1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre vil sikre fremtiden for Sjælland. Sådan lød det i en helsidesannonce i Sjællandske i lørdags. Det er da en god nyhed, ikke? Godt, vi ikke er jyder, ikke sandt? Hvad vil Venstre? Venstre vil gerne have fat i udkantssjællændere ved stemmeurnerne, og det er der jo ikke noget at sige til. Og sikkert også jyderne, så mon ikke de har fået samme melding i de jyske aviser blot med Jylland i centrum? I annoncen lover Venstre en række ændringer, som skal gøre det lettere at være vandkantsdansker : 0 Flere statslige arbejdspladser uden for Hovedstadsområdet 1 Bedre mobildækning 2 Adgang til læger overalt 3 Forhøjet befordringsfradrag Osv. osv. Og så den vigtigste af dem alle:
4 Vi skal sikre, at virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige Det løfte har ikke noget med lokalsamfundene at gøre som sådan. Det gælder hele Danmark. Det har til gengæld en hel masse at gøre med et andet emne, Venstre for nylig bragte på dagsordenen: 5 Det skal kunne betale sig at arbejde. I partiet Venstre har den opfattelse, at konkurrencedygtig er det samme som billig slået dybe rødder. Og når samme parti slår til lyd for, at det skal kunne betale sig at arbejde, så handler det ikke om, at vi danskere kan se frem til mere i lønposen. Nej, det handler om at skabe tilstrækkelig nød og elendighed for mennesker uden for arbejdsmarkedet, så de trænges foran stillingsannoncerne som nødhjælpsofre foran en Røde Kors-maduddeling. Det handler stadig om, at de der kan og vil som partier over et bredt spektrum så gerne udtrykker det gerne skal kunne stikke lidt flere penge i lommen til sig selv. Mens de, som ikke kan og ikke vil, skal tvinges til at kunne og ville alligevel. De skal ikke gå og fede den af med en husstandsindtægt på flere hundrede tusinde kroner skabt på overførsler fra det offentlige. De skal ud og finde et rigtigt arbejde. Derfor skal ydelserne fra det offentlige til mennesker uden arbejde skæres ned. På den måde bliver der nemlig også næsten pr. automatik skåret i lønnen i hvert fald i den lave ende af lønskalaen. For når flere fattige flokkes om et arbejde, så falbyder de sig også billigere for at slippe væk fra de stadige forringelser af vilkårene, når man lever af overførselsindkomst. Ræset mod bunden Nu nævnte jeg før, at det i Venstre er en sandhed uden modifikationer, at konkurrencedygtig er det samme som billig. Samme synspunkt har desværre vundet udbredelse i samtlige midterpartier i Danmark. I skåltalerne siger Socialdemokraterne fortsat, at Danmark ikke skal gå ind i et ræs mod bunden, hvor vi kappes med andre lande om lavere og lavere lønninger, lavere og lavere skatter og dårligere og dårligere velfærd. Men selv blandt Socialdemokraterne ser det ud til at nogen reelt har opgivet kampen for at bevare velfærdsstaten, som vi engang kendte den. Regeringen er gået reform-amok, og pilen peger i én retning: Uligheden stiger: Skattereformen fra 2012 resulterede i lettelser i blandt andet topskatten finansieret
af overførselsindkomster. Kontanthjælpsreformen i 2013 satte visse unge dramatisk ned i ydelse, og nogle borgere mistede al ret til understøttelse, fordi deres ægtefælle fik pligt til at forsørge dem. SU-reformen øgede også uligheden, samtidig med at den gør det sværere at være et ungt menneske uden en krone på lommen, som gerne vil tage en uddannelse. Den dagpengereform, som blev gennemført af Lars Løkke, men med hjælp fra blandt de Radikale, er endnu et dramatisk eksempel på, at velfærdssamfundet er under afvikling. for at vi kan bevare det, som de alle sammen siger på Christiansborg. Og for at vi kan presse danskerne til at tage arbejde, som ikke er særlig godt lønnet. Men er det virkelig den vej, Danmark skal gå? Skal vi fortsætte ad sparevejen, jamen, så ender vi med så nedbidte negle, at der ikke er noget tilbage at kradse ryggen med. I HK vil vi hellere gå en anden vej Vi tror vi på en anden vej for Danmark. Hvis man vil leve i et land, hvor det kan betale sig at arbejde, så kan man overveje at hive teltpælene op og købe sig en jordlod og et statsborgerskab i Storbritannien eller USA. Hvis man kan leve med den tænderskærende fattigdom, der kommer ud af ikke at have et arbejde i de pågældende lande. Man kunne også vælge at holde fast i nogle grundlæggende værdier, vi har værnet om i Danmark i årtier: At vi ikke vil leve i et land, hvor fattigdom betyder, at mennesker må gå fra hus og hjem. På samme måde som Venstres egen Uffe Ellemann gjorde det forleden i en udtalelse til DR om de druknende flygtninge i Middelhavet: Det Europa, som lader folk synke til bunds i Middelhavet udenom os, det er ikke et Europa, der er værd at leve i for anstændige mennesker. For mig at se står debatten om ordentlig velfærd og en anstændig løn nøjagtig det samme sted: Hvornår er vi ikke længere et Danmark, det er værd at leve i for anstændige mennesker? I HK tror vi på en anstændig vej for Danmark: Vi synes vi ikke, det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark til hverken 60 eller
