Vidjekærs HVIDBOG. Batterier: Indsamles i en kasse ved siden af vaskemaskinen, og tømmes efter behov på genbrugsstationen.



Relaterede dokumenter
Vidjekærs HVIDBOG AFFALDSSORTERING. Batterier: Indsamles i en kasse ved siden af vaskemaskinen, og tømmes efter behov på genbrugsstationen.

Velkommen i Ejerforeningen Silkeborgvej

digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service

A/B Udbygård. Husorden

Revy EN ROYAL AFFÆRE

Dronningegården Husorden

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Boligaftale for A/B Gilholm

Kommunikationsmateriale under forsøg

Affaldssortering der er til at forstå

Velkommen til Odense Renovation!

Husorden for afd. 4 Kagshusene

VELKOMMEN TIL FLADSTRANDSPARKEN

Vi arbejder inkluderende for at sikre alles ret til en plads i fællesskabet. Vores nøgleord er:

AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN

Bestyrelsens forslag til ny husorden

Velkommen Til Plejecentret Sjælsø. Plejeboligerne Soldraget 33 A D.

Velkommen til KRÜGERHAVEN. Afd. 62 Georg Krügers Vej

HUSORDEN FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN LUPINEN HERNING

Affald du kan komme af med i gården:

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. AFFALD DØRSKILTE ALTANER FODRING AF FUGLE M.V.

Kære forældre til kommende skovbørn

Referat fra Christiansbjerg Kollegiets beboermøde 30/4 2013

Åbningstider: Mandag-Torsdag Fredag Spisetider Der åbnes op 6.15 hvor der tilbydes morgen mad indtil kl

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Beboerinformation Denne information er skrevet af Lennart Rasmussen og Niels Stærup

i boligområdet. Minigenbrugspladser Gode råd til at komme igang med at bygge en minigenbrugsplads lokalt i boligområdet

HUSORDEN FOR A/B FÆLLESVIRKE. November 2013

NYT Sæk og container ud til skel. Affaldshåndbog boliger

Regler for leje af beboerhuset. i Hedelyparken. Velkomst Reservering af beboerhusets lokaler... 2

Velkommen til vuggestuen

Sådan sorterer du dit affald

Husorden for andelsboligforeningen Lersøgaard af 2012

Når skraldet skal fjernes

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Husordensreglement. Indledning

Børnehaven Farveladen

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

AFALDSFRI SKOLE OPSAMLING OG EVALUERING AF TESTFORLØB

OVERDREV NEWS. Ejerforeningen Sundby Overdrev Årgang 2015 nr. 1 Den 14. februar 2015

Ankenævnets j.nr Klage over mangler ved bryllup

HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD?

INDKOMNE FORSLAG. Randkløvehuse. Indkomne forslag til det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde den

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Information Om. Ejerforeningen Tagensvejcentret

Velkommen i Børnehuset Udsigten!

Åbningstider: Receptionen er åben i tidsrummet kl mandag-torsdag og kl fredag.

AFFALD OG GENBRUG 2016

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF BØRNEHAVEN TLF KONTORET TLF ÅBNINGSTIDER:

Hørhus Kollegiets husorden

KORSLØKKE AFDELING APRIL KVARTAL

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

ORDENSREGLEMENT FOR EJERFORENINGEN DALFØRET

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt

AFFALDSSORTERING GENBRUG DIN HVERDAG Sådan sorterer du etage- og flerfamiliehuse

Foreningen Tyrings Ager

Sortér dit affald. Vi kan genbruge det meste af dit affald, hvis du sorterer det rigtigt. Se, hvordan du gør i denne pjece!

