MødrehjælpenNyt NR. 36 / APRIL 2015



Relaterede dokumenter
Mødrehjælpen der, hvor du er

Årsberetning mødre fortæller om året der gik...

Velkommen i Mødrehjælpen

MødrehjælpenNyt NR. 33 / APRIL 2014

Årsberetning Mødrehjælp til endnu flere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

MødrehjælpenNyt NR. 34 / AUGUST 2014

Vi tror på dig. Vi tror på dig. Mads Roke Clausen Direktør

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Mødrehjælpen. Mette Frederiksen om kontanthjælpsreformen. Solvej fandt råd og netværk i Mødrehjælpen. 4 skarpe. interview. Nr.

Det svære samarbejde

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

MødrehjælpenNyt NR. 35 / NOVEMBER 2014

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Sådan hjalp Mødrehjælpen mig Otte kvinder fortæller deres historie

Transskription af interview Jette

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

Pause fra mor. Kære Henny

Thomas Ernst - Skuespiller

Mødrehjælpshåndbog. Om Mødrehjælpen. For dig der er interesseret i at blive frivillig

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Frivillighåndbog Velkommen i Mødrehjælpen

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Om Frivilligafdelingen

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

BOGEN OM LEGATSØGNING FOR ENLIGE MØDRE. - søg støtte til dig selv og dine børn

Denne dagbog tilhører Max

Rapport fra udvekslingsophold

Jeg kan mærke hvordan du har det

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Evaluering af børnesamtalen

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

ALLE SPONSORER Oversigt over alle, der har sponseret vores forskning

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Birgitte Nymanns takketale ved lanceringen af QLF s inspirationshæfte 18. juni 2013

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Fra delebørn til hele børn

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Julehjælp... og Mødrehjælp hele året

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Parforhold anno Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Jeg var mor for min egen mor

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

DELEBØRN HELE BØRN. Samtalegrupper i skolerne for børn med skilte forældre. Evaluering af et 4-årigt projekt

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Information om En God Familiestart. Et tilbud om støtte til at finde vej i forældrerollen

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Fædrehjælpen. Jeg har kontaktet Mødrehjælpen, fordi det er forfærdeligt, hvis min søn skal igennem en retssag og til psykolog.

Med Pigegruppen i Sydafrika

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

Transkript:

MødrehjælpenNyt NR. 36 / APRIL 2015 INTERVIEW Lotte fandt ro hos Mødrehjælpen under skilsmissen FRIVILLIG Lisbeth brænder for at udvikle frivilligheden Årsberetning 2014

