Tivolis historie begynder i 1843.

Tivolis historie begynder i 1843. Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, fik Chr. VIIIs tilladelse til opførelsen allerede i 1841. Året efter lykkedes det at få lov at anlægge forlystelseshaven på Københavns glacis, området lige uden for voldene. 1. maj 1843 begyndte byggeriet på grunden og 15. august slog Tivoli portene op. Tivoli blev en øjeblikkelig succes. 175.000 gæster besøgte Tivoli i den første, korte sæson. En af gæsterne var H.C. Andersen, der kom den sidste aften i sæsonen, den 11. oktober. Her blev han inspireret til beskrivelsen af kejserens have i det han i sin dagbog kalder "mit kinesiske eventyr", Nattergalen. I dag har Tivoli omkring 4 millioner gæster pr. år fordelt på tre sæsoner: sommersæsonen (ca. 3 mio. gæster), Halloween i Tivoli (ca. 400.000 gæster), og Jul i Tivoli (ca. 800.000 gæster). Sådan startede det: Inspirationen til Tivoli var de romantiske forlystelseshaver, som fandtes i Europa. Romantiske, fordi landskabsarkitekturen var i den engelske, naturlige havestil. Georg Carstensen, havde set sådanne forlystelseshaver på sine mange rejser. I 1841 ansøgte han kongen, om tilladelse til at etablere og drive et Tivoli og Vauxhall i fem år. Navnet Tivoli tog han fra et af forbillederne, nemlig Tivoli i Paris, mens Vauxhall var en forlystelseshave i London. På militærgrund Carstensens Tivoli og Vauxhall blev placeret lige uden for Vestervold på glaciset, der på dette tidspunkt stadig blev bevogtet af militæret. Det var Københavns guvernør, von Hessen, der gav den endelige tilladelse til at anvende grunden og en af betingelserne var, at alle bygninger skulle være lette og interimistiske, så Tivoli hurtigt kunne jævnes med jorden i tilfælde af truende krig. Tivoli slår dørene op Byggeriet gik hurtigt. Man begyndte i maj 1843, og selvom mange bygninger først blev rigtigt færdige året efter, var alt dog i en sådan stand, at man kunne slå portene op til Tivolis første sæson den 15. august 1843. Sæsonen varede til 11. oktober, hvor man havde haft 174.609 gæster. Tivolis ældste bygninger Tivolis ældste bygning er Pantomimeteatret fra 1874. Både den og Det japanske Taarn (1900) og Nimb (1909) er blevet Tivoli-ikoner. Bygningerne fra 1843 eksisterer ikke længere, for de var lavet af træ og lærred. Café Ultimo er nyindrettet i 1997 i den runde bygning, der tidligere husede Tivoli Konditoriet (1923-97). Før da var her blandt andet danse-estrade. Bygningen er fra 1883. Divan 2, som nu hedder Nimb Terrasse og Divan 1, som nu hedder Madklubben Grill ligger på deres oprindelige grund, men er ombygget og udvidet mange gange siden opførelsen 1843. Fregatten Sct. Georg III med familierestauranten Pirateriet er den tredje fregat i Tivoli Søen, søsat i 1993. Den første fregat eksisterede fra 1887-1901, den anden fra 1933-40. Færgekroen stammer fra det midlertidige festarrangement Fiskerlejet, 1934. Vandmøllen er kommet til senere. Microbryggeriet blev etableret i 2005

Glassalen nedbrændte totalt ved schalburgtagen 1944, men blev genopført i sin tidligere skikkelse i 1946 af Poul Henningsen, PH. Den var oprindeligt en koncertsal fra 1863 med senere udvidelse. Efter 1902 blev den brugt til teater, revy m.m. og fik navnet Glassalen. Glassalen bruges i dag til revy, teater og koncerter. Den rummer knap 1000 pladser. Senest renoveret i 1998. Grøften hed oprindeligt Teatercafeen. Det var en lille cafe, bygget i tilknytning til det nye Pantomimeteater 1874. H.C. Andersen Slottet blev opført som kunstindustrimuseum 1893 af arkitekt Vilhelm Klein. Tivoli erhvervede ejendommen 1978. Den rummer i dag Tivoli-Garden, kontorer for Tivoli samt møde- og selskabslokaler. Harmonipavillon er fra 1907. Bygningen har tidligere været karrusel og frugtbod. Hovedindgangen med pavilloner er opført 1890 af arkitekterne Richardt Bergmann og Emil Blichfeldt. Oprindeligt omfattede hele bygningskomplekset også to store fløje, Apollo-Teatret og Restaurant Wivex. De blev revet ned omkring 1970. De nuværende, moderne facadebygninger i glas er opført af Tivolis Tegnestue 1990 og 