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Foreningen mod kæmpemøller på Abildgaards Jorde

Velkomstfolder til børn og deres forældre. SFO Viben Tingstedvej Hedehusene

HUSORDEN FOR AB-ISTEDGADE

Fredag eftermiddag Kl Læser Bosted, fælles og individuelle beskeder. Kvittere med læst til forældrene. Printer info fra forældrene og

Sådan sorterer du dit affald

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Børnehuset Humlebien. Byvej 248c 2650 Hvidovre. Tlf Hjemmeside:

Kagsgårdens. husorden

Virksomheder på genbrugspladsen 2012

KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG

Velkommen til Hals skoles DUS

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Sct. Severin Skoles 87 års fødselsdag den 14. september

Vedtægter. for. foreningen. Solbjerg Gruppen Naboforening til påtænkt Kæmpevindmølle

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Forsorgshjemmet Aas er et tilbud i henhold til Servicelovens 110 der tilbyder midlertidigt ophold, omsorg og støtte til mennesker, som er socialt

Beboerfolder. Formålet med denne folder er at informere om faciliteter og aktiviteter i afdeling 8.

Højvangshaven er præget af glæde, læring og udvikling. Vi ser muligheder og er nytænkende.

Samvirkende Boligselskaber Bellahøj III Godkendt på afdelingsmødet den 16. oktober 2012 Husorden Administration: Husorden

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

Foreningen af kollegianer på Damager kollegiet. Bestyrelsesmøde. Referat Dato: Tidspunkt: Mødested: Fællesrummet

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T F E inco@inco.

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Velkommen til Børnehaven

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN LOTTRUPGÅRDEN

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD

Bestyrelsens beretning 2015

Grundejerforeningen Bredekæret

ANDELSBOLIGFORENINGEN HARALDSTED

Velkommen til plejeboligerne Søhusparken

ANDELSBOLIGFORENINGENAF 1941 DOMEA RINGSTED

Velkommen til Humlebien

Grundejerforeningen Skærbo

4. Evaluering af åben skole Ad. 4. God opbakning fra forældre og børn. Vi kunne godt have ønsket, at der kom flere besøgende

Mad- og måltidspolitik

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007

Velkommen til Gedskovvej

Husorden Afdeling 19. Lerumbakken 1 og 3

Transkript:

Vidjekærs HVIDBOG AFFALDSSORTERING Batterier: Indsamles i en kasse ved siden af vaskemaskinen, og tømmes efter behov på genbrugsstationen. Containerpladsen: Her findes 2 containere til almindelig renovation, 1 container til rengjorte glas, flasker + andet emballageaffald se kommunens anvisninger - 2 containere, til sammenklappede papkasser og andet pap, samt 1 container til papir og aviser. På www.renosyd.dk kan ses oplysninger om tømning med videre. Energisparepærer og lysstofrør: Disse lægges i og ved siden af en spand i vaskeriet til senere aflevering på genbrugspladsen. Fælleskøkkenet: Affald sorteres i 3 beholdere: 1 sort sæk i stativ til almindelig blandet affald, 1 kurv til emballageaffald og 1 til komposterbart affald. Opvaskeholdet tømmer disse hver dag. Kogte madrester lægges i hønsespanden. Grene: Anbringes ved afbrændingsplads syd for urtehaven. Kompostering: 3 beholdere findes bag cykelskuret ved containerpladsen. Heri lægges alt råt organisk affald fra frugt, grønt, kaffe og teposer, blomster, planter og ukrudt (ingen kogte madrester). Storskrald: Efter særaftale med Renosyd afhentes storskrald cirka 1 gang månedligt, undtagen i vintermånederne. Der bliver sat seddel op et par dage inden. I den mellemliggende periode bedes man selv aflevere sit storskrald. Små genstande skal i klare plastsække. Risikoaffald og byggeaffald afleveres direkte på genbrugspladsen, det medtages nemlig ikke. ARBEJDSDAGE/ARBEJDSOPGAVER Der arrangeres årligt mindst tre arbejdsdage, hvor alle voksne bidrager med arbejdskraft. Der er også arbejdsopgaver til børn og unge. Kan man ikke deltage på dagen vælger man en opgave der kan laves en anden dag. Der er forplejning på dagen, betalt af madkassen. 2 dage hhv. forår og efterår, planlægges af Udegruppen. 1 rengøringsdag om foråret, planlægges af Fælleshusgruppen. Herudover kan der efter aftale planlægges ekstra arbejdsdage eller arbejdsopgaver med særlige formål. Også i disse tilfælde bidrager alle voksne med deres arbejdskraft.