LEDER INTERVIEW I Danmark har vi et højt skilsmissetal. Omkring halvdelen af alle ægteskaber opløses, og 2014 havde det hidtil højeste tal for skilsmisser nogensinde i Danmark. I mange af de brudte forhold er der børn, og i langt de fleste tilfælde finder mor og far i mindelighed ud af, hvordan de sikrer børnenes trivsel, selvom familien ikke længere skal bo under samme tag. Men der er også familier, for hvem det er svært at finde den gode løsning. Måske er der uenighed om, hvor meget børnene skal være hos hhv. den ene og den anden forælder, måske er der uenighed om, hvor børnene skal gå i skole og meget andet. Situationerne kan blive så tilspidsede, at de kan ende som sager i Statsforvaltningen eller fogedretten. I midten af konflikten står børnene som uskyldige ofre. Det skal der gøres noget ved. I læ for skilsmissestormen Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen. Det er på grund af alle jer, der bidrager med et fast beløb eller med jeres kostbare fritid, at Mødrehjælpen har kunnet hjælpe så mange familier i 2014 Mødrehjælpen hjælper på to måder. Vi gør utrætteligt politikerne opmærksomme på, at de bør indføre obligatorisk mægling i situationer, hvor forældre ikke kan blive enige, og hvor der ikke er vold indblandet. Vi ved fra erfaringer gjort i andre lande, at tidlig mægling i et neutralt miljø, hvor mæglerne ikke kan træffe afgørelser i samværssagen, virker positivt på samarbejdet mellem forældrene. Vi hjælper også med rådgivning. Uanset om man er far eller mor, kan man henvende sig til Mødrehjælpen for at få rådgivning om, hvordan man kommer hel igennem en skilsmisse under størst mulig hensyntagen til børnenes trivsel. I bladet kan du læse om to mødre, der har fået rådgivning i forbindelse med en svær skilsmisse. Du kan også læse socialrådgiver Kirstens beskrivelse af, hvordan hun går til rådgivningen af mor eller far. Mere Mødrehjælp I dette nummer af MødrehjælpenNyt kan du også læse, om alt det der skete i 2014 i Mødrehjælpen. Vi blev 20 % flere frivillige og bød velkommen til flere end 3.500 nye faste støtter. 2014 blev også året, hvor brugere af Mødrehjælpens tilbud for alvor tog chatmediet til sig. Dobbelt så mange benyttede sig af vores chatrådgivning i forhold til året før. Tak til alle jer, der gør Mødrehjælpen mulig Det er på grund af alle jer, der bidrager med et fast beløb eller med jeres kostbare fritid, at Mødrehjælpen har kunnet hjælpe så mange familier i 2014. Det skal I alle have tak for. Jeg håber, I vil fortsætte med at hjælpe i årene fremover. Også en tak til de mange fonde, organisationer og virksomheder, der har støttet op om Mødrehjælpens arbejde. I gør alle Mødrehjælpen mulig. Mads Roke Clausen Direktør NR. 36 APRIL 2015 / REDAKTION KOMMUNIKATIONSCHEF HEIDI LAUSEN PURUP (ANSV.), JONAS MAJCHEREK / FOTOGRAF LEA MEILANDT, FORSIDE, S. 3-4 OG ÅRSBERETNING / LAYOUT IT'S ALL ABOUT / OPLAG 10.500 / TRYK BORDING A/S / ISSN NR. 2246-2384 / UDGIVET AF MØDREHJÆLPEN, NØRRE VOLDGADE 80, 1358 KØBENHAVN K / TELEFON 33 45 86 00 / MOEDREHJAELPEN.DK / INFO@MOEDREHJAELPEN.DK / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN PROTEKTOR HENDES KONGELIGE HØJHED KRONPRINSESSE MARY / NÆSTE NUMMER UDKOMMER AUGUST 2015 / ER DU FLYTTET, HAR DU FÅET NY MAIL ELLER NYT TELEFONNUMMER, ER DU VELKOMMEN TIL AT SENDE DINE NYE KONTAKTDATA TIL OS PÅ INFO@MOEDREHJAELPEN.DK. SEND OGSÅ GERNE EN MAIL TIL OS, SÅFREMT DU ØNSKER AT MODTAGE MØDREHJÆLPENNYT DIGITALT Under skilsmissen brugte Lotte Seheim alle sine kræfter for ikke at blive blæst om kuld. Hos Mødrehjælpen fandt hun et vindstille rum, hvor hun kunne få overblik og ro til at være en god mor for sine tre børn. Al dialog forsvandt. Ikke at der havde været meget dialog før. De seneste år af Lotte Seheim og hendes partners ægteskab havde været konfliktfyldte, og ofte ønskede børnene ikke at være i samme rum som forældrene, når de skændtes. Men da først Lotte Seheim sagde den tanke højt, hun havde gået med i flere år: at hun ville skilles, blev det hele forværret. Min ekspartner opfattede det som en krigserklæring. Det var hæsligt at bo under samme tag. Alting blev målt og vejet. Vi fik endnu flere skænderier ikke om én ting, men om alting. Samtidig ville ingen af os flytte, for så ville børnene få bopæl hos den anden, siger Lotte Seheim. Børnene blev det store konfliktpunkt. Hvor skulle de have bopæl? Hvordan skulle de have samvær? Hvad med ferie? Samtidig følte Lotte Seheim, at hendes evne som mor hele tiden blev vurderet, mens skilsmissesagen kørte. At stå i en skilsmisse er ligesom at være fanget i en kæmpe vindmaskine. Specielt når der står to forældre, som ikke kan kommunikere. Håret er blæst helt tilbage, og du skal stemme imod for ikke at blive lagt ned. Det var jo mine børn det vigtigste i mit liv der var på spil. Større bliver det ikke. Det konstante pres betød, at der blev mindre overskud, især til at være til stede for børnene. Heldigvis anbefalede en af Lotte Seheims veninder hende at tage kontakt til Mødrehjælpen, hvor hun fik tid hos rådgiveren Hanne. Hanne var guld værd. Herinde var der ikke nogen vindmaskine, der stod og blæste. Jeg kunne tænke mine tanker højt sammen med en anden, blive udfordret på dine holdninger og få perspektiv på tingene, når jeg havde brug for det, siger Lotte Seheim. En negativ klassiker Egentlig var det den klassiske historie om to mennesker, der vokser fra hinanden. Lotte Lotte Seheim søgte skilsmisserådgivning hos Mødrehjælpen. Seheim og hendes ekspartner havde været sammen i 21 år. De mødte hinanden gennem studiet, forelskede sig og fik tre børn. Men med tiden forsvandt den overbærenhed, man har i starten af et forhold. De begyndte i højere grad at leve livet hver for sig, der var ikke længere plads til forskelligheder, og de ting, der normalt fik tingene til at balancere, forsvandt. Jeg vågnede ikke bare op en morgen og tænkte, jeg vil skilles. Det var en beslutning, der var lang tid undervejs. Specielt, fordi vi har tre børn, for så er det også deres liv, min beslutning vender op og ned på, siger hun. Børnene blev alfa og omega i, hvordan jeg håndterede min beslutning. For mig har det aldrig handlet om, hvorvidt jeg har ret til børnene, men hvordan jeg får dem til at trives bedst i den her situation. Jeg er et voksent menneske, jeg skal nok klare mig. Men det er ikke let at finde ud af, hvad 3 MØDREHJÆLPENNYT

