Belysning - dimensionering af belysningsanlæg

Transkript

1 Belysning - dimensionering af belysningsanlæg

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning...7 Belysning - lysberegning...15 Opgaver - Belysning - lysberegning...41 Belysning - dimensionering...49 Opgaver - Belysning - dimensionering af belysningsanlæg...83 Stikordsregister Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

3 BELYSNING - LOVGIVNING Indledning omkring lovgivningsområder for belysningsanlæg. Når man taler om belysningsanlæg på arbejdspladser og lign. er disse underlagt forskellig lovgivning, som primært vedrører følgende 3 områder: Lyskvalitet Energiforbrug El-installationen til belysningsanlægget. Der arbejdes med følgende love og publikationer: Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. (Sikkerhedsstyrelsen) Fællesregulativet (Danske Elværker) SBI-184 (Statens byggeforskningsinstitut) DS 700 (Dansk Standard - Kunstig belysning i arbejdslokaler) Bygningsregulativet Afsnit 6 og 12. Med hensyn til lyskvaliteten fra et belysningsanlæg drejer det sig om arbejdsmiljø-lovgivning. Her er det primært anvisninger fra DS 700 serien, der skal følges. Man kan dele disse anvisninger op i 2 retninger, den første - som stiller krav om bestemte niveauer på belysningsstyrken, for at opnå større sikkerhed m.h.t. at kunne orientere sig sikkert i farlige situationer. Den anden retning, som stiller krav til belysningsstyrke, regelmæssighed, blænding, lysfarve og Ra-index for at sikre unødig ubehag ved længere-varende ophold/arbejde i lokalet Emne AD Rev Hft-0974 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

4 BELYSNING - LOVGIVNING Følgende publikationer indeholder lovgivning om ovenstående: DS700 Kunstigt belysning i arbejdslokaler. SBI 184 Bygningers energibehov - belysningsdel fra side 89 til side 110. Bygningsreglementet Nød- og panikbelysning afsnit Krav til belysningsanlæggets energi-effektivitet kommer fortrinsvis fra Bygningsreglementet afsnit Disse love skal sikre at belysningsanlæg bliver udført således, at der tages hensyn til at begrænse anlæggenes energiforbrug. Det kan gøres ved at vælge højtydende lyskilder og armaturer med stor virkningsgrad. Samtidig stilles der krav til reguleringen af et belysningsanlæg, idet man skal udføre zoneopdeling, timerdrift, og andre tiltag som begrænser at belysningsstyrken er for høj, eller at belysningsanlægget er tændt, når det er unødvendigt. Følgende publikationer indeholder lovgivning om ovenstående: SBI 184 Bygningers energibehov - belysningsdel fra side 89 til side 110. Bygningsreglementet Nød- og panikbelysning afsnit Emne AD Rev Hft-0974 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

5 BELYSNING - LOVGIVNING Det er Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 og Fælles Regulativet som stiller krav til den rent installationstekniske udførelse af belysnings-anlægget. Her drejer det sig om hele lavvolts-området i kap. 715, Nød- og panikbelysningsanlæg i kap. 804 og 805, samt kravene om fasekompensering beskrevet i Fælles Regulativets afsnit D. Fælles for disse love og regler er beskrivelserne om hvilke installationsprincipper installationerne skal udføres efter, hvilke materialer der må anvendes til de givne installationer og eventuelle regler om løbende vedligehold og kontrol. Følgende publikationer indeholder lovgivning om ovenstående: Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6. Fællesregulativet (Danske Elværker) Emne AD Rev Hft-0974 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

6 BELYSNING - LOVGIVNING 6-89 Emne AD Rev Hft-0974 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

7 OPGAVER - BELYSNING - LOVGIVNING Opgaver i lovgivning omkring lyskvaliteten fra et belysningsanlæg Hvem har myndighed til at forlange en bestemt lyskvalitet på et belysningsanlæg til arbejdsbelysning? Hvad er DS 700? Hvad beskriver den? Er DS 700 en lov? Hvilke lokaliteter er undtaget retningslinierne fra DS 700? Hvilke anvisninger stiller DS 700 til et undervisningslokale (eksempelvis håndgerningslokale) med hensyn til parametre for belysningsstyrke, regelmæssighed, UGL-blændingsfaktor, Ra-index? 7-89 Emne AD Rev Hft-0979 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

8 OPGAVER - BELYSNING - LOVGIVNING Hvilke anvisninger gælder for et lokale til normalt kontorarbejde? Omtaler DS 700 også belysningskvalitet på gangarealer? Hvor finder man retningslinier omkring belyste skilte på flugtveje og i forsamlingslokaler? Hvad er kravet til belysningsniveauet på flugtveje? Hvor lang tid skal nødbelysningsanlægget kunne opretholde ovenstående belysningsniveau? Er der krav om kontrol af nød- og panikbelysningsinstallationer? 8-89 Emne AD Rev Hft-0979 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

9 OPGAVER - BELYSNING - LOVGIVNING Opgaver i lovgivning omkring energieffektivitet i et belysningsanlæg Hvilke parametre omkring energieffektivitet skal begrænses mest muligt ved et belysningsanlæg? Hvilke hensyn skal der tages ved energi-effektivisering af belysningsanlæg? Gælder det alle lokaliteter arbejdspladser, boliger, skoler, sygehuse m.v.? Hvilke lokaliteter er undtaget? Hvilke muligheder kan anvendes for at begrænse energiforbruget? 9-89 Emne AD Rev Hft-0979 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

10 OPGAVER - BELYSNING - LOVGIVNING Er det et krav, at belysningsanlæg skal zoneopdeles? Er der også krav om regulering af belysningsanlæg til udendørsaraler? Hvilke tiltag skal gennemføres for disse anlæg? Er der undtagelser på udendørsanlæg for ikke at lave energibegrænsende foranstaltninger? Emne AD Rev Hft-0979 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

11 OPGAVER - BELYSNING - LOVGIVNING Opgaver i lovgivning omkring el-installationer til et belysningsanlæg Må man udføre en lavvoltsinstallation med flere forskellige ledningstværsnit? Må man i øvrigt sløjfe videre fra lampe til lampe i en lavvolts-installation? Hvor stort må spændingsfaldet maksimalt være i en lavvolts-installation? Hvornår skal man anvende F-mærket materiel i en lavvolts-installation? Hvad forstår man ved sikkerhedsafstand i forbindelse med lavvoltlyskilder? Gælder installationsreglerne for lavspændingsanlæg (230/400Vac) også for lavvolts-installationer? Emne AD Rev Hft-0979 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

12 OPGAVER - BELYSNING - LOVGIVNING Må transformatorer til lavvolts-anlæg gemmes i/bag bygningsdele? Er der krav om dokumentation/installationstegninger over lavvolts-anlæg? Hvad dækker begreberne SELV og PELV over? Er det tilladt at udføre belysningsinstallationer i lavvvolt med blanke ledere? Emne AD Rev Hft-0979 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

13 OPGAVER - BELYSNING - LOVGIVNING I hvilke områder er der særlige regler for blanke ledere? Er der krav om overstrømsbeskyttelse i sekundærkredsen på en lavvolts-installation? Hvad dækker begrebet fasekompensation over? Er der krav om fasekompensation ved udførelse af belysningsanlæg? Hvad dækker begrebet stroboskopeffekt over? Er der krav til belysningsanlæg omkring dette og i hvilke lokaliteter? Emne AD Rev Hft-0979 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

14 OPGAVER - BELYSNING - LOVGIVNING Hvilke tiltag kan der anvendes for at forhindre flimmer? Hvilke krav er der til installationer for nød- og panikbelysningsanlæg med hensyn til flg: Kabler? Forsyning af installationerne? Armaturerne? Vedligeholdelse og kontrol? Emne AD Rev Hft-0979 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

15 BELYSNING - LYSBEREGNING Lystekniske undersøgelser og beregninger Lystekniske undersøgelser og beregninger kan man få foretaget af rådgivende el-ingeniører og andre belysningskonsulenter. Ved hjælp af forskellige lystekniske beregninger kan man vurdere, om kravene til belysningen kan opfyldes f.eks. mht. belysningsstyrke og blænding. Lystekniske beregninger kan foretages manuelt eller på EDB - og der findes en række forskellige beregningsmetoder afhængig af, hvilken type anlæg, og hvilke belysningskvaliteter man ønsker at vurdere. En af de mest almindelige er NB-metoden - Nordisk Belysningsberegningsmetode - som blev indført i 1986 som afløser for BZ-metoden. NB-metoden bruges ved projektering af almenbelysningsanlæg, hvor armaturerne er ophængt i et regelmæssigt rækkemønster. NB-metoden kan kun anvendes til firkantede rum. I en NB-beregning bestemmer man, hvor mange armaturer, der skal bruges, og med hvilken afstand de skal hænge for at sikre en vis middelbelysningsstyrke og en vis jævnhed i belysningen. Desuden beregnes ubehagsblændingen, udtrykt ved en række blændingstal. Ud fra NB-beregninger for forskellige armaturer kan man sammenligne armaturernes egenskaber og muligheder i det pågældende rum. I det efterfølgende er der beskrevet og vist eksempler på hvordan man manuelt kan udføre disse beregninger Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

