Lizette Risgaard Lokale taler 1. maj 2011 (morgen)

Transkript

1 Lizette Risgaard Lokale taler 1. maj 2011 (morgen) Kære venner. Det er dejligt igen at mødes med jer, også på en tidlig/smuk 1. maj og i år en 1. maj, hvor det er endnu vigtigere, at vi taler om, hvilken vej vi vil for Danmark de næste mange år. I dag kan vi tage en status på året, der er gået værdipolitisk, hvordan synes fagbevægelsen, regeringen forvalter samfundspolitikken er det noget, der gavner LOlønmodtagerne? Tja Det har igen været et år præget af politisk stormvejr og direkte angreb på fagbevægelsen og vores medlemmer. Den borgerlige regerings politik har haft sin pris. Og den største pris har vores medlemmer måttet betale behøver jeg nævne Genopretningspakken, med de forringelser og besparelser der ligger deri eller halvering af dagpengeperioden. Lars Løkke har igen og igen sagt at: det er og bliver umuligt at låne sig til velfærd. Det er hans måde at sige, at vi ikke kan bruge penge, vi ikke har. Jeg synes, det er flot, at han har indset det. Jeg vil gerne hjælpe ham med at færdiggøre pointen. Regeringen kan ikke bruge penge, den og Dansk Folkeparti allerede har brugt på skattelettelser. Regeringen kan ikke bruge penge, den allerede har givet til bankerne og privathospitalerne. Og regeringen kan ikke give et par gode år til mennesker, der har slidt hele livet, når pengene er sendt videre til de rigeste. Nej, man kan ikke låne sig til velfærd, eller bruge penge, der allerede er brugt. Men vi kan heller ikke spare og fyre os til velfærd! Vi tror ikke på, at vi får mere velfærd, hvis der fyres flere pædagoger og sosu ere. Vi tror ikke på, at discountaktivering eller det at halvere dagpengeperioden får flere i arbejde. Det der mangler er jo JOB! Og vi tror ikke på, at 95 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse, så længe regeringen ikke kan levere praktikpladser og uddannelsesgaranti til de unge! ******

2 Kære venner. I dag kæmper vi for nye tider. Vi kæmper for forandring. Vi kæmper for at sætte en stopper for regeringens usolidariske og uansvarlige politik. Sammen tager vi Danmark Alvorligt. Det er snart 10 år siden, at de borgerlige politikere fik flertal. Borgerlige politikere, som på intet tidspunkt har repræsenteret vores medlemmers interesser. Vi har haft en finansminister, der for nogle år siden mente, at Danmark kunne købe hele verden. Men der gik ikke lang tid, før regeringen havde formøblet det overskud skattelettelser ud til de rigeste og så. Slut med råd til velfærd nu skulle der genopretning til ifølge regeringen og Genopretningspakken blev en realitet. Vi har også været beriget med en socialminister, der mente, at "ulighed er godt" fordi det skaber "dynamik i samfundet. Spørger man den borgerlige regering, er det helt i orden, at nogle er fattige for det skaber dynamik. Ved I hvad? det menneskesyn kan jeg overhovedet ikke forlige mig med. Jeg tror på et samfund, hvor den enkelte får lov og mulighed for at bidrage, og hvor noget for noget -politikken ikke er den herskende. I fagbevægelsen tror vi ikke på, at enhver er sin egen lykkes smed. Vi tror på lige muligheder for alle. En ung kvinde eller mands muligheder i livet skal ikke være bestemt af tykkelsen på deres forældres tegnebog. I fagbevægelsen mener vi, at alle skal sikres lige muligheder. Og derfor arbejder fagbevægelsen hver dag for at gøre noget for nogen. Vi har altid kæmpet for at undgå fattigdom og for at der skal være et sikkerhedsnet, som kan gribe dem, som træder forkert. Så får alle mulighed for at få fodfæste i livet og de der har behov herfor også kan komme stærkt tilbage og bidrage til fællesskabet. ALLE i Danmark unge som gamle skal have de samme muligheder i livet. I fagbevægelsen ved vi godt, at Danmark står over for store udfordringer. Det erkender vi. Og vi ønsker at være en del af løsningen. Efter et årti med en borgerlig regering, hvor dansk økonomi har været drevet af en farlig cocktail af løssluppen finanspolitik og ufinansierede skattelettelser, er det gået op for alle, at Danmark er blevet et lavvækstland. Faktisk er der kun ét land i hele Afrika, der har en større negativ vækst end Danmark det er Zimbabwe. Og dét samtidigt med, at vi har en regering, der hellere vil fyre og spare sig ud af problemerne end at investere i fremtiden. 2

