om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri

Nyhedsmagasin fra COWI om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri

Nyhedsmagasin fra COWI om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer SÆRNummer Foto: Stig Stasig Ligesom træer skal fremtidens huse producere ilt, rense luften og samle regnvand. Det er tanken bag Cradle to Cradle 12 Steffen Gøth, direktør Fremtidens huse er som træer Pakhuset med de mange vinduer Bente Andersen, Inden længe vil flokken af pakhuse på Langeliniekajen i København være et klimavenligt familiemedlem rigere udviklingsdirektør 10 Illustration: Lundgaard & Tranberg Arkitekter 4 VANENS MAGT SOM FORHINDRING cowis konceptingeniører tænker ud af boksen i samarbejdet med arkitekterne. 8 Intelligent skulptur 9 COWI VAREDEKLARERER BÆREDYGTIGT BYGGERI Varedeklarationer gør det nemmere at bedømme bæredygtighed. 14 HAVVAND LEVERER VARME TIL HUSBÅDEN Læs om bygningsingeniørens egen varmeforsyning og tre andre pionerer. 16 SÅDAN SPARER DU PÅ ENERGIEN Få ekspertens gode råd til, hvordan du får en grønnere hverdag. Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri 18 HUSET FORSYNER SIG SELV MED ENERGI En rund bygning viser vejen for klimavenlige lavenergibyggerier. Byggerbranchen har brug for ingeniører, der kan kommunikere og tænke kreativt, mener civilingeniør i cowi Niels Varming. Legehus venligst udlånt af Ebbe Thilo. Foto: Ulrik Jantzen René M. Kræmer, projektdirektør Særudgave af Feature om bæredygtigt byggeri. Redaktion Bente Andersen ansv.h., bean@cowi.dk Christina Tækker, cht@cowi.dk Kathrine Schmeichel, kats@cowi.dk Maja Nørgaard, mang@cowi.dk Kirsten Andersen, kiad@cowi.dk Design og layout Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk Marianne Rom, mrom@cowi.dk Redaktionen sluttet den 18. marts 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag 1.000 Tryk Rosendahls - Schultz Grafisk Udgiver: cowi A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12 www.cowi.dk, www.cowi.com cowi er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. cowi er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres. Foto: Ulrik Jantzen Ud af boksen cowi byggeri bæredygtigt byggeri arbejder for at bryde barrierer for

Vanens magt hindrer bæredygtigt byggeri Hvis ingeniørerne arbejdede tæt sammen med arkitekterne i byggeriets tidlige faser, kunne man opnå en væsentlig energiforbedring i nye og gamle bygninger, mener ingeniør Niels Varming. Men så er der brug for kommunikation og kreativitet Af Christina Tækker Det ligger i tiden, at man ikke ødsler med energien. CO 2-udslippet skal ned, og der skal passes på klimaet. Derfor er bæredygtigt byggeri et varmt emne i byggebranchen. Men der bliver afsat for få ressourcer til, at ingeniører og arkitekter kan nå at indarbejde bæredygtige løsninger i byggeriets tidlige faser, hvor de træffer vigtige beslutninger om naturlig ventilation, jordvarme, solceller, varmepumper og grundvandskøling. Det mener den 33-årige civilingeniør i cowi Niels Varming. Han vurderer, at omkring en tredjedel af cowis byggeopgaver i dag bliver løst i et tæt samspil mellem arkitekter og ingeniører i de tidlige faser en disciplin man også kalder integreret design. Problemet er imidlertid, at integreret design kræver mere tid og medfører en større investering end den traditionelle samarbejdsform. Også selv om samarbejdet ofte er en beskeden udgiftspost i det samlede budget. Her bærer ingeniørerne deres del af skylden, mener Niels Varming: Hvis alle ingeniører havde øje for de muligheder, der ligger i at nedbringe energiforbruget, ville det betyde en væsentlig energiforbedring i både nye og gamle bygninger. Men ingeniører er ikke vilde med at udføre tingene flere gange og går derfor ikke ind i de meget tidlige designfaser, hvor ingenting er fastlagt, og designet af bygningerne kan ændre sig mange gange endnu. Men det er netop dér, man kan få reel medbestemmelse. Hvis alle ingeniører