1992. Det japanske Taarn (tidligere Det kinesiske Tårn)opførtes år 1900 af Tivoli-direktør, arkitekt Knud Arne- Petersen. Oprindeligt var det et illuminationstårn, senere er det blevet restaurant. Ved opførelsen blev pagoden omtalt som det 80 fod høje japanesiske taarn, men siden blev det kaldt kinesisk i mere end 100 år. Koncertsalen fra 1956 afløste den koncertsal, der blev schalburgteret 1944. Opført af arkitekterne Hans Hansen og Frits Schlegel. Koncertsalen er renoveret i 2005, hvor salen fra 1956 er bragt tilbage til sit oprindelige udseende og bygningen desuden er tilføjet ny rotunde med cafe og bar, Akvariefoyeren i kælderen med saltvandsakvarium med hajer og tropefisk samt nyt baghus med prøvesal, restaurant m.m. Løgkuppelkiosken ved Plænen er opført 1873 som cigarkiosk, tegnet af Tivoli-direktør Bernhard Olsen. Renoveret 1998. Nimb er opført år 1909 af Tivoli-direktør, arkitekt Knud Arne-Petersen. Den kaldtes oprindeligt Bazarbygningen og er den tredje på stedet. Den ældste fra 1843 brændte, den anden fra 1863 måtte nedrives p.g.a. gadeudvidelse. Plænebygningen (inkl. Kähler i Tivoli) er opført 1968 af arkitekt Simon P. Henningsen. Køreporten og Personaleindgangen er indrettet i det norske bjælkehus fra Den store Industri-, Landbrugsog Kunstudstilling 1888. Tivoli overtog bygningen efter udstillingen, og indrettede den som mælkeri, siden benyttedes bjælkehuset som kaserne for Tivoli-Garden. Paafuglen blev opført 1883 efter tegning af bygningsinspektør Friedrichsen. Før 1957 hed den Tårnpavillonen. Vaffelbageriet er fra 1908 og har været drevet af samme familie i hele perioden. Woodhouse er fra 1997, tegnet af Søren Robert Lund. I bygningen lå oprindeligt forlystelsen Valhalla Borgen, men efter ombygning i 2011 åbnede Woodhouse.

Tivolis 100-års jubilæumsfest Tivolis 100-års jubilæumsfest fandt sted midt under 2. verdenskrig. Danmark var besat af Nazi-tyskland, og der var strenge regler for udgang, mørklægning og forsamling af større mængder. Det lykkedes for Tivoli at holde åbent på trods af besættelsen. Poul Henningsen, PH, tegnede mørklægningslamper, der sendte et svagt vandret lys ud på en sådan måde, at lyset ikke kunne ses fra luften. Der blev indrettet adskillige tilflugtsrum til brug under luftalarm og fyrværkeri var selvfølgelig helt bandlyst i perioden. Men den 15. august 1943 var en undtagelse; da fyldte Tivoli 100 år og fyrværkeriet fik lov til at stråle over den flag- og blomstersmykkede Have. 112.802 gæster besøgte Tivoli på 100-års dagen. Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling 18. maj 1888 åbnede den største udstilling nogensinde i Danmark: Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. Tivoli indgik i udstillingen, og rundt omkring i forlystelseshaven opførtes udstillingspavilloner og -haller, ligesom der var foretaget en række nyanlæg og tekniske forbedringer i Haven. Fra 1888-udstillingen eksisterer Tivolis Norske Hus stadig, som i dag huser kontorer for Tivoli. Svenske Villa i Bernstorffsparkenog Tuborgflasken på Strandvejen i Hellerup stammer også fra udstillingen. I 1988 flyttedes flasken midlertidigt til Rådhuspladsen (der også i sin tid var udstillingsgrund) for at markerede hundredeåret for udstillingen, endnu et udsagn om udstillingens enorme betydning for København. I de seks måneder udstillingen varede nåede 1,4 mio. mennesker at besøge udstillingen og Tivoli. Udstillingens hovedbygning lå, hvor Rådhuset siden blev opført. Her fandtes store friarealer fordi voldene netop var blevet sløjfet ved Vesterport. Schalburgtagen mod Tivoli Det lykkedes at holde Tivoli åbent gennem besættelsestiden. Men Haven slap ikke uskadt gennem krigen. Natten mellem den 24. og 25. juni 1944 trængte Schalburgkorpsets Peter-gruppe ind i Tivoli og placerede flere bomber, der forvoldte stor skade på Tivoli. Mange bygninger nedbrændte eller blev totalskadet: Koncertsalen, Glassalen, Arena, Dansehallen og næsten alle de bygninger, der lå bagest i Haven, og som var indrettet til forlystelser og spil. Rutschebanen blev også beskadiget, mens Pantomimeteatret undslap, fordi