Valgdækningen på Odenseredaktionen - gennemgang af Odenseredaktionens dækning af byrådsvalget i Odense 2005 af Benjamin Miller Hjort og Peter Hansen Petersen Det er tilladt at citere fra denne undersøgelse, forudsat at Benjamin Miller Hjort, Peter Hansen Petersen og Fyens Stiftstidende krediteres.
Hvad skrev vi egentlig - og hvorfor...? Kære læser, valgkampen op til afstemningsdatoen den 15. november 2005 til Odense Byråd blev fulgt tæt af Fyens Stiftstidende. Faktisk var kampagnen den største i avisens 233-årige historie. Fra Odense-redaktionens side forsøgte vi fra starten, den 23. oktober, og frem til afstemningsdagen den 15. november at gøre Fyens Stiftstidende til det naturlige mødested for den politisk interesserede odenseaner. Vi arrangerede eksempelvis selv seks debatmøder i mediehuset på Banegårdspladsen i samarbejde med de politiske partier og havde en stribe andre "public journalism"-elementer i valgkampagnen, som udover vores almindelige journalistiske kriterier forsøgte at være oplysende, underholdende og handlingsanvisende for Odenses vælgere og Stiftstidendes læsere. Rapporten her er bestilt af avisen for at få dokumentation for, hvordan de hundredvis af elementer i aviserne så reelt fordelte sig på godt tre ugers tæt kampagne. Mit krav fra begyndelsen til reporterne, de redigerende, fotograferne, iagttagerne etc. var enkelt: Drop ethvert politisk hensyn i vægtningen af din historie. Og gå udelukkende efter din journalistiske professionalisme, altså den enkelte historie, det enkelte billede, den enkelte side. For selvfølgelig kan - og skal - Fyens Stiftstidende ikke styre sin reportage af andet. Vores uafhængighed er den eneste garanti for vores troværdighed. Og vores troværdighed er den bedste berettigelse for Fyens Stiftstidende. Især i en så mediedækket valgkamp som den just overståede. Om det lykkedes, er der i hvert fald lige så mange meninger om, som der var politiske kandidater til Odense Byråd (cirka 150, red...). Dén diskussion er vist ikke færdig endnu. Men hvad der ikke kan diskuteres er, hvad vi trykte på siderne. Det kan enhver gå på biblioteket og slå op. Eller man kan få et overblik i denne rapport, hvor de to cand.scient.pol.-studerende Benjamin Hjorth og Peter Hansen Petersen har analyseret Odense-redaktionens dækning af Odense-valgkampen i Fyens Stiftstidende. Benjamin er speciale-studerende, og Peter er 3. års studerende på Syddansk Universitet i Odense. Og Peter er i øvrigt fast redaktionsassistent på Fyens Stiftstidende og forfatter til de 21 informative tekster om valgets teknik, der også blev trykt på siderne fra den 23. oktober til 15. november, hvor det hele kulminerede i den vildeste valgaften i Odenses historie. God fornøjelse med læsningen. Esben Seerup - Odense-redaktør 2
Om analysen Udgangspunkt for denne analyse er Mediernes Valgkamp - Et forsknings- og formidlingsprojekt om folketingsvalget i 2005 af Peter Bro, Rasmus Jønsson, Søren Schultz Jørgensen og Poul Anders Pedersen, som blev udgivet i marts i år. Den blev udført som et samarbejde mellem Modinet og Ugebrevet Mandag Morgen. Her har vi venligst lånt dele af deres analysemodel, hvor vi har overtaget deres kodeskema, når vi gennemgik Fyens Stiftstidendes artikelenheder. Deres rapport kan findes på www.modinet.dk. Dog er kodeskemaet blevet tilpasset til denne analyse. Sammenfatning I en periode på 24 dage bragte FS i alt 541 artikelenheder og 189 debatindlæg om valgkampen i Odense 730 bidrag i alt. Artiklerne var præget af noter, som omfatter 56% af enhederne. Desuden har dækningen haft Politik og personer som det dominerende emne. De seks temaer, som avisen valgte at strukturer dækningen omkring, bragte substantiel politik på banen i en tidsmæssig samlet dækning af at emnet. Socialdemokratiets kandidater er blevet omtalt hyppigst forfulgt af de Konservative. Venstre kommer ind