havde øje for de muligheder, der ligger i at nedbringe energiforbruget, ville det betyde en væsentlig energiforbedring i både nye og gamle bygninger. Niels Varming. Niels Varming har modtaget BoligfondenKubens rejselegat Den Gule Mursten og 30.000 kr. for sin pionerindsats inden for udviklingen af fremtidens bæredygtige byggeri i Danmark. Han har især beskæftiget sig med indeklimaanalyser, -simuleringer og -rådgivning samt energioptimering og solenergi og har blandt andet været med til at udarbejde et projektforslag til Fremtidens Parcelhus syd for Køge med strenge krav til energiforbrug og miljøhensyn. CO 2-neutralt hus Han har desuden arbejdet med energi og bæredygtighed på projekter for Carlsberg samt på Viborg Rådhus og Københavns Universitets nye runde bygning Green Lighthouse. Her har der ifølge Niels Varming været en vilje hos bygherren til at prioritere energikonceptet højt. Faktisk har det været næsten sidestillet med det arkitektoniske koncept. Det betyder, at der virkelig er blevet sat fokus på bæredygtige løsninger. Resultatet bliver et CO 2-neutralt hus, der producerer energi fra jorden og solen. Det kræver måske ikke mere at arbejde med integreret design, men det kræver noget andet end de typiske ingeniøregenskaber. Det kræver kommunikation, kreativitet, dialog, kompromissøgning og ikke kun hardcore ingeniørydelser som at dimensionere varmeanlæg, Jeg tror, at man tit bliver låst fast, fordi man har 100 procent styr på den måde, man plejer at arbejde på. Især hvis man er presset. Så har man ikke lyst til at bruge tre timer på at tænke kreativt eller udvikle et nyt koncept i stedet lader man sig nøje med, at projektet kører ordentligt. Fotos: Ulrik Jantzen 4 Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi

Foto: Carlsberg Ejendomme Foto: Henning Larsen Architects Foto: CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s Noget af det, der har sat gang i mange energiforbedringer, er, at der er introduceret lavenergiklasser, så bygherrer har noget at stræbe efter. Integreret design på markante projekter Carlsberg På Carlsberg arbejder man med en integreret designproces for at opnå lavenergiklasse 1. Viborg Rådhus Viborg Kommunes kommende rådhus er udstyret med løsninger, der belaster energiressourcerne mindst muligt. Green Lighthouse Et tæt parløb mellem arkitekter og ingeniører er resulteret i en CO 2-neutral lavenergibygning. Niels Varming. udføre energiberegninger og alle de andre ting, vi kan på rygraden, fastslår Niels Varming. Behovet for samarbejde stiger Niels Varming pointerer, at det tætte samarbejde mellem ingeniører og arkitekter er vigtigt, fordi bygningsingeniøren blandt andet kan analysere, hvordan energikravene kan opfyldes, og hjælpe arkitekten ved at opstille en oversigt over mulige løsninger. På den måde får arkitekten et meget bedre grundlag for at designe bygninger, som vil kunne opfylde energikravene. Og der bliver stadig mere brug for det tætte samspil. Behovet for at arbejde med integreret design vil nemlig kun gå én vej: Op. Det skyldes, at kravene om at begrænse energiforbruget i byggeriet bliver stadig skrappere. Branchen forventer således at skulle spare yderligere 25 procent på energiforbruget i nye bygninger i løbet af 2010. Men ofte hindrer vanetænkning ingeniørerne i at arbejde mere bæredygtigt, mener Niels Varming. Jeg tror, at man tit bliver låst fast, fordi man har 100 procent styr på den måde, man plejer at arbejde på. Især hvis man er presset. Så har man ikke lyst til at bruge tre timer på at tænke kreativt eller udvikle et nyt koncept i stedet lader man sig nøje med, at projektet kører ordentligt. Tre typer bæredygtighed Begrebet bæredygtighed kan opdeles i tre forskellige typer: Miljømæssig bæredygtighed fokuserer på at begrænse den miljømæssige belastning, naturen udsættes for i bygningens levetid. Social bæredygtighed fokuserer på at skabe de rammer, der sikrer et godt liv, men også på at undgå, at