Midtvendsyssels Lærerkreds

Relaterede dokumenter
Nyuddannet og ferie! Hvad så?

Årsregnskab for 2014 Budget 2015/2016

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

Ansøgning om uhævede feriepenge

Nyuddannet og ferie! Hvad så?

Midtvendsyssels Lærerkreds

Ansættelsesforhold. Ansættelse Ansættelsesbrev Afsked Lønforhold Tavshedspligt Ferie/ feriedagpenge 6. ferieuge Omsorgsdage

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Midtvendsyssels Lærerkreds

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

Midtvendsyssels Lærerkreds

Om at få feriedagpenge

Midtvendsyssels Lærerkreds

Ansøgning om uhævede feriepenge

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Midtvendsyssels Lærerkreds

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING SENIORINFORMATION

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

TR rolle og forventninger

Efterlønsreformen - for dig, der er født i eller senere

Ansøgning om uhævede feriepenge

Om at få feriedagpenge ISBN

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Kreds60-nyt. Nu håber jeg bare, at I får tid til at slappe af og bruge jeres energi på jer selv, familie og venner.

Feriedagpenge Side 1. Indhold

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Sommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret

Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening?

Midtvendsyssels Lærerkreds

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Østskolen. 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl. Høring vedr. kvalitetsløft af folkeskolen

Midtvendsyssels Lærerkreds

1 Rødovre Lærerforening

Administrationsgrundlag for fastholdelse af seniorers kompetencer

Generalforsamling d. 23. april 2013

NYHEDSBREV MARTS 2010

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Midtvendsyssels Lærerkreds

Udbetaling af efterlønsbidrag Skal - skal ikke?

HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18

Nyansat - og hvad så? september 2014

MEDLEMSNYT juni Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

Notat om kommunikation med forældre.

Bliv klog på den nye efterløn

Allerød Hørsholm Lærerforening kreds 29

Nyansat og hvad så? august 2013

NYT fra Hedensted Lærerkreds

Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg. Mundtlig beretning Generalforsamling den 2. marts Af formand Peter Lund Andersen

Nyhedsbrev Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl Kontingentnedsættelse!

PROGRAM Midtvendsyssels Lærerkreds. Fraktion 4. Slut på vinteren Operafilm Vinsmagning Haraldskær Julearrangement. Midtvendsyssels Lærerkreds

Optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med overgangen til den nye ferielov. Marts 2019

Når du vil holde ferie

EFTERLØN. For dig som er født 1. jan. 30. juni Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag den 24. oktober 2018 kl på kredskontoret, Idrætsvej 73, 2650 Hvidovre.

Aftale om senere tilbagetrækning

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

FLO Nyhedsbrev nr

Modtagelse af nye kolleger på skolen

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Ny efterløn regler og eksempler

Værd at vide om seniorjob Side 0 VÆRD AT VIDE OM SENIORJOB

Allerød Hørsholm Lærerforening kreds 29

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Valg til kredsstyrelsen

Forslag til økonomiske beredskab - Udvalget for Familie og Børn. Kirsten Schaksen og Annette Espenhain - Økonomikonsulenter

Lederforeningen Lokalafdelingen

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

EFTERLØN. For dig som er født 1. juli dec Fleksibel efterløn skal få os til at arbejde længere BUPL A-KASSEN

Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/ /2021.

Midtvendsyssel Lærerkreds budgetinformation

Fornyelse af samarbejdsgrundlaget

Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag den 10. maj 2017 kl på kredskontoret, Idrætsvej 73, 2650 Hvidovre.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

Allerød Hørsholm Lærerforening kreds 29

FAQ Ferielov. A. Overgangsordningens betydning for afholdelse af ferie, når du er i løbende ansættelsesforhold

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

Danmarks Lærerforening Kreds 34 Gribskov - Halsnæs Lærerkreds Nr. 3 maj årgang

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune

Før du søger job i Vejen kommune

Når du vil holde ferie

Hvidovre Lærerforening

Modtagelse og organisering af nye kolleger

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Nye regler for folkepensionister

Ansøgning om feriedagpenge

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Nyhedsbrev nr Særnummer om Generalforsamling

Efterløn - er det noget for dig?

