Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke. Tyskerne havde erobret Danmark. Mange danskere forsøgte at flygte over Øresund til Sverige, som stod uden for krigen. Denne spændende fortælling minder os om, at der for ikke så længe siden rådede krig og ufrihed i vor egen del af verden. Sådan som vi hører om det andre steder fra i dag. Nogle børn prøver på deres egen måde at gøre en indsats for at hjælpe mennesker, som vil flygte fra Danmark. Ann-Mari løb frem og tilbage langs stranden - yderskær, inderskær forlæns, baglæns. Hun tænkte på det, Johan havde sagt. Johan havde været lods i over tredive år, og mor plejede at sige, at hvad onkel Johan ikke vidste om Øresund, det var ikke værd at vide. Sundet fryser til i år, havde han sagt. Og når Sundet fryser til, så kan de gå over til fods. Hvem? havde Ann-Mari spurgt. Danskerne naturligvis, de danskere som kan slippe fra tyskerne. Det var 1941, og vinteren var usædvanlig streng. Ann-Mari kunne huske den aften Danmark slukkede. Hun plejede at stå ved vinduet i sit værelse og se over mod det andet land. Et langt blinkende lysbånd på den anden side af vandet. Men en aften var det helt mørkt. Land og vand gik i ét. Alle lys var borte. Ja, nu har de mørkelagt, sukkede mor. Stakkels, arme mennesker. Ann-Mari tog nogle hurtige skøjt længere ud. Mod Danmark, tænkte hun. Før krigen havde hun været derovre og gået i Zoologisk Have og Tivoli. De havde spist is med flødeskum på, og alle mennesker havde talt om krig. De havde talt om krig så længe og overalt, både hjemme og i skolen, så da læreren en dag sagde, at tyskerne var gået ind i Polen og at Europa nu var i krig, så havde Ann-Mari næsten følt sig lettet. Man behøvede ikke længere være urolig for, at der skulle blive krig, for nu var den der bare: krigen. Skønt, ikke i Sverige. 1
Senere havde Ann-Mari skammet sig over sin lettelse. Ann-Mari var lille og spinkel og havde kort, glat lyst hår. Hendes ben var tynde og hendes fødder smalle. Hun var ikke videre god til at løbe på skøjter. Ann-Mari! Aaann-Maaarii!! Ann-Mari vendte sig så brat om, at hun vred om på den ene fod og faldt på isen. Hun følte, hvordan det blussede i kinderne og stak i hårrødderne i nakken. Det var Dan, som havde kaldt. Hun genkendte hans røde tophue på lang afstand. Han boede i nabohuset, og de havde kendt hinanden så længe Ann- Mari kunne huske. Dan kom susende mellem kanon-stillingerne på stranden og ud på isen. Ann-Mari, skynd dig hjem! Der er kommet brev fra din far. Din mor fortalte det. Postbudet har lige været der. Ann-Mari satte kurs mod stranden. Hun løb så hurtigt, hun kunne. Ikke falde - brev fra far - brev fra far - ikke falde nu, når Dan kikker - brev fra far. Hun nåede ind til stranden og begyndte at løsne skøjteremmene. Skynd dig, nu er du nok glad hva? Kom så skal jeg hjælpe dig. Dan bukkede sig ned over hendes skøjter og fik dem af med nogle hurtige greb. Nu er du vel glad? Hvor er han mon nu? Trinidad, tror jeg, svarede Ann-Mari. Trinidad. Hvor ligger det? Langt borte. Hvor er du hemmelighedsfuld. Langt borte. Det fatter jeg vel. Men hvor? Ann-Mari så ned, mens de halvløb op fra stranden mod vejen. Hvordan skulle hun kunne forklare, at hun blev stille, når hun blev meget glad. Det var lige sådan, når hun blev meget ked af det. Jo, altså, når jeg bliver... årh, det ligger nede ved Sydamerika. I Det karaibiske Hav. Det stride græs stak gennem det tynde snedække. Her nede ved Øresund kom der aldrig så meget sne, at man kunne løbe på ski. Kun is, og kun af og til; som i år. De løb