3 Kære venner. Vi ved, det er forkert, når regeringen og Dansk Folkeparti påstår, at løsningen på den økonomiske krise er at skære i uddannelsesmulighederne, dagpengene, afskaffe efterlønnen og udskyde folkepensionen. Vi ved, der findes andre og mere solidariske løsninger. Løsninger, hvor alle bidrager til fællesskabet. Løsninger, hvor vi ser udfordringerne i øjnene og investerer i fremtiden og i hinanden. Vi skal investere i de unge de er vores fremtid. Vi skal investere, så vi sikrer vækst og beskæftigelse. Vi har et helt klart valg. Med det kommende folketingsvalg står vi over for en skillevej, der viser to vidt forskellige retninger for Danmark: En rød vej som ønsker, at danskerne arbejder, investerer og uddanner sig ud af krisen. Og en blå vej, som kun er belagt med besparelser og fyringer danskere har ikke noget job at stå op til i morgen. De har fået fyresedlen. Måske fordi virksomheden har måttet lukke. Måske fordi der skulle spares. Alle har de deres historie at fortælle. Også her i Guldborgsund, som på resten af Lolland-Falster, har I set familie, venner og kolleger miste deres job. Krisen og kommunernes millionbesparelser har betydet fyringer masser af fyringer. Ja, selv på jeres rådhus har man mærket konsekvenserne af regeringens fejlslagne politik. Her har man også måttet fyre medarbejdere. Og jeres børn har betalt prisen med færre skoler og færre lærere til at undervise dem. Jeres unge har fået dårligere muligheder for at dygtiggøre sig og finde et arbejde. Og de ældre og handicappede må kigge længere efter en anstændig hjælp og pleje i dagligdagen. Arbejdsløshed kan mærkes og den gør ondt på alle familier, den rammer. De arbejdsløse har til fælles, at de alle ender i et aktiveringscirkus I har hørt det er du mest ørn eller måske en blånæbet grib. Var det ikke så alvorligt, ku man jo kun grine af det Oplevelsen for de, som er så uheldige at mangle et job er nedværdigende og spild af tid og penge. Det der er brug for er kvalificeret uddannelse og opkvalificering så kollegerne er klar, når der igen bliver brug for dem. Jeg har fået nok af aktiveringskurser, der ender som parkeringsplads for de arbejdsløse og pengemaskine for udbyderne. 3

4 Det er ikke rimeligt over for de tusindvis af kolleger, tusindvis af danskere, som sådan set bare mangler et job! Langtidsledigheden er stærkt stigende. Og desværre nu hvor dagpengeperioden er halveret er risikoen yderligere forværret for, at vores kolleger ryger helt ud af dagpengesystemet. Og er de gift, ja, så forsvinder deres forsørgelsesgrundlag for så skal man jo forsørge hinanden. Så hjælp i form af kontanthjælp kan man ikke få før alt er solgt hvis man da er så heldig at ha noget at sælge ud af. Og genoptjeningsretten er sat op til 52 uger, hvilket gør det fantastisk svært igen at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge. Jo, det er virkelig en regering, der godt støttet af Dansk Folkeparti har forværret tingenes tilstand for den almindelige lønmodtager. Jeg husker ellers tydeligt, da Inger Støjberg trådte til som beskæftigelsesminister. Den dag havde hun tilsyneladende fået at vide af sine spindoktorer, at uanset hvad hun blev spurgt om, så skulle hun bare blive ved med at gentage: En arbejdsløs er en arbejdsløs for meget. Det gjorde hun så. Igen og igen. Men det må efterhånden være tydeligt for enhver, at regeringen hverken kan eller vil levere det, der skal til for at få sat gang i hjulene igen. Regeringens dagsorden om at skaffe flere arbejdspladser klinger både hult og falsk. De vil jo ikke sætte gang i væksten de vil jo ikke lytte til fagbevægelsen nej, de sidder på hænderne, gør de. Det er måske svært for politikere, økonomer og eksperter at forstå, præcist hvor hårdt arbejdsløshed rammer en familie. Hvad det betyder, ikke at kunne forsørge sin familie. Hvad det betyder for børn, at der ikke er råd til fødselsdagsgaver, ferie eller at kunne deltage i fodboldklubben. Eller hvad det betyder, at familier hver dag sættes på gaden og overlades til en dyster fremtid. Det er totalt uacceptabelt. Jeg kunne ønske mig, at flere forsøgte at tænke sig selv ind i den situation. Men efterhånden er mange blevet så hårdhudede, at intet bider på måske er det bare deres egen skyld ku de nu ikke bare ta sig lidt sammen. Nej, eftertænksomhed ku være en god ting desværre har regeringens italesættelse desværre sat sig i manges sind for vei har det jo godt, ikk? Nej. Kære Venner. Ikke alle har det godt og fattigdommen og uligheden har været stærkt stigende under denne regering flere end børn lever i fattigdom i Danmark. 4