bomben her var en fuser. Der var flere årsager til, at netop Tivoli blev målet for aktionen. Dels var Tivoli populær og folkelig i ordets bedste forstand, og derfor ramte det danskernes følelser, at Tivoli blev angrebet. Dels var Tivoli i direktør Kjeld Abells tid blevet moderne, ja nærmest kulturradikal, med PH som chefarkitekt og Leo Mathiesen som kapelmester i Glassalen, hvor der blev danset jazz og jitterbug. Desuden var Tivolis økonomidirektør, Victor Lemkow, af jødisk afstamning. På trods af de store ødelæggelser fik nazisterne ikke gjort kål på Tivoli. Haven lukkede i 14 dag, som blev brugt til at rydde op og bygge nye, midlertidige bygninger. Så åbnede Tivoli igen. Ironisk nok har episoden nok været medvirkende til, at Tivoli stadig er så tro mod det oprindelige koncept. I mellemkrigsårene var Tivolis popularitet dalende; danskerne syntes, Haven var gammeldags og ikke passede til en moderne metropol som København. der var mange forslag om at anvende grunden til andre formål og flytte Tivoli uden for byen. Efter krigen, da man skulle til at genopbygge Tivoli, var stemningen vendt; nu ville man gerne have det tabte tilbage.

Forlystelser i Tivoli Forlystelsernes sammensætning ændrer sig i sagens natur med tiden, for teknologien giver nye muligheder og det sus, man ønsker sig i en kørende forlystelse, opnås på nye måder i nye tider. Rutschebanen Tivolis trærutschebane fra 1914 er en af verdens ældste trærutschebaner, der stadig er i drift. Banen er 720m lang inkl. sidespor og værksted, og vognene opnår en tophastighed på ca. 50 km/t. Banen er konstrueret sådan, at der ikke tilføres energi til vognene, efter at de er trukket op på den første bakketop; det er m.a.o. tyngdekraften, der driver vogntogene. Et vogntog vejer ca. 2000 kg. Vognene bremses af bremsemanden i alle sving, så hastigheden ikke skal blive alt for høj. Bremsen består af to metalvinger, der presses mod banens sider, så der skal lægges kræfter bag opbremsningen. Tivoli har haft rutschebane siden 1843. Den første Rutschbane (uden 'e') vakte både glæde og forargelse. Glæde blandt gæsterne, der nød de syv sekunders gys, som turen var. Og forargelse i pressen, der fandt at folk hellere skulle bruge deres energi på politiske forhold og deres penge på mere nyttige indkøb. Al vedligeholdelse af Rutschebanen udføres på stedet af Tivolis egne specialister. De skifter planker og skinner ud efter behov og om vinteren males og smøres vognene, og kablet til optrækket skiftes ud. På turen i Rutschebanen kan man kigge ind i Skærsilden, der er indrettet inde i Rutschebanebjerget ligesom Minen og Smøgens boder er det. Under 2. verdenskrig var der energirationering. Rutschebanevognene blev derfor trukket op på første bakketop ved at stærke mænd drejede på et spil, der var indrettet på banens tag. Spil i Tivoli Spillehallerne kom til Tivoli fra USA i 1920erne på foranledning af Tivoli-direktøren Knud Arne Petersen, der dog næppe havde drømt om, hvilken udbredelse de ville få i forlystelsesverden. I Tivoli anno 1843 fandtes en Kraftprøve dekoreret med et tyrehoved, hvor stærke mænd kunne demonstrere deres kræfter for en beundrende tilskuerskare. Der var også billard og skydebane, så traditionen for at spille og konkurrere i Tivoli er, også i dette tilfælde, så gammel som Tivoli selv. Man opererer med flere forskellige typer af spil: Morskabs- og behændighedsspil, som tester reaktionsevnen, sigteøjet og tålmodigheden, for det kan være svært at tvinge boldene i nettet eller få ram på bjørnene med lysgeværet. Varespil er typisk lykkehjul, hvor man satser på et nummer eller symbol og får gevinst, hvis pilen lander på det valgte, når hjulet standser. Endelig er der "de enarmede" og arkadespillene, som findes samlet i de store automathaller, mens de øvrige nævnte spil, som oftest, findes i separate boder. Arkadespillene er rene behændighedsøvelser, hvor man på videoskærm kører om kap eller stormer ned ad sneklædte pister i rasende fart. Med simulatormaskinerne får man oven i købet fornemmelsen af bevægelse med, når sædet følger med i kurver og sving.

