Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Transkript

1 Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale bliver vedtaget i dens nuværende form, som fremlagt i lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og flere andre love sendt i høring 18. oktober 2011 (herefter kaldet lovforslag af d. 18. oktober 2011, se lovforslaget her). Derudover antages det, at man opfylder de nuværende krav til indbetalinger m.v. for at kunne få fuldtidsefterløn. Pensionsalderen er regnet i forhold til Aftale om senere tilbagetrækning på baggrund af den forventede stigning i levetiden fra DREAM-gruppens befolkningsfremskrivning fra Alle beløb er regnet i 2011-pris- og lønniveau. Dermed er der taget højde for, at løn og priser vil være højere i fremtiden, og det også vil gælde for både indbetalinger og udbetalinger i forbindelse med efterlønsordningen. Satsen for ydelse og bidrag vil dog ikke fuldt følge pris- og lønudviklingen, da der fraregnes 0,3 pct. til den såkaldte satspulje, hvis stigningen er større end 2 pct. Dette er der ikke taget højde for i beregningerne, hvilket er i tråd med antagelserne, som f.eks. anvendes i beregninger med DREAM-modellen. Det kan have betydning for hvilket afkast, man får af at blive i efterlønsordningen. Beregningsmetode Beregningerne oplyser følgende størrelser: Alder for efterløn Alderen for efterløn afhænger af, hvornår man er født, og findes fra Aftale om senere tilbagetrækning. For personer, født d. 1. januar 1971 og senere, er efterlønsalderen angivet ud fra, at pensionsalderen, som følge af velfærdsforliget fra 2006, vil stiger med stigninger i den forventede restlevetid for en 60-årig. Den forventede restlevetid er beregnet ud fra DREAM-gruppens befolkningsfremskrivning Antal år på efterløn Antallet af år på efterløn afhænger af, hvornår man er født, og findes fra Aftale om senere tilbagetrækning. Skattefri udbetaling i 2012 Den skattefrie udbetaling afhænger af, hvor længe man har indbetalt til efterlønnen. Det kan variere fra person til person, da det har været muligt at starte indbetalinger på forskellige tidspunkter. Se tabel 1 nedenfor for hvilke antagelser, som indgår i beregningerne. Derudover er tillagt de bidrag, som er betalt efter d. 15. maj 2011 frem til 2. april 2012, hvor udbetalingen forventes tidligst at kunne foregå, hvor disse er beskattet med 30 pct.

2 Overskud/underskud ved at blive i efterlønsordningen og gå maksimale antal år på efterløn Resultatet fås ved at trække de fremtidige indbetalinger til efterlønnen fra den samlede efterlønsydelse i hele efterlønsperioden. Indbetalinger er fratrukket den skattemæssige værdi af indbetalingerne. Derudover afhænger de samlede indbetalinger af hvor længe man skal indbetale for at blive berettiget. Se mere om indbetalinger og satsen for efterlønsbidrag nedenfor. Den samlede efterlønsydelse afhænger af, hvor længe man kan gå på efterløn, hvilke regler for ydelsesniveau og modregning af pension, som man er påvirket af, samt hvilken pensionsformue man har. Se mere nedenfor om antagelserne for udregning af efterlønsydelsen. Samlede gevinst ved at blive i ordningen og gå maksimalt antal på efterløn i forhold til udbetaling i 2012 Den samlede gevinst ved at gå på efterløn tager højde for, at valget på nuværende tidspunkt er mellem at få den skattefrie udbetaling i 2012 og at forblive i ordningen. Det er overskuddet/underskuddet ved at blive i ordningen og gå det maksimale antal år på efterløn fratrukket den mulige udbetaling i 2012 Samlet gevinst ved at blive i ordningen og få den skattefrie præmie i forhold til udbetaling i 2012 Den samlede gevinst ved at få den skattefrie præmie er udregnet ved at fratrække de fremtidige indbetalinger