Bevaringsværdige gravsten og gravsteder på Herstedøster Kirkegård

Bevaringsværdige gravsten og gravsteder på Herstedøster Kirkegård Af Emil Kruuse og Lars Ammitzbøll Fra 1991 til 1993 klassificerede Søllerød Museum 32 gravsten eller gravsteder som bevaringsværdige. Der benyttedes følgende kriterier: 1. Over 100 år. 2. Egnstypiske mindesmærker (ingen). 3. Særlig udsmykning. 4. Lokalhistoriske navne. 5. Særlige inskriptioner. 6. Kunstner/kunsthistorie. 7. Fortjenstfulde personer. 8. Gravstedets indretning og 9. Andet. I det følgende gøres der rede for de gravsten og gravsteder, der blev erklæret bevaringsværdige. Hver sten/gravsted benævnes med numre og numrene på gravstedet. Nogle af gravstenene er flyttet fra nedlagte gravsteder til syd for muren mellem den gamle del af kirkegården og urnekirkegården. En sådan opstilling af gravsten kaldes et lapidarium. Flere gravsten er omtalt under forskellige overskrifter, fordi de opfylder mere end eet kriterium for at være bevaringsværdige 1. Gravsten over 100 år og deres særlige udsmykninger To gravsten er fra 1700-tallet, 9 fra 1800-tallet og 1 fra begyndelsen af 1900-tallet. Hertil kommer to 1800-tals gravsten, der ikke er omtalt i Søllerød museums beskrivelse af bevaringsværdige gravmonumenter. De 3 ældste gravsten ligger vest for kirketårnet. 1.1. Gravsten fra 1700-tallet Den ældste gravsten på Herstedøster kirkegård er fra 1784. Den var i sin tid lagt på sognepræst Peder Schaltze og hustru Christine Benedikts grav. Den er en liggesten af gotlandsk kalksten og måler godt 200 cm x 150 cm. Peter Schaltze blev født i 1717. Han var præst i Herstedøster og Herstedvester fra 1747 til sin død i 1784. Den næstældste gravsten er fra 1789. Den er lavet til minde om degn Christen Pedersen Graver født 1704, død 1789, og hustru Dorothea Grüner født 1710 død 1788. 1

Han var Herstedøsters og Herstedvesters næstsidste degn og fungerede som sådan fra 1730 til sin død. Han havde et anspændt forhold til sognepræst Peder Schaltze. Gravstenen er en liggesten et såkaldt sarkofaglåg af sandsten. Stenen måler 188 cm x 127 cm. 1.2. Gravsten fra 1800-tallet Den tredje ældste gravsten er fra 1820. Den har ligget på justitsråd Erik Svitzers grav. Erik Svitzer var født i 1726. Han ejede Gislingegård hovedgård og gods fra 1770 til 1794 og døde i København i 1820. Han blev begravet på Herstedøster Kirkegård efter ønske fra sin søn, Jørgen Christian Svitzer, der var præst i Herstedøster og Herstedvester. Gravstenen er af Ølandskalksten og måler 182 cm x 123 cm. 4 af lapidariets gravsten er fra 1800-tallet. Desuden er 4 af 1800-tals gravstenene stadig på gravstederne: Den 4. gravsten (lapidarium nr. 1 D) har i sin tid stået på sognepræst Johannes Stein Zoffmanns og hans to døtres, Emmas og Thoras gravsted. Johannes Zoffmann var født 1794. Han var sognepræst i Herstedøster og Herstedvester fra 1830 til sin død 1863. Mindesmærket er en såkaldt grotte lavet af Nexøsandsten, og den hviler på en sokkel. Den har indsat en hvid marmortavle, der er let skråtstillet. Den 5. gravsten findes på gravsted nr. 96. Den står på gårdejer Rasmus Nielsens familiegravsted og stammer fra 1888. Den er en 173 cm høj obelisk på en sokkel. Den er af grånistret fuldpoleret granit og er udsmykket med et latinsk kors indhugget i spids og forgyldt. Den 6. gravsten er placeret i lapidarium (nr. 2 F). Det er