Patientinformation Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1
Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om diskusprolaps og dertilhørende operationen. Pjecen informerer dig om, hvad diskusprolaps og dertilhørende operation er, hvordan dit forløb inden og efter operationen foregår, og hvad du i den forbindelse skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem inden din operationsdag, så du kan forberede dig på at blive opereret den planlagte dag. Vær opmærksom på faste- og medicinregler og overhold dem. Disse er forudsætningen for, at du kan blive opereret den planlagte dag. 2
Information om diagnosen og operationen Diskusprolaps Diskusprolaps er en knoplignende udposning (prolaps) i én eller flere af rygsøjlens bruskskiver (diskus). Diskusprolaps forekommer, når der f.eks. sker en aldersbetinget nedbrydning af bindevævsringen i bruskskiven, så der kommer en sprække i diskens kapsel. I denne sprække kan dele af diskens indre pose ud. Andre årsager til diskusprolaps kan være løft eller pludselige vrid i ryggen. Symptomer En diskusprolaps gør ikke altid ondt. Man kan derfor have diskusprolaps uden at have haft ondt i ryg eller ben. Klinisk undersøgelse af nerve- og muskelfunktion i ben og ryg kan afklare, om der er mistanke om en diskusprolaps. Diskusprolaps kan også ses på MR-scanning hos 20-30 % af patienter uden gener. Med en MR-scanning bekræfter man forekomsten af diskusprolaps, og desuden afklarer man position, niveau og nerver, der er i klemme. Diskusprolaps giver problemer, hvis den trykker på nerver og giver en betændelseslignende tilstand i nervestrukturen. Dette giver smerter, som stråler ned i ballerne eller benene. Man kan også få muskellammelser og nedsat følelse. Normalt giver diskusprolaps ikke rygsmerter. De fleste diskusprolaps læges af sig selv, hvis man er tålmodig og kan acceptere smerterne. Man bør overveje operation, når prolapsen ikke læges inden for 3 måneder, og når man har mange nervesmerter. 3
Behov for operation Smerterne og graden af påvirkning på følesansen og muskelfunktionen afgør, om der er behov for operation. Nedsat evne til at tømme blæren, nedsat følelse i underlivet eller svag endetarmsmuskel er de eneste tilfælde, hvor man opererer akut. Formålet med operationen Formålet med operation er at fjerne smerterne, afhjælpe føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i benene. Operationens forløb MR-scanning og den kliniske undersøgelse viser, hvor der skal opereres. Prolapsen lokaliseres og frilægges via et snit på ca. 3-5 cm på ryggen. Lægen fjerner forsigtigt den beskadigede del af diskusskiven, som buler ud og trykker på nerven. Operationen udføres med eller uden mikroskop. Helbredet efter operationen Målet med operationen er, at du efter genoptræningen kan fungere godt i dagligdagen med få eller ingen gener. Dit sår udenpå vil hele sig ca. efter 2 uger, og det indvendige sår vil hele sig efter 6 uger. Chancen for at du bliver helt smertefri i benene er ca. 80 %. Rygsmerter forsvinder ikke ved en operation for diskusprolaps, hvis du har ondt i ryggen inden operationen. Der er derfor 50 % risiko for rygsmerter efter operationen. Det er med tiden og genoptræningen, at dine symptomer mindskes - derfor opnås det endelige resultat ikke umiddelbart efter operationen. I nogle tilfælde vil der dog være nedsat funktionsevne efter operationen. Specielt hvis der har været tryk på nerven i længere tid, eller hvis der var betydelige slidgigtforandringer før operationen. 4