Transkript:

Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev Juni 2011 Annus horribilis Kredsformand Inge Haaber Pedersen Det har været et frygteligt år for medlemmerne i begge kredsens kommuner med en politisk proces, der strakte sig flere måneder ud over de først fastsatte datoer. Ventetiden på afgørelserne om skolestrukturændringer har været ulidelig ventetiden på, hvordan ens ansættelsesforhold kom til at se ud, gjorde kun frustrationerne og utrygheden værre. Det har været en helt utilstedelig langstrakt proces lad mig slå det fast med 7 tommer søm. I begge kommuner har der været en voldsom reduktion af lærerstillinger, som kun kan begrundes af budgetmæssige årsager og ikke pga. af fald i børnetallet. Børnetallet falder ikke i Brønderslev Kommune tværtimod er der en svagt stigende tendens. I Jammerbugt Kommune falder børnetallet fra 2008 til 2013 med 4 %. Altså skal lærere og børnehaveklasseledere i begge kommuner undervise det samme antal børn med henholdsvis 27 færre lærere i Brønderslev Kommune efter en besparelse på 12 mill. kr. og omkring 45 lærere færre i Jammerbugt Kommune, hvor der i ressourcetildelingsmodellen opereres med en besparelse på lærerløn på knap 21 mill. kr. Hvor blev løfterne til folkeskolen af? I foråret 2009 i Kommunernes Landsforenings blad Danske Kommuner mente over 60 % af kandidaterne til det dengang forestående kommunalvalg, at folkeskolen var kommunernes flagskib og derfor det absolut vigtigste valgtema! I samme blad fra 26. maj 2011 i artiklen Kommunerne træder på bremsen er det opgjort, at de suverænt største reduktioner har været I dette nummer: på folkeskoleområdet og på dagtilbudsområdet med en negativ realvækst på henholdsvis knap 0,8 mia. kr. og godt 0,8 mia. kr. Hvorfor satser man ikke på skolevæsenet? Krav om bl.a. større faglighed og om inklusion af endnu flere elever hænger ganske simpelt ikke sammen med flere elever i klasserne og de forringede muligheder, som f.eks. tildelingen til holdtimer, for at inkludere flere elever med særlige vanskeligheder på en ordentlig måde. Vi ved, at lærerne og børnehaveklasselederne er dygtige og engagerede, men de kan ikke trylle. Vi er på kredskontoret dybt bekymrede for det psykiske arbejdsmiljø på skolerne i de kommende år. Så kære politikere: Sats på folkeskolen i budget 12! Annus horribilis 1 Nyt fra Brønderslev Kommune 2 Status i Jammerbugt Kommune 3 LØNTRÆK I FERIEN? 4 Nyt fra Fraktion 4 4 Hovedpunkterne i efterlønsaftalen 5 Kredsens arbejde i næste skoleår 6 Medlemsbutik med store rabatter i City Syd Aalborg 7-9

Nyt fra Brønderslev Kommune FTR Grete Andersen Besparelser Solen skinner, og ferien nærmer sig med hastige skridt, og alligevel fornemmes modløsheden på skolerne i takt med, at konsekvenserne af de alvorlige besparelser bliver synlige. Selvfølgelig vil en personalereduktion på 27 lærere sætte sine spor, men de alvorlige forringelser på alle skoler, som vi kan se frem til, må ryste selv erfarne politikere: Holdtimer fjernes, vejledende timetal forlades, specialundervisningstimer forsvinder eller reduceres, lejrskoler bortfalder osv. Listen er lang. Dertil kommer, at tiden til andre opgaver er beskåret kraftigt på skolerne, hvilket blandt andet går ud over skolebibliotekstimer, tilsyn og lærernes efteruddannelse. Jo, det kan være svært at bevare optimismen. Heldigvis for eleverne i Brønderslev Kommune får de af fagligt dygtige lærere en undervisning, der betyder, at deres udbytte af undervisningen er en del højere, end man umiddelbart kunne forvente, viser de netop offentliggjorte tal fra Krevi, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, i rapporten: Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. Undervisningseffekten viser undervisningens effekt på elevernes karakterer, når der tages højde for deres sociale baggrund. En positiv undervisningseffekt udtrykker, at eleverne karaktermæssigt klarer sig bedre, end man skulle forvente ud fra deres sociale baggrund. Omvendt betyder en negativ undervisningseffekt, at eleverne klarer sig dårligere end forventet. Alle de kommunale skoler i Brønderslev har en positiv undervisningseffekt tillykke med det flotte resultat, der med al tydelighed viser, at der ikke er problemer med den faglige kvalitet i undervisningen. Mon de politikere, der har besluttet besparelser på budget 2011, og endnu inden de besparelser er effektueret, allerede er begyndt at tale om yderligere besparelser, er klar over de alvorlige konsekvenser, det vil få for eleverne, når lærerne ikke længere gives mulighed for at tilbyde en undervisning af den kvalitet, som vi tidligere har haft mulighed for i klasser af passende størrelse med timer til holddannelse, specialundervisning osv.? Arbejdet med budget 2012 er i fuld gang. Som sædvanlig, fristes man til at sige, skal der udarbejdes et afdækningskatalog (læs: spareforslag). De politiske fagudvalg skal hver foreslå besparelser på 4 % af det samlede budget, og som noget nyt skal der prioriteres 2 %. Inden udvalget foretager denne prioritering, vil der blive afholdt et dialogmøde for skoleledere, tillidsrepræsentanter, formand og næstformand i skolebestyrelserne samt MEDudvalget for Børn og Kultur, hvor de foreslåede besparelser debatteres. De foreløbig ideer til besparelser er: Reduktion på elevernes timetal (fra vejledende til minimumstimetal), nedsættelse af holdtimerne, nedsættelse af omregningsfaktor fra 2,48 til 2,47 og en rammebesparelse på specialundervisningsområdet. Lad os håbe, at folke- skolen denne gang kan gå fri for besparelser netop på grund af de besparelser, som vi blev pålagt i budget 2011. Seniortiltag Ved trepartsforhandlingerne i 2007 blev der frigivet særlige midler til seniorpolitiske tiltag i de enkelte kommuner. I Brønderslev Kommune er der stadig penge på kontoen. Alle penge skal være øremærket inden udgangen af dette år, ellers er de tabte. FTF-gruppen har derfor besluttet at sænke grænsen for, hvornår man kan søge disse midler til 56 år (født i 1955 eller tidligere). Udvalget har tidligere givet til: Op til 5 ekstra seniordage pr. kalenderår, motionstilbud, seniorstillinger, fysioterapi mv. Ansøgningsfristen for den sidste runde er den 15. august. Din TR har vejledning og ansøgningsskema. Henvendelse til kredsen Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade 52 9700 Brønderslev Tlf: 98 80 19 33 Fax: 98 82 53 22 E-mail: 150@dlf.org www.dlfkreds150.dk Kredskontoret er åbent: Man. - tors. kl. 9.30-15.30 Fredag kl. 9.30-12.30

