44153
INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - energioptimering...3 Stikordsregister...31 2-31 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:34 Ordre 10716 EFU
Faktaviden Ved projektering af belysningsanlæg er der en række overvejelser der bør gøres for at opnå den bedst mulige løsning. Som regel vil der være regler og anvisninger der kan begrænse mulighederne til armaturvalg og anlægsopbygning. Disse begrænsninger kan findes i regulativer og kan være følgende: Energikrav Bygningsreglementet (BR95) Sikkerhedskrav Stærkstrømsbekendtgørelsen (SBEi) Belysningskrav Arbejdstilsynet (AT) Lyskvalitetskrav Dansk Standard (DS 700) Økonomikrav Bygherren Komfortkrav Bygherren Kravene i BR95 er baseret på ønsker om energibesparende belysningsanlæg, og de fastsætter et max. Niveau for projekteret effekt pr. m 2 lokale. Dette reducerer anvendelse af ikke energibesparende lyskilder. Kravene fra SBEi er fastsat ud fra reglerne om sikkerhed mod berøring og brandfare på elektriske anlæg. Her drejer det sig fortrinsvis om krav til armaturernes kapslinger, varmeafgivelse og rent installationsmæssige anvisninger af sikkerhedsmæssig karakter. Kravene fra AT er som regel enkeltstående krav i specielle byggesager, hvor man tilsigter at forhindre ulykker, eller tager hensyn til arbejdsmiljø. Det kan dreje sig om at forlange specielle belysninger i bestemte lokaliteter, eller at belysningsanlæg skal være udført med bestemte funktionsmæssige tiltag for at undgå personskade i det daglige arbejde. Heri indgår ligeledes krav om indretning af arbejdspladsen. 3-31
Anvisningerne fra DS er kvalitetskrav som sikrer at belysningsanlægget giver nok lys til formålet, samt at det psykiske arbejdsmiljø er i balance. Herunder tages hensyn i indretningen gennem vurdering af regelmæssighed og max værdier for blænding, til brug for projektering. Desuden anvises retningslinier for forskellige lokaliteter der tilsigter at brugeren får et ordentligt lysmiljø i forbindelse med brugen af lokalerne. Udover de rent regulative krav fra de forskellige ministerier og tilsyn har kundens ønsker en stor betydning der skal medtages ved projektering af belysningsanlægget. Det drejer sig her om økonomi, komfort og design. Økonomi: Hvad er anlægsudgifterne? Hvad er driftsomkostningerne? Hvad koster vedligeholdelsen af anlægget om året? Hvor lang er "pay-back" tiden? Hvad er anlæggets levetid? Komfort/design: Lysstyring / dæmpning. Tilpasning til arkitekturen. Nemt at vedligeholde. 4-31
Reguleringskomponenter For at opnå en høj brugerkomfort og en effektiv energiregulering, vil man ved projektering af belysningsanlæg kunne vælge blandt flere reguleringsmuligheder. Bygningsreglementet kræver at lokaliteterne zoneopdeles. Belysningssensor: Ved anvendelse af en belysningssensor opnår brugeren at belysningsanlægget ikke på noget tidspunkt leverer mere lys (E-middel) end det instillede nivaeu, og samtidig reguleres løbende i forhold til vinduernes lysindfald (dagslysfaktor). Belysningssensoren kan styre On/off eller trinløst ved(dæmpning). Bevægelsesmelder: Ved anvendelse af passiv infrarød (PIR) detektor begrænses drifttimerne når der ikke er tilstedeværelse af personer i lokalet. Denne metode giver som regel en god energibesparelse, og er ofte den enkleste måde at energioptimere på. Den kan anvendes på såvel nye som på eksisterende anlæg men er betinget af at adfærdsmønsteret er tilstede. Ur/timerdrift: Ved anvendelse af ure eller timere begrænses unødig brug af belysningsanlægget. Metoden vil ofte kunne ses på ældre anlæg, hvor hele afsnit i en stor bygning kan tændes eller slukkes på bestemte tidspunkter. Udenfor disse tidspunkter vil en aktivering af belysningsanlægget være timerstyret for kortvarigt ophold i bygningen, som regel indenfor en time. PIR føleren overflødiggør i nogen grad ur- og timerdriften. 5-31
