Notat om kommunikation med forældre.
|
|
- Robert Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen skal opfordre til, at man på skolerne drøfter og aftaler løsninger, der er realistiske og til at arbejde med i hverdagen, og skal med vedlagte uddybninger pege på nogle muligheder. Skolebestyrelsen kan beslutte overordnede principper for karakteren af forældresamarbejdet. Pædagogisk råd kan komme med råd om emnet. Men beslutningen om, hvordan opgaven skal løses, ligger i den sidste ende hos skolelederen. I sin beslutning skal skolelederen også forholde sig til folkeskolelovens bestemmelser, arbejdstidsaftalen og de økonomiske resurser, der er til rådighed. Kredsen skal i den forbindelse pege på, at opgaver, der ligger ud over den information/kommunikation, som det var forudsat ved arbejdstidsaftalens indgåelse, må betragtes som en ny opgave, der skal gives tid til, med mindre de nye informations- og kommunikations-former erstatter de hidtidige. Et krav om at der f.eks. skal sendes faste ugebreve til klassens forældre, ligger efter vores vurdering ud over hvad der tidsmæssigt kan rummes i klasselærerakkorden. Det vil tilsvarende være en opgave, som ikke kan rummes i den individuelle tid, hvis man pålægges, at give forældrene daglig skriftlig information om lektier. Venlig hilsen Leif Primdal/ Kredsformand Ole Skov Sagsbehandler Danmarks Lærerforening Østerbro 5 tlf kreds Skive fax @dlf.org
2 Kommunikation mellem skole og hjem. Sammenfattende er det kredsens anbefaling at parterne drøfter og aftaler løsninger, der fremmer godt forældresamarbejde og udvikler skolen, - samt at der ikke bør formuleres bestemmelser, der pålægger lærerne at bruge tid på overinformation Hvad siger loven: Folkeskolelovens 13: Elever og forældre, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Kommentaren til 13 : Skolebestyrelsen fastsætter principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen jf. 44 stk. 2. I 13 stk. 2 behandles evaluering. Folkeskolelovens 44 stk. 2: Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1).2) samarbejde mellem skole og hjem, 3)underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) I 46 kommentaren hedder det om pædagogisk råd: Rådet har alene rådgivende funktion. Hvad siger arbejdstidsaftalen: Arbejdstidsaftalens 4 om individuel tid: samt henvendelser og besvarelse af sådanne fra forældre og elever udenfor arbejdstiden, finder sted i lærerens individuelle tid. Og i stk. 2 : Individuel tid tilrettelægges og administreres af læreren. Bemærkning til 4 stk. 2:Læreren administrerer selv tiden, og skolens leder kan ikke henvise eller pålægge læreren individuelle eller kollektive opgaver til løsning på en bestemt måde eller til et bestemt tidspunkt inden for den individuelle tid. Bilag 1, tilbagefaldsbestemmelser, 1 funktion som klasselærer:.timerne anses for medgået til bl.a. varetagelse af forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe og den enkelte elevs forældre.( Der er enighed mellem KL og DLF, om at mødevirksomheden i klasselærerarbejdet ikke er afregnet i tilbagefaldsreglen). Kompetencen. Med baggrund i ovenstående må det slås fast, at hverken pædagogisk råd eller skolebestyrelsen kan fastsætte omfanget af opgaver i forældresamarbejdet. Skolebestyrelsen kan, som noget ganske naturligt fastsætte principper for forældre- samarbejde, og i den forbindelse pege på, hvordan kommunikationen foreslås at foregå. Men principper er overordnede. Det konkrete omfang besluttes et andet sted. Det er lederen, der har ansvaret for den konkrete udmøntning. Typisk sker det ved, at læreren, under hensyn til de udstukne principper og i sammenhæng med sin egen undervisningsplanlægning, informerer i tilstrækkeligt omfang.