16 BELYSNING - LYSBEREGNING Beregning af belysningsstyrken for indendørs belysningsanlæg Denne beregning kan deles op i to metoder: 1) Beregning af belysningsstyrken i bestemte punkter fra lyskilden. Denne metode kaldes "lyspunktmetoden". 2) Beregning af middelbelysningsstyrken i et lokale. Denne metode kaldes middelbelysnings metoden. Lyspunktmetoden Denne beregningsmetode kan deles op i to metoder: - Beregning af belysningsstyrken fra en punktformig lysgiver. - Beregning af belysningsstyrken fra en linieformig lysgiver. Da disse metoder ikke medtager den belysning der kommer fra interreflektionen, må den belysningsstyrke, der beregnes ved punktmetoderne, blive lavere end den virkelige. Beregning af belysningsstyrken fra en punktformig lysgiver Belysningsstyrken på et plan, der belyses af en punktformet lyskilde, er omvendt proportional med afstanden mellem lyskilden og belysningsplan i anden potens. Belysningsstyrken på vandret plan lige under lyskilden. Beregnes: Fig. 1: - Diagram for beregning af belysningsstyrke Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

17 BELYSNING - LYSBEREGNING Belysningsstyrken på et plant vinkelret på lysstrømmens indfald: Beregnes: Belysningsstyrken på vandret plan under lysstrømsvinklen V Det er den sidste metode der normalt har interesse, - den lodret indfaldne belysningsstyrke Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

18 BELYSNING - LYSBEREGNING Beregning af belysningsstyrken fra en linieformig lysgiver Belysningsstyrken på et plan, der belyses af en linieformig lyskilde, f.eks. et lysrørsarmatur, er omvendt proportional med afstanden mellem lyskilden og belyst plan. Belysningsstyrken på et plan lodret under lyskilden I 0 = lysstyrken (cd) l = armaturets længde (m) h = ophængshøjden (m) BF = beliggenheds faktor (se afsnittet: bestem melse af BF) Belysningsstyrken på et plan lodret under lyskilden uden for dens længde Belysningsstyrken på et plan under en vinkel n fra lyskildens lodrette centerplan og inden for lyskildens længde. Belysningsstyrken på et plan under en vinkel n fra lyskildens lodrette centerplan og uden for lyskildens længde Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

19 BELYSNING - LYSBEREGNING Bestemmelse af beliggenhedsfaktor Beliggenhedsfaktoren er bestemt efter den vinkel lysstyrken udstråler fra lyskilden og hvordan lyskilden spreder lyset. Spredningen af lyset kan være begrænset mere eller mindre afhængigt af hvilket gitter der anvendes i armaturet. Fig. 6: - Kurve til bestemmelse af beliggenhedsfaktor Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

20 BELYSNING - LYSBEREGNING Gittertyper og valg af beliggenhedskurve Der findes forskellige former for gittertyper. De anvendes til at nedsætte armaturets luminans og til at styre lyset i en bestemt retning.ved at nedsætte luminansen begrænser man blændingen.ved at styre lyset, kan blændingen fra bestemte retninger, også begrænses, og spredning af lyset kan begrænses. Af forskellige gittertyper kan nævnes: - Opal plastgitter. Dette virker moderat blændingsbegrænsende, og styrer i nogen grad lyset nedad. - Matlakeret tværlamelgitter. Dette virker mest blændingsbegrænsende på langs af armaturet, og en begrænset styring af lyset nedad kan opnås. - Terassegitter. Dette er et metalgitter med store masker og lamellerne i trappefacon. Det reducerer blændingen en del ud i lokalet, samtidigt med at det giver en vis lysstyring nedad. - Parabolsk tværlampegitter. Dette bruges som det mat lakerede tværlamelgitter, men er lidt mere blændingsbegrænsende og giver en kraftigere lysstyring nedad. - Lavluminansgitter. Dette er meget blændingsbegrændende p.g.a den meget lavere luminans. Armaturet ser helt mørkt ud, når man står uden for lyskeglen. Lyskeglens bredde bestemmes af gitteret og dets afskærmningsvinkel. - Combigitter. Dette er en kombination af et opalt gitter og et lavluminansgitter. Det har en lidt højere luminans end lavluminansgitteret med en blødere overgang mellem lyskeglen og området udenfor. Det har samme mulighed for styring af lyskeglen som lavluminansgitteret Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

21 BELYSNING - LYSBEREGNING Følgende beliggenhedskurver vælges: A: Et åbent armatur uden gitter. F.eks. et industriarmatur. B: Opalplast gitter og mat lakeret tværlamelgitter C: Terassegitter og parabolsk tværlamelgitter. D: Combigitter. E: Lavluminansgitter. Eksempler på beregning af belysningsstyrken i forskellige punkter Beregning af belysningsstyrken fra en punktformig lysgiver. Fig. 7: - Diagram for beregning af belysningsstyrke Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

22 BELYSNING - LYSBEREGNING Lyskildens lysfordelingskurve Fig. 8: - Lysfordelingskurve Eks Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

23 BELYSNING - LYSBEREGNING Eksempel på beregning af belysningsstyrken fra en linieformig lysgiver Lysfordelingskurve. 1 x 36W = 3350 lumen = spredning på tværs arm = spredning på langs arm. Armatur med matlakeret tværlamelgitter. Fig. 9: - Lysfordelingskurve Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

24 BELYSNING - LYSBEREGNING Eks 2. Fig. 10: - Linieformet lyskilde - E1 Fig. 11: Linieformet lyskilde E2 Eks Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

25 BELYSNING - LYSBEREGNING Eks. 4. Fig. 12: - Linieformet lyskilde - E Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

26 BELYSNING - LYSBEREGNING Eks. 5. Fig. 13: - Linieformet lyskilde - E Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

27 BELYSNING - LYSBEREGNING Middelbelysningsmetoden NB metoden Den beregningsmetode, der anvendes herhjemme, kaldes "NB" metoden (Nordisk belysningsmetode). Den er udviklet af "Lysteknisk Selskab" i 1986 og anvendt siden. Metoden er beskrevet i detaljer i Lysteknisk selskabs publikation: "NB-metoden, beregning af indendørs almenbelysningsanlæg". Her skal angives nogle grundlæggende begreber i metoden. NB-metoden arbejder efter at opnå en gennemsnitlig belysningsstyrke i lokalet således, at forholdet mellem højeste og laveste belysningsstyrke er 1 : 0,7. Lokalet skal være firkantet. Armaturerne skal anbringes regelmæssigt såvel på langs som på tværs. Snit, ophængning af lysrørsarmaturer Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

28 BELYSNING - LYSBEREGNING Af nedstående formel kan der beregnes, hvor mange lu-men lyskilderne skal udsende for at opnå den ønskede middelbelysningsstyrke: Hvor: M = lyskildernes samlede lysstrøm. E = den ønskede belysningsstyrke. f = forringelsesfaktor. 0 = belysningsvirkningsgrad Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

29 BELYSNING - LYSBEREGNING M: Divideres denne værdi med det enkelte armaturs lumen værdi (fås fra belysningskataloger) bliver resultatet antal armaturer. M: Divideres denne værdi med det valgte armaturlyskildes lumenværdi (fås fra belysningskataloger) bliver resultatet: antal armaturer for at få den ønskede lysstyrke. E: Den ønskede middelbelysningsstyrke i den aktuelle situation kan aflæses i følgende publikationer: E 700 E 703 E 705 E 707 Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. Retningslinier for kunstig belysning i sygehuse. Retningslinier for kunstig belysning i tandlægeklinikker. Idrætsbelysning. f: Værdien for forringelsesfaktoren er bestemt af til-smudsningen af lokalet, rengøringsintervaller, skifteintervaller og armaturtyper. Der er i en lysteknisk publikation fra "Lysteknisk selskab", nærmere beskrevet fremgangsmåder til bestemmelse af denne faktor. Men den vil almindeligvis være af størrelsesordenen 1,3 til 2,3, størst for mest tilsmudset lokale Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

30 BELYSNING - LYSBEREGNING I stedet for forringelsesfaktoren benyttes ofte vedligeholdelsesfaktoren "v". 0 B : Belysningsvirkningsgraden er et mål for, hvor mange procent af det udsendte lys, der ender på et vandret arbejdsplan 85 cm over gulvet. Da en del af lyset reflekteres rundt i lokalet, inden det når arbejdsplanet, er såvel rummets form som dets farver af betydning for belysningsvirkningsgraden. Derfor aflæses denne værdi i et skema for det valgte armatur. Man går ind i skemaet med to koordinater: Rumfaktoren "k" og rummets reflektanser. Rummets reflektanser måles eller skønnes i hvert enkelt tilfælde. Rummets geometriske forhold bestemmer udfra følgende formel: Hvor: k = rumfaktor (ubenævnt) L = rummets længde i meter B = rummets bredde i meter hm = armaturets ophængshøjde over arbejdsplan Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