FASTE ARBEJDSGRUPPER Det praktiske arbejde i bofællesskabet organiseres via vores arbejdsgrupper. Alle voksne forventes derfor at være aktive i minimum 1 arbejdsgruppe. Arbejdsgrupperne er i udgangspunktet altid åbne for ny medlemmer. Arrangementsgruppen planlægger arrangementer, der er med til at styrke fællesskabet og sammenholdet i Vidjekær. Arrangementerne kan være store som små, tilbagevendende begivenheder/ traditioner, eller helt nye initiativer. Desuden er gruppen tovholdere på Forrygende Festlig Fastelavns Fredag, Allehelgensaften, Juletræsfest samt Voksenjulehygge. Børnegruppen arbejder for et godt børneliv i Vidjekær. Gruppen står for børnearrangementer i mange afskygninger f. eks bål, biograf, børne-ol m.m. Nogle arrangementer planlægges i samråd med børnene. Derudover udvikler gruppen legeforholdene ude som inde. Ungdomsgruppen består af alle unge beboere fra konfirmationsalderen og op, samt to voksne. Gruppens medlemmer har ret til at bruge ungdomsrummet og pligt til at holde det i orden. Udegruppen organiserer indretning og vedligeholdelse af de fælles udearealer inkl. køkkenhaven. Fælleshusgruppen står for indkøb til fælleshuset, som f.eks. køkkenudstyr og inventar, afkalkning af maskiner og tager initiativer i forbindelse med den indvendige vedligeholdelse. Værkstedsgruppen står for indkøb af værktøj og oprydning og indretning af værkstedet. Vedligeholdelsesgruppen tilstræber at have et overblik over husenes tilstand. Hvert forår beskrives hvilke vedligeholdelsesopgaver Vidjekærs andelshavere skal have udført på fælleshuset eller de private huse inden efteråret. Gruppen sørger for materialer til vedligeholdelsen. Desuden sørger gruppen for kontakt til håndværkere. Gruppen har desuden en viceværtsfunktion; den udbedrer og reparerer fælles ting eller bestiller håndværkere til at udføre opgaver. Indkøbsgruppen (Solhjulet, Superbrugsen, kød og fisk) sørger hver uge for indkøb af varer ifølge de bestillingslister som menugrupperne laver. Gruppen sørger desuden for at der altid er basisvarer, rengøringsmidler m.v. på lager. Bofæller kan i et vist omfang bestille og købe ind til privat brug. Salgsgruppen står for salg af andel (annoncering, rundvisning etc.) i samarbejde med sælger. De første 3 måneder ligger det egentlige salgsarbejde i salgsgruppen, derefter overgår det til sælger. Der er nedskrevet retningslinjer i forbindelse med salgssituationen se vedtægterne. Bestyrelsen se vedtægternes 27. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af bofællesskabet og udføre generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Den vælges på den ordinære generalforsamling i marts. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, suppleanter dog for 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