INTERVIEW Årsberetningen 2014 der er bedst for børnene i det kaos, en skilsmisse er. Og Lotte Seheim kunne og ønskede ikke spørge børnene, for når man er barn, ved men ikke nødvendigvis, hvad man har lyst til. Slet ikke når ens forældre ikke kan sammen. I stedet brugte hun det vindstille rum hos Hanne i Mødrehjælpen. Perspektiv på tingene Når jeg trådte ind hos Hanne, var der ro. Her satte jeg dagsordenen. Det var nogle sindssygt vigtige pauser. Når man står i en skilsmisse, er man hele tiden på vagt, fordi der kører en sag. Men hos Hanne blev der ikke rapporteret noget videre, siger Lotte Seheim. Nogle gange brugte hun Hannes professionelle viden til at finde op og ned i de lovmæssige regler. Langt oftere brugte hun hende til at tænke højt i forhold til børnenes situation. Når du står under så meget pres, kan du godt blive i tvivl, om du gør det rigtige. Normalt vil du bare være mor, så godt du kan, men under en skilsmisse bliver du hele tiden vurderet. Du vil ikke presse dine børn til at vælge højre eller venstre, du vil faktisk bare have dem til at gå, uden at de føler, de skal levere. Men hvordan undgår du at lægge det pres på dem? Her var Hanne god til at tage udgangspunkt i Lotte Seheims situation uden en løftet pegefinger. Hvis Lotte Seheim havde handlet på en bestemt måde overfor børnene, spurgte hun for eksempel indtil, hvad der fik hende til at handle på den måde. Hun fik mig til at tænke videre end bare en handling. Når vindmaskinen blæser med 185 km i timen, har man tendens til at grave sig ned i læ og se verden fra sit eget lille hul. Hanne hjalp mig til at komme op af hullet og få perspektiv på tingene. Når man er mor, ved man godt inderst inde, hvad der er rigtigt for ens børn. Nogle gange skal man drøne i Dyrehaven og sætte en drage op. Andre gange kræver det ikke mere end et kram. Mødrehjælpen var det læ, jeg havde brug for, så jeg havde overskud til at hjælpe mine børn i læ. Lotte Seheim og hendes ekspartner var sammen i 21 år inden skilsmissen. Lotte Seheim og hendes ekspartner har fælles forældremyndighed. Lotte Seheim har bopæl på det ældste og det yngste barn. Mødrehjælpen har i alt imødekommet 12.960 henvendelser i 2014 NYHED Mødrehjælpen åbner Generel Rådgivning i Aalborg Mødrehjælpens rådgivningshus i Aalborg åbner for Generel Rådgivning. Det giver os mulighed for at nå ud til endnu flere gravide og børnefamilier med personlig rådgivning. 46 % henvender sig for at få råd til samvær/forældremyndighed Man kan henvende sig i Generel Rådgivning om alle emner vedrørende forældrerollen og familielivet, når det er svært, men skilsmisserelaterede spørgsmål er de hyppigste. Mødrehjælpens rådgivning giver mulighed for at få vendt sin situation med en uvildig, professionel rådgiver og få nyt perspektiv på tingene. Både fædre og mødre kan benytte Mødrehjælpens Generelle Rådgivning Åbningen af den Generelle Rådgivning betyder, at Mødrehjælpen tilbyder personlig rådgivning i landets fire største byer. 26 % henvender sig om emner vedrørende samlivsophævelse Den Generelle Rådgivning i Aalborg åbner i maj. Der vil være tilknyttet socialrådgivere og psykologer. Tak, I gør Mødrehjælpens arbejde muligt Tak til alle jer, der støttede op om Mødrehjælpens arbejde i det forgangne år. Hele 3.674 nye bidragydere har vi budt velkommen i 2014. Ved udgangen af året havde Mødrehjælpen 15.519 faste bidragydere og støttemedlemmer. Jeres bidrag har gjort det muligt, at vi i 2014 kunne yde støtte til endnu flere gravide og børnefamilier og herigennem sikre deres børn en bedre opvækst. I alt imødekom Mødrehjælpen 12.960 henvendelser om rådgivning og støtte fra brugere i en sårbar situation. Det er 1.468 flere henvendelser end i 2013 og svarer til en stigning på 13 %. De 7.989 af henvendelserne blev imødekommet i Mødrehjælpens rådgivninger, mens 4.971 brugere deltog i aktiviteter arrangeret af frivillige i Mødrehjælpens lokalforeninger og i Familiens Huse. 4 MØDREHJÆLPENNYT