31 BELYSNING - LYSBEREGNING Hvis armaturerne er nedhængte skal der beregnes en reflektionsfaktor for hulrummet istedet for reflektionsfaktoren for loftet. Hertil skal hulrummets geometriske forhold bestemmes udfra følgende formel: Hvor: k h = hulrumsfaktoren (ubenævnt) L = rummets længde i meter B = rummets bredde i meter h s = armaturnedhæng. Med denne værdi kan hulrummets reflektans bestemmes udfra nedenstående tabel: Værdier af lofthulrummets reflektans k h Fig. 15: - Plan, ophængning af lysrørsarmaturer Indgangen til tabellen er loftets reflektans k t, væggenes reflektans k v og hulrumsfaktoren k h. kan om nødvendigt findes ved interpolation i tabellen. Den fundne værdi af k h erstatter herefter loftets reflektans i tabellen over belysnings-virkningsgrader for det valgte armatur Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

32 BELYSNING - LYSBEREGNING Eksempler på nogle reflektionsfaktorer: sort 0,1 mørk grøn 0,1 mørk blå 0,1 mørk grå 0,1 mørk rød 0,1 mellem grå 0,2 zinnoberrød 0,2 lys blå 0,4 lys grå 0,4 lys grøn 0,5 lys gul 0,6 hvid 0,7 glaserede fliser 0,7 puds 0, Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

33 BELYSNING - LYSBEREGNING NB dokumentation Den efterfølgende tabel er et eksempel på hvordan en NB dokumentation kan se ud for et armatur. Reflektanser af Loft/hulrum 0,7 0,7 0,7 0,5 0,5 0,5 0,3 0,3 0 Vægge 0,5 0,3 0,1 0,5 0,5 0,1 0,3 0,1 0 Arbejdsplan 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0 Rumfaktor Belysningsvirkningsgrad i % k = 0, , , , , Belysningsregelmæssighed og armaturafstand R (ca. 70 %) Regelmæssighed = 70 % Regelmæssighed = 64 % S/hm ( max.) Tværs 1,6 Langs 1,3 Tværs 1,7 Langs 1,4 Ved at gå ind i tabellen med én koordinat for reflektionerne og én for rumfaktoren, kan belysningsvirkningsgraden bestemmes. B kan om nødvendigt findes ved interpolation i tabellen Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

34 BELYSNING - LYSBEREGNING Belysningsregelmæssighed I den samme NB dokumentation for armaturet er der også nævnt en s/hm værdi for to forskellige regelmæssigheds procenter. Vælges 70 % er: s/hm på tværs af armaturet 1,6 og s/hm på langs af armaturet 1,3 dette betyder at og heraf antal armaturer på længden af lokalet og på bredden af lokalet hvis de placeres som på tegningen fig Det samlede antal armaturer for at opnå en jævn belysning på min. 70 %, bliver så: Resumé over fremgangsmåde for NB-metoden 1. Beregn armaturets ophængningshøjde hm over arbejdsplanet. 2. Beregn rumfaktoren k udfra rummets dimensioner og hm. 3. Beregn evt. hulrumsfaktoren, hvis der er nedhængte armaturer, udfra rummets dimensioner og hs. 4. Bestem evt. hulrummets reflektans udfra Lysteknisk selskabs publikation om NB-metoden. 5. Find belysningsvirkningsgraden i NB dokumentationen for det valgte armatur Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

35 BELYSNING - LYSBEREGNING 6. Beregn udfra formlen: hvor mange lumen lyskilderne skal udsende for at opnå den ønskede belysningsstyrke. 7. Find hvor mange armaturer der skal anvendes, for at opnå den ønskede belysningsstyrke: 8. Bestem afstanden mellem armaturerne på langs og på tværs af disse. 9. Bestem hvor mange armaturer, der skal anvendes på længden og bredden af lokalet for at opnå jævnt lys. 10. Sammenlign punkt 7 og 9 og vælg så det antal, der skal være for at der er både "nok lys" og "jævnt lys". 11. Udregn derefter hvad den endelige belysningsstyrke bliver udfra formlen: Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

36 BELYSNING - LYSBEREGNING Blænding Blandt kravene til et belysningsanlæg er, at der ikke må forekomme generende blænding. Man skelner mellem to blændingsformer: - synsnedsættende blænding (fysiologisk blænding) - ubehagsblænding (psykologisk blænding). Synsnedsættende blænding er den blænding, der forekommer, når man betragter en uafskærmet lyskilde, solen eller andet stærkt lysende. Ved anvendelse af velkonstruerede belysningsarmaturer kan man se bort fra denne form for blænding. Ubehagsblænding er den mindre iøjnefaldende blænding, der opstår, når man flytter synsfeltet rundt i et lokale og derved betragter luminanser af vidt forskellig størrelse, især selve lysgiverens luminans i forhold til baggrundens luminans. Ubehagsblænding i et almenbelysningsanlæg kan variere med arbejdspladsens placering og synsretning til armaturerne. Ubehagsblænding kan ikke undgås, men man må sikre, at den holdes på uskadelige værdier. Disse værdier kan beregnes udfra en nærmere beskreven procedure beskrevet i Lysteknisk Selskabs publikation "NB-metoden" og lyskilde data vedr. ubehagsblænding fra NB-dokumentationen for et aktuelt armatur Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

37 BELYSNING - LYSBEREGNING I DS 700, i fortegnelsen over arbejdssteder og -arter er der anført en blændingsgrænse for almenbelysningen, på de steder hvor dette kræves. Denne grænse angives ved hjælp af bogstaverne L, M, N og skal forstås på følgende måde: Er blændingsgrænsen for en arbejdsart således opgivet til L, betyder det, at et blændingstal på 23 er det højst acceptable. Den mindste forskel i blændingstallet, der giver en mærkbar forskel i blændingen er 3, og det største tal angiver den største blænding. EDB belysningsprogrammer Der findes på markedet forskellige lysberegnings metoder på EDB, bl.a. NB metoden, men også programmer fra de forskellige lyskildeproducenter, og fra Lysteknisk selskab. Mange af disse programmer udregner belysningsstyrken udfra punktlysmetode n og udskriver resultatet i et isometrisk diagram. De data der skal lægges ind i programmet, kommer dels fra lokalets data og fra NB dokumentation fra det valgte armatur. Angående nærmere beskrivelse vedr. anvendelse af disse programmer, henvises til de forskellige leverandørers manualer Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

38 BELYSNING - LYSBEREGNING Eksempel på en NB middelbelysningsberegning I det efterfølgende er vist et eksempel på en middelbelysningsberegning. En læsestue på et bibliotek ønskes belyst med PH 5 lamper med energisparepærer med E27 fatning. I følge DS 700 kræves der her en belysning på 200 lux. Fig. 16: - Dokumentation for det anvendte armatur Rumdata Lokalets længde L = 10,0 m Lokalets bredde B = 6,0 m Lokalets højde H = 3,0 m Reflektionsfaktor loft k l = 0,7 m Reflektionsfaktor væg k v = 0,5 m Reflektionsfaktor arbejdsplan k a = 0,2 m Armatur nedhængh h s = 1,6 m Vedligeholdelsesfaktor sættes til v = 0,7 m Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

39 BELYSNING - LYSBEREGNING 1. Ophængshøjde h m 2. Rumfaktor k 3. Hulrumsfaktor K h 4. Hulrummets reflektans h 5. Belysningsgraden B 6. Lyskildernes nødvendige lysstrøm 7. Antal armaturer for nok lys Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

40 BELYSNING - LYSBEREGNING 8. Afstand mellem armaturer s: 9. Antal arm på længde og bredde af lokale Valgte antal Med 24 stk. fås et jævnt lys, men for at opnå den krævede belysningsstyrke skal der anvendes 28 stk. Belysningsstyrken Ved evt. at have valgt en PH5 med en 150 W glødelampe, ville et mindre antal armaturer kunne havde opnået den ønskede belysningsstyrke. Effektforbruget havde dog været større. Prøv selv at regne efter Emne AD Rev Hft-0975 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

41 OPGAVER - BELYSNING - LYSBEREGNING Opgaver i punktlysberegninger Opgave 1 Opgave 2 En punktformet ensartet lysende lyskilde udsender en lysstrøm på 1300 lumen. Find lyskildens lysstyrke? Lyskilden monteres midt i en mathvid glaskuppel med en diameter på 60 cm. og et tab gennem glasset på 25 %. Find kuplens Luminans. Kuplen monteres over et rundt bord (bordhøjde 0,80 m.) i en højde af 2,5 meter over gulvet (centrum af kuplen). Beregn belysningsstyrken på bordet lodret under kuplen. Beregn også belysningsstyrken på gulvfladen 2,5 meter ude fra punktet lodret under kuplen. En punktformet ensartet lysende lyskilde udsender 5000 lumen. Hvor højt over gulvet kan den monteres såfremt belysningsstyrken lodret under lyskilden skal være 200 Lux? Hvor stor bliver belysningsstyrken på gulvfladen 2 meter fra det lodrette punkt under lyskilden? Opgave 3 En punktformet ensartet lysende lyskilde udsender en lysstyrke på 180 cd. Find lyskildens lysstrøm? Hvor langt væk fra et punkt lodret under lyskilden kan der på gulvfladen måles en belysningsstyrke på 20 lux, såfremt lyskilden er ophængt i 2 meters højde? Emne AD Rev Hft-0978 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

