Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme energibesparelser er der stor fokus på hvor stor en andel af de opnåede energibesparelser, som er additionelle. Målsætningen er jo at fremme energibesparelser, som ellers ikke ville være blevet realiseret. Dette notat indeholder først et afsnit, som giver et bud på hvad der er de relevante begreber og hvordan de kan defineres. Afsnittet viser, at der principielt bør være fokus på nettoeffekten af en given indsats, og ikke alene på additionaliteten. Det er imidlertid meget vanskeligt at opgøre nettoeffekten, og derfor vil det ofte være additionaliteten man forsøger at opgøre. Dernæst er der et afsnit, som beskriver nogle metoder, der kan anvendes til opgørelse af additionaliten og evt. nettoeffekten i forbindelse med evalueringer mv. Notatet ser primært på de energimæssige effekter, og kun i meget begrænset omfang på de økonomiske og samfundsmæssige virkninger. 2. Afklaring af begreber og hvad er den rigtige målestok I de senere år har der været talt meget om den additionelle effekt af forskellige energibesparelsesinitiativer. Det gælder bl.a. i forbindelse med energiselskabernes energispareindsats, hvor der har været fokus på additionaliteten i begge de gennemførte evalueringer. Additionaliteten defineres normalt på følgende måde: En energibesparelse er additionel, hvis den konkrete indsats ikke var blevet gennemført (i dag eller f.eks. inden for de næste par år) uden den aktuelle energispareindsats. I forhold til denne definition måles additionaliteten typisk i forhold til de enkelte projekter, og centrale temaer er om indsatsen har medvirket til at realisere et projekt, som ellers ikke ville været blevet gennemført, eller til at fremrykke et projekt nogle år (hvor besparelsen så kan siges at være additionel i det antal år den er fremrykket, men herefter har en effekt på nul). Der kan også være tale om, at der er blevet valgt en løsning, som er bedre end det, der ellers ville være blevet valgt. Side 1

I evalueringen af energiselskabernes energispareaktiviteter fra 2012 1 anføres det imidlertid, at det egentlig er nettoeffekt, som er den relevante parameter, når man skal vurdere et virkemiddels effekt og efficiens. Definitionen af nettoeffekten er i evalueringsrapporten fra 2012 fremgår af boks 1. Som det fremgår her er additionaliteten en delmængde af nettoeffekten. Boks 1: Definition af nettoeffekt, jf. Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter Nettoeffekt Ordningens netto-effekt er den ekstra energispareeffekt, som alene skyldes energiselskabernes energispareordning. Besparelser, som ville blive realiseret uden ordningen, bidrager ikke til netto-effekten. Nettoeffekt = Indberettede besparelser* Teknisk nøjagtighed i opgørelse af besparelser *Additionalitet* Rebound * Spillover De fire faktorer Teknisk nøjagtighed, Additionalitet, Rebound og Spillover er uden enhed. Hvis de fx alle er 1,0 så er nettoeffekten lig den indberettede besparelse. I boks 1 er nettoeffekten defineret i forhold til energiselskabernes energispareindsats. Et forslag til en generel definition af nettoeffekten, som kan anvendes i forhold til alle energispareaktiviteter, fremgår af boks 2. 2 Boks 2: Forslag til definition af nettoeffekten Nettoeffekten = De faktisk realiserede besparelser (opgjort i kwh) * additionalitetsfaktor * reboundfaktor * spillover-faktor. Reboundfaktoren vil typisk ligge mellem 0 og 1. Hvis der ikke er nogen rebound-effekt vil faktoren være 1. Spilover-faktoren vil være større end 1, hvis der er en spill-over effekt. Hvis der ikke er nogen spillover-effekt vil faktoren være 1. Ofte er der ikke alene fokus på nettoeffekten i år 1, men på nettoeffekten efter f.eks. 10 år. Det betyder, at levetiden af energibesparelserne skal medtages i opgørelsen. Spillover-effekten kan ikke opgøres ved blot at studere de projekter, som direkte påvirkes at et virkemiddel, f.eks. gennem tilskud mv. Derfor kan nettoeffekten ikke meningsfuldt opgøres blot ved at summere effekten af alle de gennemførte projekter. Additionaliteten kan derimod i princippet opgøres ved at se på effekten af de gennemførte projekter. 