sensorer Et display med styrenhed i førerhuset Der er en lille fejl i den satellitternes sande position, i forhold til den position som GPS modtageren kender. Bygninger, træer eller andre høje ting i nærheden af modtageren kan også give anledning til fejl, eller i værste fald helt udelukke en positionsbestemmelse, derfor er GPS modtagere heller ikke anvendelige indendørs, under vand eller i tunneller. Dårlig forbindelse mellem modtageren/roveren og de relæstationer man er koblet til (GPSnet.dk, Leica Smart eller egen base), er også en fejlkilde. Urene i GPS og satellitter er en meget vigtig faktor, da der i satellitterne er placeret et atomur, hvilket ikke er muligt at have i GPS modtageren. Man må her nøjes med et quartzur og der opstår her en mindre synkroniseringsfejl. Jo flere satellitter modtageren har kontakt til, jo bedre er den nøjagtige positions bestemmelse. Det er teknisk muligt at forbedre nøjagtigheden af positionsbestemmelse. En af måderne er at anvende DGPS, hvor D står for differentiel, det gør at man hele tiden beregner fejlen ved GPS og korrigerer signalet. Man kan placere en GPS modtager på et meget præcist bestemt sted, og lade den modtage signaler, for derefter at sammenligne GPS modtageren med egne bestemmelser af positionen. Hvis der er en forskel, kan denne bruges til at korrigere data med. På den måde kan man eliminere de kunstige fejl og ved anvendelse af GNSS kan man komme ned på mm niveau. Valg af frekvens er en anden fejlkilde. Hvis man vælger at have sin egen base på området, i stedet for at koble sig på gpsnet/smartnet er der en risiko for fejl. Dette gælder primært på større byggepladser, hvor der er flere forskellige entreprenører. Ifølge Sitech kan problemet opstå, hvor der er flere forskellige maskinstyringssystemer på byggepladsen på samme tid, og der ikke er koordineret frekvenser. Problemet løses ved kommunikation mellem de involverede landmålere, altså også en land- Fejlkilder Der er en lang række faktorer, som har indflydelse på, om maskinen holder stille. Vi har i denne rapport kun omtalt de stop, der vedrører maskinstyringssystemet inkl. GPS, dermed kommer vi ikke ind på mekaniske nedbrud, såsom hydraulik, motor mv. GPS modtageren har en række forskellige fejl i sin bestemmelse af sin position, de vigtigste vil vi nævne her: Når radiosignalet sendes fra satellitterne til GPS modtageren, rammer det ned gennem atmosfæren og der kan derved opstå forsinkelse. Der er indbygget en korrektion for den gennemsnitlige forsinkelse, men ikke for den nøjagtige forsinkelse. Der kan opstå en fejl i tæt bebyggede områder, hvor radiosignalet kan reflektere på bygninger, og derved får det en længere vej til modtageren. Maskinstyringen på en gravemaskine består af tre sensorer, der monteres på skovl, gravearm og bom, mens en fjerde sensor med indbygget kompas og pitch and roll -sensor placeres så lavt på gravemaskinen som muligt. Der nemlig der, de fysiske bevægelser er mindst. Derudover er der to GPS antenner bag på maskinen, som opkobles til en skærm. Via skærmen er det også muligt at modtage data, enten fra et USB stik eller online, afhængig af hvilken type skærm der er tale om. En projektfil skal indeholde både x, y og z koordinater. Sensorerne sender hele tiden informationer om skovlens placering til skærmen i førerhuset, hvorfra maskinføreren løbende kan kontrollere gravearbejdet, ved at se skovlens placering i forhold til projektfilen. 19