en sort poleret marmortavle på 63 cm x 42 cm. Den er fra 1889 og har stået på Lars Carlsens og Inger Pedersdatters gravsted. Den 7. gravsten står på lapidarium (nr. G). Den er en 108 cm x 56 cm stele af rødsort granit med poleret forside. (En stele er en firkantet søjle, som ender i en lille pyramide). Resten er groft tilhugget. Den har en rundbuet afslutning, der symboliserer himmelbuen. Den er udsmykket med et konsekrationskors (nadverkors) indhugget i relief og har en tovbort i relief på forsidens kant. Den er fra 1898 og har stået på gårdejer af Tranegilde, Christoffer Jørgensens familiegravsted. Den 8. gravsten står på gravsted nr. 48. Den er en 145 cm x 54 cm. stele af grå granit, der er stok hugget. Tekstfeltet er poleret og er fremhævet i høj oval. Den har en segments afslutning med lave akroter (yderste spidser i gavlen), og der er indhugget et latinsk kors i relief. Den er fra 1894 og er rejst over sognepræst C.C.K. Schiøler født 1834, død 1913. og hans hustru Elise F. Lehn født 1833, død 1894. Pastor Schiøler var sognepræst i Herstedøster og Herstedvester fra 1884 til 1911. 2

Den 9. gravsten står på gravsted nr. 36. Den er rejst på gårdejer Chr. Nielsens familiegravsted. Den er fra før 1900. Den er med sokkel 138 cm x 43 cm. Den er lavet af slebet hvid marmor, mens soklen er af bornholmsk sandsten. Den er formet som en stele med rundbuet aftrapning. Skriftfeltet er forsænket. Der er indsat biskuit: Natten, (biskuit er uglaseret hårdt brændt porcelæn til kunstnerisk brug). Til højre for figurfeltet er der indhugget egeløv og til venstre enen laurbærgren. Der har været et marmorkors øverst, men det er brækket af og er forsvundet. Den 10. gravsten står på lapidarium (nr. 3.E). Den er fra før 1900 og er en grå sandstensgrotte med indsat hvid marmortavle på uoriginal rød sandstenssokkel. Der er indsat en tavle i hvid marmor. Den særlige udsmykning er en kopi af Thorvaldsens Natten udført i beskuit. Der er indhugget efeuranker i relief. Den har stået på gårdejer Lars Pedersens familiegravsted. Den 11. gravsten er en hvid marmorplade, der er indmuret på østsiden af våbenhuset. Den måler 67 cm x 44 cm. Den er fra 1862. Den er udhugget til minde om sognepræst, dr. theol. Tage Schack født 1810, død 1862, og hustru Hildeborg Marie Brun født 1819, død 1873. Tage Schack blev dr. theol. fra Rostock Universitet i 1836. Han var sognepræst i Herstederne fra 1859 til sin død i 1862. Den 12 gravsten er opstillet på lapidarium. Den er udformet som en stele. Den har stået på købmand Ole Jensens familiegravsted og er dateret 1887. Den er en 59cm x 68 cm stor granitsten, der hviler på en 25 cm høj sokkel. Der er en rund afslutning på den midterste tredjedel af stenen. Forsiden er poleret. Der er udhugget en upoleret del af en cirkel, hvori der er nogle forhøjede udhuggede roser. Overkant, sider og bagside er råt tilhugne. 1.3. Gravsten fra begyndelsen af 1900-tallet Gravsten nr. 13 står på gravsted nr. 86, der er familiegravsted for gårdejer Hans Poulsen og gårdejer Hans Mortensen. Den er opstillet i 1901. Den er formet som en stele med spids afslutning. Den er af gråsort, fuldpoleret granit og måler 160 cm x 42 cm inklusiv sokkel. Soklen har en fas (afskåret kant) på overkanten og har et forgyldt latinsk kors indhugget i spidsen. 3