20 % flere frivillige 1.224 frivillige er nu tilknyttet Mødrehjælpen. Det er 221 flere frivillige end sidste år og svarer til en stigning på mere end 20 %. Tilsammen har de frivillige lagt 157.502 timers arbejde i Mødrehjælpen, hvilket svarer til 82 fuldtidsstillinger. I alt har 4.971 brugere haft glæde af de frivilliges indsats. De frivillige har blandt andet været med til at arrangere 716 børnefødselsdage gennem aktiviteten Den Rullende Kagemand og lavet sociale netværksaktiviteter for 1.650 brugere. De frivillige driver bl.a. også vores børnetøjsbutikker og laver bestyrelsesarbejde i lokalforeningerne. I 2014 åbnede en ny lokalforening i Nordborg på Als, så vi nu har 18 lokalforeninger. Vi åbnede samtidig to nye butikker i Nordborg og Esbjerg og en fondsbutik i Odense. Fondsbutikkerne er drevet af Mødrehjælpen selv, mens de øvrige butikker drives af lokalforeningerne. I alt har vi nu 24 butikker i hele landet. Vi reducerer de psykiske følgevirkninger af vold Gennem vores projekt Ud af Voldens Skygge hjalp Mødrehjælpen 87 mødre og 71 børn i 2014, som har været udsat for vold. Efter forløbet oplevede blandt andet 83 % af kvinderne en reduktion af de psykiske følgevirkninger af volden, og 79 % har fået et bedre selvværd. Mødrehjælpens rådgiver mødte mig altid med et smil, og hun var god til at lytte og spørge ind. Det var også rart at være sammen med andre kvinder, der har oplevet meget af det samme. Det gav mig følelsen af, at jeg ikke var alene. - Mor til to 464 flere rådgivninger end sidste år I 2014 har Mødrehjælpen rådgivet 2.579 brugere over chat, telefon og ansigt-tilansigt. Det er 464 flere rådgivninger end året før. På Familiechatten rådgav vi 621 brugere i 2014. Det er mere end dobbelt så mange chatrådgivninger som i 2013. 96 % af chattens brugere følte sig efter rådgivningen hjulpet til selv at tage næste skridt i forhold til deres problemstilling. På Familielinjen gav vi telefonrådgivning til 746 brugere, mens 1.212 brugere benyttede sig af rådgivning ansigt-til-ansigt i Aarhus, Odense eller København. Telefonrådgivningen er ligesom chatten et landsdækkende rådgivningstilbud, og i 2014 nåede vi ud til 92 af landets 98 kommuner. I den generelle rådgivning søger brugerne primært rådgivning om samvær, forældremyndighed, økonomi og samlivsophævelse. Vi forbedrer unge forældres tilknytning til uddannelse og job Vores særlige indsats for unge gravide og unge forældre fik 217 nye brugere i 2014. I alt har vi hjulpet 583 gravide og mødre og 133 fædre. Målet er at styrke brugerne i forældrerollen, øge deres netværk og støtte dem i at starte uddannelse eller opnå tilknytning til jobmarkedet. I projektet Unge Familier på Vej i Aarhus, Odense og Aalborg er 92 % af brugerne kommet i gang med eller blevet fastholdt i uddannelse eller job. Samtidig oplever brugerne forbedring i forhold til moderskab og handlekompetence. Familiens Huse, der er et samarbejde med hhv. Esbjerg og Høje Taastrup Kommune, fik 198 nye brugere i 2014. I 2014 startede vi også projektet Ung Mor på Vej i Sydhavnen som et samarbejde med Københavns Kommune og SydhavnsCompagniet om støtte til gravide og mødre under 30 år. I alt deltog 46 mødre i projektet i 2014. 265 modtog abortstøttesamtaler I alt modtog 265 kvinder eller par abortstøttesamtaler i 2014, enten på chat, over telefon eller ansigt-til-ansigt. 71 % af støttesamtalerne foregik inden en evt. abort. Den resterende andel handlede bl.a. om psykiske reaktioner efter en abort. Mødrehjælpen hjælper med at stille afklarende spørgsmål og videregive viden om muligheder og konsekvenser. Af etiske årsager har Mødrehjælpen ingen viden om de valg, brugerne af denne rådgivning træffer. Jeg vil gerne takke Mødrehjælpen for at give min datter mulighed for at gennemtænke sin beslutning. Nu ved jeg, at den beslutning hun træffer, bliver truffet på et oplyst grundlag og ikke i trods eller på trods af, hvad jeg som mor siger. - Mor til gravid datter Økonomisk håndsrækning til trængte familier Mødrehjælpen er udvalgt som én af fem organisationer, der skal uddele Egmont Fondens enkeltstøtte En Håndsrækning til økonomisk trængte familier, hvor barnet lider betydelige materielle eller sociale afsavn. I 2014 uddelte Mødrehjælpen enkeltydelser for 2,3 mio. kr. Midlerne hjalp 1.212 børn og gik bl.a. til babyudstyr, julehjælp, etableringshjælp og hjælp til børns fritidsaktiviteter. 6.500 læsere om måneden af vores rådgivningsartikler på moedrehjaelpen.dk Antallet af besøgende på vores digitale rådgivningsunivers på Mødrehjælpens hjemmeside har været støt stigende hele året. Rådgivningsuniverset havde i gennemsnit 6.500 brugere om måneden. På Rådgivningsuniverset bliver der løbende lagt nye artikler op med viden og gode råd til vores brugere. De mest læste artikler på hjemmesiden handler om økonomi, skilsmisse og psykisk vold. Julehjælp til 2.221 børnefamilier I 2014 var det muligt for os at give julehjælp til 2.221 trængte børnefamilier. Det er 174 flere familier end i 2013, som vi i år kunne glæde med støtte til julemad og gaver juleaften. Det var kun muligt at imødekomme de mange ansøgninger pga. donationer fra private, virksomheder, fonde, organisationer og Mødrehjælpens frivillige. Øget politisk fokus på vold i familien Gennem foreningen Ret til hjælp mod vold, som Mødrehjælpen har etableret sammen med Dialog mod Vold, LOKK, Børns Vilkår og Røde Kors, og hvor Mødrehjælpen er formand, arbejder vi for at sikre lovfæstet ret til ambulante tilbud til voldsudsatte familier. I april afholdt vi en høring om emnet og drøftede udfordringer og muligheder for offentlige og civilsamfundsaktører på området. På baggrund af en fælles analyse heraf har vi indgået i dialog med Socialministeren og socialordførere. Et lille skridt på vejen så vi i satspuljeaftalen for 2015, hvor det fremgår, at der skal laves et mindre udbud med ambulante tilbud til voldsudsatte familier. Tusind, tusind tak! Jeg er så lettet, at jeg græder. Vi har kæmpet, men vi har ikke kunnet få enderne til at mødes i forhold til indkøb af julegaver til vores børn. De bliver så glade! - Deborah, modtager af julehjælp Tre nye erhvervspartnerskaber I 2014 indgik Mødrehjælpen partnerskab med tre nye virksomheder. Der er supermarkedskæden Irma, iværksættervirksomheden By Little Hand og Middelfart Sparrekasse. Overskuddet fra salget af Irmas kunstdåser går til Mødrehjælpens arbejde, mens der går 1 kr. til vores arbejde for voldsramte familier for hver solgt altmulig-klud fra By Little Hand. Middelfart Sparekasse donerer 1 % af indestående værdier på deres MS Fokus-konti til vores rådgivningsarbejde. Vi er glade for alle tre partnerskaber, der gør det muligt for os at hjælpe endnu flere udsatte børnefamilier. Partnerskaberne fortsætter alle i 2015. 221 kvinder hjulpet med råd til økonomien Gennem projekt Råd til Livet tilbyder Mødrehjælpen i samarbejde med Mary Fonden, Nykredit og Foreningen Østifterne gratis og uvildig rådgivning til voldsudsatte familier, der har brug for hjælp til at genvinde overblikket over deres økonomi. Råd til Livet bliver udbudt i København, Aarhus og Odense. I alt søgte 221 kvinder og enkelte mænd rådgivning i projektet. Af dem oplevede 63 % en forbedret trivsel efter rådgivningen. I Mødrehjælpen og Råd til Livet er jeg blevet mødt med indsigt, dygtighed og venlighed, og det har givet mig den afgørende hjælp til at komme ovenpå. Jeg har fået lavet et holdbart budget og et system, så jeg hele tiden har overblik over mine penge. - Annette, mor til tre