måleropgave. I Danmark er det frekvens området 440-450Mhz, 12.5/25Khz, 0,5W der må anvendes. Der ligger også en opgave i at designe filer, så de er læsbare for maskinføreren. Der er en del forskel på de folk der betjener maskinerne. Vi har i vores researche talt med to maskinførere, som begge havde let ved at læse de udleverede filer, i deres tilfælde var de nu også designet rigtig godt, og utvetydigt. Derfor kræves det af maskinføreren, at han forstår hvad det er landmåleren har brug for og hvor der skal måles. Ofte tænker landmåler og maskinfører forskelligt så her vil det være en god ide, at landmåleren tydeligt opmærker på en fil, hvor det er at maskinføreren skal måle x,y,z. Herunder er der eksempel på filer, som er til at gå til for maskinføreren og modsat. Man skal i den sammenhæng ligeledes være opmærksom på, at der i maskinen ikke er en stor og god skærm til at læse filen i, men ofte en 6-10 skærm med halvdårligt lysindfald. De filer der er vedlagt er lavet i TBC og vi har fjerne alt overflødigt, det er muligt at medtage omlæggende bygninger eller andet, for at kunne orientere sig. Kommunikationen er både til og fra gravemaskinen. En af de ting som er en udfordring i øjeblikket, er når gravemaskinen arbejder, og den møder et dræn, en brønd eller lignende, og maskinføreren gerne vil opmåle emnet fra maskinen samt give punktet en kode. Her kan det ikke i øjeblikket, med Scanlaser systemet, lade sig gøre at tildele punktkoder, og det er svært for maskinføreren, at forstå udfordringen for landmåleren når han skal hitte rede i en stor punktsky uden koder. Gå ikke på pension før du skal have efterløn Af Mads Rudbøl, FTF-A Ændringer i efterlønsalderen betyder, at nogle danskere fremover kan gå på pension, før de har ret til at gå på efterløn. Vær opmærksom på, at du kan risikere at miste retten til efterløn, hvis du går på pension, før du reelt er på efterløn. Kontakt FTF-A for at få rådgivning om dine muligheder. Ændringer i efterlønsalderen uden en tilsvarende ændring i pensionsalderen betyder, at en række danskere kan komme i klemme og miste deres ret til efterløn. Helt grundlæggende er reglen, at du ikke må gå på pension, før du går på efterløn. Med efterlønsreformen i 2012 blev der ændret på efterlønsalderen for personer født i 1954 og senere. Ændringerne betyder, at efterlønsalderen gradvist bliver hævet fra de nuværende 60 år helt op til 66 år eller mere. Med reformen blev pensionsalderen ikke hævet tilsvarende. Det betyder, at en række danskere i de kommende år når pensionsalderen, før de har mulighed for at gå på efterløn. Det kan være fristende at udnytte denne mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så snart pensionsalderen nås. Men der er nogle fælder i lovgivningen, som du skal være opmærksom på, inden du træffer din beslutning. Er du født efter 1. januar 1954 og har planer om at gå på efterløn, så er det vigtigt, at du ikke går på pension, inden du forventer at gå på efterløn. Hvis du først er gået på pension, mister du nemlig din ret til at gå på efterløn, fortæller Tina Aistrup, konsulent i FTF-A. For at få efterløn skal du nemlig enten komme direkte fra arbejdsmarkedet eller fra ledighed. Har du først valgt at forlade arbejdsmarkedet og gå på pension, så fraskriver du dig også retten til at gå på efterløn selvom du har indbetalt til efterlønsordningen. I det tilfælde vil du dog kunne få udbetalt det efterlønsbidrag, som du har indbetalt gennem årene. Problematikken er opstået i forbindelse med efterlønsreformen, og der er ikke særlig mange, der er opmærksomme på det. Der er derfor en risiko for, at en del danskere bliver frataget muligheden for at gå på planlagt efterløn, fordi de ikke kender reglerne, forklarer Tina Aistrup. Er du usikker på, hvornår du kan gå på pension og efterløn, så er du altid velkommen til at kontakte FTF-A på ftf-a.dk eller ringe på 7013 1312. 20