1 Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter, Ea Energianalyse, Niras samt Vigand og Maagøe, Maj 2012. Overvejelserne om additionalitet, nettoeffekt mv. findes i afsnit 3 i hovedrapporten og i bilagsrapport 4, side 6ff. Evalueringen inkl. bilagsrapporten kan findes med følgende link: http://www.ens.dk/forbrugbesparelser/energiselskabernes-spareindsats/lovgrundlag-kontrol-resultater/evalueringer 2 Dette notat beskæftiger sig alene med opgørelsen af energibesparelserne og påvirkning af energiforbruget. Virkninger heraf for udledningen af CO2, nationalt og globalt, herunder samspillet med CO2-kvoteordningen er ikke beskrevet. Side 2

Energispareindsatsen handler om at reducere forbruget i forhold til baseline uden virkemidler. Man kan derfor også sige at nettoeffekten og additionaliteten af et virkemiddel eller en gruppe af virkemidler - bør opgøres som påvirkningen af energiforbruget i et givet år ud i fremtiden (f.eks. 2020 eller 2030). Der kan knyttes følgende bemærkninger til de enkelte elementer i definitionen, jf. boks 2: De faktisk realiserede energibesparelser, som følge af et virkemiddel Her indgår følgende elementer: Er de forskellige projekter faktisk gennemført, som forudsat i beregningen af effekten? Det er oplagt, at der kun skal medregnes besparelser af de faktisk gennemførte tiltag. I nogle tilfælde kan der være et incitament til at opgøre eller indrapportere projekter, som faktisk ikke er gennemført eller som kun er delvis gennemført. I forbindelse med energiselskabernes indsats er der i evalueringerne mv. ikke konstateret problemer med indberetning af energibesparelser fra projekter, som ikke er gennemført. Er effekten af de forskellige tiltag opgjort korrekt? Det er ikke sikkert, at den faktiske energibesparelse svarer til den besparelse, som opgøres i forbindelse med en indsats. Dels er standardværdierne et gennemsnit, og i nogle tilfælde er de reduceret. Det betyder, at den faktiske energibesparelse kan afvige fra den opgjorte energibesparelse. Dels er der - i ordninger, hvor tilskuddet afhænger af størrelsen af energibesparelsen og ikke af investeringen - et incitament til at overvurdere energibesparelsen. I forhold til energiselskabernes indsats kan det specielt have betydning i forbindelse med specifikke opgørelser. I 2012-evalueringen af energiselskabernes energispareindsats blev der ud fra en gennemgang af en række projekter konstateret en række fejl i opgørelsen af besparelserne svarende til 6 pct. af de opgjorte energibesparelser. Samtidig blev det anført, at der på en række punkter var tale om konservative vurderinger af besparelsernes størrelse, men det blev ikke kvantificeret. Additionalitet Her indgår bl.a. følgende elementer: Nogle besparelser kommer af sig selv. Erfaringen viser, at der selv uden virkemidler og uden stigende energipriser vil ske nogle energieffektiviseringer. Det er bl.a. en følge af den løbende teknologiske udvikling, som betyder at nye produkter mv. vil være mere energieffektive end de gamle, som erstattes. Det betyder, at nogle af de besparelser, som umiddelbart ser ud til at være en effekt af et virkemiddel, ville blive realiseret alligevel og hvis ikke på samme tidspunkt så i løbet af et de kommende år. I forbindelse med opgørelsen af effekten af en konkret energispareindsats bør der korrigeres herfor. Additionalitetsproblemstillingen er relevant i forbindelse med alle energispareinitiativer, og måske særligt i forbindelse med tilskudsordninger og tilsvarende. Det er vanskeligt at opgøre additionaliteten mere herom nedenfor - men det er klart, at additionaliteten aldrig vil være 100 pct. I 2012-evalueringen af energiselskabernes indsats blev det konklu- Side 3