3 En leder kan med udgangspunkt i ledelsesretten gå ind og mere konkret beslutte, at informationen skal have en bestemt karakter eller være af et bestemt omfang. Denne beslutning skal selvfølgelig være afbalanceret med de resurser, skolen har til rådighed. Pålægges læreren en ny form for kommunikation i et omfang, der væsentligt afviger fra hidtidig praksis, må det efter kredsens vurdering være en opgave, der skal gives tid til, med mindre der er tale om en omlægning, hvor andre opgaver forsvinder. Skriftlig kommunikation. Standpunktsbøger og kontaktbøger har været en fast del af skolens arbejde i mange år. I de senere år er det mange steder udvidet med nyhedsbreve og årsaktivitetsplaner. Praksis er forskellig fra skole til skole og fra lærer til lærer. På mange skoler drøftes om informationen skal have et vist ens præg og omfang. Det er der ikke noget i vejen for, hvis man samtidig respekterer, at udgangspunktet også er, at man respekterer lærernes forskellige pædagogiske praksis og metodefrihed. Der vil også naturligt være forskelligt informationsbehov efter årgang. En årsaktivitetsplan for klassen kan være helt naturligt. Mange lærere vil også i dag finde det helt naturligt i oversigtsform at udlevere den faglige årsplan for faget, men det er måske et spørgsmål, hvor mange forældre der har reel interesse i at se årsplaner for hvert eneste lille fag. Ønsker man derudover løbende skriftlig information om, hvad der rører sig i klassen, og der derfor skal udsendes nyhedsbreve, vil det typisk være en teamopgave, hvor der i tildelingen af tid til teamet er taget højde for denne opgave. Jo oftere man ønsker disse breve, jo mere tid, bør der afsættes, og måske afhængig af klassetrin. Området er derfor aftalestof mellem skoleleder og tillidsrepræsentant. Kredsen mener under ingen omstændigheder at en klasselærer inden for sin klasselærertid kan pålægges at indsamle oplysninger til og skrive ugebreve til forældrene. Telefonkommunikation. Som det fremgår af aftalen om individuel tid, er der her afregnet for kontakt med hjemmet uden for skolen. I langt de fleste tilfælde foregår det stort set problemfrit, eller kun med små-irritationer. Men i enkelte tilfælde bliver ansatte kimet ned om aftener og i weekends, og det er ikke meningen. Her kan det være nødvendigt, at lærerne/børnehaveklasselederne sætter rammer for forældrenes henvendelser. Den individuelle tid er primært en forberedelsestid, og denne opgave med forældrekontakt, skal derfor kun fylde en mindre del. Hvis det ikke kan reguleres af den enkelte, kan det være nødvendigt, at skolen i SU/MED systemet aftaler retningslinier for, hvordan der meldes ud til forældrene om brug af telefon. For en god ordens skyld skal det præciseres, at en ansat ikke kan forpligtes til at være hjemme og til rådighed for besvarelse af telefonopkald på et bestemt tidspunkt.
4 Vedr. elektronisk kommunikation mellem forældre og lærere via skolens hjemmeside. Mange skoler arbejder for øjeblikket med planer om intranet med mulighed for indbyrdes kommunikation mellem skolens personale, elever og forældre. Det behøver ikke blive til en ekstra opgave, idet kommunikation med forældre måske kan blive enklere måde at give meddelelser end den gamle seddel i tasken, ligesom antallet af telefonhenvendelser kan begrænses. Det forudsætter dog, at alle forældre er på nettet. Men det er vigtigt, at man ikke med den elektroniske kommunikation skaber forventning om, at læreren er til rådighed døgnet rundt. (Nedenstående er en gengivelse af et DLF-svar til en anden kreds) Generelt: Med skolernes hjemmeside er der åbnet for yderligere en måde at kommunikere på. Hvordan en skole ledelsen og lærerne ønsker at anvende denne mulighed systematisk med dens fordele og dens ulemper, bør ske på baggrund af drøftelser med henblik på at nå frem til retningslinier. Det er vigtigt i den fælles holdningsdiskussion ud over hvilke muligheder den elektroniske kommunikation indeholder også at få en fælles forståelse af, hvad der en dens begrænsning eller sagt med andre ord, hvad den ikke egner sig til. Den enkelte lærer skal gøre sig klart, at der ikke er tale om en uformel chatten. Læreren optræder ikke under nogen omstændigheder som privat person, han/hun er en del af kommunikationen i kraft af sin ansættelse som lærer. Det betyder, at de regler, værdighedskriterier, tavshedspligt oa. der gælder for en lærer, også gælder for den elektroniske kommunikation. Når en lærer kommunikerer via med en forældre, skal vedkommende specielt være opmærksom på at svare ligesom vedkommende ellers ville have gjort, hvis det havde været en skriftlig forespørgsel f.eks. via en meddelelsesbog e. lign.. en vil kunne indgå f.eks. som et dokument i en forældreklage over en lærers undervisning. Også i dag er det sådan, at en lærer skal vide, hvordan man forholder sig. Hvis en forælder eksempelvis en dag ringer op og giver udtryk for utilfredshed med undervisningen, henviser man forælderen til at rette henvendelse til skolens leder eller hvilke andre regler har man for det? Principielt er der ingen ændringer, fordi kommunikation ændres fra en telefonsamtale til en . Vedr. forældrekontakt via nettet. Spontane henvendelser fra forældre og elever. Det fremgår af lærerarbejdstidsaftalen, at henvendelser og besvarelse af sådanne fra forældre og elever uden (foreningens fremhævning) for arbejdspladsen, er tidsmæssigt afregnet i lærerens individuelle tid. Det er lærerne selv (foreningens fremhævning) der administrerer tiden, og skolens leder kan ikke henvise eller pålægge lærere individuelle eller kollektive opgaver til løsning på en bestemt måde eller et bestemt tidspunkt inden for den individuelle tid, jf. bemærkningerne til aftalen.