som en sen treer ikke så langt fra forfølgerne fra SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og de Radikale. Desuden har den redaktionelle dækning været neutral. På debatområdet har debatten også været præget af Politik og personer og ikke substantiel politik. Den har desuden været præget af negative indlæg. Her har Socialdemokratiet står for skud sammen med de Radikale og Dansk Folkeparti. Men de to store partier har været lige meget nævnt på debatsiderne. Dog er de Konservative omtalt mere positivt end Socialdemokraterne. Frit Danmark er slet ikke debatteret. Afgrænsning Af afgrænsningsmæssige årsager har vi alene anvendt artikler, som specifikt refererede til valgkampen - og var at finde i forbindelse med nyhedsmediernes egen prioritering af nyheds- eller indlandsstoffet. Det vil sige, at artikler på eksempelvis avisernes udlands- eller kultursider ikke blev inddraget i analysen. Det samme gælder de debatindlæg som kun blev bragt på www.fyens.dk. Hovedfokus har udelukkende været på valgkampen i Odense og dermed Odenseredaktionens dækning af denne i ODENSEFYN sektionen samt evt. forsidehistorier i 1. sektionen. Optællingen er begyndt den 23. oktober og sluttet med avisudgaven fra den 15. november 2005, da kampen om stemmernes gunst her må siges er være slut. Analyserne omfatter i alt 730 artikelenheder. Først behandles det redaktionelle stof. Derefter følger en analyse af debatstoffet. 3
Redaktionelt stof Omfang Denne undersøgelse dækker altså 24 dage med start den 23. oktober, hvor Odenseredaktionen tog systematisk fat på valgkampsdækningen og frem til den 15. november. Der blev produceret 541 artikelenheder, som handlede direkte om valget. De fordelte sig sådan mht. artikelform: Genre Antal Procentdel Note 305 56% Nyhed 85 16% Baggrund 7 1% Reportage 50 9% Portræt 18 3% Kommentar/Analyse 52 10% Billedkommentar 13 2% Interview 11 2% Total 541 100% Det er værd at bemærke, at denne optælling ikke handler om omfanget i spaltemillimeter en lille note med en nyhed tæller med som den store A-historie på forsiden. Fordelingen af stoffet ligger meget jævnt fordelt ud over ugerne i valgkampen, dog med en intensivering til sidst i valgkampen, hvilket til dels kan forklares med, at ValgXtra udkommer i Uge 4 (søndag), som derfor tilføjer 40 artikelenheder, som ikke udkom i de andre uger. Den redaktionelle produktion fordelt ud over dækningsperioden Uge 1 (23. okt) Ugedag søndag 23 Total 23 Uge 2 (24.-30. okt) Ugedag mandag 10 tirsdag 25 onsdag 18 torsdag 31 fredag 17 lørdag 9 søndag 10 Total 120 Uge 3 (31.okt-6. nov) Ugedag mandag 20 tirsdag 25 onsdag 13 torsdag 18 fredag 20 lørdag 23 søndag 17 Total 136 Uge 4 (7-13. nov) Ugedag mandag 24 tirsdag 24 onsdag 43 torsdag 17 fredag 22 lørdag 21 søndag 58 Total 209 Uge 5 (14.-20.nov) Ugedag mandag 27 tirsdag 26 Total 53 4
Emne I valgkampen fokuserede redaktionen på seks emner: - Erhvervspolitik - Tryghed og vold - Ældrepolitik - Kulturpolitik - Integration - Folkeskole Vi har derfor i denne undersøgelse forsøgt at afdække, hvor meget disse emner har slået igennem i dækningen. Derfor er artiklerne også blevet kodet efter disse kategorier. Men også andre er taget med. Det handler om Andet som dækker andre emner og Politik og personer som dækker over de artikler, som handler om det politiske spil og ikke substantiel politik på et område. Det kan være en note om, at Anker Boye er kommet for sent til et vælgermøde, eller at de Radikale hellere peger på Stina Willumsen, som borgmester. Daginstitutionerne er også med, da det sædvanligvis er et emne, der fylder meget i de kommunale valgkampe. Specielt i Odense var området efter valget i 2001 også hedt debatteret, da det skulle spares massivt. Vi ser tydeligt, at Politik og personer skiller sig ud. Hele 62% af artiklerne handler om dette. Vi kan her prøve at fjerne noterne fra optællingen, da de typisk indeholder en kommentar om en person eller andet politik/proces relateret. Men det ændrer ikke meget. Politik og personer fylder stadigvæk omkring 60% af stofområdet. Ser man på, hvornår artiklerne med et substantielt politisk indhold som fx kultur blev bragt, er der en Emne Total Andel af stof Kultur 32 6% Folkeskole 22 4% Ældre 12 2% Daginstitutioner 2 0% Erhvervspolitik 24 4% Tryghed og vold 19 4% Udlændinge/integration 30 6% Politik og personer 337 62% Andet 63 12% Total 541 100% 5