2. Særlige udsmykninger For 10 af mindesmærkerne er kriterierne for bevaring en særlig udsmykning evt. kombineret med en alder over 100 år. Gravsten nr. 5 og 8 har latinske kors som udsmykning. Gravsten nr. 7 er dekoreret med et konsekretionskors, dvs. et nadverkors. Gravsten nr. 9 og 10 er tidligere omtalt for at have indsat en kopi af Thorvaldsens Natten udført i biskuit. Gravsten nr. 12 er udsmykket med udskårne roser. Gravsten nr. 14 er fra 1914 og er opstillet på gravsted nr. 113 på gårdejer Peter Olsens familiegravsted. Det er udført i fint tilhugget grå granit og måler med sokkel 136 cm x 47 cm. Den er udformet som en stele med en stiliseret korsafslutning. Udsmykningen er en roset med stiliseret bladornamentik. Gravsten nr. 15 er fra før 1950. Den er opstillet på gravsted nr. 2 på gårdejer Lars Hansens familiegravsted. Med sokkel er mindesmærket 183 cm x 57 cm. Den er udformet som en stele. Afslutningen er en rund/spidsbuet variant. Udsmykningen består af to vandrette noter indhugget i hele stenens bredde samt mæanderbort (græsk bort) og et indhugget latinsk kors. Gravsten nr. 16 er fra 1971 og er opstillet på lapidarium. Den er en stele. Den er rejst over kunstneren Ejnar Kongsted (1882 1972) og hustru Rebekka Augusta (1884 1971). Materialet er rødlig granit, der er formet som en cippus dvs. spidshugget. Med sokkel måler den 130 cm x 81 cm. Skriftfeltet er poleret. Segmentafslutningen består af høje akroter, og stenen slutter i en spids. Skrifttypen er bronzebogstaver. Udsmykningen består af Pax Christi og alfa og omega påsat i bronze samt et stort bronzerelief af en kvinde med en nedadvendt palmegren. Gravsten nr. 17 er fra 1988 og er opstillet på gravsted nr. 79 over billedhugger Bjarne Wilhjelm Nielsen (1917-1987) og hustru Alice Gerda Lykkeby Jensen, født 21.6.1924. Gravstenens højde er med skulptur 88 cm. Stenen uden skulptur er 62 cm x 36 cm. Mindesmærket er retkantet med indhugget sort håndskrift. Udsmykningen er en påsat bronzeskulptur i toppen. Denne lille skulptur er udformet af Jan Blik Pedersen i Randers. 4

3. Lokalhistoriske navne Gravsten nr. 18 er opstillet på lapidarium. Den stammer fra 1911 og er en rektangulær, hvid marmortavle med et latinsk kors i spidsen. Tekst lyder: Herunder hviler tjenestekarl L. C. Hansen født 1849 død 1911. Det specielle ved denne sten er, at den er den eneste gravsten i Københavns Amt, hvor der står, at den er rejst over en tjenestekarl. Gravsten nr. 19 står på lapidariet og har stået på handelsgartner på gartneriet Floradal A. P. Hansens familiegravsted. Den er fra ca. 1940 og er en stele. Den er af rød granit med poleret front. Dens højde er uden sokkel 132 cm. Bredden er 65 cm. Den er udformet som et romansk gravkors. Inskriptionen er indhugget. Det er udsmykket med et kongrationskors i ring med 4 knopper/rundbuer indhugget. Den lokalhistoriske betydning ligger i gartneriets navn Floradal og erhvervet handelsgartner. Gravsten nr. 20 står på gravsted nr. 165. Den er rejst i 1937, Den er af rød granit med poleret front og udformet som en lige afsluttet stele med indhugget indskrift. Den har en påsat lyre i bronze. Dens inskription er: tømrermester og musiker Poul L. Hansen født 1864, død 1937 og hustru Anna Marie Hansen født 1871 død 1942. Det lokalhistoriske kriterium for bevaring er dobbelterhvervet. Gravsten nr.13 er tidligere omtalt, fordi den er over hundrede år. Det lokalhistoriske kriterium for bevaring