Årsregnskab 2014 INTERVIEW Mødrehjælpen har i 2014 haft indtægter for 61,3 mio. kr. Mødrehjælpen hjalp Sådan tjener vi pengene Sådan bruger vi pengene mig til at være der for min søn Når man skilles efter et langt forhold, er der tusind ting, man skal tage stilling til. Det kan gøre det svært at være til stede for sit barn. Private bidrag og projektilskud 53% Indtægter fra lokalforeninger og genbrugsbutikker 8% Finansierings- og andre indtægter 2% Indtægter på Familiens Hus 4% Årsregnskabet er godkendt af Deloitte Statsautoriseret Revisionsparterselskab Offentlige driftstilskud 14% Offentlige øremærkede projekttilskud 19% Mødrehjælpen har i årets løb modtaget rigtig mange bidrag fra privatpersoner samt naturalier og brugsgenstande. Af pladshensyn er det desværre ikke muligt at nævne de mange givere, men vi takker for alle bidrag. Fonde og legater Arbejdsmarkedets Feriefond, Asta og Jul. P. Justesens Fond, Bikubenfonden, Boet efter Gerda Engkjær Radmer-Jensen, Bygma Fonden, C.A. Tesch s og Hustrus Fond, Cold Stores Fond (I C Møllers Legat), D/S Orients Fond, Danske Bank Fond, Det Obelske Familiefond, Direktør J.P.A. Espersen og hustru, fru Dagny Espersens Fond, Direktør K. Steinmanns Fond, Egmont Fonden, Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond, Enkefru Sophie Fonnesbech, født Maag s Legatfond, Ernst og Vibeke Husmans Fond og Frantz Hoffmanns Mindelegat, F.C. Mathiesens Fond, Fabrikant Chas. Otzens Fond, Fabrikant Mads Clausens Fond, FrederiksbergFonden, Gdr. Johs. V.L. Hansens Familiefond, Generalkonsul Jens Olsens Fond, Gerda Laustsens Fond, Gerda og Hans Frederiksens Mindefond, Gerda og Lars Christensens Familiefond, Hannes Fond,Hempel Fonden, Købmand af Aalborg Vagn Larsen og Hustrus fond, Købmand Sven Hansen og hustru Ina Hansens Fond, Linexfonden (Frede Duelund Nielsens Fond), Louis Petersens Legat, Mogens Juel Jacobsens Legat, Nordea Fonden, Nykredit, Mary Fonden, Foreningen Østifterne, OAK Foundation LTD, Oda og Hans Svenningsens Fond, Odense Børnehospitals Fond, Ole Kirk s Fond, Oticon Fonden, Otto og Gerda Bings Mindelegat, Paula og Axel Nissens Legat, Peter Brask-Nielsen Fonden, Politiken-Fonden, Poul Due Jensens Fond, Rigmor og Knud Wiedemanns Julefond, Scandinavian Tobacco Group s Gavefond, Simon Spies Fonden, Snedkermester Axel Wichmann og fru Else Wichmanns fond., Socialministeriet julehjælp, Solar Fonden af 1978, Spiritistisk Samaritter Samfunds Legat, Stensbygaard Fonden, Susi og Peter Robinsohns Fond, Tage & Claudine Lund-Larsens Fond, Thorvald Larsen og Hustru Ingeborg Skovs Fond, Toyota-Fonden, Tuborgfondet, Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, Vanggaard Fonden, Varelotteriet, Velfærds- og forskningsfonden for pædagoger, Velux Fonden, Vinhandler N.O. Andersens Legat, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Aage og Ulla Filtenborgs Fond, Aase og Ejnar Danielsens fond. Information og indsamling 17% Politik og analyse 3% Økonomi, IT, direktion og fællesudgifter 5% HR 3% Familiens Hus 4% Projekter for voldsramte familier 10% Andre projekter (feriehjælp, julehjælp, økonomisk rådgivning, retshjælp m.m.) 32% Åben rådgivning og telefonrådgivning 18% Frivilligafdelingen samt støtte til frivilligt arbejde 8% Foreninger, organisationer og virksomheder Advokatfirmaet Erritzøe I/S, AROS Facility Service A/S, Backe & Kompagni, BLS Capital Fondsmæglerselskab A/S, Boligselskabernes Landsforening, medarbejdere, BUPL Nordsjælland, By Little Hand ApS, Børnesagens Fællesråd, CDP Holding A/S, Cirkus Montebello, Codan Forsikring A/S, CRS International ApS, Dansk Røde Kors Greve/Solrød, Danske Spil, medarbejdere, Datagraf Communications A/S, DataRevision.dk, EPA Regnskab, Erstatning- Plus I/S, EXAS, FOA Aarhus, Foreningen Roskilde Festival, Forlaget Kristensen & Ko, H.C. Andersen Marathon, Hakon ApS, Hannes Snellman Advokatpartnerselskab, Hansson og Partners, Heraldyne ApS, Inner Wheel, IntegDevelopment, Jobcenter København Ungecentret, medarbejdere, Karsten Mortensen A/S, KFUM/KFUK