meget tydelig tendens til, at når avisen har valgt, at det skal handle om kultur, kommer det også i meget høj grad til at handle om kultur, men efter det dør temaet ud igen. Temaet har bevirket, at de forskellige politikområder er blevet behandlet samlet og ikke spredt i tid. Fokus Artiklernes fokus handler om, hvad der er omdrejningspunktet for artiklen. Yderpunkterne er proces og politik, hvor processen er alt det, der foregår udenom, og politik handler om, hvad der skal gøres på et område. Kategorien person er en kategori, som befinder sig mellem disse yderpunkter, da mange artikler har en aktør som omdrejningspunkt. Det fremgår, at artiklerne i Fyens Stiftstidende har fokus på politik i 26% af artiklerne. Redaktionelt stof Fokus Antal Procent Proces 103 19% Person 297 55% Politik 139 26% Total 539 100% Og hvis noter endnu engang bliver taget ud af beregningen, stiger andelen af artikler med fokus på politik til 32%. 6
Politisk aktør Partierne kæmper om omtale. Derfor ser vi på, hvor meget spidskandidaterne og andre partmedlemmer er nævnt i det redaktionelle stof: Redaktionelt: Kandidater nævnt 250 200 150 Andet partimedlem Spidskandidat 100 50 0 Dansk Folkeparti Venstre Konservative Kristendemokraterne CentrumDemokraterne Det Radikale Venstre Socialdemokraterne Socialistisk folkeparti Enhedslisten Borgerlisten Grundejerlisten Frit Danmark 7
Her er tallene bag grafen: Redaktionelt: Kandidater nævnt Spidskandidat Andet partimedlem I alt Procentdel Dansk Folkeparti 41 20 61 7 Venstre 51 59 110 13 Konservative 111 74 185 21 Kristendemokraterne 4 5 9 1 CentrumDemokraterne 7 5 12 1 Det Radikale Venstre 36 25 61 7 Socialdemokraterne 130 91 221 25 Socialistisk folkeparti 45 35 80 9 Enhedslisten 44 30 74 9 Borgerlisten 12 23 35 4 Grundejerlisten 2 3 5 1 Frit Danmark 10 4 14 2 Total 493 374 867 100 Jan Boye og Anker Boye har været topscorer i avisen under valgkampen. Venstre har fået mindre omtale i avisen end de Konservative og Socialdemokraterne, men er fortsat mere i spalterne end både Enhedslisten og SF. Dog ligger Jane Jegind på omtaleniveau med Stina Willumsen og Per Berga Rasmussen det er mere de andre Venstrekandidater, der skaffer sig meget omtale i forhold til Enhedslisten og SF's andre kandidater. Desuden har Alex Ahrendtsen gjort sig meget bemærket, mens Dansk Folkepartis andre kandidater ikke gør sig meget i omtale. Erik Simonsen halter således efter Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, mens de andre radikale kandidater får lidt mere omtale end DF's andre kandidater. Dermed ender de Radikale på omtaleniveau med DF. Men værst ser det ud for Kristendemokraterne, CD, Grundejerlisten og Frit Danmark. Om det så er listernes ringe deltagelse i valgkampen eller avisens ringe evne til at omtale dem, vides ikke ud fra denne analyse. Avisen har formået at bringe omtale af alle aktører i kraft af de faste indslag i avisen med portræt af partierne. Det kan i den sammenhæng nævnes, at Jens Larsen, spidskandidat for Grundejerlisten, nævnes én gang i forbindelse med det faste portræt og én anden gang i en note, hvor Grundejerlisten aflyser deres deltagelse i debatmøderne, da de kun har private fællesveje på programmet. Dele af Frit Danmarks og specielt Michael Ellegaards omtale skal ses i forhold til den negative omtale, der var omkring problemerne mellem ham og listens andre kandidater. Men alt i alt er de vigtigste aktører i valgkampen dækket ind. 8