er, at der nævnes 3 forskellige efternavne: gårdejer Hans Poulsen, K. Hansine Andersen og Hans Mortensen, hvortil kommer gårdens navn: Højstedgård. Landsbynavnet Harrestrup er nævnt på 6 gravsten, og gravstederne 32, 33, 36 og 39 betegnes som Harrestrupkvarteret. Gravsten nr. 9 er tidligere nævnt, fordi den er over 100 år gammel. Den lokalhistoriske betydning ligger i omtalen af, at Chr. Nielsen var gårdejer i Harrestrup. Gravsten nr. 21 blev rejst i 1922. Den er af granit og formet som en stele. Forsiden er poleret. Den måler 89 cm x 42 cm, og den står på en 40 cm høj sokkel. Afslutningen er spids. Den er nu placeret på lapidariet og bærer indskriften: fhv. gårdejer af Harrestrup Niels Peter Larsens (1856 1922) og Birthe Larsen f. Knudsens familiegravsted. Gravsten nr. 22 er fra 1925. Den er placeret på gravsted nr. 39. Den er af fint hugget rødlig granit. Skriftfeltet er poleret. Soklen er af fint hugget granit. Den måler med sokkel 170 cm x 60 cm. Den er udformet som en stele med rundbuet afslutning. Der er indhugget en niche i korpusafslutning, hvori der er indsat en marmor urne. Skriftfeltet er fremhævet. Den er rejst som minde over Johanne Hansen f. Børresen (1874 1925) og Hans Peder Hansen (1859 1932) gårdejer af Harrestrup. 5

Gravsten nr. 23 er placeret på lapidarium. Den er fra 1946. Den er en skråtstillet stele af granit med gavle på hvert af de øverste hjørner. Imellem disse er stenen afsluttet som en bue. Fronten er blankpoleret. Den måler 50 cm x 40 cm uden sokkel og står på en 23 cm høj sokkel. Over teksten er der en råt tilhugget ellipse, der bærer mærker af 2 skruer, som har holdt en udsmykning, der nu mangler. Teksten lyder: N. P. Jensen, Harrestrup (1866-1946) og hustru I. K. Jensen (1869-1948). Gravsten nr. 24 findes på gravsted nr. 39. Den er rejst i 1975 og er en 141 cm x 75 cm liggesten, som er udformet som sarkofaglåg, der er svagt skråtstillet og hulket på siderne. Den er af rødlig granit og har poleret overflade. Indskriften består af påsatte bronzebogstaver. Den blev rejst over gårdejer Carl Børresen Hansen, Harrestrup (1901-1975) og Johanne Hansen (1902 1989). Gravsten nr. 25 er flyttet til lapidarium. Det er fra 1900-tallet. Den er af granit og står på en sokkel. Gravstenen måler 69 cm x 52 cm. Soklen er 9 cm høj (stele). Der er indsat en marmorplade, hvorpå der står, gårdejer Lars Pedersen af Harrestrup, familiegravsted. Hele vejen rundet om marmorpladen er der udhugget efeuranker, hvoraf den ene når hen over overkanten. Det er interessant, at hele den nordligste række af gravsteder er vendt nord/syd, hvorved de peger mod Harrestrup. Det normale er, at gravstenene står øst/vest. Henriette Lyngstrøm, der har gennemgået gravminderne på den gamle kirkegård i Herstedvester, har konstateret, at nogle af gravstederne er placeret i retningen nord syd, hvilket formodes at skyldes, at de døde så kunne se hjem. Lyngstrøm (2008). Gravsten nr. 26 er fra 1900 tallet. Den måler 45 cm x 73 cm og står på en 12 cm høj sokkel. Den er af granit med poleret front, hvorpå der er indsat bronzebogstaver. Siderne og bagsiden er råt tilhuggede. De øverste hjørner er afrundede. Over teksten er der et ophøjet relief af et timeglas omgivet af en efeuranke til højre og til venstre for relieffet. Indskriften lyder: gårdejer Charles Larsen, Herstedøster, familiegravsted. Gravsten nr. 27 står