Før din operation Vær opmærksom på faste- og medicinregler, og læs det udleverede materiale om bedøvelse. Medicin Hold pause med din blodfortyndende medicin - f.eks. Marevan, Magnyl eller Marcoumar - inden din operation. Dette aftales med narkoselægen. Se det skema over din medicin, som du fik udleveret til forundersøgelsen. Tag ikke gigtpræparat som smertestillende - f.eks. Brufen, Ipren eller Arthotec - 5 dage inden operationen. Husk at oplyse os om din vanlige smertestillende medicin. Vi har brug for disse i forbindelse med smertebehandlingen efter operationen. Kost og motion Du bør holde op med at ryge 6 uger inden, så du kan opnå god og hurtig heling. Få sund og nærende kost, især med proteiner. Proteiner findes især i fødevarer som kød, fisk, ost, mælk og æg. Du bør drikke ca. 1,5-2 liter væske dagligt. Undgå alkohol, da det kan have en negativ indflydelse på arrets evne til at hele. Du bør have gang i maven, fordi operation, sengeleje og stærk smertestillende kan være med til at sætte maven i stå. Jo bedre kondition og muskelfunktion du har, jo lettere går genoptrænin gen. 5
Pårørende Sørg for at have nogle pårørende hos dig, når du kommer hjem. I begyndelsen kan du have brug for hjælp til at handle, huslige gøremål og personlig hygiejne. Såfremt du mener at have brug for hjemmehjælp, må du selv prøve at arrangere dette. Du kan have brug for at låne hjælpemidler, f.eks. toiletforhøjer eller badebænk - under indlæggelsen finder du og fysioterapeuten ud af, hvilke hjælpemidler du kan have brug for at låne. Vi bestiller dem, men du skal på forhånd selv få afklaret, hvem der kan hente dem på dit nærmeste sygehus - aftal dette evt. med dine pårørende. Kort tid før operationen Kontakt os 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifler eller bumser i det område, der skal opereres. 6
På din operationsdag På operationsdagen Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøre området, der skal opereres, ind i creme. Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. Medbring evt. badesandaler eller hjemmesko. Når du møder, skal du klæde dig om til hospitalstøj. Du får forebyggende smertestillende. Inden operationen taler du med den læge, der skal operere dig. Operationsområdet bliver vasket af med et desinficerende middel. Efter operationen vil lægen informere om resultatet af din operation, inden du indlægges eller udskrives. Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 45-60 minutter. Dette er dog individuelt. 7
Efter din operation Indlæggelsestiden er som regel 1 dag. Dog afhænger din udskrivelse af, hvor omfattende din operation har været. Du må ligge på ryggen eller siden, alt efter hvad der føles bedst, de første par dage efter din operation. En god hvilestilling kan være: Hold dig desuden i ro for at mindske risiko for blødning og hævelse. Din indlæggelse Du vil få hjælp til at komme ud af sengen de første par gange. Du skal op at gå kortere ture og afprøve trapper. Du får instruktion i at bevæge dig så korrekt som muligt, fordi de næste 6-8 uger er vigtigt for, at din ryg kan hele i en god stilling. Du må tage bad så snart, du kan stå eller sidde under bruseren, hvor du får et vandskyende plaster over såret. Du kan udskrives, når du kan klare toiletbesøg, af-, påklædning og selv flytte dig som før indlæggelsen. Inden din udskrivelse Du får et skema over, hvordan du skal tage din smertestillende medicin. Du får et aftrapningsskema med hjem, som du skal følge. Du aftaler med personalet, hvordan såret skal behandles, og om du har tråde/clips, der skal fjernes. Vær opmærksom på infektionstegn - rødme, ømhed hævelse - ved såret. Infektion kræver behandling. Yderste plaster kan fjernes på 3.dagen, hvis der ikke er sivning fra såret. Steristips bliver siddende på såret 2-3 uger - er de til den tid ikke selv faldet af - kan du selv fjerne dem. 8