endda 90 kr. i timen. Hvis vi som samfund slår ind på den kurs, bliver resultatet for vore medlemmer, at de skal konkurrere med indiske kolleger om, hvem der kan vende papirbunker og lukke kuverter hurtigst og pænest. HK Sjællands bud på, hvilken vej Danmark skal, er i en helt anden retning: I HK Sjælland arbejder vi hele tiden på med uddannelse og kompetenceløft at flytte vore medlemmer over mod job og brancher med så høje lønninger, at der slet ikke er tvivl om, at det kan betale sig at arbejde. Gode jobs og høje lønninger skal bakkes op af et stærkt dagpengesystem. Det skal være trygt at blive ledig. Trygheden er med til at give motivation. Tilliden til, at samfundet vil mig det godt, giver mig lyst til at give tilbage ved at yde mit. Derfor har vi brug for, at dagpengereglerne bliver lavet om. Vi skal bremse utrygheden og den økonomiske deroute ved at miste arbejdet. A-kasse-reglerne Det danske arbejdsmarked er fleksibelt. Det er let for virksomhederne at hyre og fyre medarbejdere. Lønmodtagerne har eller har haft et velfungerende forsikringssystem, der understøtter økonomisk mellem to jobs. Det er den højt besungne flexicurity-model. Men kan vi overhovedet kalde det en understøttelse, når der er op mod 14.000 medlemmer, der falder ud af dagpengesystemet hvert år. I HK ønsker vi at lave dagpengereglerne om. 6 Hvis du bliver ledig og begynder at bruge af din dagpengeret, skal du kunne forny din dagpengeperiode på to år, ved at have 26 ugers arbejde. Hermed vil korte vikaransættelser give mulighed for at blive i systemet. 7 Hvis du er i aktivering, der giver kompetenceløft, så skal du ikke forbruge af dagpengeretten. Det vil gøre det attraktivt for ledige at benytte ledighedsperioder til reelle kompetenceløft. 8 Ansættelse i rotationsordninger skal beregnes som almindeligt arbejde. Som det er i dag tæller det ikke med og her er der tale om ganske almindeligt og ordinært arbejde, hvor medarbejderen slet ikke får nogen tilskud overhovedet. Social dumping Vi har også brug for at holde sammen om det lønniveau, vi har i Danmark, ved at
forhindre social dumping. Vi skal kunne sikre, at arbejde udført i Danmark foregår på danske løn og arbejdsvilkår. 9 Det kan bl.a. gøres ved, at stille krav om, at virksomheder, der arbejder for det offentlige, gør det på danske vilkår 10 Der skal selvfølgelig også være praktikpladser i de virksomheder, der får opgaven. 11 Kravene skal dække den virksomhed, der indgår aftalen, plus virksomhedens underleverandører. 12 Det er også nødvendigt at oprette et effektivt kontrolsystem, som kan holde øje med, at kravene overholdes. Vi har hørt flere kommuner udtrykke deres gode vilje og har besluttet at indskrive klausuler i deres anlægsopgaver. Men uden kontrollen bliver det desværre kun til gode hensigter og ikke nødvendigvis til ordnede forhold se bare på Metro City ringen i København, hvor fagbevægelsen nu har sager der giver mange millioner i efterbetalinger til medarbejderne. Disse sager var ikke nødvendige, hvis der var et ordentligt kontrolsystem, der sikrede, at reglerne bliver overholdt. Uddannelse Uddannelse er endnu en væsentlig vej til at fastholde høje lønninger og en god samfundsøkonomi i Danmark Der er meget fokus på at hæve ufaglærte til faglærte og det er der meget god fornuft i, da arbejdsmarkedet ændrer sig, og ufaglærte job forsvinder i stor hastighed. Vi kan se, at der ikke bliver uddannet nok faglærte, så antallet af dem bliver reduceret år for år, da der er flere der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til. Men det er ikke nok at se på de ufaglærte! Vi kan se, at for hver gang, der forsvinder to ufaglærte job, kommer der ét nyt igen. Antallet af faglærte jobs er nogenlunde uændret og der hvor der forventes vækst er på området for korte og videregående uddannelser. Her kan de faglærte komme med på vognen, hvis de sørger for efter- og videreuddannelse målrettet de områder, hvor væksten kommer. Hvis de faglærte ikke sørger for at tage mere uddannelse, vil de komme til at opleve, at de skal konkurrere med nyuddannede med mere relevante og opdaterede uddannelser om det samme antal jobs, som vi har i dag. Afrunding De kloge økonomer er begyndt at advare om de statslige underskud, der truer ude i fremtiden. Hvor kommer dette kedelige underskud fra?
Jo, én forklaring er, at Danmark får flere og flere ældre borgere i forhold til unge. En anden er, at vi gennem mange år har sænket skatten. Vi har set erhvervsskatten blive sat ned mange gange de seneste årtier. Topskatten er blevet lavere. I øjeblikket flirter Liberal Alliance med at sænke afgifterne til staten, når man køber en bil. Hvem andre end landets fattigste vil komme til at holde for, hvis den ide vinder gehør i et bredere politisk landskab? Der er andre muligheder for at redde statens økonomi end at sænke statens ydelser til borgere uden arbejde med et falsk argument om, at så vil flere tage et arbejde. Det sker ikke i Storbritannien og USA trods meget lave ydelser hvorfor skulle det så ske her? Vi kan i stedet fastholde vores skatteniveau. Vi kan sikre gode, danske arbejdspladser ved at satse på uddannelse og efteruddannelse af høj kvalitet. Og vi kan sørge for, at danskerne arbejder på overenskomstmæssig løn et højere lønniveau giver højere skatteindtægter. Som en britiske erhvervsekspert for nylig sagde til et dansk tidsskrift: Virksomheder, der vil have vækst i fremtiden, er nødt til at betale en høj løn til de dygtige. At tro, at man kan klare alt ved at spare på lønninger, er vejen til at fejle. Venstre og alt for mange af de øvrige folketingspolitikere ønsker et Danmark, der konkurrerer på at være billigst. Det kan kun gå galt. God 1. maj