42 OPGAVER - BELYSNING - LYSBEREGNING Opgave i middelbelysning NB-metoden Anvend vedlagte beregningsskema over NB-metoden og udvælg et lysstofarmatur fra eget katalog/datamateriale. I et undervisningslokale (håndgernings-lokale) ønskes de eksisterende glødelamper udskiftet med nye lysstofarmaturer. Lokalet er 18 meter langt og 12 meter bredt. Lofthøjden er 3 meter. Der ønskes anvendt nedhængte armaturer og nedhængningshøjden er 0,5 meter. Belysningsstyrken (krav findes i DS 700) skal beregnes på arbejdsplanet. Væggene i lokalet er lysegrøn og loftet er hvidt. Vedligeholdelsesfaktoren findes og beregnes i DS 700. Til hjælp kan oplyses, at lokalet betragtes som rent, armaturer rengøres en gang årligt, og der udskiftes lyskilder hvert 4. år. Beregn antallet af armaturer ud fra en regelmæssighedsprocent på 70. Beregn også middelbelysningsstyrken i lokalet Emne AD Rev Hft-0978 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

43 EFU OPGAVER - BELYSNING - LYSBEREGNING Emne AD Rev Hft-0978 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

44 OPGAVER - BELYSNING - LYSBEREGNING Pc-baserede beregningsprogrammer Der findes mange pc-baserede Lys-beregningsprogrammer på markedet. De ligner til forveksling hinanden og er nyttige værktøjer ved udformning af et belysningsanlæg. Programmernes hurtige beregninger over de forskellige input, bevirker at man sagtens kan afprøve forskellige løsningsmuligheder og dermed vælge den mest optimale løsning. Programmerne har som regel en energiberegningsdel includeret, som effektivt viser de økonomiske sammenhænge i et belysningsanlægs drift og vedligeholdelse. De beregnede data kan så udskrives, og dermed give en god og omfattende dokumentation for belysningsanlægget. I dette kompendium er lysberegningsprogrammet FA- BA Light valgt fordi det kan kombineres med en omfattende armatur- og lyskilde database (KL-data), samt at der til programmet medfølger en rigtig god tutorial (vejledning). Yderligere har programmet en god Wizard som ved standard-beregninger leder brugeren sikkert gennem de forskellige faser i beregningsarbejdet. Den rutinerede bruger kan dog selv boltre sig i programmet og udnytte et væld af specielle muligheder, som gør programmet til et effektivt stykke værktøj også ved komplicerede lysberegnings-opgaver. FABA Light og den tilhørende KL-database er et købeprogram hvor man betaler et årligt abonnent til gengæld får man halvårligt en opdateret Cd-rom med de nyeste armaturer og lyskilder, samt eventuelle ændringer og udbygninger på lysberegningsprogrammet. Det er foreningen af Armaturfabrikanter der udgiver programmet Emne AD Rev Hft-0978 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

45 OPGAVER - BELYSNING - LYSBEREGNING Lysberegningsopgave udført i FABA Light (eller tilsvarende pcberegningsprogram) En butik ønsker et tilbud på renovering af grundbelysningen i deres salgslokale (Tøjforretning). Det nuværende belysningsanlæg består fortrinsvis af spots med reflektorpærer. Man ønsker en løsning med lave driftsudgifter og man overvejer 2 løsningsforslag. 1. Lysrørsarmaturer 2. Spot med kompaktrør Lokalet er 22 meter langt og 16 meter bredt, højden er 3,5 meter. Væggene er lysegule og loftet er hvidt. Reflektionsfaktoren på gulvet er 0,2. Kunden ønsker en belysningsstyrke på gulvet på 500 lux ved en regelmæssighed på 70 %. Ejeren har ikke et krav om nedhængte armaturer, men alt står åbent såfremt armaturtyperne er en af de 2 løsningsmodeller. Undersøg i DS 700 hvilke anvisninger der er på sådant et lokale med hensyn til belysningsstyrke, blændingstal og Ra-index. Ejeren ønsker at niveauet på belysningsstyrken skal være inden for +25 % og 10 % af hans ønske (500 lux). Lokalet er rent og armaturerne rengøres 2 gange årligt. Belysningsanlægget er tændt 270 dage om året, med 10 timer pr. dag. I FABA Light er der en energiberegningsdel. Beregn udgifterne til drift og lyskildevedligeholdelse når prisen for 1 kwh. er 1,50 kr Emne AD Rev Hft-0978 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

46 OPGAVER - BELYSNING - LYSBEREGNING Sammenlign de 2 forslag både med hensyn til driftsøkonomi og lyskvalitet, og giv et begrundet forslag til hvilket anlæg du vil anbefale ejeren. Ekstra. Såfremt man har oplyst prisen på de valgte armaturer, giver FABA Light mulighed for at lave en beregning på hvor lang forrentningstid der er på investeringen i belysningsanlægget Emne AD Rev Hft-0978 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

47 OPGAVER - BELYSNING - LYSBEREGNING Lysberegningsopgave udført i FABA Light (eller tilsvarende pcberegningsprogram) En lagerhal skal have et nyt belysningsanlæg. Ejeren ønsker 2 tilbud. 1. Lysstofarmaturer 2. Damplamper Lokalet bruges til lager for hvidevarer og der opholder sig personale i hallen hele arbejdsdagen, som er fra kl mandag til fredag. Der arbejdes 260 dage om året. Hallen er hvidmalet både på lofter og vægge. Hallen er 35 m lang, 20 meter bred og 8 meter høj. Arbejdsplanet er gulvet. Rummet er middel rent og rengøres 1 gang årligt. Armaturerne rengøres ved lyskildeudskiftning ca. hvert 4. år. Belysningsanlægget skal overholde anvisningerne i DS 700, med hensyn til belysningsstyrke, blændingsgrænse og Ra-index. Regelmæssigheden i belysningen skal helst være så tæt på 70 % som muligt. Beregn også drifts- og vedligeholdelsesudgifter i FA- BA energidel for begge anlæg, når prisen for 1 kwh er 1,50 kr. Hvilken rådgivning vil du give ejeren omkring valget af et af de to belysningsanlæg? Ekstra. Såfremt man har oplyst prisen på de valgte armaturer, giver FABA Light mulighed for at lave en beregning på hvor lang forrentningstid der er på investeringen i belysningsanlægget i forhold til det fravalgte anlæg Emne AD Rev Hft-0978 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

48 OPGAVER - BELYSNING - LYSBEREGNING Emne AD Rev Hft-0978 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

49 BELYSNING - DIMENSIONERING Principper for dimensionering af belysningsanlæg Ved opbygning af belysningsanlæg skal man være opmærksom på de faktorer, som kan få indflydelse på valg af armaturer og lyskilder. Det første der skal afklares er, hvilken anvendelse belysningsanlægget skal bruges til. Her kan man vælge mellem eksempelvis arbejdsbelysning, udstillingsbelysning, udsmykningsbelysning og butiksbelysning. Løsningerne til de forskellige formål er mange, og man er nødt til at analysere forholdene godt, for at kunne dimensionere det rigtige anlæg til den bestemte opgave. I boliger er der ingen krav til belysningen, med mindre der indrettes arbejdspladser i boligen. På arbejdspladser er der en del lovgivning omkring arbejdsmiljø, der fastsætter normer for god arbejdsbelysning. Der er også krav i bygningsregulativet (BR 95) om energieffektivitet på bl.a. belysningsanlæg. Anvisningerne på god arbejdsbelysning fremgår af DS 700 serien (Dansk Standard). Arbejdstilsynet kan så skærpe disse anvisninger og gøre dem til krav på den enkelte arbejdsplads, såfremt de finder det påkrævet. Ud over arbejds- og boligbelysning kan der være belysningsanlæg for udstillinger, museer og kirker, hvor der stilles særlige krav til lysets samspil med indretningsmiljøet i bygningerne. Her er der tale ofte tale om en form for kreativ lyssætning, hvor anvisningerne i DS 700 ikke nødvendigvis skal følges. Først skal der foretages en vurdering af, hvilket lyskvalitetsniveau der er påkrævet til belysningsopgaven. Her vil man så vurdere de lystekniske parametre, der har indflydelse på lyskvaliteten, således at de valgte armaturer og lyskilder vil give et tilfredsstillende resultat. Derefter skal der foretages en vurdering af de parametre, der har med belysningsanlæggets driftsøkonomi at gøre. Disse parametre betyder jo noget for belysningsanlægges driftsøkonomi både med hensyn til det direkte elforbrug og belysningsanlæggets vedligehol Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