folk bruger den energikrævende bil til og fra arbejde. Økonomisk bæredygtighed skal binde det hele sammen og sikre, at man ikke laver tiltag, der er for dyre i forhold til det, man opnår. Energi, vind og sol I dag udgør energiforbruget i bygninger cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Energibesparende initiativer i byggeriet har derfor stor betydning for det samlede energiforbrug og for muligheden for at leve op til internationale forpligtigelser i forbindelse med reduktion af energiforbrug og miljøbelastning. Det største potentiale for energibesparelser ligger i at realisere de allerede kendte løsninger som anvendelse af vedvarende energi i form af vind, solceller, grundvandskøling eller vandpumper i eksisterende bygninger. Men Niels Varming vurderer, at man også kommer langt med de såkaldte passive metoder, hvor man f.eks. placerer vinduer optimalt i forhold til verdenshjørnerne, klimastyrer bygningen og skærmer af mod solen. I nye bygninger er der mindre at vinde, for de har i kraft af de eksisterende regler kun et energiforbrug på omkring en femtedel af ældre, uisolerede bygningers forbrug. Der er mange barrierer, som hindrer offentlige og private bygherrer i at investere i bæredygtige løsninger. Det kan for eksempel være svært at finde ud af, hvordan finansieringen af energiforbedringer i udlejningsejendomme skrues sammen. Udlejerne betaler for forbedringerne, men det er lejernes varmeregning, der scorer gevinsten. Udlejere kan have svært ved at godskrive dem som forbedringer af ejendommen og dermed forhøje lejen. Andre barrierer er uvidenhed eller et ønske om at bevare den eksisterende arkitektur, når vi taler om energirenoveringer, siger Niels Varming. En holistisk tankegang Selv er Niels Varming præget af en holistisk tankegang med et ønske om at udsætte naturen for mindst mulig belastning. Han cykler på arbejde, har planer om at energirenovere sit nyindkøbte hus i Måløv uden for København og glæder sig i øvrigt over at være blevet far for første gang. Rejselegatet er blandt andet brugt på en studietur til USA, hvor han har studeret Leadership in Energy and Environmental Design, LEED, og hermed blev Danmarks første LEED AP (Akkrediteret Person). På studiet blev han undervist i, hvordan man arbejder med at certificere bygninger, der kan få point for bæredygtige initiativer lige fra energiforbedringer til affaldssortering og vandbesparelse. En ordning der er meget populær. Undersøgelser foretaget i USA viser, at LEED-certificerede bygninger bliver udlejet til en højere pris, og at de i langt mindre grad end andre bygninger står ubenyttede hen. Det er den vej, vi skal gå herhjemme, en mere helhedsorienteret tilgang. Noget af det, der har sat gang i mange energiforbedringer, er, at der er introduceret lavenergiklasser, så bygherrer har noget at stræbe efter. I dag handler det nemlig om at skabe synlighed og vise, at man værner om miljøet. Ved at indføre klasser for de miljømæssige faktorer, ud over energiforbruget, kan man skabe et mere holistisk bæredygtigt byggeri. @ Niels Varming, civilingeniør, LEED AP, nvg@cowi.dk Niels Varming blogger om bæredygtigt byggeri på: www.baeredygtigt-byggeri.dk Det kræver måske ikke mere at arbejde med integreret design, men det kræver noget andet end de typiske ingeniøregenskaber. Det kræver kommunikation, kreativitet, dialog, kompromissøgning og ikke kun hardcore ingeniørydelser som at dimensionere varmeanlæg, udføre energiberegninger og alle de andre ting, vi kan på rygraden, Niels Varming. 6 Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi

LEED står for Leadership in Energy and Environmental Design og er et amerikansk system. BREEAM står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method og er et engelsk system. Af Kirsten Andersen Hvor mange kalorier, der er i to forskellige bakker leverpostej, kan forbrugerne nemt læse på varedeklarationen. Men bygherrer, bygningsejere og investorer har indtil nu kun haft deres mavefornemmelse at stole på, når de skulle afgøre, hvilken af to bygninger der er mest bæredygtig. Med de to mærkningsordninger LEED og BREEAM får de nu sammenlignelige mål at gå ud fra. cowi varedeklarerer bæredygtigt byggeri Varedeklarationer gør det nemmere at afgøre, hvilken af to bygninger der er mest bæredygtig Byggeriets kostpyramide Ligesom med kostpyramiden er det vigtigt at tænke varieret frem for ensidigt, hvis et hus skal varemærkes. Tænker man kun energi og isolering ind i sit byggeri, kan man slet ikke blive certificeret, forklarer Niels Varming, der arbejder med LEED-certificering i cowi. Begge ordninger inkluderer økonomiske, sociale og klimamæssige aspekter af bæredygtighed. Langtidsholdbart design I et nybyggeri kan bygherren eksempelvis overveje at bruge materialer, der er lokalt producerede. Det giver point, fordi kort vej til byggepladsen sparer miljøet for CO 2-belastende transport. Et godt designet hus er også bæredygtigt, fordi det ikke bliver revet ned eller bygget om efter få år, men har lang holdbarhed, forklarer Morten Buus, der vurderer byggerier efter BREEAM-ordningen. Begge ordninger har mærker til både store og små nybyggerier, renoveret byggeri og enfamilieshuse. Skal et hus certificeres, er det smart at tænke det ind allerede, mens huset er på tegnebrættet, siger Morten Buus. @ Morten Buus, BREEAM International Assessor mbuu@cowi.dk Foto: Adam Mørk Intelligent skulptur En nanostruktureret overflade der er selvrensende. En konstruktion lavet af hør, majsstivelse og kork. Et lysdesign baseret på solenergi. Det er nogle af de elementer, der indgår i den kæmpeskulptur, som var del af udstillingen Fremtidens arkitektur er grøn på Louisiana i 2009. Skulpturen er netop blevet hædret med den internationale pris JEC Innovation Award 2010. Skulpturen er skabt i samarbejde med tegnestuen 3XN, Stage One Freeform Composites, cowi og 18 andre firmaer. @ Bente Andersen, udviklingsdirektør bean@cowi.dk @ Niels Varming, LEED AP (Akkrediteret Person) nvg@cowi.dk Skal et hus smart certificeres, er det at tænke det ind allerede, mens huset er på tegnebrættet. Morten Buus. 8 Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi 9

Modelbillede: Lundgaard & Tranberg Arkitekter Pakhuset med de mange vinduer Inden længe vil flokken af pakhuse på Langeliniekajen i København være et bæredygtigt familiemedlem rigere Af Kirsten Andersen ATP Ejendomme agter at opføre et nyt kontorhus på cirka 15.000 m 2 på Langelinie Allé. Det nye pakhus er tilpasset arkitekturen i de seks eksisterende pakhuse og sætter nye standarder for klimavenligt kontorbyggeri. Kontorhuset er udviklet i samarbejde mellem Lundgaard & Tranberg Arkitekter og cowi. Fokus har været på at skabe sammenhæng mellem arkitekturen og de klimavenlige løsninger. Udsigt og indsigt Et stort antal vinduer i forskellige størrelser gør facaden levende samtidig med, at de sørger for lys til arbejdspladserne og udsigt til vandet overalt i huset. Vinduerne har ligeledes betydning for behovet for køling og opvarmning. Når vinduerne ikke er så store, undgår man et stort varmetab, når det er koldt og et stort behov for køling, når det er varmt. Det er lig med et markant lavere energiforbrug, forklarer projektchef Peter Bjersing fra cowi. Et atrium midt i huset bidrager med store mængder indirekte dagslys, hvilket skaber et godt lysmiljø og sænker behovet for elektrisk belysning. Sol, vand og luft Da huset bliver bygget tæt ved vandet, er det oplagt at udnytte havvandet som energikilde. Om vinteren leverer vandet varme via en varmepumpe, og om sommeren køler vandet bygningen ved at køle en væske, der cirkuleres gennem et rørsystem, som er støbt ind i etageadskillelsen. Den varme luft, der stiger til tops i det store atrium, bliver også genbrugt til opvarmning eller køling via en varmepumpe. Varmepumperne bliver delvist drevet med energi fra solceller. Støbt på stedet