på lapidarium. Den er fra 1964 og er en 73 cm x 57 cm kløvet rødlig granitsten med poleret forside og bronzebogstaver. Indskriften lyder: snedkermester Laurids Frederik Nielsen født i Ribe (1893 1964) og Bothilde Nielsen født i Ribe (1899 1967). Det er uoplyst hvilket kriterium, der er anvendt for at bevare denne gravsten. Det kan tænkes, at det drejer sig om et lokalhistorisk kriterium, idet det er en af de gravsten, hvor fødebyen (Ribe) nævnes. I begyndelsen af 1960 erne var det mest almindelige, at de beboere, der døde i Herstederne, også var født der. 4. Særlige inskriptioner Gravsten nr. 3 er tidligere omtalt, fordi den er over 100 år gammel. Den ligger vest for kirketårnet og er rejst til minde om justitsråd Erik Svitzer af Gislingegård. Et vers på stenen lyder: Stumme olding slumre her. Du trætte vandringsmand Fred med dig og fred med hver dydens ven. Verset er digtet af den afdødes søn, sognepræst Jørgen Christian Svitzer, der var præst i Herstederne fra 1810 til 1820. Gravsten nr. 4 er omtalt i afsnittet om gravsten på mere end 100 år. Den er rejst over pastor Zoffmann og hans to døtre og bærer følgende supplerende tekst: Fred med deres støv. De hviler i fred og opstår de retfærdiges opstandelse på Jesu Christi tid. 6

Gravsten nr.11 er omtalt, fordi den er mere end 100 år gammel. Den er indmuret i våbenhusets nordlige ydervæg og er sat over sognepræst Tage Schack og hans hustru Hildeborg Marie Brun. Teksten lyder: Dine børn lader os ikke elske med ord, ej heller med penge, men i gerning og sandhed. 1. Johs. 3.18. Gravsten 28 er fra 1922. Den står på lapidarium. Den er en stele og er fremstillet af en sortpoleret sten, som måler 46 cm x 71 cm. Den står på en cementsokkel. Teksten lyder: Kirstine Rasmussen født 1859, død 1922 og tækkemand J. P. Jensen død 1960. Nederst står: Hvil i fred. Der er rester af et afbrækket marmorkors på overkanten. Gravsten nr. 29 er en rektangulær tavle af markgranit. Den måler 47 cm x 71 cm, og soklen er 27 cm høj. Bogstaverne er hævede og sortpolerede. Over indskriften er der et hævet sortpoleret latinsk kors, ligesom der er en hævet sortpoleret kant omkring hele stenen. Den er fra 1944 og teksten lyder: Vor kære mor og far smedemester Hans Rasmussen (1866 1944) og vor kære mor Sofie Rasmussen (1865 1951) Fred. Gravsten nr. 30 står på gravsted nr. 167. Den er fra 1987 og er af granit fra en mark. Den er kløvet og poleret. Den er 65 cm x 67 cm og er rejst over Kai Norman Andersen (1939-1987). Dens skrifttype er påsatte bronzebogstaver, og der er påsat en broncedue. Den supplerende tekst lyder: Jeg elskede livet Med nydelse, har jeg tjent det. Tak for alt. 5. Kunstnere og kunsthistorikere Som omtalt i afsnittet om særlig udsmykning omtales gravsten nr. 16 over kunstneren Ejnar Kongsted. Født 1882, død 1971. Han skal også omtales i dette afsnit. Ejnar Kongsted var uddannet som bager. Han begyndte sin kunstneriske karriere sent og var autodidakt. Hans stil var naivistisk, og mange af hans billeder er fantasifulde med raffinerede farver. 1 Desuden omtales gravsten 17 over kunstneren Bjarne Wilhelm Nielsen (1917-1987) endnu en gang. Han var maler og billedhugger og uddannet som modellør ved den kongelige porcelænsfabrik i perioden 1935 1940. 1 Weilbach (1995). 7