5 Og hånden på hjertet. Det er kun sjældent den enkeltes egen skyld, og derfor er det også fuldstændig meningsløst, at regeringen sidder på hænderne, mens flere og flere danskere sendes hjem med en fyreseddel i hånden! Og i den forbindelse er det også vigtigt at gøre noget ved udfordringen omkring social dumping. Det er et stort problem, at den udenlandske arbejdskraft ikke arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår at vore overenskomster bliver underbudt. Vi byder kollegerne velkomne men ikke på polske, ukrainske eller rumænske vilkår! Og de skal organisere sig, så vi sammen kan sikre, at de grådige bag- eller mellemmænd ikke får frit spil. Og myndighederne, det være politi, skat og Arbejdstilsynet, skal ud i virkeligheden og arbejdsgiverne skal også spille med. Fagbevægelsen kan ikke ta slæbet med social dumping alene. Vi skal forpligte hinanden på, at vi vil værne om den danske model i fællesskab og solidaritet. Det er den vej LO-fagbevægelsen vil,! Vi vil en anden vej end den regeringen står for i dag. Vi vil have folk tilbage i arbejde. Vi vil offentlige investeringer. Vi vil arbejdsvejen. Vi har brug for en regering, der får hænderne op af lommerne. NU. En regering, der non stop 24 timer i døgnet arbejder for nye job eller uddannelse til de arbejdsløse. Og så er der jo også de unge mennesker ****** I sin første tale som statsminister sagde Lars Løkke også : Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra meget gamle dage. Desværre kan vi konstatere, at ungdomsarbejdsløsheden nu viser sig reelt at være over 11 procent! Og over unge mennesker mangler en praktikplads. Her i Guldborgsund har I om nogen mærket den stigende ungdomsarbejdsløshed. Siden krisen for alvor satte ind i foråret 2008, har Guldborgsund haft en stigning i antallet af unge arbejdsløse på 177 procent. 177 procent, venner. Og desto længere tid de unge går arbejdsløse, desto sværere får de ved at komme i gang med en uddannelse eller finde et arbejde. Her bliver jeg nødt til at sige til vores statsminister, der bare har siddet på hænderne, mens arbejdsløshedskøen er blevet længere: Højt klart og tydeligt: Kære Lars Løkke: Det er simpelthen ikke godt nok. Det er ungdommen, der skal føre det videre, som vi har kæmpet for og skabt. Det er de unge, der skal videreføre velfærdsstaten og sikre vækst og beskæftigelse. 5

6 Og det er de unge, der skal sørge for, at der er råd til en værdig alderdom for vores generationer. Jeg har selv to raske unge drenge derhjemme. Jesper på 12 år og Mark på 18 år. De er en del af den generation, som i allerhøjeste grad bliver ramt af regeringens manglende indsats de sidste 10 år. Måske mener Lars Løkke ikke, at hans søn skal opleve ungdomsarbejdsløshed. Men jeg kan ærligt sige, at jeg er bange for, at mine sønner kommer til at opleve det. På grund af 10 års totalt forfejlet politik fra to borgerlige statsministre med efternavnet Rasmussen, nemlig Fogh og Løkke. Men det skal være slut nu. Det er på tide at skifte retning for Danmark. Det er tid til forandring! Kære venner. ***** 1. maj er for mig et symbol på fællesskab, solidaritet og kamp. De kampe, vi har taget de kampe vi skal tage fremover og, de kampe, som vi allerede er i gang med at kæmpe. Kampe der skal sikre, at det velfærdssamfund, generationer før os har opbygget og kæmpet for, også skal bestå i fremtiden. I dag er ikke bare en almindelig 1. maj. I dag er 1. maj mere end nogensinde en kampdag! Vi kæmper for hinanden, med hinanden i en kamp mod borgerlige kræfter, der igen og igen har vist, at de ikke vil vores medlemmer det bedste. LO-fagbevægelsen kæmper for vækst, beskæftigelse og uddannelse. Vi kæmper for lighed fællesskab og solidaritet. Fortsat rigtig god 1. maj. 6