deret, at evalueringen i erhvervene var ca. 50 pct. og i husholdning/bygninger ca. 20 pct. Tilsvarende resultater er fundet ved vurderingen af andre ordningen. Som eksempel kan nævnes evalueringen af oliefyrsskrotningsordningen. 3 Valg af bedre løsninger: Hvis et virkemiddel medfører, at der vælges løsninger, som er mere energieffektive end de løsninger vil det øge effekten af indsatsen og medvirke til at initiativet har en længerevarende effekt. Dette bør derfor indgå i forbindelse med opgørelse af additionaliteten. Det er imidlertid vigtigt at undgå dobbelttælling. Hvis den øgede energibesparelse, som følge af bedre løsninger, indgår i forbindelse med opgørelsen af de faktisk (første led i definitionen i boks 2) kan effekten heraf naturligvis ikke også tælles med ved opgørelsen af additionalitetsfaktoren. Overlap: Et særligt tema i forbindelse med opgørelsen af additionaliteten er overlap mellem forskellige virkemidler. På de fleste områder er der adskillige virkemidler, f.eks. i form af lovgivning, information, flere aktører, osv. Selv om der er tale om en energibesparelse, der ikke kommer af sig selv, er det derfor ikke sikkert, at det er det konkrete virkemidler, som studeres, der sikrer realiseringen. Det kan være et af de andre virkemiddel eller måske kombinationen af virkemidler. Denne problemstilling gør, at det ofte kan være hensigtsmæssigt (først) at se på den samlede effekt af den samlede pakke af virkemidler, som påvirker det aktuelle område. Herefter kan det overvejes at opdele effekten, hvis dette er muligt. Fremskyndelse: Nogle energispareinitiativer vil primært betyde at de konkrete tiltag fremrykkes nogle år. Dette gælder f.eks. i forbindelse med midlertidige tilskudsordninger, som ofte vil betyde, at nogle aktører vil fremskynde det konkrete energibesparelsesprojekt. På kort sigt kan man derfor tale om at additionaliteten er meget høj selv om den på langt sigt måske er meget lav eller nul. Størrelsen af initiativ (tilskud) og additionalitet: Hvis man fx betragter tilskudsordninger, vil additionaliteten være større desto større tilskuddet er. Det betyder på den anden side ikke, at ordninger med store tilskud er mere hensigtmæssige end ordninger med små tilskud, for effekten pr. tilskudskrone afhænger ikke af tilskuddets størrelse, men af efterspørgselsforhold (hvor prisfølsomme er forbrugerne). Rebound effekter Gennemførelsen af en energibesparelse kan betyde, at en given energitjeneste bliver billigere, hvilket kan betyde at efterspørgslen efter energitjenesten øges. Det er den direkte rebound effekt. 4 Et eksempel kunne være at en bedre isolering af en bolig ville betyde, at indetemperaturen blev øget og måske på sigt, at boligarealet bliver større. 3 Evalueringens rapporten kan findes med følgende link: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokumenter/publikationer/downloads/effektvurdering_af_oliefyrsskrotnings ordningen.pdf 4 Der skelnes her mellem direkte rebound effekter, som er betydningen efterspørgslen efter den energitjeneste, som effektiviseres, og indirekte rebound effekter, som er virkningen af at evt. overskud fra gennemførelsen af rentable besparelser anvendes til øget forbrug inden for helt andre områder. De indirekte rebound effekter kan Side 4