Genbrugsgruppen står for organisering af genbrugstøj, herunder at køre overskydende tøj til genbrug. Hønsegruppen står for at passe hønsene. IT-gruppen står for digitalisering af Vidjekærs kommunikation. Der kan desuden være formåls- eller tidsbegrænsede arbejdsgrupper. Alle grupper laver i oktober budgetforslag for det kommende år til kassereren. Budgetterne bliver så behandlet på den ordinære generalforsamling i november. BRANDVEJ Bandvejen skal være fremkommelig for redningskøretøjer. Vendepladsen må dog gerne bruges i forbindelse med af og pålæsning. Biler køres ned på p-pladsen umiddelbart efter, så fællesområdet er bilfrit. BRIKKER Alle voksne har 4 brikker til påsætning hver 4. uge. 2 brikker repræsenterer madlavning, 2 repræsenterer opvask eller rengøring. Unge (fra 9.klasse) har 2 brikker. Børn mellem 12 og 15 år har 2 hjælpebrikker. Disse indgår som ekstrabrikker, og skal fordeles mellem mad og andre opgaver. Almindeligvis er der 3 voksne om at lave mad og 2 til at vaske op. Brikkerne sættes på onsdag og torsdag i sidste uge af den foregående periode. For at fordele ulemperne ved at skulle sætte brikker på sidst skiftes vest og øst blokkene til at "have fordel". Onsdag kl. 17.30 østblokken og kl. 17.45 vestblokken og torsdag kl. 17.30 vestblokken og kl. 17.45 østblokken. Hver af dagene sætter hver person 1 mad og 1 anden brik på. Efter 4 uger gentages processen, men i omvendt rækkefølge. Brikpåsætningen koordineres af en brikformand, der ligeledes tager stilling til overskydende eller manglende brikker. Jobbet går på skift en måned ad gangen mellem alle voksne. Det er muligt for en periode at have hjælpebrikker eller orlov fra sine brikker i forbindelse med sygdom, barsel eller ved væsentlige sociale begivenheder. Er man bortrejst i 2 sammenhængende uger indenfor en brikperiode kan der gives 1 brikreduktion. Tilsvarende kan der ved 3 sammenhængende ugers fravær indenfor en brikperiode gives 2 brikkers reduktion. Ved fravær i alle 4 uger kan der gives fuld brikreduktion.

BÅLPLADS Er til fri afbenyttelse for Vidjekærs beboere. Der skal altid være en voksen som er ansvarlig for sikkerheden, når der er bål i gang. I redskabsskuret findes der 4 stegepander beregnet til bål. GAVEKASSEN Penge til denne kasse opkræves sammen med madpengene. Kassen skal betale gaver i anledning af barsel, konfirmation, sygdom, bryllup, sølvbryllup, studentergave samt runde fødselsdage. Desuden gives tilskud til arrangementer, der kommer alle i bofællesskabet til gode. Er ment som en kasse med bløde rammer. FLAGNING I fælleshuset ligger flaget. Opsætning samt nedtagning i anledning af fødselsdag o.l. er på privat initiativ. Når der ikke flages sættes vimplen. FRYSERE Der er 3 frysere i fælleshusets kælder til brug til fællesspisningen. Fryseren nærmest kølerummet bruges primært til rester, frugt og grønt. De øvrige 2 frysere bruges primært til kødvarer. FÆLLESMØDER/TEMAMØDER På cirka 10 fællesmøder årligt træffes de store og små beslutninger der vedrører livet i Vidjekær. En mødegruppe sørger mødeledelse, referat og forplejning. Møderne indledes med godkendelse af referat samt nyt fra bestyrelsen og Vidjekærs grupper. Alle bofæller kan komme med punkter til dagsordenen. Beslutninger træffes ved konsensus og/eller afstemning. Temamøder er karakteriseret ved at have et særligt emne på dagsordenen, som en gruppe har forberedt et indledende oplæg om. Formålet med temamødet er ideudvikling og dialog; der kan ikke træffes beslutninger på temamøderne.