Kontorhuset skal opføres med en kombination af betonelementer og beton støbt på stedet. Det sparer miljøet for en masse CO 2, fordi vi skal transportere færre betonelementer med lastvogne, forklarer konstruktionsingeniør Amar Mirza fra cowi. Den pladsstøbte betonkonstruktion fylder mindre end den traditionelle elementløsning, hvilket gør det muligt at udstyre pakhuset med syv etager i stedet for seks, så det stadig passer i højden med de eksisterende pakhuse. Det nye kontorhus indrettes så fleksibelt, at det både kan bruges som domicil eller deles af flere brugere. Byggeriet forventes at gå i gang i 2010. @ Peter Bjersing, projektchef pb@cowi.dk langeliniespidsen.dk Det sparer miljøet for en masse CO 2, fordi vi skal transportere færre betonelementer med lastvogne. Amar Mirza. 10 Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi 11

Fremtidens huse er som træer Ligesom træer skal fremtidens huse producere ilt, rense luften, samle regnvand og understøtte biodiversitet. Det er princippet bag den nye rådgivningstype Cradle to Cradle, som cowi er klar til at rådgive om Af Kathrine Schmeichel og Kirsten Andersen Huse og byer der renser luft og vand. Aflagte gulvtæpper der komposteres. Beton fra nedrevne huse der genbruges som vejbelægning igen og igen. Det er eksempler på tankegangen bag Cradle to Cradle, vugge til vugge, der har som mål at udforme produkter, byer og bygninger, så de yder et positivt bidrag til omgivelserne i stedet for at belaste dem. Det kan ske ved at producere vedvarende energi, frisk luft eller rense vandet. Alle elementer skal kunne indgå i nye sammenhænge, når de er færdige med at blive brugt til deres oprindelige formål. Cradle to Cradle giver mening Civilingeniør Maja Nørgaard, der er blandt de første Cradle to Cradle rådgivere i Danmark, mener tankegangen giver god mening: Naturen kender jo ikke til spild og affald, men kun til ressourcer, forklarer hun og fortsætter: Vi skal sætte mere fokus på, hvordan vi kan adskille og genanvende en bygnings materialer, når den engang skal rives ned, så vi ikke skaber affald, men stadig har en brugbar ressource. Levende tage er kun starten Levende tage, der lige nu indtager storbyer som New York, Stuttgart, Malmø og København, er tegn på, at Cradle to Cradle tankegangen er på vej ind. Bittesmå, nøjsomme planter virker som sugende svampe, når det regner. Det sparer kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand. Det, der før blev betragtet som spildevand og blev ledt ud i kloakken, giver nu næring til planterne, der både er biologisk nedbrydelige og understøtter biodiversitet. Platform for innovation Martin Uhre Mandrup, der er specialist i bygningskonstruktioner af træ, har også licens til at rådgive om Cradle to Cradle. Han ser især princippet som en god platform for videreudvikling: Cradle to Cradle støtter op om og udvikler den indsats, vi allerede er i gang med på området i dag, og inspirerer os til at hæve niveauet for, hvordan vi bygger bæredygtige huse. Miljøchef i Dansk Industri, Bjarne Palstrøm, har til magasinet Ingeniøren udtalt, at han tror, at principperne bag Cradle to Cradle vil være indarbejdet i alle designmanualer om ti år. cowi har som de første rådgivere i Danmark uddannet 11 Cradle to Cradle rådgivere hos EPEA i Hamburg. @ Maja @ Martin Nørgaard, civilingeniør, Cradle to Cradle rådgiver, mang@cowi.dk Uhre Mandrup, civilingeniør, Cradle to Cradle rådgiver, mup@cowi.dk Foto: Stig Stasig 12 Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