Der kan argumenteres for, at der kun vil være tale om direkte rebound effekter, hvis der er tale om rentable energibesparelser, som (efter nogle år) vil gøre det billige at opfylde en given energitjeneste. Dette forudsætter imidlertid, at forbrugernes adfærd bestemmes af de samlede omkostninger, herunder investeringer, faste afgifter mv. Hvis forbrugernes adfærd derimod i primært bestemmes af de marginale omkostninger (f.eks. de lavere varmeudgifter), kan den umiddelbare priseffekt være større. Undersøgelser tyder på, at de direkte rebound effekter er størst inden for områder og sektorer, hvor energieffektiviteten er lav, og at den generelt vil være forholdsvis lav i en økonomi som den danske. Der kan dog være områder, hvor rebound effekten er betydelig. F.eks. viser analyser, at der kan være en stor rebound-effekt, når der installeres varmepumper i sommerhuse. Det skyldes, at denne effektive løsning betyder, at mange har varmen tændt hele vinteren. En øget indetemperatur og andre rebound-effekter er en større energitjeneste og dermed øget velfærd. En rebound-effekt er derfor ikke i sig selv negativ, men det betyder, at energibesparelsen bliver reduceret. Derimod reducerer en rebound-effekt ikke forbedringen af energieffektiviteten, da energieffektiviteten netop er defineret som forholdet mellem input og output. Spill-over effekter (Denne effekt omtales også som market transformation eller markedspåvirkning) Hvis et virkemiddel påvirker marked for et givet produkt eller ydelse kan det betyde, at effekten bliver større end den direkte opgjorte effekt. En sådan markedspåvirkning kan f.eks. bestå i en påvirkning af hvilke produkter der er tilgængelig i butikkerne mv. ligesom, der kan være tale om en påvirkning af den teknologiske udvikling. Et andet eksempel kan være, at nogle af forbrugerne får tilskud til isolering eller udskiftning af oliefyr. Det kan betyde, at installatører og håndværkere øger markedsføringen af disse løsninger, at priser falder og at andre forbrugere hører om de gode erfaringer. Derfor kan en indsats medføre en øget aktivitet udover den der direkte følger af f.eks. en tilskudsordning. Det kan være vanskeligt at opgøre sådanne spill-over effekter betydning for energiforbruget, og der er meget få danske studier af spill-over effekter i forbindelse med energispareaktiviteter. Der er dog ingen tvivl om, at denne effekt på nogle områder kan være ganske betydelig. Levetiden af energibesparelsen For nogle initiativer kender vi umiddelbart den årlige effekt. Ved omregning af denne til en effekt i 2020 eller 2030 skal der tages hensyn til, hvordan besparelserne akkumulerer. Her spiller nogle af ovennævnte forhold ind, og herudover kan levetiden af den pågældende teknologi have betydning. For mange konkrete løsninger (som f.eks. øget isolering, nye vinduer, nye kedler mv.) er levetiden længere end 20 år, og problemstillingen er derfor ikke relevant, men for andre er levetiden kortere f.eks. har nye elektriske apparater typisk levetider på 8-12 år. Den faktiske levetid af en investering kan også være bestemt af fornyelsen af produktionsudstyr mv. Generelt må det dog forventes, at når en effektiv teknologi, som er indført som følge af et virkemiddel dør, så erstattes den af en teknologi med mindst samme energieffektisammenlignes med virkninger af økonomisk vækst og øget indkomst, og den bør normalt ikke medregnes i forbindelse med opgørelse af netto-effekten. Side 5