6. Fortjenstfulde personer Der er to fredede gravsten på Herstedøster Kirkegård over fortjenstfulde personer. Den ene fik en orden for lang og tro tjeneste. Den anden faldt under modstandskampen. Gravsten nr. 4 på gravsted nr. 48 er tidligere omtalt i afsnittet om gravsten fra 1800-tallet. Sognepræst Schiølers fortjeneste bestod i at han efter 25 år som præst blev udnævnt som Ridder af Dannebrog. Gravsten nr. 31 blev rejst i 1941. Den er af ubehandlet granit med påsatte bronzebogstaver. Den er 66 cm x 115 cm og ca. 55 cm i dybden. Den er sat over brøndgraver Anders Andersen (1865 1941), Jensine Andersen (1869-1949) og Aksel Andersen (1911-1945). Frihedskampens symboler er påsat gravstenen, fordi Aksel Andersen faldt på selve befrielses-dagen. Aksel Andersen var medlem af en gruppe modstandsfolk fra Frederiksberg. Den 5. maj 1945 om morgenen skulle gruppen afhente nogle våben fra et gymnastikhus i Brøndbyøster. Under ladningen af en lastbil tabte et medlem af modstandsgruppen sit ladte våben, der gik af. Nogle tyskere, der var i nærheden, troede, at modstandsfolkene ville angribe dem, hvorfor de skød. Axel Andersen løb ind i dækning af et ismejeri og ud gennem privatboligens hoveddør til Brøndbyøstervej, hvor han blev ramt og dræbt af tyskerne. 2 Hvis fortjenstfulde personer er kriterium for, at en gravsten er bevaringsværdig, bør Esther Ammundsens gravsten også medtages. Esther Ammundsens gravsted er det første, der blev taget i anvendelse på urnekirkegården. Esther Ammundsen blev født i 1906 og døde i 1992. Hun var læge og blev dr. med i 1939. Under Den anden Verdenskrig var hun interneret af tyskerne i 11 måneder indtil 1943. I 1951 blev hun Københavns første kvindelige stadslæge. Hun arbejdede for, at u-lands læger blev sendt til lande, hvor der var behov for deres bistand. Fra 1971-74 var hun medlem af WHO s executive board. I 1974 udnævntes hun til medicinaldirektør. Esther Ammundsen gik ind for at favorisere større regionale hospitaler. Hun blev ridder af Dannebrog i 1957, ridder af Dannebrog af første grad i 1963 og kommandør i 1970. 3 Esther Ammundsen blev begravet på Herstedøster kirkegård, fordi hendes brorsøn, Steffen Ammundsen, var præst i Herstedøster. 2 Nielsen (2007). 3 Cedergreen Bech (1979). 8

7. Gravstedernes indretning I 3 tilfælde nævnes gravstedernes indretning som kriterium for gravstenenes bevaringsværdighed: Gravsten nr. 9 er beskrevet i afsnittet om gravsten før år1900. Gravstedet har nr. 36, og gravstenen har også lokalhistorisk interesse, fordi det er rejst over en gårdejer i Harrestrup. Endelig er gravstedets indretning bevaringsværdigt, fordi der er et gravgitter, og gravstenen har indskriften: Ole Jensens familiegravsted. Gravsted nr. 39 er fra 1925 er omtalt under lokalhistoriske navne. Dette gravsted er indrettet for Johanne Hansen f. Børresen og gårdejer af Harrestrup Hans Peter Hansen. Gravstedet er 250 cm mod gangen og 615 cm dybt. Det er belagt med 4 store trædesten. Beplantningen består bl.a. af to søjletaxtræer, små tujaer, roser, rhododendron, bregner og enebærbuske. Gravsten nr. 14 fra 1914 på gravsted nr. 113 er omtalt tidligere på grund af sin særlige udsmykning. Herudover kommer gravstedets indretning. Det er 232 cm bredt mod gangen og 380 cm dybt. Afgrænsningen er bevaringsværdig, fordi den består af 10 steler af granit, som er forbundet med jernkæder. 