Reguleringsmetoder: Ved ældre belysningsanlæg vil reguleringsmetoderne ofte være begrænsede på grund af installationernes udformning (enkelt zone) og lysstofarmaturernes opbygning (ikke dæmpbare). Ved sådanne anlæg vil installationen af en PIR føler som regel være eneste økonomiske mulighed. Her tændes og slukkes hele rummet på én gang og der er kun tale om en energibesparende funktion. Ved nyere belysningsanlæg kan kombinationen af en PIR-føler og en belysningssensor give gode resultater. Her kombineres energibesparelse og komfort under hensyn til dagslysindfaldet. Optimal besparelse opnås ved zoneinddeling. Ved regulering af lokaliteter med kun én zone vil alle armaturerne blive styret samtidigt hvilket kan give problemer med belysningsstyrken i dele af lokalet. Reguleringssystemer Der skelnes imellem to typer reguleringssystemer, stand-alone og pc-opbyggede anlæg. Stand-alone: Ved stand-alone anlæg forstås komponenter der kan styre og regulere et belysningsanlæg direkte ved anlægget. Der kan være tale om en pir-føler alene eller et ur. Der fremstilles også systemer der kombinerer funktioner som lyssensor, PIR-føler, dæmpning og timerstyring. Stand-alone systemerne er effektive og økonomiske løsninger til energioptimering af eksisterende belysningsanlæg. Reguleringskomponenterne anvendes ofte til styring af enkelte rum, eks. kopirum gange, garderober, depoter etc. Ved valg af reguleringsmetode må de enkelte formål prioriteres idet der også kan være ulemper ved nogle systemopbygninger. Begrundelsen for at anvende reguleringskomponenter vil for det me- 6-31
ste være økonomisk betinget. Det anbefales at foretage en objektiv vurdering af økonomien i løsningsmodellen, idet ikke alle tiltag vil kunne give en fornuftig pay-back tid. Som håndregel kan man sige at mindre belysningsanlæg skal have en pay-backtid på max. 3 år. Mellemstore anlæg skal kunne forrentes på max. 5 år og de store anlæg skal være tilbagebetalt indenfor max. 8 år. Hvis dette ikke kan lade sig gøre må der overvejes andre løsninger. Pc-opbyggede: Ved store bygningsanlæg anvendes ofte pc-opbyggede eller elektroniske systemer som IHC, Comlux, TRIOS, Helios, LON og EIB. Disse systemer er enten stjernekoblede eller busbaserede og indeholder en mængde funktioner. De er alle baseret på programmering ved hjælp af en pc. Specielt skal man overveje hvilke styre og reguleringsmuligheder man vil anvende idet mulighederne er næsten ubegrænsede. Der bør fokuseres på enkle og logisk betjente anlæg for brugerne således at anlægget udnyttes optimalt. Man skal ligeledes fokusere på optimal energibesparelse eks. ved anvendelse af flere styrekomponenter hvor adfærdsmønsteret ville kunne medføre nedslidning af lyskilderne på grund af for mange tænd/sluk kommandoer indenfor et kort tidsrum. Der kunne ligeledes anvendes løsninger med delvis dæmpning i de tidsrum hvor der ikke registreres personer i lokalet. 7-31
Grundlæggende lysparametre: Kendingsbogstav/tegn Benævnelse Måleenhed Forkortelse Lysstrøm Lumen lm I Lysstyrke Candela cd E Belysningsstyrke Lux k (ro) Reflektans M (refleksion) / M (lysindfald) 0,xx L Luminans Candela pr. m 2 Cd / m 2 Farvegengivelsesindeks, Ra-værdi ( kilde:osram): Klasse Definition Ra-værdi 1A Præcis farvegengivelse 90-100 1B God farvegengivelse 80-89 2A Moderat til god farvegengivelse 70-79 2B Moderat farvegengivelse 60-69 3 4 Farvegengivelse ikke afgørende, ingen synlige farveændringer Farvegengivelse ikke afgørende, farveændringer acceptable 40-59 20-39 Farvegengivelse uden betydning 0-19 8-31
Farvetemperatur (om lyskilden opleves som kold eller varm): Gammel kode Ny kode Ra-værdi Farvetemperatur (international) 12 954 98 5400 K 22 940 95 4000 K 32 930 95 3000 K 72 965 97 6500 K 41 827 85 2700 K 31 830 85 3000 K 21 840 85 4000 K 11 865 85 6500 K 76-85 3700 K 10 765 62 6500 K 20 640 62 4000 K 25 740 76 4000 K Aflæsning af lysstofrørskoder, eks 36W/827: Watt... 36 Ra>80... 8 2700 Kelvin...27 God belysning er en kombination af to faktorer: 1. Der skal være nok lys til opgaven 2. Lyset skal fungere så det psykiske arbejdsmiljø er i ballance. 9-31
