SIDE 1 AF 13 Adresse: Postnr./by: Christian Richardts vej 5b 1951 Frederiksberg C BBR-nr.: 147-019572-001 Energikonsulent: Peter Svendsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 64.458 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-04-2009-31-03-2010 103,75 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Det anbefales at anvende sommerstop på varmeanlæg 3 Isolering af varmefordelingsrør, pumpe, flanger og ventiler i kælder 4 Udskiftning af fuger omkring hoveddør 5 Isolering af væg mod uopvarmet loft med 100 mm. 1,14 MWh 35 kwh el 10,01 MWh 1,37 MWh 1 kwh el 1,01 MWh 1 kwh el 0,73 MWh 500 kr. 600 kr. 1,1 år 4.400 kr. 500 kr. 0,1 år 600 kr. 1.800 kr. 3,0 år 500 kr. 800 kr. 1,8 år 400 kr. 2.400 kr. 7,6 år
SIDE 2 AF 13 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 537 kwh el 1.100 kr. 4.500 kr. 4,2 år 7 Stigestrenge: Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 8 Isolering af væg mod uopvarmet kælder med 100 mm. -4 kwh el 5,75 MWh 0,11 MWh 2.500 kr. 10.500 kr. 4,3 år 47 kr. 500 kr. 10,2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 8.543 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 1.074 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 9.617 kr./år Investeringsbehov 21.455 kr. inkl. moms
SIDE 3 AF 13 Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring 9 Montering af forsatsrude(2 lags energirude) på yderdøre med 1 lag glas energienheder 1 kwh el 0,95 MWh kr. inkl. moms 500 kr. 10 Montering af 20 m² solceller i taget 1.755 kwh el 3.600 kr. 11 Udskiftning af toiletter 64,00 m³ koldt brugsvand 12 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 84 kwh el 44,80 MWh 13 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,26 MWh 14 Montering af plan fanger og beholder til brugsvand -93 kwh el 2,56 MWh 2.300 kr. 19.400 kr. 200 kr. 1.000 kr. 15 Facade mod gade: Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer. 4 kwh el 6,99 MWh 3.000 kr.
SIDE 4 AF 13 Forslag til forbedring 16 Facade mod gården: Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer energienheder 3 kwh el 7,77 MWh kr. inkl. moms 3.400 kr. 17 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 105 kwh el 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er bestående af to bygninger Christian Richardts vej 5a og 5b. Energimærket er kun gældende for Christian Richardts vej 5b, da 5a falder uden for energimærknings ordningen, da den i BBR er registreret som værksted og primært bruges hertil. Christian Richardts vej 5a skal og kan derfor ikke energimærkes. Ejendommen er i følge BBR opført i år 1904 og har et samlet boligareal på 935 m². Bygningen er opført efter datidens normer og traditioner. Bygningen er generelt i god energimæssig stand. Selvom der er udført løbende forbedringer, kan der udføres flere gode energiøkonomiske rentable forbedringer på ejendommen. De konstruktioner som ikke har været mulige at inspicere og ikke har været beskrevet på det udleverede tegningsmateriale er anslåede ud fra tidens byggeskik og datidens krav i bygningsreglementet. Det har ikke været nødvendigt at foretage boreprøve i bygningens ydermur. Som grundlag for opmåling af bygningerne er anvendt tegningsmateriale og luftfoto. Kontrolmål af bygningens bredde og højde er taget på stedet ved bygningens facade mod gaden og i en lejlighed. Til gennemgangen har følgende tegninger været til disposition: Etageplan tegninger af 04-02-2000 Facadetegninger Tagkonstruktionstegning Der er anvendt BBR-meddelelse af 15.07.2010 Der var adgang til alle relevante rum, her i blandt en gennemsnitlig lejlighed, Chr. Richardts vej 5b 4.tv, samt loft-, kælder- og fyrrum. Der føres ikke driftsjournal på ejendommen. Det anbefales at påbegynde dette arbejde således at det bliver muligt at observere og følge energiforbruget meget nøje. Herved bliver det også muligt at gribe ind i tide såfremt der opstår utilsigtede forbrugsstigninger. Det er ikke ualmindeligt at der ad denne vej kan opnås betydelige energibesparelser. Det beregnede forbrug for ejendommen er ca 20 % højere end det oplyste forbrug, dette er meget normalt for ældre ejendomme, det kan skyldes formegenligt at trappeopgang ikke opvarmes i fra lejlighederne i så høj grad som antaget. Forskellen vil kun have en mindre negativ indvirkning på de beregnede besparelser, som derfor vil formodes at være en smule mindre.