vitet. De dårlige produkter vil simpelthen ikke længere være tilgængelige på markedet som følge af transformering af markederne. 3. Hvordan kan netto-effekt og additionalitet opgøres? Dette afsnit indeholder nogle overvejelser om, hvordan netto-effekten og additionaliteten som følge af forskellige energispareaktiviteter kan opgøres eller estimeres. Som det fremgår ovenfor kan det være meget vanskeligt at opgøre en række af de elementer, som har betydning for netto-effekten. Derfor vil der ofte alene være fokus på at forsøge at opgøre additionaliteten og selv dette kan være en betydelig faglig udfordring. a) Spørge forbrugerne Denne metode bygger grundlæggende på, at de forbrugere, som har gennemført energispareprojekter i forbindelse med et virkemiddel, spørges om de ville have gennemført projektet uden det pågældende virkemiddel. Metoden kan således alene anvendes til at få et billede af additionaliteten, og ikke af netto-effekten. Med henblik på at få gode og ærlige svar kan spørgerammen gøre så konkret som muligt. Som et eksempel herpå kan det nævnes, at man som led i 2012-evalueringen af energiselskabernes energispareindsats stillede følgende spørgsmål i forbindelse med konkrete projekter og konkrete energiselskaber: - I hvilken udstrækning havde I før kontakten med energiselskabet og eventuelle andre involverede aktører, gjort jer overvejelser omkring realiseringen af energispareprojektet? - Hvor sandsynligt er det, at I uden kontakt med energiselskabet havde gennemført nævnte energibesparelse inden for hhv. 1 år og 3 år? Der kan dog stilles spørgsmål ved nøjagtigheden af undersøgelser, som alene bygger på, at forbrugerne spørges om hvad de ville have gjort uden indsatsen. Man kan ikke være sikker på, at forbrugerne svarer korrekt på spørgsmålene. Bl.a. er det blevet fremført, a forbrugerne - når de først har fået tilskud - kan have en interesse i at sige, at de under alle omstændigheder ville have opført sig fornuftigt. Modsat kan der fremføres, at forbrugerne kan have en interesse i at retfærdiggøre, at de har fået tilskud, og derfor tillægge det større værdi end det faktisk har haft. Det kan også påvirke folks svar, hvis der først spørges et eller to år efter et projekt er gennemført. Metoden har været anvendt i forbindelse med en række evalueringer af energispareinitiativer. b) Undersøge markederne dvs. salget af de forskellige produkter I denne metode kortlægges effekten gennem en undersøgelse af udviklingen i markederne for de relevante projekter, dvs. primært salget. Hvis man har data for såvel salget inden et nyt initiativ blev iværksat, som efter det er gennemført, kan man herudfra sige noget om effekten. Denne effekt vil også indeholder evt. spill-over effekter. Side 6

I forbindelse med den sidste evaluering af energiselskabernes energispareindsats anførte den engelske ekspert, som indgik i den internationale referencegruppe, at de havde haft gode erfaringer med denne metode i England. De havde anvendt den til, at vurdere effekten af energiselskabernes energispareforpligtelser, som primært var rettet mod nogle ret få aktiviteter i boliger. Så vidt vides er der ikke gode danske eksempler på anvendelse af denne metode til opgørelse af effekten af energispareinitiativer. c) Statistisk-analyse med kontrolgruppe Denne metode bygger på, at der gennemføres en statistisk analyse, hvor udviklingen i energiforbruget sammenlignes mellem en gruppe af forbrugerne, som har været omfattet af initiativet og en kontrolgruppe, som ikke har været omfattet af initiativet. Det er i en meget stærk metode, som i princippet kan anvendes til at opgøre nettoeffekten af et virkemiddel, hvis de relevante data for energiforbruget for flere år kan skaffes, herunder at der kan opstilles en sammenlignelig kontrolgruppe, som ikke har været påvirket direkte eller indirekte af det pågældende virkemiddel. Generelt vil metoden ikke sige noget om spillovereffekten, men der kan være en spillover effekt, som påvirker kontrolgruppen. Evt. rebound-effekter vil indgå i opgørelsen, da den bygger på udviklingen i det faktiske energiforbrug. Problemet med metoden er, at det ofte kan være meget vanskeligt og tidskrævende at skaffe de nødvendige data om udviklingen i energiforbruget for de to grupper. Der vil typisk være behov for data for energiforbruget i mindst 3-5 år. Samtidig kan det i mange tilfælde være vanskeligt at finde en sammenlignelig kontrolgruppe, som ikke har været omfattet af indsatsen. I Danmark har denne metode bl.a. været anvendt i forskellige sammenhænge: I forbindelse med en uafhængig evaluering af elnetselskaberne ikke-kommercielle erhvervsrådgivning blev der i 2004 gennemført en økonometisk effektundersøgelse af elnetselskabernes erhvervsrådgivning. 