5 Med henvendelser og besvarelser uden for arbejdspladsen menes der udelukkende spontane henvendelser. Eksempelvis telefonopringninger fra forældre eller samtaler, når læreren tilfældigt møder forældrene samt spontane henvendelser via . Det er lærerens afgørelse, hvornår en henvendelse ikke længere er spontan, men skal henvises til besvarelse som led i skolens forældrekontakt eller som en elevsamtale. Vedr. systematisk anvendelse af nettet som led i skolens kommunikation med forældre og elever. Hvis en skole ønsker systematisk efter bestemte retningslinier at anvende den elektroniske kommunikation mellem forældre og lærere (klasselærer og/eller faglærer) skal SU/MED drøfte sig frem til en fælles holdning jf. ovenstående, der resulterer i en retningslinie/flere retningslinier. Retningslinien/retningslinierne bør beskrive opgaven, eksempelvis hvem der skal svare på s, hvad der kan afvises/skal sendes videre til skolens leder, skal der være svarfrister osv. Når der er aftalt en retningslinie, skal tillidsrepræsentanten/kredsen aftale vilkårene (tid og/eller løn) for dette i lighed med andre konkret besluttede opgaver vedrørende kommunikationen med forældre og/eller elever. For god ordens skyld skal foreningen oplyse, at ingen lærer er forpligtet til at have en pc er, ej heller at stille et lokale i hjemmet til rådighed, ej heller selv at betale strøm o.lign. Arbejdsgiveren har forpligtelsen til at sikre rimelige muligheder for, at læreren i forbindelse med arbejdet på skolen kan svare på s i overensstemmelse med retningslinierne. -- Kredsens anbefaling er, at lærere ikke bør forpligtes til at oplyse privat adresse. Alle lærere har en skolekom adresse, som jo er en arbejdsadresse, og det må være den, der bruges. Ligeledes må det være klart, at en mail sendt til en lærer kun kan forventes åbnet, når man er på sin arbejdsplads på skolen. Endvidere skal man være opmærksom på at adresser, telefonnumre, billede og andre personlige oplysninger ikke må bringes på f.eks. hjemmesider uden medarbejderens skriftlige tilladelse. Den lettere måde at sende information på, skal ikke bruges til at overinformere. Det vil f.eks. være et meningsløst krav, hvis lektier skal oplyses elektronisk. Dels vil det være med til at gøre eleverne mindre ansvarlige for egne lektier, dels er lektier ikke ens for hver enkelt elev, dels vil det være en tidsrøvende opgave, dagligt at sende den slags oplysninger i alle fag. Mundtlig information Det har på de fleste skoler været kutyme, at der holdes mindst et klasseforældremøde og to samtaler om året. De sidste års sparerunder har også ramt dette område, til skade for det gode forældresamarbejde. Det er kredsens anbefaling, at der altid deltager mindst to af teamets lærere i et klasseforældremøde.
6 Folkeskolelovens bestemmelse om regelmæssig underretning betyder efter gældende praksis mindst to gange årligt. Det betyder, at de steder, hvor der ikke sendes skriftlige meddelelsesbøger hjem, skal der mindst holdes to samtaler. Man kan ikke reducere til en samtale af sparehensyn. Derimod kan antallet af deltagere ved hver samtale begrænses, hvad der til gengæld stiller nye krav til resurserne til koordinering og dermed teamsamarbejdet.