Har dækningen været neutral? Når vi ser det redaktionelle stof igennem med hensyn til det dominerende partis omtale i artiklerne, er det jo et journalistisk credo at omtale neutralt. Vi har i analysen vurderet indholdet i alle redaktionelle artikelenheder og brugt den såkaldte 1:1,5 regel. Her er en artikel positiv, hvis den positive omtale fylder hele artiklen, eller i en konfliktsammenhæng, hvis den positive omtale af et parti fylder 1,5 i forhold til den negative omtale. Således kan vi holde os til en kvantitativ metode, og undgå, at vurderingen afhænger af, øjnene der ser. Nedenfor er det redaktionelle indhold sat op efter positiv, neutral eller negativ indhold om et parti. Og vi ser tydeligt, at en klar hovedpart af artiklerne er neutrale. 250 Positiv, negativ eller neutral omtale i det redaktionelle indhol 200 150 Negativ Neutral Positiv 100 50 0 Dansk Folkeparti Venstre Konservative Kristendemokraterne CD Det Radikale Venstre Socialdemokraterne SF Enhedslisten Borgerlisten Grundejerlisten Frit Danmark 9
Tallene bag grafen: Positiv, negativ eller neutral omtale i det redaktionelle indhold Parti Positiv Neutral Negativ I alt Dansk Folkeparti 6 57 8 71 Venstre 7 112 8 127 Konservative 13 172 13 198 Kristendemokraterne 2 12 0 14 CD 2 11 1 14 Det Radikale Venstre 4 63 3 70 Socialdemokraterne 22 179 23 224 SF 11 78 2 91 Enhedslisten 10 71 7 88 Borgerlisten 5 27 2 34 Grundejerlisten 1 10 1 12 Frit Danmark 1 7 3 11 Total 84 799 71 954 Ser vi på gennemsnittet af omtalen, for at se om der kan spores en tendens, ligger omtale meget tæt omkring det neutrale (=2,0): Redaktionel behandling af partierne 2,00 1,70 1,40 1,10 0,80 Dansk Folkeparti (71) Venstre (127) Konservative (198) Kristendemokraterne (14) CD (14) Det Radikale Venstre (70) Socialdemokraterne (224) SF (91) Enhedslisten (88) Borgerlisten (34) Grundejerlisten (12) Frit Danmark (11) 2,0 er neutral (1=positiv, 3= negativ) Tallene i parentes er antal artikler som tæller med 10
Tallene bag grafen: Redaktionel behandling af partierne (Tallene i parentes er antal artikler som tæller med i beregningen) Gennemsnit Dansk Folkeparti (71) 2,03 Venstre (127) 2,01 Konservative (198) 2,00 Kristendemokraterne (14) 1,86 CD (14) 1,93 Det Radikale Venstre (70) 1,99 Socialdemokraterne (224) 2,00 SF (91) 1,90 Enhedslisten (88) 1,97 Borgerlisten (34) 1,91 Grundejerlisten (12) 2,00 Frit Danmark (11) 2,18 (1=positiv, 2,0=neutral, 3=negativ) Gennemsnittet viser sig at ligge omkring 2,0, dog noget højere for Frit Danmark, som ikke har fået meget positiv omtale, hvilket skyldes alle problemerne omkring listen med kandidatflugt og formandens fortid hos domstolene. Ellers ligger både SF og Borgerlisten under 2,0. SF har blandt andet haft et par artikler, hvor Stina Willumsen har stået meget uimodsagt frem pga. hendes og Jane Jeginds Kvinderforodense kampagne. CD og Kristendemokraterne ligger også svagt under 2,0, men bedømmelsen bygger på meget få artikler, og mange af dem er pligtomtale, hvor Fyens Stiftstidende udelukkende har beskrevet, og ladet partiet fortælle hvem og hvor gode de er eksempelvis i form af de faste portrætter. 11
Debat Der var livlig debat i Stiftstidende op til valget. Endda mente flere, at der ikke var sat nok plads af til debatstoffet i avisen på trods af, at valgstoffet på debatsider var topprioriteret i forhold til andre aspekter af livets gang i byen. Igen er de debatindlæg, som intet har med valget at gøre, ikke talt med. Men det var et fåtal. I alt blev der bragt 189 debatindlæg vedrørende valget. Og emnemæssigt viser de sig også i høj grad at handle om Politik og personer - specielt var der mange personangreb. Debatstoffet Emne Antal Procentdel Kultur 12 6% Folkeskole 12 6% Ældre 12 6% Daginstitutioner 8 4% Erhvervspolitik 8 4% Tryghed