Status i Jammerbugt Kommune FTR Elly Christensen Sommerferien nærmer sig, og for mange kolleger bliver det nogle vemodige dage. Der skal tages afsked med skolen, kolleger, forældrekredsen og det sværeste, eleverne. Dette efter et skoleår, hvor bekymringerne har været en fast følgesvend. Spørgsmål som: Bliver min skole nedlagt? Beslutter politikerne, at der skal være lys i alle vinduer, så forældrenes manglende opbakning i sidste ende lukker skolen? Skal jeg forflyttes eller i værste fald, mister jeg mit arbejde? Spørgsmålene har rumsteret hos os alle. For 68 lærere blev nogle af bekymringerne desværre til virkelighed. Det projekt, som politikerne har fastholdt som værende en kvalitetssikring af skolen, er endt som en forringelse af det samlede skolevæsen. Resultatet af omstruktureringen har vanskeliggjort lærernes mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet. Næste skoleår er der færre lærere til at undervise det samme antal elever. Specialundervisningstildelingen er reduceret med 11 % i gennemsnit, en administrativ øvelse, som er lavet for at undgå at udvide rammen for visitationsudvalget. Halvdelen af et beløb på 600.000 kr. afsat til kompetenceudvikling er brugt til et tværfagligt projekt. Antal elever i klasserne er steget. Inklusion er kommet på dagsordenen, hvilket mange lærere først blev bekendt med, da en stor spørgeskemaundersøgelse om graden af inklusion blev sat i gang i vinteren. Løftet om, at alle skoler skal have mulighed for at læse det vejledende timetal, bliver selvsagt en stor udfordring. For nogle skoler vil det være endog meget svært, da de er nødt til at tilbagebetale det opsparede underskud fra års underbudgettering. Politikerne fortæller os, at pengene er blevet i skolevæsenet. Lærerkredsen er bekendt med, at der er oprettet en vikarkonto, og at it udgifterne også har fået en selvstændig tildeling. Desuden er der transaktionsomkostninger i forbindelse med afskedigelserne, men hvad med resten af midlerne? Skal de bruges til udviklingsprojekter, til anlæg, til kommunekassen eller? For lærerkredsen havde håbet på, at lærernes bidrag til fastholdelse af arbejdspladser gennem nedskrivning af årsnormen med 6. ferieuge samt nedsættelse af arbejdstiden ved hjælp af seniorpolitiske midler havde resulteret i, at færre blev afskedigede eller forflyttede. En drøm om bare rimelige klassestørrelser, tid til den enkelte elev, tid til sociale og kulturelle arrangementer, systematisk kompetenceudvikling, der kan skabe fælles viden og praksis, en arbejdstidsaftale baseret på læreren som professionsudøver, en hverdag, hvor arbejdsmiljøet for elever, lærere og ledere er sat i centrum, kan sammen med andre tiltag give den meget omtalte kvalitetssikring af skolevæsenet. Lad os gå på sommerferie med håbet om, at vores kommunalbestyrelse vil lade det blive til mere end bare en drøm.