hurtigt begge to, og da de kom til Ann-Maris låge, sagde hun hurtigt: Hej så. Hun ville ikke dele fars brev med nogen, bortset fra mor. Søndag. Der var altid noget særligt ved at få brev om søndagen. Mor og hun sad i fred og ro på køkkenbænken og læste om og om igen om varme lande og om mærkelig mad, som far havde fået og om dyr og fugle, han havde set, og om det store skib, som han var styrmand på. Det var et svensk skib, men det kunne aldrig komme til svenske havne nu, hvor der var krig i Europa. Han er langt borte, men dér er i det mindste ingen miner, plejede mor at sige, og så forsøgte hun at se glad ud, når Ann-Mari så på hende. Hvor er brevet? råbte Ann-Mari så snart hun var inden for døren. 2
Mor kom og viftede med det og så rigtig glad ud, til og med i øjnene. Tag støvlerne af først, sagde hun. Og jakken og børst skibukserne. Jeg vil ikke have gulvet sølet til, når det er søndag, bare fordi der er kommet brev fra far. Bare, sagde Ann-Mari, og så lo de og læste sammen med hovederne tæt ind til hinanden. Brevet berettede om en kjole af tyndt, hvidt stof med broderier, som far havde købt til Ann-Mari. Ann-Mari sukkede af glæde, men mor kunne ikke lade være med at le. Hvordan tror du den kjole ser ud på dig, når han engang kommer hjem? Mænd, at de aldrig tænker! Åh, jeg vokser jo så langsomt, sagde Ann-Mari. Og for resten kan man måske sy den om den en bluse til den tid. Mor stod ved spejlet og satte sit lange, sorte hår op, og Ann-Mari sukkede tilfreds. Ingen i hele byen havde så smukt hår som hendes mor. Det begynder at blive gråt, sukkede mor. Se her! Det gør vel ikke noget, sagde Ann-Mari. Det er fordi du bekymrer dig for meget for far. Det har jeg læst i en avis. Hvis man bekymrer sig, så får man gråt hår. Mmm, sagde mor med en hårnål i munden. Det gør man. Ann-Mari kikkede ud gennem køkkenvinduet, ud mod Sundet. Det var koldt, og det skulle blive endnu koldere. Ann-Mari følte, hvordan det sugede i maven af spænding. En spænding som mor ikke vidste noget om, og som Ann-Mari ikke vovede at fortælle om. Hvordan skulle det gå, hvis folk bare kom gående over isen fra Danmark? Hvad ville tyskerne gøre? Ville de skyde? Om dagen ville ingen 3
De 5 følgende sider af novellen er ikke med i denne smagsprøve, som kun indeholder side 1-3 samt alle opgaver. 4
Opgaver til Mødet på isen A Tid og sted Hvor og hvornår foregår historien? B Der kom et brev Ann-Mari havde i sin egen familie mærket, at der var krig ude i verden. Hendes far var udenlands og kunne ikke komme hjem. a) Hvad bestilte Ann-Maris far? b) Hvor befandt Ann-Maris far sig netop da. c) Der var kommet brev fra Ann-Maris far. Hvem fortalte hende om brevet? d) Hvordan viste Ann-Mari sin glæde over brevet? e) Hvad var det for en gave, Ann-Maris far havde købt i det fremmede land? 5
C Et drama på isen Så snart isen kunne bære på Øresund, kunne man vente, at flygtninge fra Danmark ville forsøge at komme over til Sverige til fods. Nu var Sundet frosset til. a) Hvem var det, i novellen, der gik ud på isen for at prøve at hjælpe flygtningene? b) Hvem havde mest erfaring med forholdene på Øresund? c) Hvad følte Ann-Mari og Dan, da de tog af sted? d) Hvilket transportmiddel brugte de på isen? e) Hvilken tid på døgnet tog de af sted? f) Hvordan var vejret? Så skete det g) Hvordan blev stilheden brudt, da de nåede over midten af Sundet? 6