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereThyholm Skole Principper
Godkendt i Skolebestyrelsen d. 8/2 2007 for skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm Skole Formål: Formålet med skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm skole er at styrke samarbejdet mellem skolen og forældrene for
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereSkole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.
Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Vi vægter, at: Vores skole er et sted, hvor samarbejde, åbenhed, tillid, mangfoldighed og engagement er basis for, at alle trives. Trivsel og ansvar at vi
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs merePrincipper for skolens drift
Principper for skolens drift Emne: Skole-hjemsamarbejdet Dato 05-05-2015 Sagsbehandler Preben Skov Christensen Direkte telefonnr. 76 81 36 00 Journalnr. 17.01.01-P21-1-15 Principper for skole-hjemsamarbejdet
Læs mereParterne har et fælles ansvar for realiseringen og vil som en del af dette følge op på, om vi når de formulerede målsætninger.
Fælles forståelse mellem Ringsted Kommune og Ringsted-Sorø Lærerforening. Den kursive tekst er den konkrete lokale udmøntning af aftaleparternes punkter. Bilag 4 2016 Arbejdstid Parterne (Danmark Lærerforening
Læs mereHvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder
Danmarks Lærerforenings kreds 87 Nyhedsbrev 9 2016 Kære kollega Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Middelfart Byråd og skoleafdelingen har
Læs mereEjnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.
Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse
Læs mereVibeskolen. Afdeling Aunslev Kertemindevej Nyborg. Tlf
Vibeskolen www.vibeskolen.dk vibeskolen@nyborg.dk Afdeling Aunslev Kertemindevej 46 5800 Nyborg Kommunikationspolitik for Vibeskolen Baggrund: I takt med den øgede anvendelse af IT, som det dominerende
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereI sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn
I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn Statsforvaltningens udtalelse til borger: Henvendelse vedrørende oplysning om navn på
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereVedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk
Læs mereRETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN
RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN På Solbjergskolen arbejder vi for en åben, tillidsfuld og ærlig dialog mellem forældre, elever og skolens medarbejdere. Målet er, at eleverne
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereFå grundlæggende principper for kommunikationen på Frederik Barfods Skole
Kommunikation og dialog på Frederik Barfods Skole På Frederik Barfods Skole ønsker vi en åben og tydelig kommunikation og dialog med elever, forældre, medarbejdere og andre interessenter. Dette skal ses
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereAllerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereDialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning
Læs mereFormål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... 5 - Hvornår og hvordan
Læs mereDen centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K 1. august 2007 Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne - et samlet overblik Den centrale arbejdstidsaftale beskriver,
Læs mereSkolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner
Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup
Læs mereMobbeplan for Ørding friskole
Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereHvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark
Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark 1 1. Indledning For at understøtte sygeplejerskernes arbejdsmiljø og at der sker en kobling mellem
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereRetningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer
Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har
Læs mereRedaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen
Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereTak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde.
Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde. Jeg vil indledningsvis sige, at BKF har et godt samarbejde med DLF, som vi sætter stor pris på.
Læs mereEndvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler
Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereInformationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014
Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen
Læs merePrincipprogram Allerød Hørsholm Lærerforening
Principprogram Allerød Hørsholm Lærerforening Principprogram vedtaget på generalforsamling d. 10. marts 2015. Tilrettet på KS-arbejdsdag d. 10. august 2016. Afsked og forflyttelse Allerød - Hørsholm Lærerforening
Læs mereLøsning Skoles antimobbestrategi
Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs merePrincip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole
Formål: Dette princip har til formål at skabe overordnede rammer for kommunikation og information i samarbejdet mellem skole og hjem. Hensigten er ikke i at gå i detaljer, da der skal være plads til at
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereNotat om børnehaveklasselederne
Notat om børnehaveklasselederne Marts 2014 1. Baggrund Der har igennem en årrække været en tendens til et fald i antallet af medlemmer, der er børnehaveklasseledere. Samtidig medfører folkeskolereformen
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereBilag A. Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune
Bilag A Skoleaftale for X-skole i Ringkøbing-Skjern Kommune Emne Planlægning af skoleåret Hvad kan vi blive enige om, og hvilken betydning har det for arbejdet med implementering af reformen, kvaliteten
Læs mereHvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole
Læs mereVejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel
Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås
Læs mereHjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse
10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,
Læs mereTR rolle og forventninger
TR rolle og forventninger Din rolle som TR Som tillidsrepræsentant er du en nøgleperson på din arbejdsplads. Du varetager medlemmernes interesser og er Danmarks Lærerforenings lokale repræsentant på skolen
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereBILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereGå i dialog med din leder om opgaveoversigten
Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten Du skal have en opgaveoversigt, og du har ret til at drøfte den med din skoleledelse. Du kan bruge guiden her, både inden og når du snakker med din leder.