LØNTRÆK I FERIEN? Sagsbehandler Johnny Hydén Som nyansat kan man komme i den situation, at man er tvunget til at holde ferie i den kollektive ferielukningsperiode men ikke har optjent ferie nok. Det er typisk, hvis man begynder som nydimitteret lærer i august måned eller kommer fra en arbejdsplads, hvor ferien allerede er afholdt. Skolevæsenets kollektive ferielukningsperiode er for Jammerbugt Kommunes vedkommende uge 28, 29, 30 og uge 42 i 2011 samt uge 8 i 2012. For Brønderslev Kommune er det uge 27-30 i 2011 samt uge 8 i 2012. For at have fuld ret til samtlige ferieuger skal man have arbejdet i hele optjeningsåret fra 1. januar 2010 til 31. december 2010. Hvis man har været ansat en del af optjeningsåret, vil man have optjent en del af ferien, og man vil blive trukket i løn for den del af ferien, som ikke er optjent. Hvad så? Løntræk i ferien betyder ikke nødvendigvis, at man skal stå helt uden indtægt. Der er følgende muligheder for indtægt i ferien, som skal bruges i nævnte rækkefølge. 1. Feriekort fra tidligere arbejdsgiver. Hvis du har feriekort fra en anden arbejdsgiver optjent i 2010 eller overført til ferieåret 2011, skal du bruge det først. Som lønmodtager i beskæftigelse kan man selv attestere sit feriekort. 2. Feriedagpenge fra a-kassen. Hvis du har været ledig i 2010 eller er nydimitteret kan du være berettiget til feriedagpenge fra a-kassen. Kontakt Lærernes a-kasse herom: tlf. 70 10 00 18 eller se www.dlfa.dk Feriedagpenge skal søges før feriens afholdelse. Retten til at få feriedagpenge som nyuddannet (dimittend) bortfalder fra den 1. maj 2011. Har du fået ret til feriedagpenge som nyuddannet før den 1. maj 2011, bortfalder retten ikke. Hvis du er optaget i en a-kasse med status som nyuddannet (dimittend), har du ret til 5, 10 eller 15 dage med feriedagpenge i det ferieår, hvor du er blevet optaget. Antallet af dage afhænger af, hvornår du er blevet optaget. I det følgende ferieår har du ret til 15 dage med feriedagpenge. Der vil dog i begge ferieår ske et fradrag for den ferie, som du eventuelt har optjent hos en arbejdsgiver. Kontakt a-kassen for rådgivning. 3. Almindelige dagpenge fra a-kassen. I den del af skolernes kollektive lukningsperiode, som du ikke har optjent ferie til, hverken fra tidligere arbejdsgiver eller feriedagpenge fra a-kassen, kan du melde dig ledig i jobcenter og hos a-kassen og modtage almindelige arbejdsløshedsdagpenge, såfremt du er berettiget hertil i øvrigt. Kontakt a-kassen og jobcenteret for nærmere rådgivning. Nyt fra Fraktion 4: Tur til Skagen og Sæby Mandag den 5. til tirsdag den 6. september. Se programmet på Hjemmesiden eller i det udsendte program. Da der er ledige pladser, er sidste tilmelding flyttet til den 23. juni 2011 Pris: 500 kr. Med i prisen: alt undtagen drikkevarer. Tillæg for enkeltværelse 200 kr. Deltagerantal max 54.