50 BELYSNING - DIMENSIONERING delse. Man kan jo være uheldig, at komme i en situation hvor der er et misforhold mellem den ønskede lyskvalitet og den tilhørende driftsøkonomi for dette anlæg. Sker det, skal man ind og revurdere, hvilken af de 2 områder der er vigtigst, og derefter reducere kravene for det andet område. Belysningsanlæg til forskellige formål Boliger: Som udgangspunkt findes der ikke regler for belysningsanlæg i private boliger, ud over de rent installationstekniske i Stærkstrømsbekendtgørelsen. I boligen blandes valget af belysningsløsninger ud fra arbejdsbehov og hyggebehov, alt efter temperament. Butikker: Ved butiksbelysning skelnes der mellem 2 typer belysning, nemlig arbejdsbelysning for personalet (grundbelysning), og udstillingsbelysning på de udstillede varer. Her kan der i dimensioneringen være modsat rettede problemstillinger mellem arbejdslyset og salgslyset, idet sidstnævnte ofte udføres som kreativ lyssætning, og dermed ikke altid harmonerer med anvisningerne i DS 700. Arbejdsbelysning: Når man skal skabe et godt lysmiljø for arbejdsbelysning, kan man tage udgangspunkt i DS 700. Her vil der være oplysninger om en række parametre for opnåelse af en god belysningskvalitet. Det vil være forhold som belysningsstyrke, regelmæssighed, blændingsfaktor, lysfarve og Ra-index. Disse anvisninger regnes for minimumsværdier, og Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

51 BELYSNING - DIMENSIONERING kan altid skærpes af AT ud fra en konkret vurdering. Yderligere vil der også skulle foretages vurderinger om kontrastforhold omkring det belyste arbejdsplan. Udstillingsbelysning ( kreativ lyssætning): Ved kreativ lyssætning eksempelvis udstillingslys, belysninger på/i kirker, på facader, teatre og lignende - vil belysningen set ud fra lystekniske kvalitets-begreber for arbejdsbelysning være i direkte modstrid til disse i forhold til anvisningerne i DS 700. I disse kreative lysmiljøer vil belysningsstyrken ofte være enten meget høj eller tilsvarende lav. Regelmæssigheden vil som regel være meget ringe, idet man ønsker at udnytte store kontrastforskelle til at skabe dybde på de belyste genstande. Herudover vil man mange gange acceptere en lang højere blændingsfaktor, og anvende lyskilder der giver lysfarve og Ra-index som passer til den aktuelle opgave Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

52 BELYSNING - DIMENSIONERING Økonomiske parametre Til de økonomiske parametre ved dimensionering af et belysningsanlæg regnes kun de reelle driftsudgifter, hvilket betyder, at der ikke tages hensyn til indkøbsprisen på armaturer, lyskilder og installation af disse til en given opgave, idet disse omkostninger som regel betragtes som en anlægs-investering (engangsudgift). Når man taler om økonomiske parametre ved et belysningsanlæg, er følgende parametre medregnet: Lyskildens lysudbytte Levetiden i drifttimer for lyskilden Prisen for lyskilden Armaturets virkningsgrad Den samlede vedligeholdelsesfaktor Den udsendte lysstrøm i lumen/w Kan opgøres på flere måder. Fremgår af prislister fra fabrikanten. Fremgår af armatur katalog data. Beregnes iht. DS700 metode. Ovenstående data kan findes i lyskilde prislister og kataloger, samt Armatur dokumentation og DS700 publikationen Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

53 BELYSNING - DIMENSIONERING Lysudbytte Dette er et mål for, hvor meget lys man får for pengene. Det er forholdet mellem hvor meget lysstrøm, der kommer fra lampen, og den energi den optager for at opnå denne lysstrøm. Forholdet sættes således op: I figur lysudbyttet ses hvordan lysudbyttet har ændret sig for de forskellige lyskilder gennem tiden. Lysudbytte Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

54 BELYSNING - DIMENSIONERING Valg af armatur og lyskilde Når man skal udvælge de bedst egnede typer af armaturer og lyskilder til opbygning af et belysningsanlæg, kræver det et godt kendskab til armaturernes lystekniske egenskaber, og de lyskilder som anvendes i disse armaturer. Dette er nødvendigt, fordi kundens brugsmønster af belysningsanlægget måske forhindrer ellers oplagte valg af eksempelvis gode energi-spare-løsninger. Et eksempel kunne være et boligselskab, som på trappeopgangene i deres boligblokke gerne ville udskifte glødepærer med lavenergipærer p.g.a. disse lyskilders gode lysudbytte og lange levetid. Det er bare ikke sikkert, at disse lavenergipærer er i stand til at overleve måske op til 20 tændinger i timen i sådan en trappeopgang, uden at levetiden formindskes betydelig og dermed også økonomien for investeringen. Derimod kunne de samme lavenergi pærer måske anvendes i boligselskabets kældergange, hvor der måske forekommer langt mindre aktivitet --- men hvad så med økonomien i projektet --- for selvom lyskilderne måske beholdte deres lange levetid, var det ikke sikkert at de ved et lavere antal drifttimer kunne tjene investeringen hjem på grund af lyskildernes høje pris i forhold til glødepærer. Samtidig har disse lyskilder en opbrændingstid på ca. 1-2 minutter, og da brugsmønstret på trapper og kældergange er gennemgående trafik, ville man måske altid have lidt lavere belysningsniveau, eftersom man var væk når lyskilden endelig var 100 % lysende. Derfor skal man være klar over, at såfremt man prioriterer økonomiske parametre må man normavis påregne reduktion af lyskvaliteten. Det skyldes, at de lyskilder som har de bedste ydelser inden for lysfarve og Ra-index, også er dem som har de laveste ydelser inden for lysudbytte, levetid og vedligeholdelsesomkostninger Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

55 BELYSNING - DIMENSIONERING Valg af lyskilder Ved valg af lyskilde må en række synsmæssige, lystekniske og energimæssige forhold vurderes. De forskellige lyskilders egenskaber kan karakteriseres ved: - lysstrøm i lumen (lm) - lysudbytte i lm/w - levetid i timer - spektralfordeling - lysfarve ved farvetemperatur i K - farvegengivelse ved Ra -værdi - flimmer - lysfordeling - overfladeluminans i cd/m2 - form og størrelse - nødvendigt tilbehør, f.eks. forkobling eller transformator - pris Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

56 BELYSNING - DIMENSIONERING Armaturopbygning Belysningsarmaturet anvendes til styring af lys. Det har til formål at fordele lyset, så det sendes derhen hvor der er brug for det, uden generende blænding. Valg af armaturer efter: - belysningsopgaver - lyskildetype (glødelampe/lysrør) - lysfordeling (med/uden reflektor) - blænding (afskærmning) - størrelse - design - kvalitet - økonomi Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

57 BELYSNING - DIMENSIONERING Valg af gittertyper sker efter formål: - dobbeltprismatisk plastplade: dekoration - opaliseret plastplade: bolig - plastrudegitter opal/guld/sølv: almene formål - lavluminansgitter: optimal nedsat blænding - tværlamelgitter: nedblænding på langs - dobbeltparabolsk: kontor - butik - datagitter: edb-rum - terrassegitter: Gangarealer Gitre Armaturhuset Armaturhuset har flere forskellige opgaver udover at se "pænt" ud. Det fungerer som indpakning og beskyttelse af lyskilder, fatninger og andet tilbehør. I armaturer uden spejlende reflektorer fungerer indersiden af armaturhuset som reflektor. Lys, der rammer en mat flade reflekteres diffust - dvs. kastes tilbage i alle mu Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

58 BELYSNING - DIMENSIONERING lige retninger - fordeles derfor jævnt ud gennem armaturet. I forhold til den nøgne lyskilde er ubehagsblændingen derfor mindre pga. lysåbningens udjævnede luminanser. Til gengæld er lystabet forholdsvis stort i denne type armaturer. I armaturer med diffus refleksion har man begrænsede muligheder for styring af lyset. Ved at gøre armaturhuset dybere opnår man en moderat nedadrettet styring. Reflektorer Reflektorens opgave er at styre lyset i bestemte retninger. Blanke, spejlende reflektorer kendes måske bedst fra bilernes forlygter, hvor der bagved pæren sidder en parabol, som samler lyset og sender det ud i et smalt strålebundt. Denne type reflektor bruges også i butiksvinduernes "spotlights" og i de nedadrettede punktlys (downlights), som man eksempelvis anvender i gange og indgangspartier. I armaturer til lysstofrør kan man kun styre lyset i retningen på tværs af røret p.g.a. rørets form. F.eks. kan man med en speciel asymmetrisk reflektor styre lyset ud til den ene side, hvilket udnyttes i armaturer til belysning af tavler og reoler. Med andre reflektortyper kan man styre lyset nedad mod arbejdspladsen og dermed forhindre skrå lysudsendelse, der kan blænde eller genere andre arbejdspladser med f.eks. dataskærme. Lystabet i et moderne reflektorarmatur er betydeligt mindre end i et traditionelt kassearmatur, og effektiviteten (virkningsgraden) er derfor højere. Til gengæld er risikoen for blænding større for nogle typers vedkommende p.g.a. den koncentrerede lysudsendelse Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