Lyskvalitet - Nok lys til den givne løsning (DS700) - Ingen generende blænding - Ingen generende støj - Ingen generende varme - Korrekt lysfarve - God luminansfordeling - God farvegengivelse (Ra-værdi) - Ingen generende flimmer Lysdefinitioner - Lys er elektromagnetiske svingninger af forskellig bølgelængde. - Lys er visuelle oplevelser. - Naturligt dagslys beskrives som lysoplevelsen på en lys grå dag i november, ved middagstid, på den nordlige halvkugle. Gengivelse af bygningsreglement 95, afsnit 12.9 belysningsanlæg. Effektbehov og energiforbrug i belysningen: stk 1. Ved udførelse af belysningsanlæg søges energiforbrug og effektbehov begrænset mest muligt under hensyntagen til rummets udformning og anvendelse, herunder krav til belysningens kvalitet og driftstid. Begrænsning af energiforbruget kan f. eks. ske ved at følge de metoder og vejledninger, der er angivet i SBI-anvisning nr. 184. stk. 2 Belysningsanlæg skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Bestemmelsen indebærer f. eks. at belysningsarmaturer nær vinduer kan udgøre én zone, 10-31
mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen kan opfyldes ved at montere manuel op/eller automatisk afbryder for hver zone. stk.3 Belysningsanlæg skal udføres på grundlag af DS700-serien "Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler". I DS700-serien findes endvidere: DS 703 retningslinier for belysning i sygehuse. DS 704 lysteknisk terminologi. DS 705 kunstig belysning i tandlægeklinikker. DS/EN 12193:2001, lys og belysning - sportsbelysning. stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for kirker, muséer, restauranter og beboelsesbygninger. stk. 5 Anlæg til belysning af fælles adgangsveje og udendørsarealer, herunder trapper, gange, stier samt indendørs og udendørs parkeringsanlæg skal forsynes med automatisk styring efter dagslysforhold og brugstid, med mindre særlige forhold gør sig gældende, f. eks. sikkerhedshensyn. Bestemmelsen gælder også fælles adgangsveje i bygninger. 11-31
Lyskildedata Produkt Lm/W Ra-værdi Kelvin Brændetimer Glødelamper standard 15 99 2700 1000 Lavvolthalogen incl. tab i trafo 16-18 Irc: 25 99 3000 5000 Kompaktlysstofrør 50-65 80-100 2700-4000 9000 Sparepærer 55-65 80-89 2600-3000 6000-15000 Lysstofrør, standard 60-82 40-79 3000-6000 10000 Lysstofrør, 3-pulver (800) 75-90 80-89 2700-6000 10000 Lysstofrør, 5-pulver (900) 53-65 90-98 3000-5400 10000 Lysstofrør 16 mm. (T5) 64-79 80-89 3000-6000 20000 HQI,Kviksølvdamplamper 71-100 40-79 3000-5000 9000 HCI,Metaldamplamper 80-97 80-100 3000-4200 9000 Højtryk Natrium 63-121 49-85 - 9000 Lavtryk 81-146 20-39 2000 30000 Energirigtige lyskilder Udladningslamper Lysstofrør Damplamper T2 - T5 - T8 7mm. 16mm.26mm. Kompaktlysstofrør Kviksølv HQI Metaldamplamper HCI Sparepærer Natrium son/nav/sox Induktionslamper Lysdioder Optiske fibre 12-31
Sparepærens (A-pærer) opbygning og funktion Tværsnit af en A- pære 1. Udladningsrør er et bukket glasrør, indvendigt belagt med et hvidt pulver (lyspulver). Pulveret omdanner ultraviolet stråling til lys. Pulverets sammensætning er afgørende for A-pærens farvekvalitet og lysmængde. 2. Elektroder i hver ende af det bukkede rør gør det muligt at lede strøm gennem røret. Af hensyn til start af røret er hver elektrode forbundet med to ledninger, hvoraf den ene fører til elektrodens starter. 3. Printkortet samler alle trådene i elektronikken. En svingningskreds sørger for at omforme strømmen til højfrekvens. Endvidere findes en ensretter, en startkreds og en minispole plus en række komponenter, der skal udjævne strømmen efter brug. 4. Plastikkappe der beskytter elektronikken. 5. Sokkel fås som E14 og E27 hvilket er skruegevind som på standard glødelamper. Sælges også med B15 og B22 bajonetgevind. Alle A-pærer er højfrekvente (HF). Forkoblingsudstyr: A-pærer kræver på samme måde som lysstofrør en særlig teknik til start og drift. Teknikken omtales ofte som pærens "elektronik", selvom den korrekte betegnelse faktisk er "forkoblingsudstyr". Forkoblingsudstyret ændrer strømmen til højfrekvens, som får røret til at lyse bedre end ellers. Lysstofrøret og forkoblingsudstyret er som regel sammenbygget i pæren med de elektroniske komponenter indbygget i soklen bag en kappe under glasrørene. Mere sjældent ses lavenergipærer, hvor elektronikdelen og lysstofrøret er to separate enheder 13-31