og den mulige udbetaling i 2012 fra den skattefri præmie, som man kan optjene ved at blive i efterlønsordningen, men arbejde fuldtid i stedet for at udnytte efterlønnen. Indbetalinger Hvor lang tid man har indbetalt afhænger af ens alder, og hvilke regler, som er eller har været gældende. En nærmere beskrivelse af reglerne for indbetalinger kan findes her. Der kan stadig være nogen, som startede med at indbetale tidligere, end de efter lovens krav skulle, ligeledes er der nogen, som kan have gjort brug af den fortrydelsesordning, som blev lavet i forbindelse med velfærdsforliget i Det er antaget, at der indbetalt som fuldtidsforsikret, og at der ikke er anvendt fortrydelsesordninger. Hvis man har benyttet fortrydelsesordningen vil man have indbetalt færre bidrag end antaget nedenfor, samtidig vil man også modtage en lavere ydelse, mens tidligere indbetalinger vil betyde, at man har indbetalt flere bidrag. De samlede indbetalinger, som anvendes for at finde gevinsten ved at blive i efterlønsordningen, er fratrukket værdien af skattefradraget for indbetalingerne, se nedenfor under sats for efterlønsbidrag. I tabel 1 er antagelser om tidspunkt for start på indbetalingerne, samt de samlede indbetalinger vist. 2

3 Tabel 1, Tidspunkt for indbetalinger Født Start for indbetalinger Slutter indbetaling Antal år med indbetalinger Før 1. januar april 1999 Til efterlønsalderen 12½-22½ år 1. januar juli 1999 Til efterlønsalderen 23-29½ år 30. juni juli Som 35-årig Til efterlønsalderen 30 år 31. december januar Som 35-årige Til efterlønsalderen 30 år 31. december 1976 eller til der er indbetalt i 30 år 1. januar Som 32-årige Indbetaler i 30 år 30 år 31.december 1977 Fra 1. januar Som 30-årig Indbetaler i 30 år 30 år 15. maj 1981 Fra 16. maj 1981 Som 30-årig Indbetaler i 30 år 30 år For de aldersgrupper, som kan nå at indbetale i 30 år, inden de når efterlønsalderen, er det antaget, at de holder pause i betalinger fra det tidspunkt, hvor de har opfyldt de 30 års indbetalinger og indtil efterlønsalderen. Det skyldes, at det skattemæssigt bedst kan betale sig at indbetale bidragene tidligt, da den skattemæssige værdi af fradraget for efterlønsbetalinger er faldende, se afsnittet om sats for efterlønsbidrag nedenfor. For de grupper, som betaler alle deres bidrag efter 2019 (født 1. januar 1990 eller senere), har det ingen effekt på de samlede indbetalinger, hvornår de bliver betalt Sats for efterlønsbidrag Efterlønsbidraget er årligt 7 gange dagpengesatsen pr. dag og er derfor i 2011 på kr. (kilde: Beskæftigelsesministeriet, satser og tal, bm.dk og Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., 77 stk.4). I 1999 udgjorde det årlige bidrag 4 gange dagpengesatsen, mens den i 2000 var på 6 gange dagpengesatsen. Derefter har den årlige sats været på de nuværende 7 gange dagpengesatsen. Bidrag til efterlønsordningen indgår i de ligningsmæssige fradrag, og kan derfor trækkes fra i skat. Den skattemæssige værdi er ikke konstant over tid. De historiske værdier til og med 2011 er indhentet fra Skatteministeriet (se her) og er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige kommunale beskatning. Fremadrettet er det forventet, at den skattemæssige værdi vil falde, som følge af Forårspakke 2.0, der blev vedtaget i Således vil værdien falde med 1 pct.-point om året fra 2012 til 2019, hvor den er forventet at være 25,5 pct.(kilde: Forårspakke 2.0, Lovforslag nr. L159 Folketinget ). Bidragsfrie perioder eller pause i indbetalingerne Hvis man er født før d. 1. januar 1976 og er begyndt at indbetale, inden man fyldte 35 år, har man mulighed for at lade være med at betale efterlønsbidrag i en tilsvarende periode, som man har betalt bidrag i perioden, før man fyldt 35 (og bidrag betalt i 2007, hvis man fyldte 35 år i dette år). Derudover vil man kunne nå at indbetale 30 år inden man når efterlønsalderen, hvis man er født efter 1. januar 1976, og har derfor mulighed for at holde pause i indbetalingerne undervejs. 3