59 BELYSNING - DIMENSIONERING Blændingsafgrænsning Gitre, prismeplader og opale plastplader i bunden af et armatur begrænser muligheden for at kigge direkte ind på den nøgne lyskilde. Desuden medvirker de til at formindske blænding ved enten at udjævne lyset eller styre det nedad på arbejdspladsen. Forskellige typer blændingsafgrænsning har forskellige egenskaber med hensyn til lysstyring og begrænsning af blænding. Også lystabet i gitteret/bundpladen - og dermed indvirkningen på armaturerts virkningsgrad - afhænger af, hvilken type, der er tale om. Gitre bruges hovedsagelig i lysstofrørarmaturer. I typer med blank reflektor bruges normalt et tværlamelgitter til at styre lyset/begrænse blændingen i retningen på langs af armaturet. I armaturer uden spejlende reflektorer bruges normalt et gitter med lameller i begge retninger Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

60 BELYSNING - DIMENSIONERING Forskellige former for armaturer med deres lysfordelingskurve Lysfordelingsformer 1. opad lysende armatur. 2. fortrinsvis opad lysende armatur. 3. ensartet lysende armatur. 4. fortrinsvis nedad lysende armatur. 5. direkte nedad lysende armatur. 6. opad - nedad lysende armatur Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

61 BELYSNING - DIMENSIONERING En lysfordelingskurve er altid normeret til en lyskildestrøm på 1000 lm, så aflæste værdier kan proportioneres op eller ned til den aktuelle lyskildestrøm. Hvad kan man læse i et armaturkatalog Lysfordelingskurver De lystekniske data, der findes i armaturfabrikanternes kataloger, bruges hovedsagelig i lystekniske beregninger i forbindelse med projekteringen. Oplysningerne kan imidlertidig også give den "almindelige" bruger et indtryk af armaturets egenskaber. Lysfordelingskurver viser, hvordan lyset fordeler sig rundt om armaturet. For lysstofrørarmaturer vises fordelingen normalt i to lodrette snit - ét på tværs af armaturet og ét på langs. Lysfordelingskurver Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

62 BELYSNING - DIMENSIONERING Anvendes der i armaturet med ovenstående lysfordelingskurve eksempelvis et lysstofrør med 3350 lumen skal kurven aflæses med: Hvilket vil sige at: Armaturets udstrålingsvinkel For at have en entydig målemetode for udstrålingsvinklen defineres den som den vinkel i armaturets lysfordelingskurve, hvor lysstyrken er halvdelen af den. Eksempelvis vil den for det armatur hvis lysfordeling er som på figur. Hertil svarer så en udstrålingsvinkel på 100/. Udstålingsvinkel Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

63 BELYSNING - DIMENSIONERING Armaturets virkningsgrad Sikkerhedsklasser og materialevalg Armaturets virkningsgrad fortæller, hvor mange procent af det lys, lyskilderne udsender, der kommer ud af armaturet. Af størst betydning for virkningsgraden er reflektorens type og udformning sammen med eventuel blændingsafskærmning, f.eks. gitre. Generelt gælder, at armaturer med spejlende reflektor og få lyskilder har de højeste virkningsgrader. I armaturkatalogerne kan man læse, hvordan armaturet er klassificeret m.h.t. isolering (isolationsklasse) og tæthed (kapslingsklasse). Disse klassificeringer har betydning for, om stærkstrømsreglementets krav om sikkerhed kan overholdes. Evt. kan armaturets vandalklasse være angivet, hvilket er et udtryk for dets holdbarhed overfor mekanisk påvirkning. Sikkerhedsklasser Materialevalget og armaturets udformning kan give et indtryk af, om det let snavser til, og om det er let at gøre rent. Er armaturet mærket med betyder det at det må fastgøres på brændbare bygningsdele Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

64 BELYSNING - DIMENSIONERING Lyskvalitets parametre Til parametre for lyskvaliteten skal medregnes de parametre, som har indflydelse på lysmiljøet, og dermed er i stand til at skabe en god belysning til mange formål. Man skal være opmærksom på, at hver gang man ønsker at forbedre en eller flere af disse parametre for at opnå bedre lyskvalitet, vil dette have indflydelse på de økonomiske parametre --- som regel i negativ retning. Derfor skal man altid vurdere både lyskvalitative- og økonomiske parametre grundigt, før man træffer beslutning om valg af lyskilder og armaturer til et belysningsanlæg. Til parametre der har betydning for lyskvaliteten hører følgende: Det rigtige niveau på belysningsstyrken på arbejdsplanet Grænserne er +- 25% DS 700 opgiver værdier i forskellige lokaliteter. God regelmæssighed Man tilstræber en faktor på 70% Lav blænding UGL tal på en skala fra DS700 foreskriver max. UGL blændingstal i forskellige lokaliteter God Lysfarve farven på lyset Måles i grader kelvin og fremgår af lyskilde kataloger. varm hvid hvid blåhvid Højt Ra-index evnen til at gengive farverne Ra-index skalaen går fra korrekt. DS700 foreskriver min. værdier i forskellige lokaliteter. Flimmerfrit lys Lyskilder udsender pulserende lys fordi de er forsynet fra et veksel-strømsnet. Lyset skal ved forskellige tiltag gøres næsten flimmerfrit Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

65 BELYSNING - DIMENSIONERING Blænding Blandt kravene til et belysningsanlæg er, at der ikke må forekomme generende blænding. Man skelner mellem to blændingsformer: - synsnedsættende blænding (fysiologisk blænding) - ubehagsblænding (psykologisk blænding). Synsnedsættende blænding er den blænding, der forekommer, når man betragter en uafskærmet lyskilde, solen eller andet stærkt lysende. Ved anvendelse af velkonstruerede belysningsarmaturer kan man se bort fra denne form for blænding. Ubehagsblænding er den mindre iøjnefaldende blænding, der opstår, når man flytter synsfeltet rundt i et lokale og derved betragter luminanser af vidt forskellig størrelse, især selve lysgiverens luminans i forhold til baggrundens luminans. Ubehagsblænding i et almenbelysningsanlæg kan variere med arbejdspladsens placering og synsretning til armaturerne. Ubehagsblænding kan ikke undgås, men man må sikre, at den holdes på uskadelige værdier. Disse værdier kan beregnes udfra en nærmere beskreven procedure beskrevet i Lysteknisk Selskabs publikation "NB-metoden" og lyskilde data vedr. ubehagsblænding fra NB-dokumentationen for et aktuelt armatur Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

66 BELYSNING - DIMENSIONERING I DS 700, i fortegnelsen over arbejdssteder og -arter er der anført en blændingsgrænse for almenbelysningen, på de steder hvor dette kræves. Denne grænse angives ved hjælp af bogstaverne L, M, N og skal forstås på følgende måde: Er blændingsgrænsen for en arbejdsart således opgivet til L, betyder det, at et blændingstal på 23 er det højst acceptable. Den mindste forskel i blændingstallet, der giver en mærkbar forskel i blændingen er 3, og det største tal angiver den største blænding. EDB belysningsprogrammer Der findes på markedet forskellige lysberegnings metoder på EDB, bl.a. NB metoden, men også programmer fra de forskellige lyskildeproducenter, og fra Lysteknisk selskab. Mange af disse programmer udregner belysningsstyrken udfra punktlysmetode n og udskriver resultatet i et isometrisk diagram. De data der skal lægges ind i programmet, kommer dels fra lokalets data og fra NB dokumentation fra det valgte armatur. Angående nærmere beskrivelse vedr. anvendelse af disse programmer, henvises til de forskellige leverandørers manualer Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

67 BELYSNING - DIMENSIONERING Lys og farve er fascinerende fænomener, og selv om det er meget vigtige faktorer i vores liv, tager vi dem ofte for selvfølgelige og ignorerer det komplicerede samspil mellem lys og den måde, vi subjektivt ser vores omgivelser. Lys Fysisk er lys en elektromagnetisk udladning, der fremkommer ved en elektromagnetisk svingning. Denne fremkaldes ved at et elektron påvirkes til at forlade sin bane for derefter at vende tilbage. For at elektronet kan forlade sin bane, må det tilføres energi. Denne energi frigøres, når elektronet vender tilbage til sin bane igen. Den frigjorte energi efter en sådan svingning, kaldes for en "foton". Se Fig. 27 og?. Denne frigjorte energi kan opfattes som en bølgebevægelse der udbreder sig fra "kilden" i rette linier med en hastighed på km/s. Fig. 27: - Fri elektron og foton Fig. 28: - Kollision Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

68 BELYSNING - DIMENSIONERING Lysets stråler er usynlige, men lyskilden og dét lyset rammer er synligt i det område, der ligger indenfor det synlige spektrum. Udenfor dette område er lyset usynligt. Fra solen og universet kommer den naturlige stråling, fra 400 nm og opefter, tilbage. De infrarøde stråler fra solen er varme stråler og de ultraviolette stråler er de kolde stråler som bl.a. er medvirkende til at gøre os solbrune. Det elektromagnetiske spektrum Det synlige spektrum Fig. 29: - Spektralfordeling Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