FÆLLESSPISNING Der er fællesspisning de dage, der svarer til skoledage, altså ca. 200 dage om året. Man kan melde fra spisning enkelte dage, blot man gør det dagen forinden i forbindelse med maden, ligesom man ind til kl.17 samme dag kan bede om at få maden sat fra som hente- eller gemme mad. Efter maden er der kaffe/te til de, der måtte have lyst. Fællesspisningens 11 bud: 1. Kom i god tid, så der vises respekt omkring vores fælles måltid. 2. Klokken ringer kl 18.05 og madholdet præsenterer sig selv, måltidet og dagens sang (fint hvis børnene deltager i præsentationen). 3. Mulighed for at markere, hvor man har sat sig, ved at man sætter sit glas på sin tallerken. 4. Gnavegrønt/frugt/brød på bordene er godt og giver ro, når børnene må spise det inden kl 18.05. 5. Vi vil gerne have maden serveret på bordene (undtagen buffet), så der er mest mulig ro, mens vi spiser. 6. Børn under skolealderen sidder (godt) på Trip-Trap stolene. De andre stole bliver nemt skadet af vand og mad. 7. Brug indgangen til entréen, så der undgås træk og støj. Gælder hele året, men særlig vigtigt i vinterperioden. 8. Der skal laves kaffe og te til efter maden. 9. Det er en god og hyggelig ide, hvis kaffe- og tedrikkerne samler sig ved ét bord. 10. I vinterperioden er det en god og hyggelig idé, at forældre til større børn sørger for at arrangere lidt spil og te til dem, så de har mulighed for at hygge sig sammen efter maden. 11. Hentemad hentes tidligst kl. 18.10, så madholdet har ro til at servere maden. FÆLLESHUSETS LOFT Benyttes udelukkende til opbevaring af fællesskabets ejendele så som julepynt, juletræsfod, ekstra stole, havehynder o. lign.

FØDSELSDAG Man må bestemme menuen på sin fødselsdag, ligesom man er meget velkommen til at dele noget mundgodt efter maden. Fødselsdagssang synges efter ønske. GENBRUG AF TØJ I gangen ved vaskeriet er der en reol, hvorpå man kan lægge brugbart brugt tøj. Her kan hentes genbrugstøj til eget og børns brug. Reolen bliver ryddet med jævne mellemrum og tøjet afleveres til genbrug. GRÆSSLÅNING Græsslåning af fællesplænerne, fodboldbanen samt de grønne arealer ved urtehaven går på skift. Hvert hus slår græsset en bestemt uge i løbet af sommerperioden. Udegruppen laver en plan. HJEMMESIDE På www.vidjekær.dk kan du finde vores hjemmeside. Her kan du se menuplan, madregnskab, referater fra møder og meget mere. LÅN AF FÆLLESHUSET Fælleshuset kan lånes til afholdelse af private arrangementer for Vidjekærs nuværende beboere. Helst lørdag/søndag, men fællesspisningen kan dog aflyses andre dage, i helt specielle tilfælde. I så fald gives besked i god tid. De bofæller, der låner fælleshuset, er ansvarlige for at aflevere det i rengjort stand. Det er en god ide at lave en aftale med dem, der har rengøringen i weekenden. MADLAVNING Alle bofæller fra 12 år deltager i madlavning.

Aftenen før planlægger madholdet morgendagens arbejde, ser opskrifter igennem, tilretter portionen efter antal spisende, tjekker varebeholdning og planlægger evt. indkøb. På dagen startes kl. 15. Det rene vasketøj fra kælderen hentes op og lægges på plads. Ingredienser hentes fra kælder og have. Opskriften til dagens ret følges, men samtidig med brug af sund fornuft (her tænkes på rester, årstiden mm). Maden skal være færdig kl. 18.05. Der skal dækkes borde m. 2 kander koldt vand på hver, laves kaffe og te, vælges en sang, stilles afrydningsbord frem m. spand til bestik og balje med sæbevand til aftørring af borde samt skraldespand. Der prioriteres en kaffepause under vejs. Madholdet sætter sangen i gang kl. 18.05 og præsenterer evt. menuen. Hvis det viser sig at portionen er alt for lille eller for stor tilretter madholdet opskriften eller skriver kommentarer i opskriften. Hvis man bliver syg, kan man søge efter en vikar, der da får godskrevet en brik i næste periode. MADPENGE Madpenge forudbetales med en måned. Foruden maden dækker madpengene rengøringsmidler til fælleshuset, drift af vaskeriet, samt forplejning på møder og arbejdsdage. Bofæller fra 12 år og voksne betaler fuld pris. Børn på 3-11 år betaler halv pris, mens børn på 0-2 år ikke betaler for mad. Man kan melde sig fra spisningen senest dagen før ved fællesspisningen. I så fald refunderes en del af beløbet ved månedens udgang efter ovennævnte princip. MENUPLAN Hver periodes menuplan lægges af en gruppe på 4 personer. Opgaven går på skift mellem alle voksne. Man er med 2 perioder i træk, så der bliver overlapning. Menugruppen sammensætter en 4 ugers alsidig økologisk menu. Det tilstræbes at der er 2 vegetarretter 2 kødretter og 1 fiskeret pr uge. Desuden laver gruppen indkøbslister for hver dag og videregiver dem til indkøberne. Opskrifterne sættes i rækkefølge i 4 ugers mappen. Evt. nye opskrifter skrives, så mængden passer til en fællesspisning. OPVASK Opvaskeholdet møder kl. 17.50 for at hjælpe til med det sidste i køkkenet og med serveringen. Opvaskeholdet tømmer affaldsspande og kompostbeholder, sætter klude og viskestykker til vask i kælderen, tjekker at spisesalen er ryddelig: stole er sat på plads, borde er vaskede samt en grovfejning. Alle døre til fælleshuset låses.