8. Andet 3 gravsten kommer ind under denne kategori. Det er gravsten nr. 32, der står på lapidarium. Den er rejst i 1940 og er en granit natursten med steleform. Bogstaverne er indhugget i relief, og der er indhugget et kors. Det måler 167 cm x 67 cm og har en dybde på ca. 35 cm. Den blev i sin tid rejst over proprietær Niels Plough, Haraldsminde (1870-1940) og Inger Margrethe Plough (1875-1956). Den beskrives af fredningsnævnet som en markant sten. Gravsten nr. 5 på gravsted nr. 86 er omtalt under gravsten, som er mere end 100 år. Som yderligere kriterium for bevaring omtaler fredningsnævnet dens markante placering på gravstedet. 9

Gravsten nr. 13 er omtalt tidligere under gravsten, der er mere end 100 år gamle, desuden har den lokalhistorisk navn (Harrestrup) som en del af inskriptionen. Endelig har dette klassiske monument en markant placering. 9. Hvad kan gravstenene ellers fortælle? Gravstenenes alder og placering. Der er 32 bevaringsværdige gravsten på Herstedøster kirkegård. 3 ligger vest for kirketårnet, én er indmuret i våbenhusets nordlige ydervæg, 15 er placeret på lapidarium, og resten er på gravstederne. 13 af de bevaringsværdige gravsten er over 100 år. To af disse er fra 1700 tallet, 10 er fra 1800- tallet, og en er fra 1900-tallet. Den ældste er fra 1784. Tre af disse gravsten ligger vest for kirketårnet, én er indmuret i våbenhusets nordlige ydervæg, og fire står på de tilhørende gravsteder (gravsted nr. 86, 36, 48 og 96). De resterende fem står på lapidarium. Det ældste gravsted med bevaringsværdig gravsten er fra 1888 (gravsted 96). 9.1. Gravstenene og de afdødes økonomi Det virker umiddelbart, som om næsten alle de bevaringsværdige gravsten er rejst over velbjergede borgere, hvis efterkommere har haft råd til at betale for dyre gravsten. 9.2. De afdødes erhverv I ingen tilfælde angives de afdøde kvinders erhverv. Der er kun fire gravsten uden oplysninger om den afdødes erhverv. Den ældste er fra 1889, den yngste er fra 1988. I 16 tilfælde var den afdøde mands erhverv angivet som gårdejer. Dermed er gårdejer det hyppigst forekommende erhverv. Derefter følger sognepræst (4 gange). Resten af erhvervene/titlerne forekommer kun én gang: proprietær, justitsråd, tjenestekarl, handelsgartner, degn, købmand, snedkermester, smedemester, tømrermester og musiker, tækkemand, brøndgraver og kunstner. 9.3. Navne og ægtefælle Kun på to gravsten står konens navn over mandens, hvilket må formodes begrundet i, at disse kvinder er døde inden deres mænd. På en enkelt gravsten angives den afdødes fornavn ved hjælp af forbogstaver. Resten af stenene bærer de afdødes fornavne skrevet fuldt ud. 9.4. Familiegravsteder Ni af gravstenene angiver, at de har stået på familiegravsteder. Heraf har de syv været for gårdejere og deres familier. En gravsten har stået på en handelsgartners familiegravsted. I et tilfælde angives erhvervet ikke. Den ældste gravsten med angivelse af familiegravsted er fra 1887. Den yngste er fra omkring 1950. Hertil kommer et gravsted, der er familiegravsted, selvom det ikke angives på gravstenene (gravsted nr. 39). Det ses af, at der er gravsten på gravstedet fra 1925 og 1975. Den længste brug af bevarede familiegravsteder på Herstedøster Kirkegård var fra 1888 til 1974. 10