4 Skattefri udbetaling 2012 I henhold til aftale om tilbagetrækning af d. 13. maj 2011 bliver det muligt, at få udbetalt alle indbetalte bidrag frem til 15. maj 2011 skattefrit i Det er her antaget, at udbetalingen sker d. 2. april 2012 og der yderligere udbetales indbetalte bidrag fra 15. maj 2011 til 31. marts 2012, som beskattes med 30 pct. (kilde: lovforslag af d. 18. oktober 2011). Hvis man har holdt bidragsfrie perioder eller pauser i indbetalingerne mellem d. 15. maj 2011 og 2. april 2012 vil ens udbetaling blive mindre. Antallet af bidrag før 15. maj 2011 beregnes ud fra oplysninger om starttidspunktet for indbetalinger. For personer født efter d. 15. maj 1981 forventes det, at der ikke er indbetalt bidrag før d. 15. maj 2011 og der derfor ikke er mulighed for en skattefri udbetaling. Udtrædelse af efterlønsordningen inden efterlønsalderen Det er muligt, at udtræde af efterlønsordningen inden efterlønsalderen og få udbetalt de efterlønsbidrag, som man har indbetalt, også efter 1. oktober 2012, hvor muligheden for skattefri udbetaling udløber. Disse beskattes med 30 pct., hvis de overføres til en pensionsforsikring, og indkomstskat, hvis de udbetales kontant. Se nærmere regler her. Dog beskattes bidragene kun med 30 pct. ved kontant udbetaling, hvis man overgår til førtidspension. Hvis man dør inden efterlønsalderen, så udbetales efterlønsbidragene kontant til boet (Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. 77a stk. 4). For at kunne få efterløn kræver det, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet, når man når efterlønsalderen. Efterlønsydelse For personer født før 1. juli 1959 gælder de nuværende regler for efterlønsydelsens størrelse, som betyder, at hvis man går på efterløn i den maksimale periode vil ydelsen udgør 91 pct. af den maksimale dagpengesats, svarende til kr. før modregning og skat i For personer født efter d. 31. december 1955 gælder der skærpede modregningsregler, se afsnittet om modregning nedenfor. For personer født fra d. 1. juli 1959 og senere, vil efterlønsydelsen i 2011 svare til kr. før modregning og skat. I beregning af gevinsten ved at gå på efterløn er det for alle antaget, at man går den længst mulige periode på efterløn, samt at man før overgangen til efterløn var berettiget til den maksimale dagpengesats ved ledighed, da man ellers også vil få en lavere efterlønsydelse. Hvis man arbejder ved siden af efterlønnen vil arbejdsindkomst blive fradraget i efterlønsydelsen i henhold hvor mange timer, der arbejdes, og hvilken timeløn, som man modtagere. Ser nærmere om reglerne her. Det er i beregningerne antaget, at man ikke har lønindkomst ved siden af sin efterløn. 4

5 Tabel 2 Efterlønsalder, længde af efterlønsperiode og pensionsmodregning Født Efterlønsalder Varighed af efterløning Pensionsmodreg- Efterlønsydel- Efterlønsår 1) se 2. halvår halvår Gammel Gammel halvår ½ 5 Gammel Gammel halvår Gammel Gammel halvår ½ 5 Gammel Gammel halvår Gammel Gammel halvår ½ 4½ Ny * Gammel halvår halvår Ny * Gammel halvår ½ 3½ Ny * Gammel halvår Ny Ny 2023 og efter 1) For dem, som er født i første halvår af 1956 og frem til 1. halvår af 1959, som går på efterløn i perioden , hvor efterlønnens varighed beskæres fra 5 til 3 år, oplever den nye pensionsmodregning, såfremt de benytter efterlønsordningen fuldt ud. Såfremt de overholder en ny toårsregel, som beskæres i samme takt som efterlønnens varighed, modregnes de efter