Den enarmede tyveknægt er udelukkende baseret på held og tilfældighed, lige som lykkehjulene. Spilleren opnår større eller mindre gevinst ved at ramme en bestemt kombination af symboler på de tre tromler. Ved tre på stribe strømmer mønterne ud af maskinens indre. Siden 2001 har man spillet 'kontantspil' på de enarmede. Det vil sige at de gamle dages spillemønter er skiftet ud med rigtig, gyldig mønt, så man slipper for at skulle veksle om. Armen, der har givet spilleautomaterne det populære kælenavn, er også skiftet ud med en trykknap. I 2012 åbnede Tivoli onlinecasinoet TivoliCasino.dk, hvor der er et bredt udvalg af blackjack- og roulettespil sammen med nye og mere traditionelle spillemaskiner. Nogle af Tivolis markante direktører: Første direktør var stifteren, Georg Carstensen, der var Tivolis chef fra 1843-1848. Bernhard Olsen, der grundlagde Frilandsmuseet, var direktør i Tivoli 1868-1886. Knud Arne Petersen var Tivolis direktør i 40 år, fra 1899-1939. Forfatteren Kjeld Abell var direktør i Tivoli fra 1940-1949. Tivolis nuværende adm. dir. hedder Lars Liebst. Han tiltrådte i 1996. Den komplette direktør-liste: 1843-1848: Georg Carstensen (1812-57) 1848-1858: Komiteen (bestyrelsen) varetager ledelsen; vælger selv formand 1858-1863: Melsing (1821-1882), adm.dir. 1858-1868: Adolph v.d. Recke (1829-1867), artistisk dir. 1863-1873: (ca.) C.A. Meyer (1817-1901), adm.dir. 1873-1879: Klingenberg (1835-1902), adm.dir. 1879-1882: 1882 Riise, adm. dir. 1868-1885: Bernhard Olsen ( 1836-1922), artistisk dir. (enedirektør 1882-1885) 1880-1910: I perioden endvidere skiftende økonomiske direktører, altså en tredeling af direktørposten. Bestyrelsesmedlem, grosserer T.S. Thrane er delegeret i direktionen og har i en årrække titel af direktør. Skønt han ikke i hele perioden er direktør formelt set, er hans indflydelse på Havens drift stor. 1886-1894: Robert Watt (1837-1894), artistisk direktør 1894-1899: Thrane (1842-1910), enedirektør 1899-1940: Knud Arne Petersen (1862-1943), artistisk direktør 1925-1950: Victor Lemkow (1883-1954), meddirektør (øk.) 1941-1950: Kjeld Abell (1901-61), artistisk direktør

1950-1975: Henning Søager ( 1913-1987) adm.dir. 1951-1959: Inge-Lise Bock (1905-1959), kunstnerisk dir. 1975-1996: Niels-Jørgen Kaiser (1930-2001), adm.dir. 1994-1997: Gordon Nielsen (f. 1944), øk. dir. 1996- : Lars Liebst (f. 1956), adm. dir. 1997-2000: Niels Leth Espensen (f. 1956), øk. dir. 2000-2008: Michael Blønd (f. 1960), øk. dir. 2001-2004 : Hans Henrik Gram (f. 1954), dir. drift 2008 - : Claus Dyhr (f. 1967) øk. dir.