Christianshavn, Klub F 109 Novo Nordisk, LG Ejendomsinvest A/S, M/S Containers A/S, MailPlatform Aps, Morten Milthers Consult, MS-Team Hosting ApS, Munck VVS aps, NASH APS, Prahl Rådgivende Ingeniører A/S, QIS DK Aps, Qmed Consulting ApS, R L H Invest ApS, R2 Group A/S, Rederiet Høj A/S, Riemann A/S, Sanderhage ApS, Søsterloge nr. 14 Ruth, T26 Technology A/S, Tandex A/S, Tandklinikken ved kanalen, Tandlæge Frederikke Köhler, Tandlæge Stine Martoft Aps, Tid & Tanke, Topp Holding A/S, Totalkredit, UBRO A/S, Vivaki Denmark A/S, Zonta International, Zonta Aarhus II, Aarhus Aros Rotary Klub, Aarhus Blikkenslageri. Bidrag fra lokalforeninger Amager, Esbjerg, Frederiksberg, Hillerød, Horsens, Kerteminde-Langeskov-Munkebo, Maribo, Næstved, Nørrebro/Nordvest, Randers, Slagelse, Viborg, Aalborg. Vi havde gode og dårlige perioder. Oftest dårlige. Men under min graviditet havde vi vores bedste tid sammen. Vi flyttede til Danmark for seks år siden, fordi han fik tilbudt en lederstilling her. Jeg fik også et job, og vi fandt en rigtig luxuslejlighed. Det var stort og flot. Uden på var det perfekt, men inden i var alting kaos. Vi skændtes rigtig meget. Vi satte os aldrig ned og bare havde det hyggeligt sammen. Efter vores dreng kom til verden, blev det ikke bedre. Det kan være hårdt at få en lille dreng, og min kæreste var sjældent hjemme. Da jeg fandt ud af, at han var mig utro, var der ingen vej tilbage. Jeg afbrød forlovelsen, og fra det øjeblik var det slut. Vores søn var ikke engang et år. Der stod jeg med en lille dreng og anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle finde en lejlighed, for jeg var på barsel og havde hverken råd til depositum eller husleje. Jeg havde heller ikke penge til vuggestueplads. Jeg kommer ikke fra Danmark, så jeg kendte hverken mine rettigheder eller reglerne. Mit liv var et kaos. De næste måneder var hårde. Da barslen sluttede to uger senere, startede jeg på arbejde igen, for bruddet skulle ikke have lov til at ødelægge alting. Når jeg legede med min søn, var tankerne et andet sted. Jeg hverken sov eller spiste i den periode. Jeg var slet ikke til stede. Heldigvis havde min nabo været igennem en skilsmisse et år tidligere, og hun anbefalede mig, at jeg skulle tage kontakt til Mødrehjælpen. Vuggestue, husleje, forståelse Jeg fik tid hos rådgiveren Solveig. Det var en kæmpe hjælp. Hun havde en stor indsigt og kunne sætte mig ind i reglerne. Samtidig var det en kæmpe støtte, at hun har mødt så mange før mig, der har stået i samme situation. Hun forstod mig på en helt anden måde. Solveig anbefalede, at jeg tog kontakt til kommunen, så de kunne hjælpe med at finde en bolig. Det havde jeg aldrig tænkt på selv. Hun hjalp mig også med, hvordan jeg fik friplads i vuggestuen, for jeg havde ikke økonomi til at betale 3.500 kr. om måneden. Jeg er så glad for, at jeg gik ind til Mødrehjælpen den dag. Jeg aner ikke, hvordan jeg ellers skulle have fået de ting at vide. 9 MØDREHJÆLPENNYT Man forventer ikke at stå i den situation Der var så mange regler, jeg slet ikke forstod. Tag bare Statsforvaltningen jeg aner slet ikke, hvad det ord betyder. Og det har ikke noget at gøre med, at jeg er udlænding. Man forventer bare ikke, at man nogensinde skal stå i den situation. Man har et billede af, at man finder den store kærlighed, bliver gift, får børn og bygger en familie op. I stedet havde nogen taget mig med deres hånd og sat mig ned i et liv, jeg slet ikke vidste, hvordan skulle se ud. Da jeg stod der, var det som om, at der var en million stykker, jeg skulle få til at hænge sammen. Mødrehjælpen har hjulpet mig med at få overblik over dem, så jeg kan blive hel igen. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men de praktiske ting skal bare være på plads, så jeg kan være der for min søn. Vi har alle behov for sikkerhed. Specielt når du har et barn, skal der være styr på tingene. Moren har ønsket at være anonym, da bruddet stadig er nyt. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