de gamle pensionsmodregningsregler. Anm.: Efter 2023 indekseres efterlønsalderen i overensstemmelse med 2006-velfærdsaftalen. Kilde: Lovforslag af d. 18. oktober Beskatning af efterlønsudbetaling Efterlønsydelsen indkomstbeskattes på linje med al anden ikke arbejdsrelateret indkomst. Det vil sige, at der ikke svares arbejdsmarkedsbidrag eller opnås beskæftigelsesfradrag ved efterlønsydelsen. Det indebærer, at hvis man ikke har anden indkomst, så vil man opnå et bundfradrag på og beskattes med bundskat, sundhedsbidrag, kommune og kirkeskat, som opgøres til 37,3 pct. i en gennemsnitlig kommune, hvilket svarer til personbeskatningen i Der tages i beregningerne højde for, at der er enkelte, som har anden indkomst, der ikke er arbejdsrelateret. Det indebærer, at bundfradraget sænkes med kr. Pensionsmodregning I beregningerne er pensionsmodregningen foretaget med udgangspunkt i, at der er tale om en livsvarig pensionsydelse, altså en livrente med et tilhørende pensionstilsagn. I virkelighedens verden vil der være mange, som både sparer op i livrenter og ratepensioner, men da beskatningen af disse to typer er mere eller mindre ækvivalente, afspejler denne antagelse alle mulige kombinationer af pensionsopsparing. Tabel 3. Regler for pensionsmodregning For personer født før 1. januar 1956 Løbende udbetaling af 50 pct. af udbetaling i de to første pensioner Pensionsdepot/ -opsparing Pensionstilsagn år. 55 pct. i de sidste tre år 5 pct. af værdien opgjort som 60- årig. Modregnes med 60 pct. over et bundfradrag på kr. 80 pct. af pensionstilsagnet som 60-årig modregnes med 60 pct. af beløbet over et bundfradrag på kr. For personer født 1. januar 1956 eller senere 64 pct. af udbetalingen 5 pct. af depotets værdi opgjort som 60-årige modregnes med 80 pct. 80 pct. af pensionstilsagnet som 60- modregnes med 80 pct. Kilde: Sociale Ydelser 2011, F&P (2011), Aftale om Tilbagetrækning, Regeringen (2011). Noter: Løbende udbetalinger dækker over pensioner, som udbetales løbende i efterlønsperioden. Pensionsdepoter/-opsparinger dækker ratepensioner, som er en fast årlig rateydelse i op til 20 år. Pensionstilsagn, som dækker livrentepension Det vil sige med en livsvarig ydelse. 5

6 Derudover antages det, at pensionstilsagnsalderen følger med indekseringen i efterlønsalderen. Det vil sige, når efterlønsalderen løftes til 61 år, baseres pensionsmodregningen på pensionstilsagnet som 60-årig, hvilket er i overensstemmelse med 74k i Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og ændringer heraf i lyset af Aftale om tilbagetrækning. Dette indebærer endvidere, at pensionstilsagnet opskrives med 3½ pct. pr. halvår. De angivende af fag og pensionstilsagn er eksempler på mulige pensioner efter et langt arbejdsliv på fuldtid. De faktiske udbetalte pensioner for de enkelte fag afhænger af personens indbetalingshistorik (f.eks. løn, barsel, arbejdsløshedsperioder og alder ved færdiggørelse af uddannelse) og hvilken pensionskasse, det drejer sig om, samt en række forskellige forhold omkring udvikling i renter, afkast, inflation, løn mv. Skattefri præmie Hvis man er berettiget til at gå på efterløn, men forsætter med at arbejde, så kan man optjene en skattefri præmie på maksimalt 12 portioner. Man optjener en portion pr. 481 timer, som man har arbejdet. I beregningerne er det antaget, at man har opfyldt kravene til en fuld skattefri præmie på 12 portioner ved i alt at have arbejdet timer, efter man blev berettiget til efterløn. Hvis man arbejder mindre, eller vælger at gå på efterløn, så vil den skattefri præmie blive mindre. Hvis du har spørgsmål til de gældende regler for f.eks. indbetalinger, modregning eller skattefri præmie, så bør du kontakte din a-kasse. 6