Moesgård Museum er skabt i et integreret samarbejde med Henning Larsen Architects Illustration: Henning Larsen Architects Et af verdens mest energirigtige museer En halvering af energiforbruget gør Moesgård Museum til et af de mest energirigtige museer i verden, når det står færdigt i 2012. Museet skal opføres som et lavenergiklasse 1 byggeri, hvilket betyder, at bygningen højst må forbruge halvdelen af den energiramme, der gælder for lignende bygninger i Danmark i dag. Skuespilhuset gemmer på innovative løsninger til energiforsyning. Den varme, som scenebelysning og publikum genererer, bliver gennem en varmeveksler genbrugt som tilskud til opvarmning. Skuespilhuset udnytter også havnevandet til køling og opvarmning ved brug af en varmepumpe og termoaktive dæk, hvilket reducerer energiforbruget til køling med op til 75 procent. Skuespilhuset er skabt i samarbejde med Lundgaard & Tranberg Foto: Jens Lindhe En pioner inden for energiforsyning Foto: Morten Larsen Havvand leverer varme til husbåden Bygningsingeniør Jens Eg Rahbek har været kaptajn for byggeriet af sin egen husbåd, der ligger ved Kalvebod Brygge. Her sørger havvandet for varmen om bord. Slanger, som er støbt ind i betonfundamentet, er fyldt med glykol. Sammen med en varmepumpe skaber det et system, der som et omvendt køleskab udnytter havvandet til at give varme og varmt vand indenbords. Det selvopfundne koncept betyder, at familien sparer omkring to tredjedele af varmebudgettet. @ Jens Eg Rahbek, bygningsingeniør jgr@cowi.dk Klimarigtig beton Cementindustrien er ansvarlig for cirka fem procent af den globale, menneskeskabte CO2-udledning. Der er store CO2-besparelser at hente ved at tilsætte f.eks. flyveaske og højovnsslagge til Portland cementen og ved at optimere konstruktionerne. Det er cowis erfaring, at det kan reducere op til halvdelen eller mere af CO2- Her ses en ny type beton, hvor optiske fibre i betonen gør materialet gennemsigtigt. Foto: Morten Larsen udslippet for beton inden for sædvanlige normkrav. 14 Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15

2 Sådan sparer du Ny hjemmeside viser vej til energirenovering på energien Få bygningsingeniørens gode råd til hvor du kan spare energi i privaten, og hvordan du får en grønnere hverdag Selvom danskerne har sparet på energien i årevis, er der stadig store besparelser at hente i danske etageboliger. Mere end 70 procent af danske bygninger er fra før, Danmark fik de første krav til boligers energiforbrug i kølvandet på oliekrisen i 1973. Bygninger tegner sig den dag i dag for 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Hjemmesiden Energikoncept.dk giver et hurtigt overblik over, om der er penge at spare i en konkret ejendom. Energikoncept.dk kan også bruges til andre typer boliger. @ Jens Eg Rahbek, bygningsingeniør jgr@cowi.dk www.energikoncept.dk 13 9 1 2 3 4 Luk døren Tætn døre og vinduer. Slut med flyturen Spring udlandsrejser over det koster på CO 2-kontoen. Brug energi fra græsplænen Udskift olie og gasfyr med fjernvarme eller varmepumpesystem, hvor du f.eks. udnytter varme fra jorden. Gem varmen i gulvet Varme kan lagres i gulvet om natten og bruges som gulvvarme om dagen i såkaldte termoaktive betonkonstruktioner. 5 Madlavning i køkkenet Undgå for mange røde bøffer. Kvæg udleder metan, der ligesom CO 2 bidrager til klimaændringer. 7 12 9 6 7 Mere græs Grønt er bæredygtigt. Også i haven. Undgå store områder med belægninger som asfalt, og så i stedet græs. Det suger vand til sig under kraftige regnskyl og belaster ikke det offentlige kloaksystem. Hus med ekstra uld Isoler dit hus med ekstra mineraluld og bedre isolerende vinduer. 10 1 8 9 Udskift din gamle bil til elbil Udskift din bil med en elbil. Elbiler forventes at blive fremtidens bæredygtige privatbil. Solceller på taget Læg solceller og solvarmepaneler på taget. Solceller producerer elektricitet, og solvarmepaneler producerer varmt brugsvand. 11 5 10 11 Udskift pærerne Skift dine pærer ud med lavenergipærer. Ud med dine gamle hvidevarer Skift dine gamle energikrævende hvidevarer ud med nye A+mærkede køleskabe og komfurer. 12 Sluk for strømmen i stuen Sluk for kontakten for alt udstyr som f.eks. storskærme, dvd-afspillere og tv-bokse, så du undgår standbyforbrug. 4 13 Frisk luft Installer et ventilationsanlæg på taget med varmegenvinding. 8 6 3 16 Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi Kilde: Jens Eg Rahbek, cowi. Illustration: Mediafarm Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17