SIDE 5 AF 13 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum er isoleret i bjælkelaget med ca. 100 mm. Det vurderes ikke muligt at isolere etageadskillelsen mod loftet yderligere, blandt andet pga af den i forvejen lave lofthøjde på loftet. Ydervægge Forslag 5: Forslag 8: Forslag 12: Ydergavlen mod nord består af 36 cm massiv teglvæg med udvendig forsatsvæg med 100 mm mineraluld og pladebeklædning. Facade ydervægge består gennemsnitligt af 48 cm massiv teglvæg. Væg mod uopvarmet kælder består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Væg mod uopvarmet loft består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet loft med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med tråd. Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet kælder med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med tråd. Dette vil mindske kulde fra kælderen til at sprede sig til trappen og videre til lejlighederne. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive facadeydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk)
SIDE 6 AF 13 Vinduer, døre og ovenlys Forslag 9: Forslag 15: Alle vinduerne i ejendommen er monteret med 2 lags termoruder. Hovedyderdøren er monteret med 1 lag glas. Yderdøren til bagtrappen er massiv, med isoleret fyldning. Montering af forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på yderdør med 1 lag glas. Facade mod gade: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 16: Facade mod gården: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U- værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med 150 mm mineraluld. Gulve er udført i træ. Hvor det har været muligt pga rør ses isoleret med ca 250 mm rockwool. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Ventilation Ventilation Forslag 4: Der er monteret nyt mekanisk udsugning for bygningens toilet, baderum. Udsugning er placeret i loftet. Bygningen anses for at være normal tæt. Der er to ventilatorer som begge er tidsstyrede. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil fra bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der ses at fuger og lister ved hoveddøren mangler hvilket gør døren utæt. Udvendige defekte fuger omkring udvendige hoveddør fjernes. Der udføres ny bagstopning, og der fuges med elastisk fuge eller ilægning af fugebånd. Tætningen sikrer mod utilsigtet luftstrøm (infiltration) gennem fugerne med risiko for opfugning af vinduer og lysninger. Desuden kan ventilation af bygningen styres via ventiler, så luftstrømmen minimeres om vinteren. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet.
SIDE 7 AF 13 Varmt vand Varmt brugsvand produceres i en 1000 L varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Dækslet på beholderen er uisoleret, det anbefales få denne isoleret med en let aftagelige indkapsling. Det oplyses af beboerne at der tiltider har svært ved at komme varmt brugsvand til de øverste etager, samt at der tiltider kommer skidt med ud, og at varmtvandsbeholderen ikke har været efterset i en lang årerække, vil vi anbefale at varmtvandsbeholderen efterses da den formodentligt tænger til en indvendig afsyring. At det tyder på at beholderen er til kalket vil også have en energimæssig negativ side, da det vil gå ud over afkølingen på n. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UP 20-15 150. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Der ses også uisolerede rørstrækninger. Brugsvandsrør og cirkulationsledning, ført i kælder, er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning, stigestrenge, er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 1: Forslag 7: Forslag 13: Forslag 17: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning, stigestrenge, med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Da det samtidigt oplyses at det i perioder er svært at få varmt vand på de øverste etager bør det undersøges om pumpen kan levere en passende søjlehøjde og vandmængde.
SIDE 8 AF 13 Fordelingssystem Forslag 3: Forslag 6: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS 20-60. Varmefordelingsrør, ført i kælder, er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Der ses også at ventiler, flanger og at pumpen er uisoleret. Isolering af uisolerede varmefordelingsrør, pumpe, flanger og ventiler, med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Magna 25-60. Automatik Forslag 2: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der anvendes ikke sommerstop af varmeanlæg. Det anbefales at anvende sommerstop på varmeanlæg for ejendommen, enten automatisk eller manuelt ved at lukke ventiler. Ved brug af sommerstop anbefales det at aktivere pumper ca. 1 gang om måneden for at de ikke sætter sig. Vedvarende energi Solceller Forslag 10: Montering af solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystalinsk silisium med et areal på 20 m², indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystalinsk silisium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Ud over at have en strømbesparende effekt, har solceller også en positiv effekt på personer der betragter bygningen udefra, som vil konstatere at der er tale om en ejendom med tanke på miljøet. Solceller er en vigtig leverandør af grønenergi, og er muligheden for at den enkelte borger selv kan gøre en indsats mod det stigende CO2 udslip.
SIDE 9 AF 13 Varmepumper Det vurderes ikke rentabelt at installere varmepumper. Solvarme Forslag 14: Montering af plan solfanger på taget med 1 lag dækglas, og solvarmebeholder der placeres i kælderen. Beholder skal være med en kapacitet på 50 liter pr. m² solfanger, dog minimum 200 liter. Beholder forsynes med elpatron til opvarmning af brugsvand i kolde perioder. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med pumpe som Grundfos Alpha Pro. At have et solvarmeanlæg i sin ejendom vil gøre det til et mere attraktivt sted at bo, da de faste omkostninger vil være lavere end steder uden. Hertil skal lægges at nye købere kan se at det er en sund forening der er i fuld gang med at gøre ejendommen til et bedre og billigere sted at bo. Vand Toiletter Forslag 11: Der ses 1 skyls toiletter i ejendommen. Det anbefales at udskifte de ældre 1 skyls toiletter med vandbesparende 2 skylds toiletter. Det er specielt en god ide hvis toiletterne løber, dette også bare hvis det er en lille smule utætheder.
SIDE 10 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1904 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 935 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 935 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det oplyste BBR boligareal stemmer overens med det opvarmede boligareal, der er dog til tvivl om hvorvidt Chr. Ricardts vej 5b 4.th opvarmer deres del af tagetagen, i så fald er det opvarmede boligareal større end beskrevet her i. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 428,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 15.193,75 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeregnskabet opgøres af Brunata som ud fra radiatormålere fordeler varmeudgifterne mellem beboerne. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 11 AF 13 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Bolig: 10 lejligheder af 93-94 m² 93,5 6.500 kr.
SIDE 12 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk
SIDE 13 AF 13 Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: GH-Energi & Rådgivning ApS Adresse: Taastrup Hovedgade 121 2630 Taastrup Telefon: 72441151 E-mail: gh@gh-energi.dk Dato for bygningsgennemgang: 02-08-2010 Energikonsulent nr.: 250816 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.