Dit forløb efter udskrivelsen Transport Du kan sidde som passager i en bil, når du skal hjem efter udskrivelsen. Læn sædet lidt tilbage, fordi det giver en god siddestilling, da du ikke bøjer over 90 grader i hofterne. Måske med støtte i lænden af pude. Du kan sidde opret uden at bøje i lænden og uden at læne ryglænet tilbage, hvis sædet er højt. Hold pause undervejs hver ½ time, hvis du skal køre langt. Du bør begrænse kørsel i bil, bus og tog de 4 uger. Du kan føre bil igen efter 6 uger, når du kan dreje dig og holde øje med trafikken, og når du ikke længere tager smertestillende medicin. Smerter Der kan forekomme smerter, når du er kommet hjem - sørg derfor for at have købt Pamol, Pinex eller Panodil. Vi anbefaler, at du tager dette sammen med det gigtmiddel, som du får udleveret. Disse tabletter giver en optimal smertebehandling, en bedre sårheling og mindsker irritationen i dit operationssår. Du kan tage Oxynorm eller Oxycontin (et kunstigt morfinmiddel), hvis du ikke er smertefri på ovenstående midler. Se det udleverede skema, som du skal tage din smertestillende medicin efter. Du skal aftrappe den stærke smertemedicin i løbet af den 1 måned - se dit aftrapningsskema. Kost og bevægelser Undgå pludselige bevægelser, kraftige bøjninger, tunge løft og vrid i ryggen. Du må tage bad med steristips på efter 3 dage. Få sund og nærende kost efter operationen. Specielt er det vigtigt, at du får rigeligt med proteiner de første 6 uger efter din operation. Proteiner findes især i fødevarer som kød, fisk, ost, mælk og æg. Du bør ikke ryge 6 uger efter operationen, så du kan opnå god og hurtig heling. Du bør drikke ca. 1,5-2 liter væske dagligt. Undgå alkohol, da det kan have en negativ indflydelse på arrets evne til at hele. Du skal hellere ligge og gå end at sidde og stå. Det betyder, at du skal være mere oppe end at ligge i løbet af en dag. 9
Der kan ikke sættes bestemte grænser for din aktivitet, da aktivitetsniveau afhænger af, hvor aktiv eller inaktiv du har været før din operation i forhold til at dyrke sport eller arbejde. Alt dette har betydning for, hvor hurtigt du når op på dit normale aktivitetsniveau efter operationen. Fælles for alle er dog, at jo stærkere benmuskler man har, jo mere har man at aflaste ryggen med - på denne måde går det hurtigere. På alle niveauer skal du lære at lytte til din krop. Symptomerne på overbelastning er, hvis får du ondt i ryggen, benene eller bliver træt henover lænden og ikke kan finde ro i kroppen. I tilfælde af overbelastning så tænk tilbage på, om du har lavet for meget af noget, og lav om på det. Du kan få flere smerter, hvis du overvurderer dig selv, og du vil blive irriteret over, at helingen går for langsomt. Du kan være træt i lang tid, da din krop er i en ophelingsproces. De første uger vil du kunne mærke sårsmerter. Det er vigtigt, at du holder dig fysisk og psykisk i gang, da det er smertedæmpende. Husk også, at den irriterede nerve stadig kan forårsage bensmerter, og du kan føle dig stiv i ryggen om morgenen. Tråde Såret kan være syet med selvopløselige tråde. Er det ikke det, skal de fjernes ved egen læge 12-14 dage efter din operation. 10
At sidde generelt Sid kun ½ time af gangen de første 6 uger, da trykket i din ryg stiger ved at sidde. Specielt hvis du runder i ryggen, når sædet er lavt og dybt. Sid på en skråkile og med pude i ryggen - og sid gerne lidt højt som f.eks. på en gammeldags otiumstol. Mærk godt efter, hvornår du bliver træt i lænden, og dernæst skift stilling eller rejs dig op. Computerarbejde Overhold ovennævnte sidderegler og skift stilling ofte. Cykle Du må cykle efter 6 uger. Din balance skal være i orden, og en gammeldags damecykel giver dig bedre mulighed for at holde ryggen ret - hvor vægtbæring på armene aflaster ryggen - end en sporty cykel med lavt styr. Stavgang Du må begynde at gå med stave efter 1 uge. Gåture Gå ture både indenfor og udenfor. Start med at gå f.eks. 100 meter, og øg til 200 meter dagen efter osv.. Gå rankt og afslappet og sving med armene. Gå hellere flere små ture end en alt for lang tur. Læg dig og hvil en gang imellem. Hvor langt du kan gå, afhænger af det aktivitetsniveau, du var på, før du blev opereret. Træne i vand Du må gå i bassen efter 4-5 uger, når såret er helet. Start med at lave forskellige gangøvelser. Undgå buk og vrid i ryggen. Start med rygsvømning, når du begynder at svømme. 11