Tænd/sluk: En A-pære tænder hurtigt og uden det flimmer, du kender fra et lysstofrør. Når du tænder pæren, vil den efter en kort opvarmningstid lyse. Tændingen sker altså ikke straks, som det er tilfældet med almindelige glødepærer, og den maksimale lysudsendelse nås først efter et kort stykke tid Levetid: Levetiden for en A-pære er mellem 6.000 og 15.000 timer. Levetiden for en almindelig glødepære er ca. 1.000 timer. A-pærens levetid påvirkes stort set ikke af, at du tænder og slukker den mange gange. Alle A-pærer på Elsparefondens A-pæreliste kan således klare mindst lige så mange tænd/sluk som deres levetid i timer. Lysdæmper: A-pærer kan ikke dæmpes, så de er ikke velegnede i lamper, der er forbundet med en lysdæmper. Producenterne arbejder dog med at udvikle en A-pære, der kan dæmpes. Spændingsafhængighed: A-pærer påvirkes ikke af de små udsving på netspændingen, som forekommer hos alle, og som er afhængig af boligens placering i forhold til transformatorstationen. Almindelige glødepærer er derimod stærkt spændingsafhængige. Overspænding reducerer således glødepærernes levetid, mens underspænding reducerer lysudsendelsen 14-31
A-pærelistens kvalitetskrav: For at komme på A-pærelisten skal en A-pære leve op til Elsparefondens kvalitetskrav om levetid, farvekvalitet, effektivitet og lysstrøm. Oplysninger om levetid og lysstrøm skal fremgå af emballagen. Du kan selv undersøge forskellige A-pærers kvalitetsegenskaber, hvis du starter med at læse lidt om de forskellige kvalitetsbegrebers betydning. Farvekvalitet: Farvekvaliteten for en A-pære er afhængig af to egenskaber: 1. Farvegengivelse 2. Farvetemperatur Levetid: En af de store gevinster ved at skifte til A-pærer er deres meget lange levetid sammenlignet med almindelige glødepærer. Levetiden for en A-pære varierer mellem 6.000 og 15.000 timer. Den tilsvarende levetid for en almindelig glødepære er 1.000 timer, hvilket svarer til ca. 1 år. På A-pærelisten kan du se, hvor lang levetid de forskellige A-pærer har. Tænd/sluk: En A-pære skal minimum kunne tåle lige så mange tænd/sluk, som den har levetid i timer. En A-pære, der har en levetid på fx 10.000 timer, skal altså kunne tændes mindst 10.000 gange (eller sagt på en anden måde: hvis du i gennemsnit har pæren tændt i en time ad gangen, får du ingen problemer med holdbarheden som følge af tænd/sluk-slitage). 15-31
Lysets virkning: A-pærens form og størrelse betyder sammen med lampen meget for lysvirkningen i rummet. Skifter du fra en almindelig mat glødepære til en A-pære, vil lyset, afhængig af lampetypen, give lidt blødere skygger. Desuden vil lysvirkningen fra hele lampen ofte ændres lidt. Elsparefondens kvalitetskrav Følgende hovedtyper af A-pærer kan optages på A-pærelisten: Stavformede (med 2, 4 eller 6 fingre, evt. U-formede) Glødepæreformede (look-a-like / classic) Spiraliserede Globepærer Cirkulære Kertepærer Rørformede For at blive optaget på listen, skal pærerne opfylde følgende krav: Pæren skal være energimærket i henhold til EU's energimærkningsdirektiv inklusive angivelse af levetid, og den angivne levetid skal være mindst 6.000 timer. Pæren skal desuden opfylde følgende væsentlige kvalitetskrav i EU's Quality Charter for lavenergipærer: 1. Krav til lysudbytte. Kravet er, at lavenergipæren skal være i klasse A i henhold til EU's energimærkningsdirektiv. 2. Krav til lysnedgang. Efter 2.000 brændetimer skal lysudsendelsen udgøre mindst 88% af den på emballagen påstemplede lumen-værdi. For typer med såkaldt external casing, typisk pæreog globeformede, er kravet dog mindst 83%. 16-31