og vold 4 2% Udlændinge/integration 8 4% Politik og personer 98 52% Andet 27 14% Total 189 100% På debatsiderne var der også debat om selve debatten, hvor Fyens Stiftstidende flere gange blev beskyldt for at forfordele enten det ene parti snart det andet. Så det store spørgsmål er, om denne undersøgelse kan spore nogen tendentiøs behandling af debatstoffet. Derfor undersøges det, hvordan debatindlæggene har forholdt sig til de enkelte partier. Det hjælper nemlig ikke noget at tælle de antal gange, spidskandidaterne er blevet nævnt, da de typisk bliver nævnt enten i en positiv eller negativ sammenhæng - og ikke neutral som i de redaktionelle artikelenheder. 12
Positiv, neutral eller negativ omtale af partierne på debatsidern 90 80 70 60 Negativ Neutral Positiv 50 40 30 20 10 0 Dansk Folkeparti Venstre Konservative Kristendemokraterne Centrumdemokraterne Det Radikale Venstre Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Borgerlisten Grundejerlisten Frit Danmark Tallene bag grafen: Positiv, neutral eller negativ omtale på debatsiderne Parti Positiv Neutral Negativ I alt Dansk Folkeparti 4 5 17 26 Venstre 6 17 20 43 Konservative 23 20 31 74 Kristendemokraterne 0 1 0 1 Centrumdemokraterne 0 2 1 3 Det Radikale Venstre 1 7 8 16 Socialdemokraterne 13 23 42 78 Socialistisk Folkeparti 8 7 8 23 Enhedslisten 8 11 9 28 Borgerlisten 4 4 1 9 Grundejerlisten 1 0 0 1 Frit Danmark 0 0 0 0 Total 68 97 137 302 13
De to store partier i den odenseanske valgkamp dominerer debatspalterne. Ser vi på om omtalen er negativ eller positiv, kan vi se, at Socialdemokraterne er blevet behandlet forholdsvis mere negativt i mange debatindlæg i forhold til de Konservative. Det ses endvidere, at venstrefløjspartierne ikke i nær så høj grad bliver omtalt negativ. Hvorimod der har været en del negative debatindlæg om Dansk Folkeparti. Og der var kun fire, der ville hæve stemmen og skrive positivt om Dansk Folkeparti. Når vi ser på omfanget af omtale, ser vi samme tendens som fra det redaktionelle stof. Venstre kommer ind som en sen treer igen, fulgt af Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti. De Radikale er ikke meget med her. Desuden er CD, Kristendemokraterne og Grundejerlisten næsten ikke til at finde på siderne. Borgerlisten er her mere med. Frit Danmark deltager slet ikke i debatten. Debatindlæggene er blevet kodet som henholdsvis positiv (=1), neutral (=2) eller negativ (=3) overfor et parti. Og således kan vi tage gennemsnittet af debatindlæggene og se, om fordelingen på Valgdebat har været skæv. Når gennemsnittet viser sig at ligge omkring 2,0, så har der ikke været nogen eklatant skæv adgang for partiernes kritik af andre og positive omtale af sig selv. Hvilket avisen er blevet beskyldt for. Har debatsiderne været neutrale i det store hele 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Dansk Folkeparti (26) Venstre (43) Konservative (74) Kristendemokraterne (1) CD (3) Det Radikale Venstre (16) Socialdemokraterne (78) SF (23) Enhedslisten (28) Borgerlisten (9) Grundejerlisten (1) Tallene i parentes er antal debatindlæg som handler om det pågældende parti. 14
Vi ser at den negative omtale af Socialdemokraterne slår igennem på gennemsnittet, hvor de ligger i toppen sammen med de Radikale og Dansk Folkeparti. Hvorimod de Konservative overordnet har fået en mere positiv omtale. Grundejerlisten har fået kraftig positiv omtale, men da de kun har haft ét indlæg på debatsiderne om sig selv og ikke er blevet udsat for angreb, er det ikke så underligt. Desuden er Borgerlisten blevet nævnt i debatindlæg, som de selv har skrevet og heller ikke her, har mange angrebet listen derfor ender de med at få en positiv omtale på debatsiderne. Indlæg med omtale af Kristendemokraterne og CD har været meget sparsomt, så det er et meget tyndt grundlag at vurdere en tendens på. Odense, december 2005 15