5 Der var her meget store problemer med at fremskaffe de nødvendige data. Ud fra de foreliggende data var det vanskeligt at opgøre en effekt af ordningen. Forsøg med feedback til elforbrugerne i forbindelse med indførelse af smarte målere. I 2010 blev der afsluttet et forsøg i Sydenergi s område, hvor udviklingen i elforbruget blev sammenlignet for 1) en gruppe af forbrugere, som fortsat havde gamle målere, 2) en gruppe som fik nye smarte målere, men ingen feedback og 3) en gruppe som fik smarte målere og aktiv feedback via emails og sms. Sammenlignet med gruppe 1 var der ingen energibesparelser hos gruppe 2, men hos gruppe 3 var der en elbesparelse på 2-3 pct. 6 Resultaterne af projektet er bl.a. publiceret i EnergyJournal. 5 Rapporten kan findes her: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i3748/økonometrisk-effektundersoegelseaf-elnetselskabernes-erhvervsraadgivning 6 En artiklen som beskriver resultaterne af projektet kan findes her: http://www.econ.ku.dk/leth/papers/feedback011109.pdf Side 7

I forbindelse med evalueringen af energiselskabernes energispareindsats i 2012 gennemførte evaluator en analyse af effekten af 166 projekter i parcelhuse forsynet med fjernvarme. 7 For disse projekter var besparelserne opgjort som led i energiselskabernes besparelsesindsats. Kontrolgruppen var naboboliger. Med udgangspunktet i data for udviklingen i det faktiske energiforbrug blev netto-effekten af selskabernes indsats analyseret. Undersøgelsen af effekten af energimærkerne. Vibeke Hansen Kjærbye har undersøgt om energiforbruget i bygninger, der blev energimærket i 2003, har udviklet sig anderledes end forbruget i bygninger, som ikke er energimærket. Undersøgelsen viste ingen eller en meget lille effekt. 8 d) Statistisk analyse uden samtidig kontrolgruppe I nogle tilfælde kan forbruget følges over en tidsperiode før og efter indsatsen, og ændringen i forbrugt kan tilskrives indsatsen. Det kræver naturligvis, at forbruget i perioden kun er påvirket af indsatsen eller, at der statistisk er kontrolleret for andre forhold, der påvirker indsatsen. Tidsserieanalyser af forbrug på makroniveau er et eksempel på denne type undersøgelse, og er blandt andet anvendt i EMMA, jf. næste afsnit. e) Top-down tilgang Denne metode bygger på en sammenligning af de faktisk opgjorte energibesparelser, f.eks. i forbindelse med energiselskabernes indsats, men generelle vurderinger af hvor mange besparelser, der ville være blevet gennemført uden en virkemiddelindsats. I forbindelse med fremskrivning af energiforbruget inden for de forskellige forbrugsområder har Energistyrelsen i en årrække anvendt EMMA-modellen, som er model udviklet af Danmarks Statistik, og som fremskriver energiforbruget ude fra forudsætninger om økonomisk vækst i de forskellige sektorer og udvikling i energipriser. Modellen er estimeret på historiske data, og indeholder bl.a. en priselasticitet og en trend, som afspejler energieffektivisering i estimationsperioden udover det, der følger af den økonomiske vækst og ændringerne i energipriserne. Hvis der ingen virkemidler havde været i estimationsperioden er trenden et udtryk for en autonome energieffektivisering som følge af den teknologiske udvikling mv. Modellen kan illustreres med følgende eksempel: I 2011-basisfremskrivningen 9 blev trend- og prisbidragene opgjort ved, at EMMA-modellen er kørt dels med disse elementer aktiveret, dels med disse elementer deaktiveret. Den samlede effekt af trend- og prisbidragene fremgår af tabel 1. 