3. Krav om at lavenergipæren skal kunne klare lige så mange tænd/sluk i en tændingstests som den på emballagen angivne levetid i timer. Tændingstesten gennemføres med en tænd/sluk-cyclus på fem min. tændt / 10 min. slukket, indtil der ikke længere er mindst 50% i live (se i øvrigt EU's Quality Charter). 4. Krav om farvegengivelsesindekset. Ra er mindst 80. 5. Farvetemperaturen skal ligge mellem 2600 K og 3000 K. Før et produkt kan optages på A-pærelisten, skal leverandøren dokumentere og give en skriftlig erklæring på, at alle ovennævnte krav er opfyldt. Kontrol: Stikprøvevis tester vi løbende, om pærerne på A-pærelisten overholder kravene. Finder vi pærer, som på trods af producentens erklæring ikke klarer testen, slettes de af listen, ligesom testresultaterne vil blive offentliggjort Stavformede Glødepæreformet Øvrige 2-finger 4-finger fler-finger rørformet cirkelformet 17-31
Øvrige Spiralformet Globeformet Kerteformet 2D sommerfugl -formet Lysstrøm og Watt Hvis du vælger A-pærens wattage (fx 11W) ud fra anbefalingen på emballagen, vil lyset fra A-pæren ofte virke lidt svagere end lyset fra den glødepære, den erstatter. Det skyldes, at der ikke findes A-pærer og glødepærer med helt identiske lysstrømme, dvs. mængden af afgivet lys. En A-pæres lysstrøm falder desuden i løbet af pærens levetid, så hvis du vil være sikker på, at lysniveauet ikke bliver for lavt, er det en god idé at vælge en A-pære med lidt større lysstrøm end den glødepære, den skal erstatte, fx at du bruger en 15 Watt A-pære som erstatning for en 60 Watt glødepære. Brug figuren til at vælge, hvilken A-pære der skal erstatte hvilken glødepære 18-31
19-31
20-31
FABALlight ver. 3.0 Genvejstaster CTRL+ Y Genskab en fortryd handling for armaturer CTRL+ C Kopier armaturplacering (efter markering) CTRL+ V Indsæt CTRL+ A Marker alle placerede armaturer CTRL+ pil op Zoom ind på lokale i 3D CTRL+ pil ned Zoom ud på lokale i 3D CTRL+ pil venstre Venstre CTRL+ pil højre Højre CTRL+ F5 Beregning CTRL+ R Ret lokaledefinition CTRL+ F6 Ret i programmets opsætning CTRL+ L Placer armaturnet CTRL+ F7 Estimer CTRL+ Z Fortryd placering/flytning/sletning af armaturer Man kan indlæse de sidste fire benyttede projekter under "Filer: 1-4" Sidste perspektivbillede man har iagttaget på skærmen anvendes i udskriften Ved at dobbeltklikke på et placeret armatur kan du rette i dets placering Man kan se i hvilke koordinater et armatur er placeret ved at stille musepilen på det pågældende armatur og vente et øjeblik Man kan se hvorledes et beregningsprojekt ser ud inden det læses ind i Fabalight. Under "Filer->åbn" afkryds feltet "vis projektskitse". Klik derefter en enkelt gang på en beregning og projektskitsen kommer frem. 21-31
Gode råd - Man kan bruge "Projekt Wizarden" til at lave et kasseformet lokale. Wizarden sørger for at guide dig gennem alle de nødvendige input, fra start til en færdig beregning. - Benytter man ikke Wizarden, skal man huske at angive projektbeskrivelsen. Dette gøres under "Filer- >Projekt Beskrivelse". - Husk at udgangspunktet for en handling er fanen "Placering". - Man kan ændre ophængshøjden af flere armaturer ad gangen. Marker først de pågældende armaturer og angiv den ønskede højde i værktøjslinien. Angives "-" eller "+" foran vinklen, flyttes armaturerne relativt til den nuværende højde afsluttet ved at trykke på Enter. 22-31
Bilag 23-31
24-31
25-31
26-31
27-31
28-31
29-31
30-31
STIKORDSREGISTER A-pærer... 13-16, 18 Bilag...23 Bygningsreglement 95,...10 Elsparefondens kvalitetskrav.. 15, 16 Faktaviden...3 Farvetemperatur... 9, 15 Grundlæggende lysparametre:...8 Lysdefinitioner...10 Lyskildedata...12 Lyskvalitet...10 Lysstrøm og Watt...18 Ra-værdi... 8-10, 12 Reguleringskomponenter...5, 6 Reguleringssystemer...6 31-31 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:34 Ordre 10716 EFU