SPØRGSMÅL OG SVAR FRIVILLIG 4 spørgsmål til en rådgiver Kirsten Jacobsen er socialrådgiver hos Mødrehjælpen på vores landsdækkende telefonrådgivning, Familielinjen. Hos Mødrehjælpen har vi fokus på, om personer har brug for andre typer rådgivningsforløb i forbindelse med skilsmissen Kirsten Jacobsen Hvordan er din tilgang, når du skal rådgive om skilsmisse? Enhver henvendelse er unik. Derfor handler det altid om at afdække, hvilke problemstillinger personen står i. Tilgangen er at være lyttende til det, der fylder allermest. Derefter handler det om at få bredt det ud og talt rundt om problemstillingen, for en skilsmisse har flere parter og kan have mange problemstillinger. Mødrehjælpens fokus er altid børnene. Hvad der er bedst for den enkelte forælder, er ikke nødvendigvis bedst børnene. Jeg prøver at øge forælderens indsigt og bevidsthed om at have fokus børnenes behov og mindre fokus på egne. At løfte brugerne opover eget perspektiv og få dem til at se situationen fra en anden vinkel, så de får flere nuancer med i deres overvejelser. Som rådgiver forsøger jeg at bidrage til, at brugerne er veloplyste og velovervejede. Hvilke problemer står personer typisk med, når de skal have skilsmisserådgivning? Det kan være meget bredt. En skilsmisse ryster jo hele ens fundament. Det kan være følelsesmæssige problematikker, økonomien, boligproblemer eller børnenes situation. Generelt kredser brugernes problemer om bekymringer for fremtiden, for hele ens liv er ikke længere i den samme gænge, som det ellers har været. Når brugerne henvender sig hos mig, har de ofte brug for at blive lyttet til. Mange gange har de også brug for at få indsigt i, hvad deres handlemuligheder er, for det er svært at bevare overblikket midt i en skilsmisse. Hos Mødrehjælpen har vi fokus på, om personer har brug for andre typer rådgivningsforløb. Hvorfor er det vigtigt, at have en tværfaglig tilgang til skilsmisserådgivningen? Det er vigtigt, fordi en skilsmisse kan indeholde utroligt mange, komplekse problemstillinger. I en skilsmisse kan personen have behov for specialiseret økonomisk rådgivning, fordi hele ens økonomi er vendt på hovedet. Derfor er det vigtigt, at vi kan visitere brugerne videre til f.eks. vores projekt Råd til Livet, hvor der blandt andet er mulighed for at få tilknyttet en økonomisk mentor. Mange, der står midt i skilsmissen, har også brug for at komme ind til vores Retshjælp og få en grundigere gennemgang af situationen. Tværfagligheden hos Mødrehjælpen gør os i stand til at hjælpe bedst muligt. Du sidder som telefonrådgiver på Familielinjen. Hvordan holder du nærværet over for personen i den anden ende? Det handler om at lytte til personen i den anden ende: stemmeføring, gråd, latter, fortvivlelse. Du har ganske vidst ikke øjenkontakt med personen, men du kan nemt holde fokus, fordi der ikke er andre forstyrrende elementer. Når brugerne ringer, vil de rigtig gerne have en, der lytter, giver dem relevant viden og kan vise dem nogle handlemuligheder. Jeg tror, at emnets alvor og brugerens seriøsitet helt automatisk gør, at der er masser af nærvær, fordi brugeren oplever, at der er en i den anden ende, som lytter til en. Der var ingen tvivl hos Lisbeth Brandt, da Mødrehjælpen oprettede et Frivilligudvalg. Her var der en mulighed for at diskutere, hvilken retning frivilligheden i Mødrehjælpen skulle gå. Det var præcis det forum, jeg havde manglet. Jeg er glad for Mødrehjælpen, og der er en grund til, at jeg valgte at blive frivillig her. Men i Frivilligudvalget kunne jeg være med til at bygge bro og synliggøre nogle problematikker, som jeg oplevede til daglig, siger hun. Lisbeth Brandt har været frivillig i Mødrehjælpen i tre et halvt år. Hun er formand for Mødrehjælpens lokalforening på Amager, som hun var med til at oprette. Der stilles store krav fra Mødrehjælpens side til, hvad de frivillige skal levere, f.eks. i forhold til regnskab. Men Mødrehjælpen kunne godt blive endnu bedre til at give de frivillige de nødvendige redskaber til at løse opgaverne. Det er en af de ting, jeg har kæmpet for at ændre. Vi bliver lyttet til Frivilligudvalget har eksisteret i halvandet år. Lisbeth Brandt repræsenterer lokalforeningerne. Derudover sidder der en repræsentant for de fagfrivillige og en for fondsbutikkerne. Mødrehjælpens ledelse har fire repræsentanter. Mit arbejde er at sikre de bedst mulige vilkår for lokalforeningerne og være deres talerør ind i Fonden Mødrehjælpen. På den måde er det godt, at direktøren (Mads Roke Clausen, red.) sidder med, siger Lisbeth Brandt. Hun gør opmærksom på, at hun gik ind i Frivilligudvalget, fordi der var ting, hun brændte for at udvikle. Allerede nu kan hun se en ændring. Alene det faktum, at Frivilligudvalget er oprettet, er et vigtigt signal. Det viser, at man Lisbeth vil udvikle frivilligheden Lisbeth Brandt repræsenterer lokalforeningerne værdsætter de frivilliges arbejde og ikke tager os for givet. Jeg føler, vi bliver lyttet til. Kursuskatalog til frivillige Hun hæfter sig især ved, at Mødrehjælpen nu udarbejder et kursuskatalog, som frivillige kan benytte sig af. Hun glæder sig samtidig over, at de frivillige har haft indflydelse i forhold til kursernes indhold, geografiske udfordringer og lignende. Det er vigtigt, at vi bliver bedre som frivillige. Hvis Mødrehjælpen skal udvikle sig som organisation, så skal man klæde de frivillige rigtigt på. Vi bruger meget tid på vores frivillige arbejde, og det skal man huske at anerkende, siger hun. Der er valg til Frivilligudvalget på Mødrehjælpens Repræsentantskabsmøde 18. april. Her skal antallet af repræsentanter for de frivillige i Frivilligudvalget fordobles fra tre til seks medlemmer. Jeg ser frem til, at vi får flere frivillige i udvalget. Vi har en rigtig god dialog. Samtidig har man muligheden for at lufte sine holdninger, til dem der faktisk kan gøre noget ved det. Det er en kæmpe tilfredsstillelse. Frivilligudvalget: Havde første møde oktober 2013 Tre frivilligrepræsentanter udvides til seks 18. april 2015 Fire repræsentanter for ledelsen deriblandt Mødrehjælpens direktør Arbejder for at udvikle frivilligheden i Mødrehjælpen 10 MØDREHJÆLPENNYT 11 MØDREHJÆLPENNYT