Sex Der går typisk 2-4 uger, før det kan foregå uden smerter i ryg eller ben. Afprøv hvilke stillinger, der mindst giver dig ryggener. Huslige aktiviteter Undgå at bøje og vride i ryggen de første 6 uger. Løft max 5 kg. Fordel vægten lige i begge hænder, hvis du skal bære noget. Overhold gode rygvenlige bevægelser, når du laver blidere husligt arbejde, f.eks. skræller kartofler eller dækker bord. Du overbelaster din ryg, hvis du støvsuger, reder seng, ordner dine fødder i længere tid af gangen, bærer på noget uhåndterbart eller vasker gulv - vent med disse i 6-12 uger efter operationen. Havearbejde Du bør vente 3 måneder med f.eks. at grave have og klippe hæk. Aktiviteter du må forsøge at lave efter 3-6 måneder Golf, zumba, jogging og løb. Brug gode løbesko med stødabsorberende såler og løb på blødt underlag. Træner du i et træningscenter, så gør det gerne i et center, hvor der er en fysioterapeut ansat. Vent evt. til du har været til kommunal genoptræning efter 3 måneder. Ridning, kontaktsport, skisport og trampolinspring 6-12 måneder efter din operation Solbadning Vi anbefaler ikke direkte sol på arret det første år. Du kan evt. sætte et plaster over arret. Sygemelding Sygemelding kan variere mellem 6-12 uger og afhænger meget af, hvilket arbejde du har. Øvelser Du skal lave de udleverede øvelser derhjemme 2 dage efter, du er udskrevet. Du kan naturligvis mærke, når du laver øvelserne. Du skal dog helst ikke få stærke og jagende smerter, når du har udført dem. Det er vigtigt, at du får god fornemmelse af og kontrol over dit muskelkorset. 12
Vi sender en genoptræningsplan til din kommune, der informerer om at starte din genoptræning 4-6 uger efter din operation. Hører du ikke fra din kommune 2 uger efter din udskrivelse, så kontakt dem - på det nummer, der står på genoptræningsplanen under kontakt til kommune. Kontrol Du skal til kontrolbesøg 6-8 uger efter din operation ved en sygeplejerske. Risiko ved operationen Risiko for komplikationer findes ved alle indgreb - også ved operation for diskusprolaps. Risiko for sårinfektion er 1-2 % og mindskes med forebyggende antibiotika. Nerveskade med forbigående eller bestående muskelsvaghed, føleforstyrrelser eller nervesmerter i benet opstår hos 1 % af de opererede. Nerveskade med forbigående eller bestående føleforstyrrelser i kønsorganer, problemer med at tømme blæren og behov for blærekateter sker i 0,05 % af tilfældene. Skade på rygmarvshinden forekommer hos 7 % og kræver ofte et døgns sengeleje efter operationen. Denne skade kan føre til udsivning af rygmarvsvæske i 0,5 % og kræver re-operation og efterfølgende sengeleje i 1-3 døgn. Nerveskade forårsaget af tryk på nerven, hævelser eller blødning kan kræve en ny operation omgående. Skade på et stort blodkar med alvorlig blødning forekommer i 0,05 %. Infektion i disken ses hos 0,1-1 %. Risiko for blodprop er 0,1-1 % og mindskes med hurtig mobilisering efter operationen med ben- og fodøvelser ved sengeleje. Risiko for at få en ny diskusprolaps, der kræver operation, ses hos 5-7 %. 13
Henvendelse Henvendelse, hvis der opstår problemer Har du problemer med: Blødning Hævelse Smerter - hvis den anbefalede medicin ikke kan dæmpe dine smerter Infektion - ved rødme, hævelse og varme samt evt. feber skal du henvende dig til egen læge, lægevagten eller skadestuen. Du får udleveret en kopi af din journal, som du skal medbringe. Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at ringe til en sygeplejerske. Ring 7690 8350 mellem kl. 9.00-15.00. 14
Notater 15
Friklinikken, Region Syddanmark Agerbølvej 2B, 7323 Give Telefon 7690 8350 Mail: friklinikken@rsyd.dk Scan koden og besøg vores hjemmeside - her finder du mere information. Friklinikken RSD, rev. april 2013 812941 16