Hovedpunkterne i efterlønsaftalen Sagsbehandler Johnny Hydén Kredsen rådgiver ikke om efterløn. Det er et anliggende for Lærernes a-kasse. Dog vil vi gerne bidrage til, at vores medlemmer ikke handler overilet i forbindelse med den omstridte efterlønsaftale. Derfor bringer vi - med tilladelse og uredigeret en artikel fra www.dlfa.dk, hjemmesiden for Lærernes a-kasse. For konkret, personlig rådgivning henviser vi til Lærernes a- kasse tlf. 7010 0018. Her er hovedpunkterne i efterlønsaftalen Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har aftalt store ændringer for efterløn og folkepension, hvis de sammen har flertal for det efter det kommende valg til Folketinget. Aftalen indeholder i store træk: Efterlønsalderen stiger gradvist fra 60 år til 67½ år Folkepensionsalderen stiger gradvist fra 65 til 70½ år Efterlønsperioden afkortes gradvist fra 5 til 3 år Alle der er født i 1956 eller senere bliver omfattet af skærpede fradragsregler for pensioner i hele efterlønsperioden Der er stadig skattefri bonus for at forblive på arbejdsmarkedet, efter man har ret til at gå på efterløn Der kan komme en mulighed for i en kort periode i 2012 at få indbetalte bidrag retur skattefrit Fortsæt indbetalingen Det er under alle omstændigheder fornuftigt at vente med at fortage sig noget, til aftalen eventuelt bliver lov, hvilket først kan ske efter det kommende valg. Du bør derfor fortsætte med at betale til ordning. Hvad betyder ændringerne? Du kan på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside se, hvad de aftalte ændringer betyder for dig, hvis der er flertal for det efter et valg. Vi vil på et senere tidspunkt stille en oversigt med beregning af pensionsfradrag til rådighed, hvor du med dine aktuelle pensionsoplysninger kan orientere dig om konsekvenserne for din efterløn, hvis aftalen bliver til lov. Beregningen vil omfatte alle typer af pensionsopsparinger, som er relevante i beregningen af din efterløn.

Kredsens arbejde i næste skoleår Næstformand Grete Andersen Kredsstyrelsen planlægning af det næste års arbejde, hvor følgerne af de voldsomme besparelser og strukturændringer i de 2 kommuner selvsagt er prioriteret højt, er i fuld gang. Kredsen vil udvide sine aktiviteter for de ledige medlemmer i det kommende år. Som et nyt tiltag har vi planlagt et åbent kursus for aktive medlemmer. Kredsens strategi i forbindelse med eventuelle yderligere besparelser drøftes i øjeblikket i kredsstyrelsen, men de faste udvalg i kredsen har allerede udvalgt fokuspunkter for det kommende år. Skolepolitisk udvalg. Udvalget vil i samarbejde med de øvrige udvalg og kommunegrupperne have særligt fokus på DLF s projekt Vi læser for livet. Udvalget vil naturligt være tovholder og katalysator for kredsens samlede arbejde med projektet. Pædagogers arbejde i folkeskolen blev på generalforsamlingen taget op som et særligt emne. Skolepolitisk udvalg har besluttet at foretage en nærmere analyse af de forskellige opgaver, som pædagoger løser i folkeskolen et emne som hænger en del sammen med et andet fokusområde eller opmærksomhedspunkt nemlig undervisningsassistenter. Udvalget følger de 2 kommuners arbejde med inklusion, som sammen med specialundervisning udgør et væsentligt arbejdsområde for udvalget. Arbejdsmiljøudvalg Udvalget har fokus på 2 store områder i det kommende år: Implementeringen af den ny lovgivning om arbejdsmiljø og at følge udviklingen af arbejdsmiljøet på skolerne efter besparelser og strukturændringer. Udvalget arrangerer desuden 2 temamøder for skolernes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanterne.

Medlemsbutik med store rabatter i City Syd Aalborg Nordjylland fik i april en helt ny indkøbsmulighed med en LIC butik på Løven 19, City Syd - tæt ved Harald Nyborg og Elgiganten. LIC har eksisteret siden 1960 og har i forvejen to butikker i Aarhus og Herlev. Den nye butik i Aalborg sælger nonfoodvarer med op til 20% rabat. Du kan finde mange af mærkevarerne indenfor isenkram, som f.eks. Eva Trio, Stelton, Bodum og Zwilling, og der er et godt udvalg af fritidsbeklædning fra Fjällräven og Haglöfs. LIC har også en afdeling med legetøj, hvor du finder klassikere fra Brio, Krea, Lego og Schleich samt et stort showroom med bl.a. møbler og lamper fra Le Klint. Alle varer i butikken sælges med rabat i forhold til leverandørernes vejledende priser, og der udvælges hver uge særlige tilbud med endnu større besparelser! Det er let at foretage sommerens gavekøb i butikken, der også har et mindre udvalg af specialiteter, Kusmi te, kaffe og vin fra verdens førende vinhuse. Som en ekstra fordel for medlemmer af Midtvendsyssels Lærerkreds fratrækker vi yderligere 10% rabat på alle varer ved kassen i uge 26 og uge 30! Du skal blot printe denne annonce ud og medbringe den i butikken. Er du ikke allerede medlem af LIC kan du blive det i butikken eller på www.lic.dk det koster kun 100 kr. som hurtigt er tjent ind. Vi ses på Løven 19! Venlig hilsen LIC