Green Lighthouse er konstrueret som en cirkel, da det giver et mindre facadeareal og dermed lavere varmeforbrug. Foto: Adam Mørk Københavns Universitet har opført en ny CO 2 -neutral bygning på Tagensvej i København Af Christina Tækker & Kathrine Schmeichel En bæredygtig, rund bygning har fra efteråret 2009 dannet ramme om undervisning, møder og administration på Københavns Universitet. Visionen har været at bygge et bæredygtigt hus, der er CO 2 neutralt med hensyn til bygningsdriften (iht. Be06), hvilket er realiseret ved, at huset har et lavt energiforbrug til opvarmning og ventilation og selv producerer energi til f.eks. belysning. Det sker bl.a. gennem anvendelse af solceller, solfangere, naturlig ventilation, afskærmning fra solen så man undgår kølebehov og ved at udnytte dagslyset optimalt gennem høje vinduer i facaden og ovenlys. Tæt samarbejde mellem flere Projektet er udviklet i et tæt samarbejde mellem totalentreprenør Hellerup Byg, Christensen & Co arkitekter og cowi. cowi har stået for ingeniørrådgivning og udvikling af energikonceptet. Resultatet taler sit tydelige sprog. Når alle er med fra start, opnår man ejerskab og derfor troen på, at ens fagfelt bliver repræsenteret i projektet. Alles energi bliver rettet i samme retning og kostbart tab af viden, tid og energi undgås, fortæller arkitekt Thomas Nørgaard fra Christensen & Co arkitekter. Netop dette samarbejde har muliggjort visionerne om at skabe et CO 2-neutralt hus, der overstiger fremtidige krav til energibelastning. Huset har samtidig et optimalt indeklima og en lys og indbydende indretning. Huset energi forsyner sig selv med Green Lighthouse er blevet til på baggrund af et tæt offentligt og privat samarbejde mellem Københavns Universitet, Videnskabsministeriet, Københavns Kommune, VELUX og VELFAC. Bygherre: Videnskabsministeriet Bruger: Københavns Universitet Totalentreprenør: Hellerup Byg a/s Arkitekt: Christensen & Co arkitekter as Ingeniør: cowi a/s Størrelse: 950 m 2 Byggeår: 2008-2009 Fotograf: Adam Mørk Demonstrationshus til EU topmøde i december 2009 Om baggrunden for Green Lighthouse siger civilingeniør i Universitets- og Bygningsstyrelsen Sajet Mahmudovski: Visionen med projektet har været at bygge et bæredygtigt erhvervshus med lavest muligt CO 2-forbrug og et energibehov, der er reduceret med 75 procent og dermed svarer til Folketingets beslutning for alle bygninger i år 2020. Samtidig ville vi ikke gå på kompromis med hverken arkitektur eller de tekniske løsninger, herunder dagslysforhold og indeklima. Derudover var huset tænkt som et demonstrationshus ved FN s klimakonference, COP15, i København i december 2009. Flere lavenergihuse Udviklingschef i cowi Michael Nielsen mener, at Green Lighthouse vil inspirere fremtidens byggeri: Som et af de første erhvervsbyggerier herhjemme vil Green Lighthouse stå som et vartegn for, hvordan man kan bygge CO 2-neutralt inden for en rimelig anlægssum. Jeg tror, at byggeriet vil være med til at generere en efterspørgsel på nye energirigtige produkter inden for bl.a. vinduer, solfangere og varmepumper. Reto M. Hummelshøj, cowi, der har været med til at udarbejde energikonceptet, tilføjer: Projektet giver vigtig viden om, hvordan disse systemer bedst muligt integreres i et byggeri. Det vil medføre lavere priser og dermed etablering af flere lavenergihuse. @ Michael Nielsen, udviklingschef msn@cowi.dk @ Reto Hummelshøj, gruppeleder rmh@cowi.dk 18 Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi Særnummer af internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19

ingen er forpligtet ud over evne. så vi påtager os ansvaret. klimaforbedringer. nu eller aldrig. Vi har kompetencerne til at gøre Danmark til foregangsland inden for klimaforbedringer. Du kan læse om vores konkrete projekter på cowi.dk