PRIVATE HAVER Haverne på de sider af husene, der vender væk fra fællesarealerne, er private og holdes af bofællerne selv. Det samme gælder terrasserne foran husene. SALG AF ANDEL Det er vigtigt, at alle parter følger den plan, vi sammen har lagt for salg/fraflytning af et hus. Hvis du er i tvivl om fremgangsmåden, så læs Vedtægterne 13, 14 og 15 og henvend dig til Bestyrelsen. Hvor er dokumentet hvis du skal sælge? SNERYDNING Fordeles mellem husene, så hvert hus har 2 uger (sammen med hus i modsat række) hvor der skal ryddes sne i fælles gangarealer. Udegruppen har ansvaret for at lave planer og sørge for indkøb af sneskubbere og salt. SYMASKINE I fælleshuset står en symaskine som kan lånes. Tager man den med hjem sættes en seddel på opslagstavlen om hvor den er. VASKERI Vi hjælpes ad med at holde maskinerne i gang. Dette medfører, at man sætter sine vaskekurve i kø i vaskeriet og lægger brikker i, hvis farve indikerer, hvordan tøjet skal vaskes. Ligeledes vises det, med en brik der er fastgjort til kurven, om tøjet skal tumbles. Det forventes, at alle bidrager til, at maskinerne tømmes og fyldes så køen derved holdes i bevægelse. Man bruger egne vaskekurve, som er håndterbare af alle. Der forefindes desuden fælles vaskekurve markeret Fælleshus. Disse sættes hurtigst muligt tilbage efter brug. Der forefindes fælles tørresnore til tørring af tøj. VEDLIGEHOLDELSESPLAN

Vi har udførlig plan over vedligeholdelsesbehovet for Vidjekærs bygninger og inventar. Denne er bofællerne via vedtægterne forpligtiget til at overholde og levere arbejdskraft til. VÆRKSTED Er indrettet til reparation af biler/cykler, samt kreativt arbejde med træ og metal, og er hjemsted for en del maskiner til formålet. Håndværktøj leverer man selv. Det er i orden at bruge værktøjet, blot man passer på det og lægger det på plads straks efter brug. Oprydning i værkstedet foretages på skift af værkstedsgruppen. Værkstedet kan ikke benyttes til opbevaring. UNGDOMSRUM Ved siden af værkstedet er der indrettet et ungdomsrum. Her kan Vidjekærs unge holde hyggeaftener og mindre fester (max. 20 personer), blot deres forældre er hjemme. Af kalenderen i fælleshuset skal det fremgå, hvem der har reserveret rummet. 2 voksne medlemmer af ungdomsgruppen samarbejder med de unge om indretning, brug og rengøring af ungdomsrummet, samt opbevarer og udleverer nøglen.