69 BELYSNING - DIMENSIONERING Farver Den synlige farve er afhængig af, hvor hurtigt denne elektromagnetiske svingning foregår. Er den på 4,3 x Hz ses rødt lys og er den på 7,5 x Hz ses blåt lys. Svingningsområdet fra rødt til blåt kaldes for det synlige spektra (se fig. 3). Når man ser en rød genstand er det fordi, det lys, man befinder sig i, indeholder rødt lys, og genstanden tilbagekaster det røde lys. Nerverne i øjet bliver stimuleret af denne svingning, og omdanner følelsen til elektriske signaler, som bliver ledt op til hjernen. Det samme er gældende for blå og grønne genstande, idet nerverne i øjet netop lader sig stimulere af disse farver. Men de fleste farver vi ser, er sammensat af forskellige farver i spektret. Brun er således en sammenblanding af rød og grøn; lyserød en sammenblanding af blå og rød. De farvefølsomme nerver i øjet ser hver især kun deres del af spektret og signalerne blandes derefter i hjernen til det samlede indtryk, brun, lyserød, etc. De frekvenser, som rammer genstanden, men ikke tilbagekastes, absorberes i genstanden og omdannes til varme. Tilbagekastes alle frekvenserne i spektret, vil genstanden fremstå som hvid. Og absorberes alle frekvenserne, vil den fremstå som sort. I stedet for at måle den afgivne energi i hertz, måles den også i bølgelængde: Nanometer eller Ångstrøm. Bølgelængden: n = lysets hastighed f = frekvens (Hz) km/s 1 nm = 10-9 meter 8 = (lambda) 1 ångstrøm = meter fx for rødt lys: Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

70 BELYSNING - DIMENSIONERING Øjets funktion De fleste informationer vi får fra omverdenen går via vores øjne. Vore synsindtryk opfanges af øjet, der forvandler indtrykkene til elektriske impulser, som via synsnerven overføres til hjernens synscenter for videre forarbejdning. Resultatet heraf kan være en oplevelse eller en handling. Billedet viser en skematisk tegning af øjet. Fig. 30: - Snit af det meneskelige øje Lyset gennembryder først hornhinden og dernæst den farvede regnbuehinde med pupil. Pupillen fungerer som blænden i et fotografiapparat, hvor lyset lukkes ind i varierede mængder, når blænden ændres. Linsen samler billedet, og via glaslegemet projiceres billedet på nethinden. Øjet evner at tilpasse sig forskellige mængder lys, dette kaldes adaption. Adaption oplever vi, når vi bevæger os fra lys til mørke eller omvendt Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

71 BELYSNING - DIMENSIONERING Billedet på nethinden skarpstilles ved krumning af linsen. Denne afstandsændring kaldes akkom-modation. Samtidig med at øjet akkommoderer, sørger de ydre øjenmuskler for at begge øjne, uanset afstanden, rettes imod iagttagelsespunktet. Man siger, at øjet konvergerer. Dette har betydning for vor opfattelse af afstanden. Vor farveopfattelse dannes, når lyset når nethinden. Nethinden består af en mængde tappe og staver (receptorer), der er følsomme overfor lysets bølgelængder. Sanseindtrykkene omdannes til elektriske signaler, der via synsnerver sendes til hjernen, hvor signalerne bearbejdes. Det sted, hvor synsnerverne forlader nethinden, er der ingen sanseceller, det benævnes derfor "den blinde plet". Øjet er mest følsomt i midten af "det synlige spektrum" omkring 550 nm, i det gul-grønne område. Vi kender "det synlige spektrum" fra en regnbue, der gengiver alle spektrets farver fra violet til rødt. Ved overgangen til det ultraviolette område (ca. 380 nm) og det infrarøde område (ca. 750 nm) er lysfølsomheden faldet til nul, og vi mister evnen til at "se". Form og detaljer Når vi skal danne os et indtryk, af det vi ser, får vi brug for vores formsans. Det er en proces der foregår i hjernen, hvor synsindtrykket bearbejdes. Den vinkel, hvorunder vi ser tingene, kaldes vores synsvinkel, og den bestemmer, vor evne til at se tingenes størrelse. Synsstyrken er afhængig af, hvor meget lys der er på objektet. Synsstyrken er individuel for det enkelte menneske. Hvis lysstyrken sænkes, udviskes tingene. En person på 60 år behøver 40 % mere lys end en 20-årig, for at læse den samme tekst. Kontrasten er forskellen imellem detalje og baggrund. Det er også forskellen imellem sort og hvidt. Jo mindre kontrast der er imellem detalje og baggrund, jo mere lys kræves for at kunne se. Skygger er det, der giver ting og former karakter Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

72 BELYSNING - DIMENSIONERING Skygger dannes af mørke. Når en genstand belyses fra en eller anden retning, vil der dannes skygger på de sider, der ikke bliver direkte belyst. Almindeligvis opfatter vi skygger som sorte og grå, men langt de fleste skygger antager farve efter genstandene der belyses. Skyggedannelsen hænger nøje sammen med lysets retning. Farvetemperatur Man kan tale om, at et lys føles varmt eller koldt. Rødt lys føles f.eks. varmt, blåt lys koldt. - Jo højere frekvens desto koldere lys - Tager man f.eks. en jerntråd og varmer den op, kommer jernets molekyler og dermed dets atomer i voldsom bevægelse. Til sidst bliver bevægelsen så voldsom, at nogle af atomets elektroner bliver slået ud af deres baner og vender tilbage igen. Herved frigives den energi, de fik tilført, da de forlod deres bane. Denne frigivne energi kommer ud som varmestråling (infrarød stråling). Ved kraftigere opvarmning kommer atomerne i endnu voldsommmere bevægelse, og strålingen bliver synlig, jernet er rødglødende, varmt lys. Den temperatur jernet her har opnået, kaldes farvens farvetemperatur, og den er ca ºK. Varmes jernet nu yderligere op, så jernet bliver hvidglødende med en farvetemperatur på 6000 ºK, opfattes lyset koldt. - Jo højere farvetemperatur desto koldere lys - Forskellige lyskilders farvetemperatur er vist i fig. 5 på næste side Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

73 BELYSNING - DIMENSIONERING Fig. 31: - Scala for lyskilders farvetemperatur målt i Kelvin Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

74 BELYSNING - DIMENSIONERING Farvegengivelse Farvegengivelsesindekset Ra er en karakter for, hvor god en farvegengivelse en lyskilde har i forhold til dagslys. Ra-værdien for en lyskilde kan ikke måles, men beror på en visuel bedømmelse i forhold til dagslysets gengivelse af den samme farve. Lyskildens Ra-værdi gives af fabrikanten ud fra en standardiseret testfarvemetode, som ikke skal omtales nærmere her. Ra > 90 Ra > 75 Ra > 50 Ra < 50 Farvegengivelsesindex Meget god God Rimelig Dårlig Eksempel på nogle Ra-værdier: DagslysRa Ra = 100 GlødelampenRa Ra = 99 LysstofrørRa Ra = Som det ses, er glødelampens Ra-værdi meget nær dagslysets. Det er fordi glødelampens og dagslyset begge har et spektrum, der er kontinuert, hvorimod udladningslamper som f.eks. lysstofrøret, udover det også har et liniespektra, der bevirker, at nogle farver er mere dominerende end andre, og således kan forårsage en dårlig farvegengivelse Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

75 BELYSNING - DIMENSIONERING Spektralfordelingskurver I de efterfølgende figurer 6-16 begge inkl. er vist nogle eksempler på spektralfordelingen for dagslys, det menneskelige øjes følsomhed og spektralfordelinger for nogle forskellige lyskilder. Fig. 32: - Dagslysets spectralfordelingskurve Af lysfordelingskurven for dagslys (fig. 6) ses, at der er mest blåt lys Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

76 BELYSNING - DIMENSIONERING Fig. 33: - Øjets følsemhedskurve Af øjets lysfølsomhedskurve ses, at den maksimale følsomhed er over for gul-grønt lys med en bølgelængde på 555 nm, og at følsomheden falder jævnt ned til begge sider for at blive nul i henholdsvis det ultraviolette og i det infrarøde område. Man bør være opmærksom på, at i tusmørke forskydes kurven noget mod det blå område, således at den maksimale følsomhed ligger ved 505 nm, en blå-grøn farvetone. I tusmørke virker røde farver meget mørke, mens andre farver får en mere blålig nuance. Franskmændene kalder derfor skumringstimen for "den blå time". Kommer vi ned på meget små belysningsstyrker, opfattes farverne slet ikke, og "alle katte er grå" Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

77 BELYSNING - DIMENSIONERING Fig. 34: - Belysningsstyrker og øjets følsomhed Som det ses af kurven, er glødelampens spektralfordelingskurve kontinuerlig. De forskelllige farver glider jævnt ind over hinanden, fordi lyset her kommer fra glødende metal, som udsender alle bølgelængderne; men det er ikke som lyset fra solen, hvor farverne er næsten jævnt fordelt. For glødelamperns vedkommende er langt den overvejende lysafgivelse i den røde ende af spektret. Lyset, der kommer fra glødelampen, er da også et varmt lys. Sammenlignet med øjets følsomhedskurve er det kun ca. 5 % af glødelampens afgivne energi, øjet opfatter som synligt lys. De næste kurver viser lysets spektrale fordeling for nogle lysstofrør. Disse har udover det kontinuerlige spektra et liniespektra, som er markeret ved de lodrette søjler Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