Læs mereEvalueringsplan for Fænøsund Friskole.
Evalueringsplan for Fænøsund Friskole. Fænøsund Friskole er en værdibåren skole. Skolens grundlæggende værdier Kreativitet, refleksion, ansvarlighed, fællesskab og tillid skal kunne aflæses direkte i skolens
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014
VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereMANUAL FORÆLDREINTRA TIL. Brøndenvej 3 9750 Østervrå Telefon 96 89 20 10 Telefax 98 95 19 97 E-mail: torslev.847007@torslev-skole.
MANUAL TIL FORÆLDREINTRA Hvordan logger jeg på 1. gang? Når I har åbnet jeres computer og Internettet skriver du i din browser i adressefeltet www.torslev-skole.dk Derpå får I dette skærmbillede og klikker
Læs mere10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:
10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereKommunikationsstrategi 2013/14 for. Værdier, kommunikationsmål og kanaler
Kommunikationsstrategi 2013/14 for VORREVANGSKOLEN Værdier, kommunikationsmål og kanaler Indhold 1. Værdier... 2 1. Baggrund for kommunikationsstrategien... 2 2. Kommunikationsmål: Et højt informations-
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereOrientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser.
Orientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser. Lovgrundlag Folkeskoleloven 15 : Skoleåret begynder den 1. august og
Læs mereSORGPLAN for SKØRPING SKOLE
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereSPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den
Læs mereArbejdstid på offentlige arbejdspladser
Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser
Læs merePå Marstal Skole lægger vi stor vægt på, at alle lærer fællesskabets betydning.
Marstal Skoles antimobbestrategi På Marstal Skole arbejder vi for: at alle børn trives i fællesskabet. at skabe forståelse og respekt for, at vi alle er forskellige. at alle har venner i klassen og på
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereHvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder
Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Kære medlem af Ishøj Lærerkreds Ishøj, april 2015 Lov 409 er stadig gældende, hvorfor der stadig ikke,
Læs mereVedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.
Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd. 1. Kontinuitetsprincip Alle nugældende principper, vedtaget af de 3 skolebestyrelser før august 2016, er gældende efter juli 2016, indtil der vedtages
Læs mereSorgpolitik på Østerbro Lilleskole.
Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereArbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/ /2021.
Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/2020 2020/2021. I Albertslund Kommune har vi en ambitiøs strategi for et fælles skolevæsen Skole for alle med et fælles
Læs mereForhåndsaftale om funktionsløn.
Ringkøbing Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A Telefax 97 32 46 55 6950 Ringkøbing E-mail: 122@dlf.org www.dlf122.dk Ringkøbing, den 1. juli 2008 Lønaftale mellem Ringkøbing-Skjern kommune og Fjordkredsen
Læs mereSkole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole
R Ø D O V R E K O M M U N E Nyager Skole Skole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole Skole/hjem samarbejdet og kommunikationspolitikken er formuleret for alle involverede skolens parter.
Læs merePrincipper vedtaget af Skolebestyrelsen
Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer
Læs mereSamarbejde og forventninger imellem skole og hjem
Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mere1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd:
N O TAT Information og forhandling Dette notat omhandler informations- og forhandlingspligten i virksomhedsoverdragelseslovens 5 og 6. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske Kontor, og lanceres af Udbudsportalen.dk.
Læs mereVedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd.
Vedtagne principper i Skolebestyrelsen, Distrikt Syd. 1. Kontinuitetsprincip Alle nugældende principper, vedtaget af de 3 skolebestyrelser før august 2016, er gældende efter juli 2016, indtil der vedtages
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs merePRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole
PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole Et godt forældresamarbejde er grundlaget for en god skolegang. Forældresamarbejdet på Allerslev Skole skal være præget af gensidig respekt, forståelse
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mere