9.5. Bogstavtyper på gravstenene Næsten alle bevaringsværdige gravsten alle andre gravsten har enten indhuggede bogstaver eller påsatte bronzebogstaver. Kun en gravsten (af de bevaringsværdige gravsten) har den afdødes underskrift. Den har i modsætning til de øvrige bevaringsværdige gravsten heller ingen oplysninger om fødselsår og dødssted. 9.6. Typer af gravsten Almindeligvis inddeles gravminder i fire hovedtyper: 1. Ubearbejdede natursten eller kampesten, der for det meste stammer fra en grusgrav eller fra en mark. To af de bevaringsværdige gravsten er af ubearbejdet natursten. 2. Kløvede natursten med en plan flade. Tre af gravstenene er kløvede natursten. 3. Fliser eller tavler, der er rektangulære eller kvadratiske og bearbejdede på alle sider. De ligger ofte fladt på gravstedet og kan variere meget i størrelsen. Den kan også være skråtstillet i en rillesten. Der er syv tavler. 4. Stelen er svær at definere præcist. Stenhuggere bruger udtrykket meget bredt om opretstående og fritstående stærkt tilhuggede monumenter, der som oftest er rejst på en sokkel. Klassiske steler er høje og slanke, men de kan også være lave og brede. 4 16 af gravstene er steler og dermed den almindeligste form for gravstensform blandt de bevaringsværdige gravsten. Hvis de to såkaldte grottesten er en form for steler, er der 18 steler. 9.7. Skuptpurgravsten To gravsten kan ikke umiddelbart indplaceret i disse 4 kategorier: nemlig gravsten nr. 16 og 17, der kan betegnes som skulpturer. 10. Sammenfatning Der er 32 bevaringsværdige gravsten på Herstedøster kirkegård. 13 af disse er over 100 år. Af særligt bevaringsværdige udsmykninger kan nævnes to kunstværker og to afstøbninger i biskuit af Thorvaldsens Natten. Af særlige egnstypiske mindesmærker kan nævnes, at Harrestrup nævnes på seks gravsten og Herstedøster på én. Den eneste bevaringsværdige sten i Københavns amt, hvor erhvervet tjenestekarl angives, står på Herstedøster Kirkegård. Det nævnes som et kuriosum, at en af gravstenene har to stillingsbetegnelser for den afdøde, og en handelsgartner omtaler sit gartneri Floradal. Af særlige indskrifter kan nævnes to vers og to skriftsteder. To kunstneres gravsten er af så stor kunstnerisk værdi, at fredningsnævnet har erklæret dem for bevaringsværdige. 4 Lyngstrøm, H. (2008). 11

To gravsten nævner fortjenstfulde mænd: sognepræst Schiøler, der blev Ridder af Dannebrog og Axel Andersen, der faldt som frihedskæmper d. 5. maj 1945. 3 gravsteders indretning fremhæves som bevaringsværdige. Af andet kan nævnes en markant gravsten og to gravstens markante placering på gravstedet. Det er interessant, at den nordligste række gravsteder vender mod nord dvs. mod Harrestrup. På Herstedvester Kirkegård er der også eksempler på, at gravenes placering afhænger af, hvor afdødes gårde lå. Lyngstrøm (2008). En nærmere analyse af gravstenenes indskrifter kan bl.a. afsløre de afdødes erhverv, samt at der kun angives erhverv for de afdøde mænd, der - bortset fra to tilfælde - står øverst på gravstenene. Den mest anvendte gravstenstype blandt de bevaringsværdige gravsten er stelen. 11. Litteraturhenvisninger Cederstrøm Bech, S. (red.): Dansk biografisk Leksikon, (1979). København: Gyldendal. Lyngstrøm, H. (2008): Gravminder på den gamle kirkegård i Herstedvester, Albertslund Lokalhistoriske Forening, Årsskrift for 2008, 29-43. Søllerød Museum/Københavns Amtsmuseumsråd (1991-93): Bevaringsværdige gravsten på Herstedøster Kirkegård, Herstedøster Menighedsråd, upubliceret. Weilbach (1995): Dansk kunstnerleksikon. København: Munksgaard. 12