7 Resultaterne er beskrevet i afsnit 3.1 i Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter og i den tilhørende bilagsrapport 4. (se note 1) 8 Artiklen med hovedresultaterne kan findes her: http://www.eceee.org/library/conference_proceedings/eceee_summer_studies/2009/panel_3/3.068 9 Et notat, som beskriver forbrugsfremskrivningen i 2011-basisfremskrivningen kan findes her: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/fremskrivninger-analyser-modeller/fremskrivninger/fremskrivningertidligere-aar/b%20-%20h%c3%a5ndtering%20af%20energibesparelser%20i%20emma.pdf. En tilsvarende metode blev anvendt i forbindelse med 2012-basisfremskrivningen, som er den seneste, men her er der ikke offentliggjort et notat som i detaljer beskriver forbrugsfremskrivningen. Side 8

Tabel 1: Akkumuleret effekt af trend- og prisbidrag 2020 2030 Gennemsnit per år 2010-2030 Erhvervene i alt 22,4 42,8 2,04 - heraf el 10,7 20,4 0,97 - heraf øvrig 11,7 22,3 1,06 Husholdninger i alt 18,6 35,5 1,69 - heraf el til appa + lys 2,7 5,2 0,25 - opvarmning 15,8 30,3 1,44 I alt 41,0 78,2 3,73 Note: Da der var nogle aktive virkemidler i estimationsperioden overvurderer ovenstående tal de besparelser, som ville komme af sig selv uden virkemidler. Analyserne viste, at ca. 55 pct. af effekten kommer fra trendbidragene, og ca. 45 pct. fra stigende energipriser. Modellen bygger på, at opgjorte energibesparelser af alle aktive virkemidler ud over de mængder, der fremgår af tabel 1 vil være additionelle, under forudsætning af, at energibesparelserne er kummulative frem til f.eks. 2020, dvs. at de har en levetid, som sikrer dette. Tabel 2 viser de energibesparelser, som energiselskaberne har indberettet for 2010, 2011 og 2012. Tabel 2: Energiselskabernes energibesparelser i 2010, 2011 og 2012. 2010 2011 2012 Erhverv 1) 4,0 4,9 4,5 Husholdninger 1,8 1,5 2,8 Andet 1,2 1,1 1,2 I alt 7,0 7,5 8,5 Note 1) Her er erhvervene inkl. den offentlige sektor Det er klart at energiselskaberne ikke medregne 100 pct. af de energibesparelser, som kommer af sig selv. Dels er der nogle områder, hvor energiselskaberne ikke kan medregne energibesparelser det gælder f.eks. i forhold til hvidevarer i husholdninger og mange lysløsninger. Dels er det åbenlyst, at der er forbrugere, som laver energieffektiviseringer mv., som ikke indberettes af energiselskaberne. Det gælder f.eks. det ret store gør-det-selv segment, men der vil også være en række håndværksløsninger i husholdninger og erhvervene, som ikke medregnes af energiselskaberne. Hvis man til trods herfor direkte sammenligner tallene i tabel 2 med tallene i tabel 1 fås, som meget konservative skøn, en additionalitet for erhvervene på 50-60 pct. og for husholdninger på 6 pct. 2010, negativ i 2011 og ca. 40 pct. i 2012. 10 Hvis en sådan top-down model, hvor de faktiske opgjorte energibesparelser sammenlignes med modelberegninger af de energibesparelser, som ville komme af sig selv, skal kunne an- 10 En konsekvens af denne model er at additionaliteten alt andet lige må stige når målene øges. Side 9

vendes f.eks. i forbindelse med vurdering af energiselskabernes energispareindsats, skal den suppleres med analyser af hvor mange realiserede besparelser, som energiselskaberne ikke medregner. Da modellen anvender beregnede effekter og ikke tal for udviklingen i det faktiske forbrug vil den ikke sige noget om evt. rebound-effekter. Den vil heller ikke sige noget om evt. spill-over effekter. Side 10