78 BELYSNING - DIMENSIONERING Fig. 35: - Sekundær: - Fig. 36: - Sekundær Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

79 BELYSNING - DIMENSIONERING Fig. 37: - Primær Fig. 38: - Primær de Luxe Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

80 BELYSNING - DIMENSIONERING Fig. 39: - Primær de Luxe Fig. 40: - Primær de Luxe Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

81 BELYSNING - DIMENSIONERING Fig. 41: - Lavtryks natriumlampe. Varmt lys, 1700 /K ra = 0 Fig. 42: - Lavtryks natriumlampe. Koldt lys, 4000 /K Ra= Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

82 BELYSNING - DIMENSIONERING Emne AD Rev Hft-0973 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

83 OPGAVER - BELYSNING - DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG Opgave 1 Find i et belysningskatalog følgende parametre for nedenstående lyskilder. Lyskilde Levetid Pris Lysstrøm Effekt/W Lysudbytte Lysfarve Ra-index Glødepære Lavvolts halogenpære Lysstofrør TLD Kompaktrør Dulux Kviksølv Damplampe Natrium Damplampe Metalhalogen Damplampe For alle lyskilder gælder, at der skal findes en repræsentativ type af hver til skemaet. Eksempelvis W standard glødepære ---- Lysstofrør Phillips 36/827 o.s.v. Opgave 2 Find ved opslag i DS700 reduktionsfaktoren for lysstrømnedgang for følgende lyskilder: Lyskilde Årlig drifttid Udskiftning Reduktionsfaktor Glødepære 1000 timer 1000 timer? Kompaktrør 800 timer timer? Lysstofrør 2500 timer timer? Kviksølvdamplampe 800 timer timer? Højtryknatriumdamplampe 5000 timer timer? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

84 OPGAVER - BELYSNING - DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG Opgave 3 Find ved opslag i DS700 beregningsmetoden (formel) for beregning af den samlede vedligeholdelsesfaktor på et belysningsanlæg. Hvor stor er den generelle vedligeholdelsesfaktor for rengøring af et lokale, såfremt intet andet er opgivet? Find ved opslag i DS700 tabel 2 tilsmudsningsfaktoren for forskellige armaturtyper: Uafskærmet armatur snavset Rengøres hvert 3.år Armatur med ren Rengøres hvert lukket topref. 4. år Lukket armatur middel Rengøres hvert 2.år Indirekte opadlysende ren Rengøres hvert arm. 3.år??? Opgave 4 Beregn ud fra opslag i DS700 samlede vedligeholdelsesfaktor i følgende belysningsanlæg: Normalt lokale Normalt lokale Normalt lokale Rene omgivelser Middel rent Snavset omgivelser Armatur m/åben topreflek. Armatur er uafskærmet Armatur er lukket type Rengøres hvert 2.år Rengøres hvert år Rengøres 3.år glødelamper? Lysstofrør 800 tim. år udskiftes efter 10 år Kviksøvdamplampe 2500 tim.år udskiftes efter 5 år.?? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

85 OPGAVER - BELYSNING - DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG Opgave 5 Hvilke lyskilder har et større Ra-index end 98? Hvilke lyskilder har et Ra-index lavere end 60? Hvilke lyskilder har en levetid mindre end 5000 drifttimer? Hvilke lyskilder har en levetid på mere end drifttimer? Hvilke lyskilder udsender lys med farvetemperaturen mellem kelvin grader? Hvilke lyskilder udsender lys med farvetemperaturen mellem kelvin grader? Hvad forstås ved flimmerfrit lys? Hvorfor kan det være uheldigt at belysningsanlæg udsender lys med flimmer? Hvad kan man gøre for at begrænse dette? Er en lavvolt halogenpære en lavenergipære? Hvis nej --- hvorfor ikke? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

86 OPGAVER - BELYSNING - DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG Belysningsopgave 6 En kunde ønsker at etablere et belysningsanlæg i en carport. Han ønsker, at anlægget kun er tændt nogle få minutter ved ind- og udgang af carporten. Desuden ønsker han at belysningsanlægget er driftsikkert under alle forhold, og at det ikke har opbrændingstid. Anlægget skal kunne tåle at tænde og slukke mange gange i korte perioder. Hvad kan du anbefale? En landmand ønsker at montere et par lamper i en maskinbygning, hvor han opbevarer sine landbrugsredskaber, traktorer, plove, ladvogne, mejetærskere o.s.v. --- han skal bare kunne se til at hente redskaberne ud og ind af bygningen, og en gang imellem rengøre dem. Hvad kan du anbefale? En varmemester spørger dig, om det kan svare sig at udskifte trappe og kælderbelysningen ---- som består af armaturer med 60W glødepærer ---- til 9W lavenergipærer. Alt lyset styres af trappeautomater. Hvad svarer du? En familie skal have renoveret et nyt køkken. Faderen vil have lysstofrør under overskabene --- moderen vil have halogenlys hvilke spørgsmål stiller du for at afklare fordele og ulemper ---- således at familien kan træffe et kvalificeret valg mellem lyskilderne. Samme familie renoverer også badeværelset og igen vil faderen have et lysstofrør op over spejlet hvordan skal familiens forbrugsmønster på badeværelset være for at det kan være en god ide ---- og hvilket råd vil du give familien? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

87 OPGAVER - BELYSNING - DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG Ude bag garagen har faderen et lille hobbyrum, som han benytter rigtig meget til alle mulige rep. og sin hobby ---- at samle flaskeskibe og model-byggeri. Hvilket råd vil du give ham til belysningen? Hvilke lyskilder vil være økonomiske og anvendelige, hvis familien i deres indkørsel op til huset ønsker at lamperne skal lyse hver dag/aften i vinterhalvåret fra mørkets frembrud til kl ? Hvilke lyskilder vil være dårlige valg? Er der god økonomi i at udskifte lyskilden i standerlampen i stuen (glødepære 60W) med en 9w lavenergipære? Hvad hvis moderen sidder og laver farvede postkort i lampens skær? Hvor lang tid er lavenergipæren egentlig om at tjene sig hjem såfremt standerlampen er tændt ca. 300 timer om året? Opgave 7 Ud fra denne formel kan der beregnes et estimeret antal af armaturer til en given belysningsopgave. N = E krav x A divideret med Ø x VF x AV N = antallet af armaturer E = Kravet til belysningsstyrken i Lux A = Arealet af rummet i m2 Ø = Lyskildens lysstrøm i Lumen VF = Den samlede vedligeholdelsesfaktor AV = Armaturets virkningsgrad i % Beregn det forventede antal af armaturer i et normalt rent lokale, udstyret med armaturer med åben topreflektor. Lyskilderne er 3-pulverrør med en lysstrøm på 3350 lumen. Den årlige drifttid er 2500 timer og ly Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

88 OPGAVER - BELYSNING - DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG skilderne udskiftes hvert 4.år. Armaturernes virkningsgrad er på 78 %. Lokalets dimensioner 10x7 meter. Lokalet bruges til undervisning. Hvilke niveauer skal belysningsanlægget opfylde for at overholde anvisningerne i DS700 med hensyn til Belysningsstyrke, blændings-tal og Ra-index? Opgave 8 Beregn antallet af armaturer i et normalt rent rum med dimensionerne 20 x 25 meter. Lokalet anvendes til systue (fabrik), og der skal bruges armaturer med lukket topreflektor og lyskilder af typen NG 58/827. Den årlige drifttid er 2500 timer, og alle rør udskiftes hvert 5.år. Lyskildernes lysstrøm er 5850 lumen og armaturernes virkningsgrad er 80 %. Hvilke niveauer skal belysningsanlægget opfylde for at overholde anvisningerne i DS700 med hensyn til Belysningsstyrke, blændings-tal og Ra-index? Hvorfor er niveauerne så krævende? Emne AD Rev Hft-0976 Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU

89 STIKORDSREGISTER Armaturets udstrålingsvinkel...62 Armaturets virkningsgrad. 52, 63, 87 Armaturhuset... 57, 58 Belysningsanlæg til forskellige formål...50 Blændingsafgrænsning...59 Farvegengivelse... 55, 74 Farver... 30, 69, 71, 74, 76, 77 Farvetemperatur... 55, 72, 73 Form og detaljer...71 Former for armaturer...60 Hvad kan man læse i et armaturkatalog...61 Lys. 30, 32, 35, 39, 40, 44, 49, 53, 56, 57, 63, 64, 67, 69-72, 75-77, 81, 85 Lysfordelingskurver...61 Lysudbytte , 83 Reflektorer Sikkerhedsklasser og materialevalg...63 Spektralfordelingskurver...75 Valg af lyskilder... 55, 64 Øjets funktion...70 Økonomiske parametre... 52, 54, Rekv. 0 Prod :08 Ordre 000 EFU