Kort nyt Irma støtter Mødrehjælpen Mødrehjælpen har indgået samarbejde med supermarkedskæden Irma om salg af deres traditionelle kaffedåse. Irmas kaffedåse stammer tilbage fra 1970 erne, og hvert år går overskuddet til velgørenhed. Foruden kaffedåsen kan man i år også købe en tedåse og en Irmapose. Kunstdåserne og Irmaposen er udsmykket af kunstneren Julie Nord. Kunstdåserne og Irmaposen kan købes i Irmas butikker og på deres hjemmeside. Hele overskuddet går ubeskåret til Mødrehjælpens arbejde. Illustrationsudstilling om Mødrehjælpens arbejde Mødrehjælpens arbejde er udgangspunktet for en stor illustrationskonkurrence. Bag konkurrencen står Dansk Børneillustrations Biennale 2014 og Bibiana Danmark. 13 professionelle illustratorer blev nomineret efter at have taget udgangspunkt i Mødrehjælpens arbejde for, at alle børn har ret til en tryg og kærlig opvækst og mod vold i hjemmet. Udstillingen vil til sommer rejse landet rundt, og ud fra illustrationerne vil der blive udviklet gratis undervisningsmateriale. Illustration: Karina Bækkelund Mødrehjælpen fik pris for dokumenteret indsats I februar modtog Mødrehjælpen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærds jubilæumspris. Prisen modtog vi for at kvalificere vores arbejde for børn og forældre med forskningsbaseret viden, og for at måle og dokumentere effekterne af vores indsats. I begrundelsen for prisen hed det blandt andet: Mødrehjælpen har formået at skabe et unikt kredsløb mellem at inddrage forskningsmæssig viden, bruge den til udvikling af dokumentationen og samtidig bruge dokumentationen som dialogredskab med borgerne. Denne brug af forskning og dokumentation er eksemplarisk. De gør kolde hænder varme! MOEDREHJAELPEN.DK / INFO@MOEDREHJAELPEN.DK / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN MØDREHJÆLPEN, NØRRE VOLDGADE 80, 1358 KØBENHAVN K