h) Hvorfra kom det lys, som pludselig fejede over isen? Opgaver til Mødet på isen i ) Hvad råbte Johan til de tre mennesker, som blev fanget i lysskæret? j) Hvem var det, der pludselig sprang af sted, lige ind i lyset, for at hjælpe flygtningene? k) Hvordan kom flygtningene bort fra projektørlyset? l) En af flygtningene begav sig straks efter tilbage mod Danmark. Hvem var det? m) Hvorfor tror du, den unge mand tog tilbage til Danmark? Kan du finde noget i teksten, der kan lede dig på sporet? 7
D Din bedømmelse af novellen. Giv en samlet bedømmelse af historien om pigen Ann-Mari og hendes oplevelser på Øresund under 2. verdenskrig. Kunne du lide historien? Var den interessant? Spændende? Dårlig? Tror du, historien ligner virkeligheden? Er det fx. troværdigt, at den voksne mand tager to ret små børn med ud på isen? Betyder det noget for historien, om den ligner virkeligheden eller ej? Skriv selv Hvordan kunne en tilsvarende historie begynde i vore dage? Skriv starten på en moderne udgave af Mødet på isen. 8
E Hvilke ord og udtryk har forfatteren brugt for at beskrive personernes udseende? Ann-Mari: Moderen: Hvilke ord og udtryk har forfatteren brugt for at beskrive, hvordan personerne er og tænker? Ann-Mari: Dan: Hvordan har forfatteren prøvet at give os indtryk af de steder, hvor handlingen foregår? På land: På isen: 9
F Ordjagt Find navneord (substantiver) i teksten. Indsæt ordene i skemaet og bøj dem. Ental ubestemt Ental bestemt Flertal bestemt kyst Find tillægsord (adjektiver) i teksten. Indsæt ordene i skemaet og bøj dem. 1. grad 2. grad 3. grad mørk Find udsagnsord (verber) i teksten. Indsæt ordene i skemaet og bøj dem. Navneform Nutid Datid Opgaverne stammer fra serien Læseland C fra Baskervilles Depot på www.baskerville.dk Kopiering er tilladt for abonnenter på Depotet. Copyright Baskerville Forlag frøs 10
Ordliste Ordene står i den rækkefølge, du møder dem i historien. yderskær / inderskær : skøjteudtryk som fortæller noget om, hvordan skøjteløberen løber og styrer på skøjterne. lods : en der hjælper andre med at finde vej på havet - især på farlige steder, hvor man nemt kan støde på grund. mørkelagt : for at gøre det svært for fly og skibe at finde bestemte steder på land, skulle alt lys slukkes eller skjules i de lande, der var i krig. Polen : 2. verdenskrig startede for alvor, da tyskerne gik ind i Polen den 1. september 1939. Sverige : Sverige var neutral under 2. verdenskrig, dvs de holdt sig ude af krigen. Derfor kunne danskere og andre flygte til Sverige og være i sikkerhed. kanon-stilling : Det svenske militær havde opstillet kanoner langs kysten over mod det besatte Danmark. projektør : stor, kraftig lampe engelske flyvemaskiner : Engelske flyvere fløj tit langs midten af Øresund mellem Danmark og Sverige på vej til og fra krigen. Tyskerne skød efter dem fra den danske kyst, men det gjorde svenskerne også, hvis de kom ind over svensk område. Svenskerne ønskede at undgå at blive besat af tyskerne. eftermiddags-forestilling : Biograferne viste tit film for børn søndag eftermiddag. censuren : Nogen der bestemmer, hvad andre må læse, høre og se. skråsikkert : hvis man føler sig helt sikker, og viser det. sparken / sparkstøtting : særlig slæde, som man står på og sparker frem ligesom et løbehjul. Forrest er der et lille sæde. pendul : en vægt, der svinger frem og tilbage og holder et ur i gang blæksmag : Når man anstrenger sig rigtig meget, kan man få en smag i munden, der er ligesom smagen af gammeldags blæk. Mange kendte den smag i gamle dage, fordi de skrev med pen og blæk og af og til suttede på pennen. silhuetter : man ser kun en sort form af et menneske eller en ting meder : de lange, glatte stænger som slæder glider på. 11